Dans Musikken - Dansens Hus

G u i d e t i l u n d e r v i s n i n g s m a t e r i a l e t
D a n s M u s i k k e n 2.- 5. k l a s s e
Dans
Musikken
6
6
Dans Musikken er et undervisningsmateriale til dig, der ikke har det
i musik og idræt
store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans.
Materialet er udarbejdet til undervisning i musik og
idræt fra 2. til 5. klasse med afsæt i folkeskolens Fælles Mål.
· 1 ·

Musik og dans er tæt forbundet. Den musikalske oplevelse danner billeder og følelser, der
kan omformes til bevægelser og udtryk. Oplevelsen af dans kan også skabe musik. Det
kreative samspil mellem krop, musik, dans og bevægelse udfordres, når man danser til
musik. Ligesom motorik, rytmik, rum- og kropsbevidsthed også udforskes.
Et alsidigt læringsrum
Materialet inviterer til et alsidigt og kreativt læringsrum,
hvor eleven undersøger og udvikler kroppens bevægelsespotentiale alene og i fællesskab.
Den personlige udvikling styrkes gennem kreativt og fysisk arbejde i konkrete opgaver.
Eleverne er aktive medskabere og indgår i nye, fysiske relationer med deres klassekam-
merater. De lærer at forstå sig selv, andre og verden gennem kroppens bevægelser.
Dans Musikken videreformidler ikke fastsatte dansetrin eller bestemte stilarter inden for
dansen. Derimod slår det forskellige stemninger, arbejdsmetoder og bevægelseskvaliteter
an i to universer, som du og dine elever kan være med til at videreudvikle. De to universer
hedder: Sydens Vingesus og Storbyliv.
Til hvert univers er der tilknyttet forskellige bevægelseskvaliteter og musikgenrer.
I Sydens Vingesus kan dine elever arbejde med de mere bløde bevægelser til lyden
af salsamusik, som har en stærk rytmisk accentuering, der kan skabe et organisk udtryk.
I Storbyliv skal eleverne arbejde med deres rumlige fornemmelser i forhold til hinanden til
technomusikkens staccato-rytme.
Storbyliv
· 2 ·
Dans
Musikken
Sydens Vingesus

A, B og C
Sydens Vingesus og Storbyliv er delt op i tre niveauer: A, B og C.
Niveau A er en introduktion, hvor bevægelseskvaliteterne og musikken præsenteres igennem
forskellige lege og strukturer. Niveau B er et eksperimentarium, der udfordrer elevernes fantasi
6A
og bevægelsesmuligheder igennem udvikling af fraser. Endelig kan eleverne prøve kræfter med
forskellige koreografiske værktøjer på niveau C, som fungerer som et værksted. Hvert niveau
svarer til en dobbeltlektion og er bygget op sådan her:
6C
Introduktion (dobbeltlektion)
l Rejs ind i universet
l Opvarmning
l Dansedelen
l Refleksion
Eksperimentarium (dobbeltlektion)
6B
l Opvarmning
l Fraseudvikling
l Visning og refleksion
Værksted (dobbeltlektion)
l Opvarmning
l Koreografiske værktøjer
l Visning og refleksion
· 3 ·
Dans
Musikken

6 Dans
Hvordan gør jeg?
Storbyliv
6
6
· 4 ·
Musikken kan
bruges til kortere eller længere forløb, alt efter hvordan du vælger at sammensætte din
undervisning. Hvert forløb finder du i en separat pdf som denne. Vi anbefaler, at du følger
rækkefølgen A, B og C, og at du færdiggør et univers, før du fortsætter med et nyt.
Sydens Vingesus og Storbyliv har samme struktur, men med varierede øvelser,
så det bliver nemt for dig at gå videre med et nyt univers, når I har prøvet et.
Hvis du har lyst til at bruge tre dobbeltlektioner af din idræts- eller musikundervisning på at
undervise i Dans Musikken, så kunne du altså lave følgende forløb:
Sydens Vingesus
A: Introduktion, B: Eksperimentarium og C: Værksted.
eller
A: Introduktion, B: Eksperimentarium og C: Værksted.
Flere dobbeltlektioner
Hvis du har flere dobbeltlektioner til rådighed, kan du også begynde på niveau A i
et nyt univers.
Du kan også fortsætte til niveau B og C, hvis du har tiden til det.
Dans
Musikken

6
Hvordan organiserer du dansen?
bevæge sig sammen.
6
I dette materiale præsenterer vi nogle måder at
organisere danseundervisningen på. Med en hel skoleklasse af energifyldte elever kræver
det, at du som underviser er klar i din måde at strukturere undervisningen på.
Vi har valgt fire forskellige strukturer, som går igen i begge temaer. Der findes mange flere,
men erfaringerne viser, at du med disse fire strukturer kan skabe både fokus og dynamik i
undervisningen.
6
Cirklen
– er god, når du vil have fælles opmærksomhed, og der skal indlæres præcise bevægelser.
Par
– er en overskuelig start til udveksling af idéer og det kreative arbejde.
Rundt i rummet
– giver frihed til den enkelte, men kræver, at der kommer regler for, hvordan man skal
Rækker
– er en overskuelig måde at organisere dansen på i rummet det skaber overblik.
· 5 ·
Dans
Musikken

6
Metode
Dans Musikken har en kreativ, problemløsende og induktiv tilgang til
undervisning i dans i musik og idræt. Materialet består af en række værktøjer, der nemt kan
omsættes i praksis. Opgaverne varierer i form – nogle er bundne, og nogle er mere åbne.
Hvert niveau er stort set bygget op efter strukturen: opvarmning, udvikling af dansemate-
riale, visning og refleksion. Denne struktur giver en overskuelig og organisk måde at arbejde
med dans på. Eleven får på denne måde mulighed for i hver undervisningslektion at prøve,
skabe, vise og reflektere over dansen.
Visning
Et tværfagligt forløb med fag som f.eks. historie,
6
· 6 ·
6
Dans handler i høj grad om kommunikation, nærmere bestemt
kropslig kommunikation. Når dine elever viser dansen for andre, styrkes deres kropsbevidst-
hed, selvtillid og evnen til at kommunikere et budskab. Eleverne kan fremvise dansen for
deres familie, venner eller andre klasser på skolen. En af dansens kvaliteter er, at den kan
vises frem og give betragteren en sanselig oplevelse.
Tværfaglig dans
billedkunst og dansk er oplagt. Her kan musik og dans blive omdrejningspunkt for forskel-
lige litterære, historiske og billedkunstneriske emner. Vi har ikke angivet konkrete forslag i
materialet, men vejleder dig gerne, hvis du kontakter os. Endelig kan du selv bygge videre
på materialet med andre musikgenrer og bevægelseskvaliteter.
Musik
Til hver øvelse fremgår en specifik musikhenvisning, der gør
det muligt for dig at downloade musikken fra diverse musikportaler. Hvis du har problemer
med at finde musikken, kan du i reglen bruge salsamusik til Sydens Vingesus og
technomusik til Storbyliv .
Dans
Musikken

Fælles trinmål
Trinmål 2. klasse
Anvende rytmiske bevægelser til
forskellige musikformer.
Udtrykke forskellige figurer
kropsligt.
Kende til kroppens reaktion på
fysisk aktivitet.
Trinmål 3.-5. klasse
Anvende trin, hop, spring, balance,
drejning, sving og bøjning.
Anvende planer, rum, retning, tid,
impuls og bevægelsesudslag med
og uden musikledsagelse.
Kende opvarmningens formål og
udførelse.
Trinmål 2. klasse
Musikforståelse. Udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder
og bevægelse.
Udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering.
Kende forskel på puls og rytme. Forstå, at der er forskellige
musikgenrer.
Forstå, at musik bruges i mange sammenhænge.
Trinmål 4. klasse
Musikforståelse. Lytte opmærksomt til musik med tydelige
karakteristika.
Udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord,
billeder og bevægelse.
Vise kendskab til musikeksempler, som repræsenterer et
genre- og stilmæssigt varieret repertoire, og nogle centrale
skikkelser med tilknytning til den valgte musik.
Samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge,
bl.a. ved fester og religiøse handlinger og i medier.
· 7 ·
Her kan du se de trinmål for idræt og
musik i 2.-5. klasse, som passer til forløbene i Dans Musikken. Med andre ord så opfylder
du de Fælles Mål for undervisning i dans og musik, hvis du vælger at omsætte dette
materiale til praksis.
Idræt Musik
Dansens andre kvaliteter
Ud over Undervisningsministeriets trinmål til folkeskolen har
dansen en række andre kvaliteter. Når børn danser alene og sammen med andre, opnår de
personlige og sociale kompetencer. De lærer at opleve kropsligt, være sanseligt nær-
værende og at sætte ord på deres kropslige og musikalske oplevelser. Dansen giver også
dine elever en mulighed for at indgå i æstetiske læreprocesser – for at være kreative på en
helt ny måde.
Dans
Musikken

