Danske bygningskonsulenter Kvægstalde - LandbrugsInfo

Danske bygningskonsulenter 

Kvægstalde 

Stalde til ungkvæg 

Juni 2003

Titel: Stalde til ungkvæg 

Forfattere: Danske bygningskonsulenter - Kvægstalde 

Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri 

og Teknik 

Illustrationer: Maskin- og Bygningsrådgivningen i Vildbjerg og Niels Peter Nicolaisen, Dansk 

Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik 

Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret 

Udgave: 1. udgave 2003 

Oplag: 150 stk. 

Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning 

Landscentret | Byggeri og Teknik 

Udkærsvej 15, Skejby 

8200 Århus N 

Telefon 8740 5000 fax 8740 5010 

lbm@landscentret.dk 

www.landscentret.dk

Forord 

Denne vejledning omkring ”Planlægning af stalde til ungdyr” er udarbejdet af 

den gruppe af bygningskonsulenter, som har kvægstalde som speciale. 

I takt med at besætningerne bliver større og kravene til dyrevelfærd vokser, bliver 

indretningen af stalde til opdræt stadig mere kompleks. Dagens opdræt er 

morgendagens køer og derfor er det vigtigt, at opdrættet går under sådanne 

forhold, at det malkepotentiale, der kommer ind i kostalden, bliver så optimalt 

som muligt. 

Kravene til en tidssvarende stald er derfor flere. Det gælder både staldens indretning 

med hensyn til logistik og arbejdsforbrug, men i lige så høj grad behovet for 

at få nogle stalde, som giver en god dyresundhed, og som dyrevelfærdsmæssigt 

lever op til de krav, man må stille til opstaldning af dyr. 

Vejledningen er udarbejdet for at give en samlet beskrivelse af de forhold, som 

skal tages med ved planlægningen af moderne ungkvægstalde. Vejledningen tager 

ikke sigte på bestemte staldsystemer eller staldstørrelser, men søger at give 

en vurdering af de forhold, som skal opfyldes, for at man får en god og tidssvarende 

stald. 

Sidst i vejledningen er vist en række eksempler på indretning af stalde til ungkvæg. 

Rapporten er udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning: 

Helge Kromann, Bygnings- og Maskinkontoret i Viborg 

Gunnar Olesen, Bygnings- og Maskinkontoret i Nordjylland 

Villy Søndergård, Maskin- og Bygningsrådgivningen i Vildbjerg 

Peter S. Kristiansen, Landbrugets ByggeRådgivning i Vejle 

Rikke Kyhn, Bygnings- og Maskinkontoret i Aabenraa 

Claus Bertelsen, Landbrugets ByggeRådgivning i Varde 

Kaj Hansen, Forskningscenter Bygholm 

Jørgen Ø. Christensen, Bygnings- og Maskinkontoret i Nordjylland 

Robert Pedersen, Bygningskontoret i Nykøbing Mors 

Per Mikkelsen, Bygnings- og Maskinkontoret i Viborg 

Jan Holm Jensen, Landbrugets ByggeRådgivning i Varde 

Ole Ugelvig, Bygnings- og Maskinkontoret i Aabenraa 

Klaus Jensen, Østlige Øers Svine- og Byggerådgivning i Ringsted 

Inger Dalgaard, Landscentret, Byggeri og Teknik 

Jan Brøgger Rasmussen, Landscentret, Byggeri og Teknik 

Heidi Pørtner Markussen, Landscentret, Byggeri og Teknik 

Skitser er udarbejdet af Maskin- og Bygningsrådgivningen i Vildbjerg og Niels Peter 

Nielsen, Landscentret, Byggeri og Teknik. 

Materialet er samlet og redigeret af Landscentret, Byggeri og Teknik. 

Skejby, juni 2003 


Forord 

2

Indholdsfortegnelse 

Forord ..........................................................................................................................2 

1. Indledning .............................................................................................................. 5 

1.1 Vejledningens opbygning ............................................................................... 5 

1.2 Målgruppen .................................................................................................... 5 

1.3 Eksempler på anvendelse ............................................................................... 5 

2. Vægt og kropsmål ................................................................................................. 6 

2.1 Definition af diverse kropsmål ....................................................................... 6 

2.2 Definition af dyretyper ................................................................................... 7 

3. Staldklima ............................................................................................................... 9 

3.1 Ventilation....................................................................................................... 9 

3.1.1 Mekanisk ventilation ............................................................................ 9 

3.1.2 Naturlig ventilation ............................................................................ 10 

3.2 Belysning ....................................................................................................... 12 

4. Fodring ................................................................................................................. 13 

4.1 Fodringsprincipper ........................................................................................ 13 

4.1.1 Valg af staldindretning contra fodringsprincipper ........................... 14 

4.1.2 Holdopdeling af kalve ........................................................................ 14 

4.1.3 Holdopdeling af ungdyr ..................................................................... 14 

4.2 Fodringsteknik .............................................................................................. 14 

4.3 Vand .............................................................................................................. 15 

