Clearinghouse - Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU ...

tencer. Derudover viser studierne, at børnenes interaktioner er forbundet med komplekse
forhandlinger og konflikter, der får betydning for børnenes sociale status og muligheder
i børnegruppen. Flere studier har fokus på sproget som udtryksform og forbindelser
mellem sproglige og sociale kompetencer og børnenes sociale grupperinger. Nogle få
studier fokuserer på kønnede problematikker i dagtilbuddet og her peges på, hvordan
pædagogers og forældres forståelser af sammenhænge mellem køn og bestemte former
for handlinger sætter forskellige betingelser for pigers og drenges deltagelse i dagtilbuddet.
Flere af studierne i dette tema viser, hvordan pædagoger og forældre sammen
etablerer betingelser for, hvordan børnene bliver forstået og kan indgå i dagtilbuddet,
samt hvordan der kontinuerligt i dette samarbejde forhandles om grænserne for normalitet.
Disse forhandlinger og forståelser af, hvordan børn er og bør være har stor betydning
for, hvordan der skabes muligheder for inklusion.
4.3 Didaktik og læring
Det skandinaviske dagtilbud har gennemgået en stor forandring de seneste mange år,
blandt andet på baggrund af indføringen af obligatoriske pædagogiske læreplaner/rammeplaner
og et øget fokus på læring og didaktiske metoder for børn i alderen
nul til seks år. At enkelte studier i årets kortlægning alene fokuserer på læring hos de
yngste børn i dagtilbuddet, understreger det øgede fokus på læring hos små børn samt
dagtilbuddets rolle i forhold til dette.
10 studier i årets kortlægning har et eksplicit fokus på børns læring og didaktik i dagtilbuddet.
Af disse studier har otte en kvalitativ tilgang, et er kvantitativt og et studie benytter
begge metoder. På nær det kvantitative studie, der har en udforskende tilgang,
er alle studier deskriptive, hvilket vil sige, at de har til formål at beskrive bestemte forhold
ved didaktik eller læring i dagtilbuddet. Syv af studierne er svenske og tre er norske,
mens der ingen danske studier indgår i denne kategori i år. Af de i alt 10 studier, er
der to studier der alene ser på læring og didaktik i dagtilbud for 0-3 årige børn, fire studier
omhandler børn i alderen tre til seks år og to studier undersøger børn i begge aldersgrupper.
To studier henter data fra pædagoger.
Når det gælder de metodiske tilgange til dataindsamling og analyse baserer seks af studierne
i denne kategori sig på etnografiske metoder, hvoraf et studie desuden er et longitudinelt
aktionsforskningsstudie. Derudover er der et kohortestudie, et casestudie, en
holdningsundersøgelse og et tværsnitsstudie inkluderet i kategorien. Udvalgene i studierne
er af forskellige størrelser og både børn og pædagoger fungerer som informanter.
Det er med andre ord en noget heterogen gruppe af studier der er samlet i denne kategori.
Studierne har dog det til fælles at de beskæftiger sig konkret med didaktik og læreprocesser,
eller viden om dette i relation til børn og pædagoger i dagtilbud. Gennemgangen
af disse studier vil blive organiseret ud fra tre kategorier som studierne groft set
kan inddeles i: 1) naturvidenskab i dagtilbuddet, 2) sprog og tale i dagtilbuddet og 3)
læreprocesser i dagtilbuddet.
51