Rigtig god fornøjelse med Dans Musikken!
Med venlig hilsen
6
Med Dans Musikken deler Dansekonsulenterne i Dansens Hus nu ud af mange års erfaring med undervisning i
dans for børn og unge i et let anvendeligt materiale. En gruppe mennesker inden for dans og undervisning har
sammen udarbejdet dette materiale: Dansepædagog Sanne Nottelmann, Ulla Hahn Ranmar og Poul Vestergaard
fra Skoletjenesten, kunsthistoriker Ida Leisner, folkeskolelærer og danser Malene Hertz og Cecilie Sommer, dansekonsulenterne
Anna Katrine Korning og Ulla Gad samt kulturformidler Thilde Maria Kristensen.
Dansekonsulenterne i Dansens Hus
www.dansenshus.dk
Vidste du, at foreningen Dans i Uddannelse har lavet et udkast til en læreplan, der be-
handler dansen som et kunstnerisk, socialt og kulturbærende fag i grundskolen? Målet
med denne læreplan er både at specificere dansens kerneområde og at vise mulig-
heder og give inspiration. Læreplanen kan rekvireres på: kontakt@dansiuddannelse.dk
Vi vil meget gerne have feedback på materialet. Det kan du sende til:
annakatrine@dansenshus.dk
Dans Musikken er et led i formidling af dans gennem ordningen Dans for Børn, der er støttet af Statens Kunstråd.
© Dansekonsulenterne i Dansens Hus / Skoletjenesten 2011. Layout: Skoletjenesten/Marianne Bisballe.
Tak til: Dans i Uddannelse samt alle de dansere, der har inspireret os undervejs.
www.dansekonsulenterne.dk www.skoletjenesten.dk
· 8 ·
66
Dans
Musikken

6 66
A: Storbyliv
Dans
Du har valgt at undervise i niveau A, som er en introduktion til dansetemaet Storbyliv. Niveau
A svarer til en dobbeltlektion. Hvis du skal undervise i idræt og har to klasser på én gang, så
kan det være en god idé at dele holdet op i to. Vi anbefaler, at du først læser guiden til Dans
Musikken, som fortæller dig lidt om, hvordan materialet er bygget op. Niveau A består af:
1. Rejs ind i universet.
2. Opvarmning: Cirkelpuls.
3. Tre dansedele: Mylder på Hovedbanegården, Street Slang og Skub til taget!
4. Nedkøling og refleksion.
Beskrivelse og formål med niveau A
I universet Storbyliv kan dine elever forestille sig, at de bevæger sig rundt i en storby, hvor
mennesker har travlt og bevæger sig hurtigt rundt i gaderne på vej til og fra arbejde. Det kan
også være, at de slapper af og leger i byens parker.
Inspireret af storbyens forskellige former for rum skal dine elever nu udforske deres rumlige
kompetencer i forhold til hinanden. Eleverne kommer også til at arbejde med puls og rytme.
De vil bl.a. bevæge sig til technomusikkens staccato-rytme og dermed opleve musikkens
kvaliteter igennem krop og bevægelser. Opgaverne er organiseret som enten individuelt
arbejde eller i par. I Storbyliv skal eleverne arbejde med:
• puls og rytme
• at gentage og lære bevægelser og mønstre
• forskellige hop
• at støde og slå ud i luften
• hurtige kontra langsomme bevægelseskvaliteter
• forskellige niveauer i rummet
D a n s M u s i k k e n 2.- 5. k l a s s e
· 1 ·
Musikken

A: Storbyliv
1. Rejs ind i universet
Formål: En god introduktion til temaet Storbyliv er en skærpelse af elevernes forståelse af
puls og rytme. Ved at lade eleverne mærke og lytte til deres egen puls og musikkens rytme
ØVELSE
· 2 ·
Dans
fornemmer de musikken på deres egen krop. De vil også arbejde med at sætte ord på deres
oplevelse af puls og rytme.
Musik: “Stampuhh!!” af The Prophet vs Deepack, album: Stampuhh!!
Trin 1 Bed eleverne stille sig i en cirkel, og stil spørgsmålet: Hvad er en puls og en rytme?
Kroppen har forskellige former for puls som f.eks. hjertet, der banker, og vejrtrækningen.
Mærk på hjertet eller på brystkassen for at mærke, hvordan pulsen er.
Trin 2 Hvad sker der, hvis vi hopper i ½ minut og mærker efter igen?
Trin 3 Tiden giver vi også en puls og en rytme (timer, minutter og sekunder). Forsøg at
klappe hvert sekund.
Trin 4 Musikken har en rytme, som vi også kan klappe. Tænd for musikken, og lad eleverne
klappe forskellige taktslag. Brug andre kropsdele til at vise taktslagene. F.eks. hovedet,
albuen eller fødderne.
Trin 5 Afslut med en snak om, hvorvidt en storby har en puls og en rytme. Hvad er
karakteristisk for dem, og hvor kan man opleve det? F.eks. på gaden, i metroen, i parker,
på caféer etc.
6
Musikken

A: Storbyliv
2. Opvarmning: Cirkelpuls
Formål: Vi vil gerne have kropstemperaturen op, når vi skal arbejde med kroppen. Det gør
os parate til at møde de udfordringer, der kommer. Samtidig skal eleverne lære at følge
rytmen i musikken med simple bevægelser.
Musik: “Love To Infinity Survival Mix” af Tor-Cheney-Nahana, album: Sacred Spirit
ØVELSE
Trin 1 Denne øvelse er opbygget efter følg mig-princippet, hvor du som lærer er den
styrende i bevægelsestempo og skift.
Trin 2 Eleverne sidder/står i en cirkel.
Trin 3 Bed eleverne lytte til musikken og finde grundrytmen ved at klappe i hænderne.
Denne grundrytme skal holdes hele øvelsen igennem.
Trin 4 Sæt nye bevægelser i gang, når du kan se, at alle har fundet ind i rytmen og
bevægelsen. Vælg simple bevægelser, som alle kan “fange” hurtigt, f.eks.:
• Klap i hænderne og på lårene.
• Klap foran og bag ved kroppen.
• Sid på hug og rejs jer.
• Rul underarmene rundt om hinanden.
• Tramp i gulvet.
• Gå fire skridt ind mod midten og fire ud igen.
• Hop, spark, stræk jer og frys i en stilling.
Udfordring: Du kan lege med grundrytmen og lade bevægelsestempoet ændre sig. Lad
f.eks. bevægelsen vare fire taktslag, (1-4), (5-8) eller (3-6), så det hele tiden ændrer sig. Når
eleverne er fortrolige med øvelsen, kan du bede en af eleverne være bevægelsesleder.
· 3 ·
Dans
Musikken

A: Storbyliv
3.A Mylder på Hovedbanegården
Øvelsen hedder “Mylder på Hovedbanegården”, fordi den tager udgangspunkt i den travl-
hed, man ofte oplever på Hovedbanegården i København i de travle timer. Nogle skal nå et
ØVELSE
· 4 ·
Dans
tog og bevæger sig hurtigt og snørklet ind og ud mellem hinanden. Andre er lige ankommet
med toget og skal videre ud i byen.
Formål: Eleverne skal forholde sig til hinanden i rummet og samtidig bevæge sig til en fast
rytme. Således udvides deres rumlige forhold til hinanden og selve det rum, de bevæger sig
i. Eleverne udfordres med at finde på nye bevægelser og måder at bevæge sig i forhold til
hinanden på.
Tip!
Denne øvelse kræver, at du guider eleverne igennem de forskellige trin med klare instruktioner,
og gerne med “billeder” fra en travl banegård med masser af mennesker.
Musik: “Vita” af Technoboy, The Very Best Of 2007, album: Hardstyle
Trin 1 Tænd for musikken.
Trin 2 Eleverne går rundt mellem hinanden på kryds og tværs i takt til grundrytmen. Eleverne
må ikke røre hinanden og skal hele tiden udfylde de tomme “rum”. De har travlt, men har tid
til at kigge hinanden i øjnene, når de passerer hinanden. Brug tid på at få etableret denne
del af øvelsen.
Trin 3 Eleverne skal fortsætte med at gå, men nu kun i lige linjer. Skifter man retning, skal
det være et skarpt og præcist skift. Brug tid på at få eleverne til at bruge hele rummet.
Trin 4 Lad eleverne tælle højt til 8, når de går (1-8). Skift af retning kan nu kun ske på tælling
nummer 8.
Trin 5 Fortsæt øvelsen, men lad eleverne skifte retning på tælling 4 og 8.
Trin 6 Fortsæt, og lad nu eleverne selv bestemme, om de vil skifte retning på 4, 8 eller andre
tællinger.
Trin 7 Gentag trin 3 - 6. Nu skal eleverne bevæge sig i snoede, runde, bløde linjer. Derefter
kan de skifte mellem de to måder at bevæge sig i rummet på.
Trin 8 Fortsæt øvelsen, men nu skal eleverne fryse i en bevægelse over fire taktslag.
Trin 9 Til sidst kan du lade eleverne afprøve alle variationer: lige linjer, snoede “veje”, skift
retning og frys i en bevægelse.
Udfordring: Med de større elever kan du lægge andre bevægelser ind i øvelsen. F.eks. et
hop eller et rul på gulvet i stedet for kun et frys. Du kan også udfordre eleverne ved at gøre
arealet, de kan bevæge sig på, mindre, når du kan se, at de har forstået opgaven.
Musikken

3.B Street Slang
A: Storbyliv
· 5 ·
Dans
Øvelsen hedder “Street Slang”, fordi du skal bruge slang fra storbyer som New York til at få
eleverne til at skabe bevægelserne. “Street Slang” bliver således en form for kommando-
sprog.
Formål: Denne øvelse skærper elevernes opmærksomhed og udvikler deres rumlige for-
ståelse, samt deres evner til at skifte mellem forskellige bevægelseskvaliteter og niveauer i
rummet.
Tip!
Som underviser skal du guide eleverne gennem øvelsen med klare kommandoer og
demonstrere bevægelserne, før øvelsen sættes i gang. Vær opmærksom på, hvor mange
kommandoer eleverne er i stand til at huske.
Musik: “Dirty Games” af Black & White, album: Italian Hardstyle 11
ØVELSE
Trin 1 Du skal først præsentere bevægelserne/kommandoerne for eleverne. Lad alle eleverne
sige kommandoerne og gøre bevægelserne. Fortæl dem reglerne for legen/øvelsen, som er
at følge dine kommandoer.
Trin 2 Eleverne bevæger sig rundt i hele rummet og bruger principperne fra sidste øvelse
med ikke at røre hinanden og med at bevæge sig i snoede eller lige linjer.
Trin 3 Du vælger selv, i hvilken rækkefølge kommandoerne skal komme, og frekvensen i
kommandoerne:
• Jump – Et højt hop med to-bens-afsæt.
• Freeze – Frys i en kantet form/figur på stedet.
• Kick it! – Løb til det nærmeste hjørne og lav et spark i retning af hjørnet.
• Watch out! – Duk dig, og gerne helt ned i hugstilling.
• Hot – Smelt langsomt ned til gulvet, rul på gulvet, og rejs dig op igen.
• Sky – Før langsomt armene strakte ud til siden og op over hovedet, imens du går
ind mod midten af rummet.
• Go Stupid! – Lad eleverne selv finde på en mærkelig bevægelse.
• Find selv på flere…
Tip! Hvis det er for svært med amerikansk slang, kan du nøjes med at sige kommandoerne
på dansk. Hvis eleverne ikke kan huske kommandoerne, kan du demonstrere dem ved hvert
“kommandoslang”. Du kan opfordre eleverne til at udforske dynamikken i bevægelserne ved
at udføre dem med stor og/eller lille kraft.
Musikken

3.C Skub til taget!
A: Storbyliv
· 6 ·
Dans
“Skub til taget!” er en øvelse, der tager afsæt i det amerikanske udtryk “race the roof”, som
bogstavelig talt betyder, at der danses, til taget letter. Øvelsen tager derfor udgangspunkt i,
at eleverne er til en koncert, hvor der er rigtig mange mennesker. Der er ikke meget plads,
og alligevel kan man ikke lade være med at bevæge sig til rytmen i musikken. “Skub til
taget!” er en lille danse/hoppefrase.
Formål: Denne øvelse skal lære eleverne at sætte bevægelser sammen til en lille bevægel-
sesfrase over 4 x 8 taktslag. De skal bevæge sig til grundrytmen i musikken, følges ad som
gruppe og forholde sig til hinanden.
Tip!
Din opgave er som det første at give dem billeder på koncertstemning og den trange plads.
Du skal starte øvelsen i en samlet gruppe, vise bevægelserne og arbejde med rytmen.
Musik: “Dust 2 Dust” af Showtec, album: Sampler 001
ØVELSE
Trin 1 Lad eleverne fordele sig i rummet med ansigterne i din retning og med plads til at
bevæge sig på.
Trin 2 Lad eleverne finde grundrytmen i musikken ved først at klappe rytmen, derefter kun
ved at gynge op og ned i knæene, og til sidst kan de hoppe til rytmen.
Trin 3 I starten hopper eleverne små hop og tæller højt fra (1-8). Eleverne skal nu hoppe de
første otte taktslag (1-8) og fryse i en position de næste 8 taktslag (1-8). Gentag, så alle har
rytmen og bevægelserne i kroppen.
Trin 4 Tag en lille pause, hvor eleverne ryster benene og går en tur rundt om sig selv, før de
vender tilbage til pladserne igen.
Trin 5 Eleverne hopper igen på (1-8), og på de næste taktslag (1-8) skal de lave to kantede
positioner med kroppen. Første position på (1-4) og anden position på (5-8). Positionerne
vælger eleverne selv, men de skal skifte niveau hver gang. Gentag med hop på 1-8 osv.
Trin 6 Når eleverne har lavet 3 x (1-8) – altså hop (1-8), positioner (1-8) og hop (1-8) –
indlægges skift til ny plads (1-8). Skiftet må kun foregå sidelæns og ikke frem og tilbage.
Når eleverne har fundet en anden plads i rummet, starter man forfra med hoppefrasen.
Musikken

ØVELSE fortsat
Sådan ser hele øvelsen ud: (4 x 8 taktslag)
A: Storbyliv
• Hop samlet i en gruppe de første 8 taktslag (1-8)
• Lav 2 skarpe positioner (1-4, 5-8)
• Hop igen samlet (1-8)
• Bevæg jer sidelæns til et nyt sted i rummet (1-8)
Trin 7 Gør arealet, eleverne bevæger sig på, mindre, og lad dem komme tæt på hinanden.
Til sidst skal de stå rigtig tæt som til en koncert. Vær opmærksom på, at eleverne tilpasser
bevægelsesstørrelsen, i forhold til hvor tæt de står på hinanden.
Udfordring: Hvis eleverne fanger serien hurtigt, kan den varieres med “en kanon”. Den ene
halvdel starter med at hoppe, mens den anden halvdel starter med de kantede positioner,
hvor de også forsøger at “skubbe til taget”.
4. Nedkøling og refleksion
Det er en god idé at lade eleverne afslutte på gulvet, hvor de ligger på ryggen med ben og
arme udstrakt. På den måde kan de mærke kroppens reaktioner.
ØVELSE
· 7 ·
Dans
Trin 1 Bed eleverne lukke øjnene og slappe fuldstændigt af i alle kroppens muskler. Det kan
tage lidt tid at få dem til at falde til ro, men hold fast!
Trin 2 Når de ligger afslappet, kan de tage den ene hånd og placere den “på hjertet” for at
mærke pulsen/rytmen på hjertet nu. Stil dem enkelte spørgsmål som f.eks.:
• Hvilke bevægelser har I lavet i denne time?
• Kan I mærke forskel i rytmen, i forhold til da vi startede?
• Hvad sker der med hjertets rytme, når vi har bevæget os så meget?
• Hvad har musikkens rytme betydet for jeres bevægelser?
Musikken

A: Storbyliv
Hvordan bygger jeg videre?
Det er oplagt at fortsætte med niveau B i Storbyliv, hvor dine elever vil arbejde videre med
de bevægelser og den musikforståelse, de nu har tilegnet sig. Her kommer eleverne mere
selvstændigt og kreativt på banen, da de skal komponere fraser alene og i fællesskab. Ni-
veau B finder du i en separat pdf-fil som denne.
Tak, fordi I dansede med i Storbyliv på niveau A.
6
· 8 ·
Dans
Musikken

6 66
B: Storbyliv
Velkommen til niveau B i Storbyliv, der svarer til en dobbeltlektion. På niveau B bygger vi
videre på de øvelser, som blev præsenteret på niveau A. Forløbet er et eksperimentarium,
Dans
hvor dine elever kommer til at eksperimentere med deres fantasi og bevægelsesmuligheder
igennem improvisation og udvikling af fraser. Forløbet er bygget op sådan her:
1. Opvarmning: Cirkelpuls eller Mylder på Hovedbanegården.
2. Genopfriskning af Street Slang.
3. Street Slang i par.
4. Skub så til det tag!.
5. Nedkøling og refleksion.
Beskrivelse og formål med niveau B
Eleverne skal nu selv til at skabe dansefraser ud fra de bevægelser, de er blevet præsenteret
for på niveau A. Det gælder øvelserne “Street Slang” og “Skub til taget!”. Forløbet lægger
op til, at eleverne arbejder kreativt, samarbejder, fremviser dansen og reflekterer over, hvad
de har lavet. Din rolle er at guide og inspirere eleverne til at udforske og løse opgaverne så
kreativt som muligt.
D a n s M u s i k k e n 2.- 5. k l a s s e
· 1 ·
Musikken

B: Storbyliv
1. Opvarmning: Cirkelpuls eller
Mylder på Hovedbanegården
Det er en god idé at gentage “Cirkelpuls” eller “Mylder på Hovedbanegården” fra niveau A
som opvarmning. Du vælger selv, hvilken opvarmningsøvelse du mener, passer bedst til
gruppen. Se øvelsesbeskrivelserne på niveau A i Storbyliv.
Musik: “Stampuhh!!” af The Prophet vs Deepack, album: Stampuhh!! eller
“Vita” af Technoboy, The Very Best Of 2007, album: Hardstyle
Formål: Disse øvelser gør eleverne og deres kroppe parate til temaet og giver dem et
bevægelsesrepertoire, der kan hjælpe dem, når de selv skal sætte bevægelser sammen.
6
· 2 ·
Dans
Musikken

B: Storbyliv
2. Genopfriskning af Street Slang
Eleverne skal nu arbejde videre med bevægelsestyperne fra “Street Slang” på niveau A.
I næste øvelse skal de to og to sætte de forskellige bevægelser/kommandoer sammen til
en lang bevægelseskæde – også kaldet en frase. Men først skal bevægelserne fra “Street
ØVELSE
· 3 ·
Dans
Slang” genopfriskes; derfor skal de lave øvelsen som på niveau A. Du kan lade eleverne vise
bevægelserne til kommandoerne, så alle kan huske dem. Fortæl eleverne, at du gerne vil se
dem udføre bevægelserne så præcise og store som muligt.
Formål: I denne øvelse er der fokus på elevernes evne til at memorere bevægelser fra
niveau A. Samtidig arbejdes der også med at forfine og præcisere bevægelser.
Musik: “Dirty Games” af Black & White, album: Italian Hardstyle 11
Trin 1 Du skal præsentere bevægelserne/kommandoerne for eleverne. Demonstrer selv,
eller lad en elev demonstrere bevægelserne. Lad alle eleverne sige kommandoerne og gøre
bevægelserne. Fortæl reglerne for legen/øvelsen, som er at følge dine kommandoer.
Trin 2 Eleverne bevæger sig rundt i hele rummet og bruger principperne fra øvelsen “Mylder
på Hovedbanegården” med ikke at røre hinanden og bevæge sig i snoede eller lige linjer i
rummet.
Trin 3 Du vælger selv, i hvilken rækkefølge kommandoerne skal komme, og frekvensen i
kommandoerne:
• Jump – Et højt hop med to-bens-afsæt.
• Freeze – Frys i en kantet form/figur på stedet.
• Kick it! – Løb til det nærmeste hjørne og lav et spark i retning af hjørnet.
• Watch out! – Duk dig, og gerne helt ned i hugstilling.
• Hot – Smelt langsomt ned til gulvet, rul på gulvet, og rejs dig op igen.
• Sky – Før langsomt armene strakte ud til siden og op over hovedet, imens du går
ind mod midten af rummet.
• Go Stupid! – Lad eleverne selv finde på en mærkelig bevægelse.
• Find selv på flere…
Musikken

3. Street Slang i par
B: Storbyliv
Formål: Denne opgave giver eleverne mulighed for at samarbejde om at sætte bevægelser
sammen til en dansefrase på en måde, som er relevant for eleverne og giver dem ejerskab
ØVELSE
· 4 ·
Dans
over bevægelserne. Hvert par har efter denne opgave en dansefrase, som de kan vise for de
andre elever.
Tip!
Du skal som underviser guide eleverne igennem denne proces, som kræver, at du sørger for,
at alle har forstået opgaven, før du går videre til næste trin.
Musik: “Vita” af Technoboy, The Very Best Of 2007, album: Hardstyle
Trin 1 Del eleverne ind i par. En god måde at danne par på er ved at sige: “Stå albue til
albue med en anden, inden jeg har talt til tre”. Bed dem finde et sted i rummet, hvor de har
plads til at danse.
Trin 2 Eleverne har nu de syv bevægelser/kommandoer, som de har afprøvet i øvelsen
“Street Slang”. Ud fra disse syv bevægelser skal eleverne sammensætte en dansefrase.
De yngste elever kan ikke huske mere end fire bevægelser, mens de ældste frit kan vælge
antal bevægelser. Eleverne skal være i par (hvis ulige antal: en trio).
Trin 3 Hvert par skal udvælge 4 til 6 bevægelser fra “Street Slang”. Lav bevægelserne i
parrene, og bliv enige om, hvordan de skal udføres.
Trin 4 Hvert par skal lave en rækkefølge for bevægelserne og forsøge at lave en glidende
overgang mellem bevægelserne, så det bliver en kæde af bevægelser. Lav en startposition
og en slutposition – dvs. hvordan skal bevægelsesfrasen starte, og hvordan skal den slutte?
Musikken

ØVELSE fortsat
B: Storbyliv
Trin 5 Nu skal eleverne øve sig, så bevægelsesfrasen bliver tydelig og hænger sammen.
Du kan præsentere følgende variationer for dem, som de kan arbejde med:
· 5 ·
Dans
• Find en bevægelse fra frasen, som kan gentages 4 gange i træk. Sæt bevægelsen
ind i frasen.
• Mindst en af bevægelserne skal flytte sig i rummet, og mindst en bevægelse skal
foregå på stedet – hvilke?
• Der skal også både være kantede bevægelser og bløde bevægelser i frasen
– hvilke?
• Hvordan skal I stå i forhold til hinanden? Ved siden af hinanden – bag ved
hinanden – over for hinanden? Skal I røre ved hianden?
Lad eleverne øve sig, mens du går rundt og hjælper, hvis nogen har brug for vejledning.
Trin 6 Hvert par har nu deres helt egen “Street Slang”-frase, som de kan vise for de andre.
Lad 2-3 par vise fraserne på samme tid.
Tip!
Temaet “Street Slang” kan inspirere til, at man vælger nogle “seje” positioner fra gadelivet
eller andre, som de har set i løbet af danselektionerne.
4. Skub så til det tag!
Øvelsen “Skub til taget!” fra niveau A gentages, og der bygges videre på den. På niveau A
varede “Skub til taget!” 4 x 8 taktslag. Her udvider vi den med endnu 4 x 8 taktslag, hvor
eleverne selv kommer med bevægelsesforslag til dansen. Dette udvides igen med par-
arbejde. Nu kommer der virkelig tryk på, så derfor har vi også valgt at kalde øvelsen “Skub
så til det tag!”.
Formål: Eleverne får en forståelse af rytme, og hvordan pulsen i musikken har betydning for
bevægelsesvalget. De får samtidig muligheden for selv at bringe deres egne bevægelser ind
i dansen gennem pararbejde.
Tip!
Du skal som underviser samle øvelsen op fra sidste gang og få energien op, for at eleverne
bliver motiverede og klar til selv at skabe bevægelser. Samtidig skal du guide den relativt
korte proces med at udvikle nye bevægelser til frasen.
Musikken

B: Storbyliv
Musik: “Dust 2 Dust” af Showtec, album: Sampler 001
ØVELSE
· 6 ·
Dans
Trin 1 Genopfrisk “Skub til taget!” fra niveau A, indtil alle kan huske de første 4 x 8 taktslag:
• Hop samlet i en gruppe de første 8 taktslag (1-8).
• Lav 2 skarpe positioner – frit valg (1-4, 5-8).
• Hop igen samlet (1-8).
• Bevæg jer sidelæns til et nyt sted i rummet (1-8).
Trin 2 Byg videre med “Skub så til det tag!”, som varer yderligere 4 x 8 taktslag:
• Eleverne går sammen i nye par og finder selv på nye hop i de første 8 taktslag
(1-8).
• Eleverne skal finde to bevægelser, som de kan lave over 8 taktslag, f.eks. første
bevægelse på (1-4) og næste på (5-8).
• Gentag hoppene de næste 8 taktslag (1-8).
• Find en bevægelse, som eleverne kan bevæge sig sidelæns med til en ny plads i
rummet (1-8).
De to versioner af “Skub til taget!” sættes sammen til en lang danse/hoppefrase på 8 x 8
taktslag.
Udfordring:
Du kan igen variere arealet, så dansen bliver meget tæt. Du kan også dele gruppen i to og
lade dem danse over for hinanden med ansigterne imod hinanden. Kanon er også stadig en
mulighed.
Visning:
Hvis der er tid, er det rigtig godt at lade eleverne vise deres hoppefraser for hinanden.
Evt. 2-3 par ad gangen.
Musikken

B: Storbyliv
5. Nedkøling og refleksion
Formål: Det er en god idé at lade eleverne afslutte liggende på ryggen. På den måde kan
· 7 ·
Dans
de mærke kroppens reaktioner og samtidig reflektere over, hvordan de har brugt den i løbet
af niveau B. Denne øvelse har også fokus på elevernes evne til at observere og analysere
hianandens bevægelser.
ØVELSE
Trin 1 Bed eleverne lægge sig ned på ryggen med udstrakte arme og ben.
Trin 2 Mens de ligger ned, kan du sammen med eleverne opridse og gennemgå de øvelser,
de har arbejdet med. Du kan f.eks. spørge dem:
• Hvilke kropsdele bevægede de hver især?
• Hvordan brugte de puls/rytme – langsomme/hurtige bevægelser?
• Hvordan brugte de små/store bevægelser?
• Hvordan blev rummet udnyttet?
• Hvordan brugte de forskellige niveauer: på gulvet/mellem/oppe/i luften?
• Hvordan brugte de forskellige retninger: frem/tilbage/sidelæns/diagonalt?
Hop videre til niveau C
Det er nu oplagt at gå videre til niveau C i Storbyliv, hvor eleverne skal lave deres egne
koreografier. De skal arbejde videre med de fraser, de nu har udviklet: “Mylder på Hoved-
banegården”, “Street Slang i par” og “Skub så til det tag!”.
Tak, fordi I dansede med i Storbyliv på niveau B!
Musikken

Dans
Musikken
6
Velkommen til niveau C i Storbyliv, hvor dine elever selv skal skabe en større koreografi i det,
C: Storbyliv
vi kalder værkstedet, hvor vi tilbyder en række koreografiske værktøjer. Koreografien bliver
et stemningsbillede fra universet Storbyliv, da alle øvelserne fra niveau A og B indgår i
koreografien. Niveau C svarer til en dobbeltlektion og består af:
1. Opvarmning.
2. Sammensætning til en større koreografi.
3. Refleksion.
Beskrivelse og formål med niveau C
På niveau C skal I arbejde videre med alle øvelserne fra niveau A og B.
Fraserne kan sammensættes på mange forskellige måder og dermed blive til en større
koreografi med overgange og et samlet billede på temaet Storbyliv. Eleverne får et indblik i
den koreografiske proces, som vi kalder det, og står til sidst med en lille dansekoreografi,
som de kan vise for hinanden eller for andre.
D a n s M u s i k k e n 2.- 5. k l a s s e
Musik: Du kan frit vælge mellem musiknumrene fra niveau A og B i Storbyliv til koreografien
– alt efter hvad der vakte størst begejstring i din klasse.
· 1 ·
6 6

1. Opvarmning
C: Storbyliv
Som opvarmning kan du enten bruge “Cirkelpuls” eller “Mylder på Hovedbanegården” fra
· 2 ·
Dans
niveau A. “Cirkelpuls”-øvelsen er god til at få eleverne til at fokusere og være opmærksomme.
Formål: Disse øvelser gør eleverne og deres kroppe parate til temaet og giver dem et
bevægelsesrepertoire, der kan hjælpe dem, når de selv skal sætte bevægelser sammen.
Musik: “Stampuhh!!” af The Prophet vs Deepack, album Stampuhh!! eller
“Vita” af Technoboy, The Very Best Of 2007, album Hardstyle
Tip!
Har du brug for at genopfriske fraserne fra niveau A og B, kan du lade eleverne gå i par for
at genopfriske dem og finde løsninger, hvis der mangler elever, og der dermed er
ufuldstændige par. 6
Musikken

C: Storbyliv
· 3 ·
Dans
2. Sammensætning til en større koreografi
De tre fraser “Mylder på Hovedbanegården”, “Street Slang” og “Skub til taget!” kan sættes
sammen til en større koreografi som et stemningsbillede fra storbyen. Gentag øvelserne
som tidligere beskrevet, men forsøg nu at kæde øvelserne/delene sammen. Rækkefølgen
kan varieres efter eget valg. – vi foreslår følgende:
Formål: Med denne øvelse skal eleverne virkelig arbejde med evnen til at sammensætte
en koreografi. De vil opnå indsigt i, hvordan man skaber en sammenhængende koreografi i
samspil med hinanden. Her udfordres elevernes arbejde med indlevelsesevne og
koncentration også.
ET BUD PÅ EN KOREOGRAFI (del 1)
Mylder på Hovedbanegården
Trin 1 Eleverne fordeler sig på gulvet spredt ud i hele rummet. De starter med at gå rundt
mellem hinanden i bløde ruter/buer og med masser af plads. De har tid til at kigge hinanden
i øjnene.
Trin 2 Det udvikler sig til, at de får mere travlt, går i kantede ruter, kigger nervøst på uret og
er meget fokuserede i deres blikke (uden at se på hinanden).
Trin 3 Pladsen bliver mere og mere trang, og til sidst kan de ikke undgå at støde ind i
hinanden (ikke voldsomt).
Trin 4 Lad denne sekvens køre, til der er en hektisk stemning. Alle fryser i en position, når en
af eleverne, eller du som underviser, råber “STOP”.
Overgang til Skub til taget! og Skub så til det tag!:
Efter et kort frys går eleverne hen til deres koncert-dansemakker, og de hilser på hinanden
med en aftalt hilsen. Det kan være “high five”, knohilsen eller en anden, som aftales i
parrene. Der hersker en afslappet stemning. Alle går cool og afslappet hen og stiller sig i en
samlet gruppe og gør sig klar til “Skub til taget!”.
Musikken

ET BUD PÅ EN KOREOGRAFI (del 2)
C: Storbyliv
Eleverne skal nu arbejde videre med Skub til taget! og Skub så til det tag!
· 4 ·
Dans
Trin 1 Eleverne skal stå samlet og ganske tæt. De skal forestille sig, at de er til koncert. Alle
starter med at finde rytmen ved at stå og gynge op og ned i knæene. Der udvælges en elev,
som sætter koncertfraserne i gang. F.eks. kan eleven sætte gruppen i gang ved at “tælle
ind” – 5, 6, 7, 8.
Trin 2 Først danser gruppen “Skub til taget!”, derefter “Skub så til det tag!” (som er
elevernes egen variant), og igen “Skub til taget!”.
Overgang til Street Slang og Street Slang i par:
Når eleverne skifter plads i sidste “Skub til taget!”, skal de fortsætte deres sidehop ud i
rummet og skifte til gang rundt i hele rummet. Fortsæt derefter med “Street Slang”.
ET BUD PÅ EN KOREOGRAFI (del 3)
Street Slang
Trin 1 “Street Slang” starter, når eleverne går rundt mellem hinanden. Vælg to elever, som
skiftes til at sige kommandoerne, og lad dem lege med rytmen i kommandoerne.
Trin 2 I starten går der længere tid mellem kommandoerne. For at afslutte skal de råbe
“hot!”, eleverne smelter mod gulvet, og i stedet for at rulle rundt skal de bare blive liggende.
Street Slang i par
Så er det tid til at vise de “Street Slang”-duetter, som eleverne selv har lavet.
Trin 1 To eller tre par rejser sig op fra gulvet og mødes i parrene, hvor der er plads på gulvet.
Arbejd med, hvordan de kommer hen til hinanden.
Trin 2 Når hvert par er færdig med sin frase, smelter de til gulvet, og næste par rejser sig for
at mødes og lave “Street Slang”.
Musikken

ET BUD PÅ EN KOREOGRAFI (afslutning)
C: Storbyliv
Trin 1 Når alle er færdige med “Street Slang i par” og er smeltet til gulvet, råber en elev
“Sky”, og alle rejser sig op og går mod midten af rummet med “Sky”-bevægelsen (armene
ud til siden og op over hovedet). Når alle er samlet i en gruppe på midten, begynder alle at
gynge i knæene til musikken.
· 5 ·
Dans
Trin 2 En anden elev råber “Freeze!”, og alle laver en kantet position. Eleverne skal sørge for,
at alle niveauer er taget i brug, så der både er figurer ved gulvet, i midten og højt oppe. Det
bliver et flot afslutningsbillede på temaet Storbyliv – et stemningsbillede fra storbyen.
3. Refleksion
Nu er de forskellige øvelser blevet sammensat til et stort stemningsbillede fra storbyen.
Nu er det tid til at reflektere lidt over, hvad eleverne ser og oplever i dansen. Lad eleverne
fortælle, hvad de ser, og hvor de ser ændringerne. Du kan evt. bruge følgende spørgsmål:
• Hvem dansede enkeltvis og i par?
• Var der en tydelig begyndelse, midte og slutning?
• Var der glidende overgange?
• Hvilke bevægelser blev gentaget, og hvordan virkede det?
• Var der forskel på tempo/rytme i bevægelserne – og hvordan?
Rejs videre til Sydens Vingesus!
Vi håber, du og dine elever har fået udforsket Storbyliv og har lyst til at fortsætte med niveau
A i Sydens Vingesus, som er inspireret af livet i eksotiske lande som Cuba, Brasilien, Mexico
og Spanien. Her skal dine elever stifte bekendtskab med musikgenren salsa og lade sig
inspirere af musikken og udforske de runde og bløde bevægelsestyper.
Tak, fordi I dansede med på alle niveauer i Storbyliv.
Musikken

6 66
A: Sydens Vingesus
Dans
Du har valgt at undervise på niveau A, som er en introduktion til universet Sydens Vingesus.
Niveau A svarer til en dobbeltlektion. Hvis du skal undervise i idræt og har to klasser på én
gang, så kan det være en god idé at dele holdet op i to. Vi anbefaler, at du læser guiden til
Dans Musikken, før du begynder at undervise i dette forløb, der består af:
1. Rejs ind i universet.
2. Opvarmning: Rundt om kroppen.
3. To dansedele: Honolulu og Markedsdag.
4. Refleksion.
Beskrivelse og formål med niveau A
I universet Sydens Vingesus kan dine elever forestille sig, at de rejser til eksotiske lande
som Cuba, Brasilien, Mexico eller Spanien. I forløbet vil de blandt andet stifte bekendtskab
med musikgenren salsa. Eleverne skal ikke lære at danse salsa, men blandt andet lade sig
inspirere af musikken og udforske de runde og bløde bevægelsestyper. De kan lære at forstå
musikkens rytmer i gennem kroppens bevægelser. Opgaverne organiseres enten som
individuelt arbejde eller i par. Dine elever kommer til at arbejde med:
• forskellige former for cirkelbevægelser
• drejninger
• hurtige og langsomme bevægelseskvaliteter
• lette og glidende bevægelser
• forskellige niveauer i rummet
D a n s M u s i k k e n 2.- 5. k l a s s e
· 1 ·
Musikken

A: Sydens Vingesus
1. Rejs ind i universet
Formål: En god idé til at komme i gang med Sydens Vingesus er at lade eleverne lytte og
mærke musikken på deres egen krop og efterfølgende sætte ord på deres bevægelser og
den musikalske oplevelse.
Musik: “La Salsa Vive” af Gilbado Santa Rosa, album: Fania All Star
ØVELSE
Trin 1 Tænd for musikken (gerne før eleverne kommer ind i lokalet).
Trin 2 Eleverne må gerne sprede sig rundt omkring i rummet.
Trin 3 Observer eleverne, og bemærk, om nogle af dem begynder at danse.
Læg mærke til, hvordan de bruger kroppen (jf. de runde og bløde bevægelser).
Trin 4 Bagefter kan du tale med eleverne om musikken og deres bevægelser. Du kan stille
følgende spørgsmål:
Tip!
• Hvilken stemning/humør har musikken?
• Hvilke kropsdele dansede I med?
• Hvilke bevægelser satte musikken i gang?
• Dansede I hurtigt eller langsomt?
Den praktiske del af opgaven ovenfor henvender sig især til indskolingen. I mellemskolen
· 2 ·
Dans
kan du i stedet tale med eleverne om musikken eller springe direkte til opvarmningen. Det er
en god idé at samle eleverne i en rundkreds midt i rummet, når de skal tale om deres
musikalske og kropslige oplevelser. Således samles de i en fælles refleksion og forbereder
sig på at udforske nye bevægelseskvaliteter sammen.
Musikken

A: Sydens Vingesus
2. Opvarmning: Rundt om kroppen
· 3 ·
Dans
Formål: Denne opvarmning skærper elevernes opmærksomhed på de enkelte kropsdele, og
hvordan de kan bevæge sig i cirkler. Der arbejdes med bevægelighed i alle led, så muskler
og led bliver varme og parate til at danse. Opvarmningen er både en fysisk og mental op-
varmning til Sydens Vingesus.
Musik: “Adalgisa” af Batacoto, album: Brasil Mix
ØVELSE
Trin 1 Tænd for musikken.
Trin 2 Saml eleverne i en stor rundkreds. Fortæl eleverne, at opvarmningen handler om
cirkler, og hvordan kroppen kan bevæge sig i cirkler. Bevæg en kropsdel i små cirkler og
dernæst i store cirkler. Tag kropsdel for kropsdel. Start oppefra, og bevæg dig helt ned til
tæerne. Begynd med at bevæge følgende kropsdele enkeltvis, og lad dine elever gentage
som et ekko. Følg musikkens rytme til at bevæge:
• hoved
• skuldre
• arme, enkeltvis og sammen
• overkrop, bryst og torso
Trin 3 Eleverne udfører de samme bevægelser efter dig. Kropsdel for kropsdel. Lad dem
følge musikken, så godt som de kan.
Trin 4 Spørg eleverne, hvilke andre kropsdele der kan bevæges i cirkler. Lad eleverne kom-
me med bud på nye kropsdele på skift.
Udfordring: Eleverne kan også beslutte, om bevægelsen skal være stor/lille eller hurtig/
langsom. På den måde introducerer du til begreberne: størrelse og tempo.
Trin 5 Afslut med, at eleverne bevæger deres hofter i store cirkler. Demonstrer øvelsen først.
Bøj knæene lidt, så cirklerne kan blive rigtigt store.
Udfordring: Bevæg armene samtidigt som store vinger. Eleverne kan forestille sig, at de er
kæmpestore rovfugle på jagt.
Eleverne kan også forsøge at lave ottetals-bevægelser med hofterne i stedet for cirkler.
Bliv stående i rundkredsen til næste øvelse: “Honolulu”.
Musikken

3.A Honolulu
A: Sydens Vingesus
Formål: Med denne opgave stifter dine elever bekendtskab med musikgenren salsa. For at
øge deres forståelse for salsaens rytme skal de følge clavesrytmen. De vil opleve, hvordan
de kan omsætte musikken til bevægelser. Øvelsen har vi kaldt “Honolulu”, fordi den minder
om en Hawaiidans, hvor hofterne bevæges i cirkler.
Musik: “Mas Que Nada” af Sergio Mendes & Brasil 66, album: Best of
ØVELSE
Trin 1 Stil jer i en cirkel. Slå en 3-2 clavesrytme med et par claves, eller klap rytmen med
hænderne, samtidig med at du holder grundpulsen i fødderne.
Trin 2 Lad evt. eleverne tælle otte taktslag ind over clavesrytmen sammen med dig.
Trin 3 Demonstrer først øvelsen uden musik. Gå otte skridt ind mod midten
af rundkredsen med svingende hofter på otte taktslag. Husk at tælle højt.
Trin 4 Eleverne gentager dine bevægelser.
Trin 5 Tænd for musikken, udfør trinnene igen, og lad eleverne gentage.
Trin 6 Drej rundt på stedet med armene samlet i en cirkel over hovedet på otte taktslag.
Trin 7 Eleverne gentager.
Trin 8 Gå otte skridt tilbage i rundkredsen på taktslagene. Husk at tælle højt.
Trin 9 Eleverne gentager.
Trin 10 Bøj ned i knæ på fire taktslag og op igen på fire taktslag. Gentag bevægelsen fire
gange.
Trin 11 Eleverne gentager.
Tip!
Eleverne kan også bevæge sig på stedet, hvis det er for svært at bevæge sig ind mod
· 4 ·
Dans
midten af rundkredsen. Samtidig med at du tæller otte taktslag, kan du klappe clavesrytmen
med hænderne eller med claves. Du behøver ikke gennemgå alle trinnene ovenfor, du kan
blot nøjes med dem, der passer til klassens niveau.
Musikken

3.B Markedsdag
A: Sydens Vingesus
Formål: Nu skal eleverne udforske rummet og relationerne til hinanden. De skal bl.a. lave
figurer med deres kroppe – alene og sammen med andre – og dreje rundt og bevæge
· 5 ·
Dans
enkelte kropsdele ad gangen. Dansen hedder “Markedsdag”, fordi den tager udgangspunkt
i en dag på en markedsplads, hvor man skal bevæge sig ud og ind mellem mange
mennesker og forskellige boder med eksotiske frugter. På en markedsplads er der også
ofte dans, sang og fest.
Musik: “Qui Nem Jilo” af Gilberto Gil, album: Brasil Mix
ØVELSE
Trin 1 Tænd for musikken. Gå rundt mellem hinanden (ikke i en cirkel). Brug hele rummet, og
undgå at røre/støde ind i hinanden. Bevæg jer i cirkulære baner, og skift mellem størrelse af
bevægelsesbaner og -retning.
Trin 2 Giv eleverne følgende instrukser:
• Gå rundt.
• Frys.
• Gå ind mod midten med svingende hofter (som i “Honolulu”).
• Grib den nærmeste kammerat, og dan par. Lav en rund form/figur sammen på
forskellige niveauer (kald den “Squeeze the Lemon”, som en citron, der bliver
presset).
• Dans med hinanden i hånden.
• Dans med håndfladerne mod hinanden.
• Drej under hinandens arme.
• Drej ind og ud af hinandens favne.
• Drej på forskellige niveauer.
Musikken

4. Refleksion
A: Sydens Vingesus
Formål: Med refleksionen sætter eleverne ord på de bevægelser og musikalske indtryk,
· 6 ·
Dans
som de har oplevet. De vil forhåbentlig også erfare, at deres kroppe kommunikerer noget ud
til omgivelserne, når de danser og bevæger sig.
ØVELSE
Trin 1 Saml eleverne i en siddende rundkreds midt på gulvet, som da I begyndte.
Trin 2 Stil følgende spørgsmål:
Tip!
• Hvilke kropsdele har I især brugt i dag?
• Hvor mange forskellige runde bevægelser har jeres klassekammerater brugt i dag?
• Hvordan vil I beskrive musikken?
• Hvordan påvirker dansen jeres humør?
• Hvad var det sværeste i dag, og hvorfor?
• Hvad var det sjoveste i dag, og hvorfor?
Hvis du skal arbejde videre med niveau B og C i Sydens Vingesus, kan det være en god idé
at lade eleverne føre logbog. De kan f.eks. også lave en billedcollage, så de kan sammen-
ligne de nye bevægelses- og musikkvaliteter med dem, de har oplevet i dag.
Hvordan bygger jeg videre?
Det er oplagt at fortsætte med niveau B i Sydens Vingesus, hvor dine elever kan udforske
deres fantasi og bevægelsesmuligheder ved at abejde med udviklingen af fraser i en form
for eksperimentarium. Niveau B finder du i en separat pdf-fil som denne.
Tak, fordi I dansede med i Sydens Vingesus på niveau A!
Musikken

6 66
B: Sydens Vingesus
Velkommen til niveau B i Sydens Vingesus. Forløbet svarer til en dobbeltlektion. Det er
fortsat de runde og bløde bevægelser, der udforskes til salsamusikkens rytmer. Forløbet
Dans
hedder eksperimentarium, fordi eleverne kommer til at afprøve nye bevægelser og udfordre
fantasien igennem blandt andet improvisationsøvelser. Forløbet er bygget op sådan her:
1. Opvarmning: Markedsdag.
D a n s M u s i k k e n 2.- 5. k l a s s e
2. Fraseudvikling af Markedsdag i par.
3. Improvisation: Opdagelsesrejse.
4. Fraseudvikling af Opdagelsesrejse.
Beskrivelse og formål med niveau B
Eksperimentariets formål er at guide eleverne igennem improviserede processer, hvor
de videreudvikler bevægelsesrepertoiret fra introduktionen på niveau A. Eleverne får et
grundlæggende kendskab til improvisation og komposition ved at eksperimentere, arbejde
kreativt, samarbejde, fremvise og reflektere. Forløbet peger frem mod niveau C, som er et
værksted, hvor eleverne selv kan skabe koreografier. Din rolle som underviser er at guide og
inspirere eleverne til at udforske og løse opgaverne så kreativt som muligt.
· 1 ·
Musikken

B: Sydens Vingesus
1. Opvarmning: Markedsdag
Opvarmningen tager udgangspunkt i øvelsen “Markedsdag” fra niveau A.
ØVELSE
· 2 ·
Dans
Formål: Denne opvarmning skærper elevernes opmærksomhed på de enkelte kropsdele, og
hvordan de kan bevæge sig i cirkler. Der arbejdes med bevægelighed i alle led, så muskler
og led bliver varme og parate til at danse. Opvarmningen er både en fysisk og mental
opvarmning til Sydens Vingesus.
Musik: “Barcelone Nights” af Gipsy Kings, album: Mosaique
Trin 1 Gå rundt mellem hinanden (ikke i en cirkel). Brug hele rummet, og undgå at røre/støde
ind i hinanden. Bevæg jer i cirkulære baner, og skift mellem størrelse af bevægelsesbaner og
retning.
Trin 2 Giv eleverne følgende instrukser:
• Gå rundt.
• Frys.
• Gå ind mod midten med svingende hofter (som i “Honolulu”).
• Find sammen to og to, og lav en rund figur sammen (som i “Squeeze the Lemon”).
• Drej rundt, og smelt helt ned til gulvet (kald den “skræl en appelsin”).
• Kravl på hænder og fødder (kald den “aben”).
• Mellem kommandoerne går man rundt som i starten.
Udfordring: Varier gerne rækkefølgen af kommandoerne, og leg med rytmen i dem. Når
eleverne kender bevægelserne, så brug alle navnene fra dansedelene i niveau A. Når eleverne
er fortrolige med bevægelserne og strukturen, kan de selv bestemme, hvilken kommando de
vil udføre, hvornår de udfører den, og med hvem.
Musikken

B: Sydens Vingesus
2. Fraseudvikling af Markedsdag i par
ØVELSE
· 3 ·
Dans
Formål: Eleverne skal nu arbejde videre med bevægelsestyperne fra “Markedsdag” i par. De
skal sætte de forskellige bevægelser sammen til en lang bevægelseskæde – også kaldet en
frase.
Musik: “Capoeira Do Brasil” af Sergio Mendes & Brasil 66, album: Best of
Trin 1 Eleverne går sammen i par.
Trin 2 De vælger fem bevægelser fra “Markedsdag”, som de skal sætte sammen til en frase.
Trin 3 Eleverne skal selv finde en rækkefølge til de fem bevægelser.
Udfordring: Afslut med, at eleverne viser fraserne for hinanden og taler om bevægelserne.
6
Musikken

B: Sydens Vingesus
3. Improvisation: Opdagelsesrejse
ØVELSE
· 4 ·
Dans
Formål: Improvisation kræver struktur. Derfor får du her en ramme, som du kan arbejde med
improvisation ud fra. Eleverne skal først arbejde legende og undersøgende med improvisa-
tion i denne øvelse. Dernæst skal de prøve kræfter med at lave kompositioner i små grupper
i øvelsen “Fraseudvikling af Opdagelsesrejse”. Afslutningsvis skal eleverne vise kompositio-
nerne for hinanden og tale om dem.
Opgaven har fokus på bevægelseskvaliteter og elevernes egen fantasi. Det er ikke længere
musikken, der definerer bevægelserne, men derimod de “billeder”, som eleverne finder frem
til. Bevægelserne bliver således mere personlige. For at opnå kvalitet og fordybelse kræver
det, at du beskriver forhindringerne så billedligt som muligt og bruger tid på at opfordre
eleverne til at afprøve nye måder at bevæge sig på.
Tip!
“Opdagelsesrejse” er især et hit hos de yngste elever, der virkelig kommer på banen og
deltager i udviklingen af rejsen. Derfor kan det være en fordel at lave mere definerede
bevægelser til de ældre elever.
Musik: “Carneval Batucada” af Sergio Mendes & Brasil 66, album: Best of
Trin 1 Eleverne skal til musik bevæge sig fra den ene ende af rummet til den anden. Det
fungerer nok bedst at lade eleverne stille sig op på tre rækker.
Trin 2 På deres vej ned gennem salen kommer de igennem fire forskellige forhindringer:
• Et tykt lag mudder, som man næsten ikke kan gå i (dvs. slowmotion). Eleverne
må virkelig trække benene op af mudderet for at komme igennem det.
• En beplantning, der er så tæt, at man kun kan komme igennem ved at bevæge sig
helt tæt på gulvet. Det kan gøres på mange måder: baglæns, på maven, rulle osv.
• En brusende flod. For at komme over den skal man bruge de træstammer, som
hele tiden flyder forbi i vandet. Træstammerne er meget små og smalle; derfor skal
man være så let som muligt og virkelig forsøge at balancere på stammerne.
• Ved sidste forhindring bliver man beskudt af de lokale aber med kokosnødder.
For at komme igennem rummet skal man undgå at blive ramt af kokosnødder. Det
gør man ved at flytte sig hurtigt og let fra side til side eller ved at flytte den krops-
del, som bliver beskudt. Lad eleverne selv finde på de kropsdele, der skal flyttes.
Udfordring: Husk at forklare eleverne, at det ikke gælder om at komme først ned i den
anden ende, men at det handler om at finde på nye måder at bevæge sig på. Når de har
prøvet det et par gange, kan de selv finde på nye forhindringer, der stiller forskellige krav til
måden at bevæge sig på.
Musikken

B: Sydens Vingesus
4. Fraseudvikling af Opdagelsesrejse
ØVELSE
· 5 ·
Dans
Formål: Med afsæt i øvelsen “Opdagelsesrejse” skal eleverne nu selv sætte forhindringerne
sammen til en frase. Brug lidt tid i starten på at få eleverne på banen med andre for-
hindringer, og lad dem vise, hvordan man så kommer til at bevæge sig. Man kunne forestille
sig, at forhindringerne kunne være at:
Tip!
• springe fra sten til sten i en brusende flod.
• komme til at sluge en gummipille (hvor man bliver til gummi).
• være omgivet af myg.
• falde ned i et hul.
• kravle igennem et tæt krat.
Denne øvelse kan laves individuelt eller i par. Følgende eksempel har taget udgangspunkt i,
at eleverne arbejder alene.
Musik: “Anabacoa” af Grupo Folklorico Y Experimental Nuevayorquino, album: Nu Yorica!
Trin 1 Eleverne skal hver især vælge eller finde på fire forhindringer, som de vil lave en
forhindringsfrase ud fra. Bed eleverne vælge en forhindring og lade dem afprøve, hvordan
man bevæger sig gennem den forhindring. Før de går videre med de tre andre forhindringer,
skal de have besluttet helt præcist, hvordan bevægelserne skal være i den første. Gør det
samme med alle fire forhindringer.
Gør eleverne opmærksom på, at de skal forsøge at nå ekstremerne i bevægelserne. Du kan
undervejs og lidt ad gangen opfordre dem til at:
• Bevæge hele kroppen. Lad dem nævne alle kropsdele som inspiration.
• Bruge tempo/rytme – langsomt/hurtigt.
• Lave små/store bevægelser.
• Bruge forskellige niveauer: på gulvet/mellem/oppe/i luften.
• Bruge forskellige retninger: frem/tilbage/sidelæns/diagonalt.
Trin 2 Lad hver elev sætte de fire forhindringer sammen til en lang kæde af bevægelser. Der
skal være glidende overgange mellem forhindringerne, så der ingen stop er i kæden, og fra-
sen skal bevæge sig fremad i rummet. Glem ikke de forskellige kvaliteter i forhindringerne.
Musikken

ØVELSE fortsat
B: Sydens Vingesus
Trin 3 Der skal laves en klar start og slutning på frasen. Bed eleverne lave en startposition,
som enten er i lavt niveau (tæt på gulvet) eller i højt niveau. Slutpositionen skal også være
enten i lavt eller højt niveau.
· 6 ·
Dans
Trin 4 Lad eleverne gå sammen to og to for at vise hinanden det, de har lavet. Bed den, der
observerer, beskrive, hvilke forhindringer der bliver brugt, og hvad det gør ved bevægel-
serne.
Trin 5 Del eleverne i to hold, og placer holdene i hver sin ende af salen med retning mod
hinanden. Lad den ene halvdel vise deres frase for den anden, som sidder på gulvet imens.
Når eleverne er færdige med frasen, skal de stå stille i en position; de kan lade sig inspirere
af opvarmningen. Tal efterfølgende om bevægelserne; du kan evt. bruge følgende spørgs-
mål:
• Hvilke kropsdele bevæger de hver især?
• Hvordan bruger de tempo/rytme – langsomme/hurtige bevægelser?
• Hvordan bruger de små/store bevægelser?
• Hvordan udnyttes de forskellige niveauer: på gulvet/mellem/oppe/i luften?
• Hvordan udnyttes de forskellige retninger: frem/tilbage/sidelæns/diagonalt?
Hop videre til niveau C
Eleven har nu et nyt bevægelsesmateriale og to fraser fra “Markedsdag” og “Opdagelses-
rejse”. Disse vil danne udgangspunkt for det koreografiske arbejde, som findes på niveau C.
Tak, fordi I dansede med i Sydens Vingesus på niveau B.
Musikken

6 66
C: Sydens Vingesus
Dans
Velkommen til niveau C i Sydens Vingesus, hvor dine elever selv skal skabe koreografier i en
form for værksted, som vi har skabt til dine elever. Niveau C svarer til en dobbeltlektion og
består af:
1. Opvarmning.
2. Koreografiske værktøjer: Hvordan “farver” man en bevægelse?
3. Visning og refleksion.
4. Udfordring: Hvordan “farver“ man rummet?
Beskrivelse og formål med niveau C
På niveau C skal I arbejde videre med fraserne fra “Markedsdag” og “Opdagelsesrejse”,
som eleverne allerede har udviklet på niveau B. Fraserne kan sammensættes på mange
forskellige måder og blive til længere koreografier. Eleverne får et indblik i den koreografiske
proces, som vi kalder det, og står til sidst med en lille dansekoreografi, som de kan vise for
hinanden eller for andre.
D a n s M u s i k k e n 2.- 5. k l a s s e
· 1 ·
Musikken

1. Opvarmning
C: Sydens Vingesus
Formål: Som opvarmning kan du enten bruge opvarmningen fra niveau A “Rundt om
kroppen“, hvor man står i en cirkel og laver cirkelbevægelser med forskellige kropsdele,
· 2 ·
Dans
eller “Markedsdag” på niveau B, hvor eleverne går rundt mellem hinanden og får forskellige
bevægelseskommandoer. Temaet er stadig de runde og bløde bevægelser, og musikken er
stadig salsa. Formålet er ligeledes det samme som på niveau A og B.
Musik: “Adalgisa” af Bacacoto, album: Brasil Mix eller
“Barcelone Nights” af Gipsy Kings, album: Mosaique
Musikken
6

C: Sydens Vingesus
2. Hvordan “farver” man en bevægelse?
ØVELSE
· 3 ·
Dans
Formål: Når eleverne skal lave deres egne koreografier, har de brug for nogle værktøjer til at
“farve” deres bevægelsesfraser med. Således kan de selv præge deres bevægelser og give
dem et personligt udtryk. Det kan være for at udvikle fraserne i tempo og niveau, placering i
rummet, eller hvordan en solo bliver til en duet.
Man behøver ikke mange værktøjer for at give fraserne lidt “farve” og dermed lade eleverne
selv bestemme farverne. Herved får eleverne kendskab til koreografiens grundværktøjer.
Nedenfor giver vi nogle eksempler på, hvordan det sker. Disse værktøjer er generelle og kan
bruges til et hvilket som helst bevægelsesmateriale. Brugen af farvemetaforikken er et
forsøg på at forklare, hvordan eleverne kan variere deres bevægelser og udtryk, når de
skaber en koreografi.
Musik: “Latin Strut” af Joe Bataan, album: Nu Yorica! eller
“Baile Baile Baile” af Marc Ribot & Los Cubanos Postizos, album: Muy Divertido! eller
“What Are You Doing For The Rest Of Your Life?” af Ocho, album: Nu Yorica!
Trin 1 Eleverne starter farvelægningen med at have en grundfrase, altså en kæde af
bevægelser, som kan gentages. Eleverne har allerede udviklet to forskellige grundfraser fra
“Markedsdag” og “Opdagelsesrejse”, som de nu skal arbejde videre med. Eleverne kan
enten arbejde individuelt i starten eller i par.
Tip! Her kan du bede eleverne gentage deres fraser fra “Markedsdag” og “Opdagelsesrejse”
for klassen, så de genopfriskes.
Trin 2 Her finder du forskellige “farver”, som dine elever kan bruge til at farvelægge en
grundfrase med. Eleverne skal hver især eller i par vælge en frase ud, som de vil arbejde
videre med, inden du giver dem følgende “farver”:
• Bed dine elever vælge en klar start og slutning på frasen. Altså en startposition og
en slutposition.
• Bed dem derefter indsætte for eksempel et drej og en rund bevægelse i frasen.
De bestemmer selv hvor. Lad dem afprøve det, og bed dem fokusere på, at der er
glidende overgange mellem bevægelserne.
Musikken

ØVELSE fortsat
C: Sydens Vingesus
· 4 ·
Dans
• Lad eleverne finde én bevægelse, som de gentager flere gange i frasen. F.eks. otte
sving med armene i stedet for bare et sving med armene.
• Variation i tempo. Lad dem vælge en bevægelse, som skal være i slowmotion, og
en bevægelse, som skal laves i hurtigt tempo.
Trin 3 Lad eleverne arbejde videre med “farvelægningen”; du bestemmer selv musikken.
Tip!
Denne øvelse kræver en del tid til fordybelse!
3. Visning og refleksion
Nu er fraserne blevet farvet, og eleverne står med deres helt egne fraser. Lad eleverne vise
fraserne for hinanden, og stil dem spørgsmålene nedenfor, før I går i gang. Lad dem fortælle,
hvad de ser, og hvor de ser ændringerne. Hvis I har god tid, er det gavnligt at vise fraserne
to gange. Du kan evt. bruge følgende spørgsmål:
• Hvem dansede enkeltvis og i par?
• Var der en tydelig begyndelse, midte og slutning?
• Var der drej og runde bevægelser, og hvordan virkede det?
• Var der glidende overgange?
• Hvilke bevægelser blev gentaget, og hvordan virkede det?
• Var der forskel på tempo/rytme i bevægelserne – og hvordan?
Musikken

C: Sydens Vingesus
4. Udfordring: Hvordan “farver”
man rummet?
Formål: Det er ikke kun bevægelserne, der kan farves, det kan rummet også. Næste skridt
· 5 ·
Dans
i processen er at tage stilling til, om fraserne skal udvikles til en længere koreografi, eller om
det skal blive til duetter eller kvartetter.
Nedenfor finder du eksempler på nogle af de valg, der skal tages. Ved at udforske rummet
igennem forskellige placeringer, og alt afhængig af gruppens størrelse, kan frasen få et nyt
udtryk.
ØVELSE
Lad dine elever forsøge sig med følgende muligheder, og tal bagefter om deres forskellige
virkninger:
• Lad eleverne gå sammen i duetter eller kvartetter.
• Eleverne skal lave deres egne fraser på samme tid i gruppen. De må selv
bestemme, om de skal starte samlet, stå på række eller langt væk fra hinanden.
• Lad eleverne selv afgøre, hvor i rummet de bevæger sig. De kan eksempelvis
bevæge sig fremad i en lige linie, i en buet linie eller lave frasen på stedet. De skal
dog på et tidspunkt, når de laver frasen, krydse hinanden mindst én gang.
• De skal også lave en bevægelse sammen, og den samme bevægelse i løbet af
frasen.
• Husk, at der stadig skal være en klar startposition og slutposition.
Rejs videre til Storbyliv!
Vi håber, du og dine elever har nydt jeres ophold i Sydens Vingesus og har lyst til at fort-
sætte “rejsen” til niveau A i Storbyliv. Inspireret af storbyens forskellige former for rum skal
dine elever nu udforske deres rumlige fornemmelser i forhold til hinanden. Det sker igennem
et gennemgående arbejde med puls og rytme til technomusikkens staccato-rytme.
Farvel og tak, fordi I dansede med på alle niveauer i Sydens Vingesus!
Musikken