5. Arbejdsrutiner og overvågning ........................................................................... 16 

5.1 Håndtering af dyr ......................................................................................... 16 

5.2 Overvågning og tilsyn................................................................................... 17 

5.3 Strøning og rengøring .................................................................................. 19 

5.3.1 Strøsystemer i dybstrøelse .................................................................. 20 

5.3.2 Strøsystemer i sengestalde ................................................................. 22 

5.4 Gødningshåndtering ..................................................................................... 23 

6. Staldsystemer - indretning og funktion .............................................................. 24 

6.1 Hytter og bokse til flere kalve ...................................................................... 24 

6.1.1 Fællesbokse ......................................................................................... 24 

6.1.2 Fælleshytter......................................................................................... 25 

6.2 Strøede staldsystemer ................................................................................... 25 

6.2.1 Fællesbokse med strøelse i hele arealet ............................................ 26 

6.2.2 Fællesbokse med kort, ustrøet ædeplads .......................................... 26 

6.2.3 Fællesbokse med lang, ustrøet ædeplads.......................................... 27 

6.2.4 Trædeudmugning ............................................................................... 27 

6.3 Staldsystemer med sengebåse ...................................................................... 28 

6.3.1 Fodersenge .......................................................................................... 30 

6.3.2 Bindestald med båse ........................................................................... 31 

6.4 Fuldspaltebokse ............................................................................................ 31 

6.5 Læskure ......................................................................................................... 32 

7. Anbefalinger på mål og arealer .......................................................................... 36 



3

8. Staldbygningen .................................................................................................... 40 

8.1 Gødningshåndtering ..................................................................................... 40 

8.1.2 Gangarealer ........................................................................................ 40 

8.1.3 Ædepladsen......................................................................................... 41 

8.2 Eksempler på anvendelse af eksisterende bygninger ................................. 42 

8.3 Eksempler på nye bygninger ........................................................................ 45 

Litteraturliste ............................................................................................................. 60 



4

1. Indledning 

Vejledningen har til formål at bidrage til en bedre rådgivning omkring indretning 

og drift af ungdyrstalde. 

Der vil i vejledningen blive foretaget en gennemgang af de forskellige opstaldningstyper 

til kalve og ungdyr samt en oversigt over de forhold, som har betydning 

for staldens indretning. 

1.1 Vejledningens opbygning 

Vejledningen er opdelt i otte afsnit. Disse hovedafsnit behandler dels generelle 

emner, som er baggrunden for staldindretningen, dels områder som dyrenes adfærd, 

deres vægt og mål samt kravene til staldklimaet. I de sidste afsnit gives en 

beskrivelse af de enkelte staldsystemer og deres anvendelse til ungdyr samt eksempler 

på den endelige indretning af stalden. 

1.2 Målgruppen 

Vejledningen henvender sig primært til rådgivere, der beskæftiger sig med 

kvægstalde, og til landmænd, som har byggeri nært forestående. Endelig tænkes 

vejledningen anvendt på landbrugsskoler og faglige kurser. 

1.3 Eksempler på anvendelse 

Vejledningen er opbygget, så den kan bruges som et opslagsværk, hvor konkrete 

emner ønskes belyst. Den indeholder også en række tips og ideer omkring staldindretningen, 

så den er værdifuld som et idekatalog i forbindelse med planlægningen 

af et nyt staldbyggeri. 


Indledning 

5

2. Vægt og kropsmål 

Staldbygninger og inventar til kvæg skal dimensioneres efter dyrets størrelse. Der 

kan dog være stor variation i dyrenes mål og vægt ved samme alder. Kalve og 

ungkvægs kropsmål på et givet tidspunkt i vækstperioden er mere afhængig af 

vægt end af race. Derfor er anbefalinger for staldindretning udtrykt i relation til 

dyrets vægt. 

2.1 Definition af diverse kropsmål 

På figur 1 er kvægets kropsmål vist. 

Figur 1. Kvægets kropsmål. 

Kvægets skulderhøjde er den lodrette afstand fra klovens underste flade til skulderbladets 

øverste rand. Krydshøjden er den lodrette afstand fra klovens underste 

flade til punktet ved overgangen fra lænd til korsben lige mellem hofterne. 

Brystmålet er omfanget umiddelbart bag skulderbladene, hvor brystet måler 

mindst i omfang. 

Totallængden måles fra pandeben til sædebensknude. Kropslængen er afstanden 

fra skulderblad til sædebensknude/haleroden. Skulderbredden er afstanden målt 

på tværs af skulderne. Hoftebredden måles som afstanden mellem hoftehjørnerne. 


Vægt og kropsmål 

6

2.2 Definition af dyretyper 

Stalde skal indrettes i henhold til den dyretype, der skal opstaldes i systemet. 

Dyretyperne er defineret på følgende måde: 

Kvæg fra fødsel til seks måneder kaldes kalve. 

Handyr fra seks måneder til slagtning, eller indtil de bliver brugt i avl, kaldes 

tyre. 

Handyr anvendt i avlen kaldes avlstyre. 

Hundyr fra seks måneder til kælvning kaldes kvier. 

Hundyr, der har kælvet, kaldes køer. 

Ungkvæg er en samlet betegnelse for han- og hundyr fra seks måneder til 

slagtning eller kælvning. 

Se tabel 1 og 2 for sammenhæng mellem henholdsvis alder og vægt for ungkvæg 

samt vægt og kropsmål. 

Tabel 1. Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. 

Legemsvægt, kg 

Tung race Jersey 

Dage Måneder Kvier Tyre Kvier Tyre 

Fødsel 

10 0,3 50 50 30 30 

30 1,0 60 60 40 40 

50 1,6 80 80 50 50 

90 3,0 100 110 60 70 

130 4,3 130 160 80 100 

160 5,3 150 200 90 130 

180 6,0 160 230 100 160 

230 7,6 190 300 110 220 

240 8,0 200 320 120 230 

270 9,0 210 360 130 260 

300 10,0 230 400 150 300 

330 11,0 250 440 160 330 

370 12,1 270 480 170 350 

400 13,1 290 520 190 - 

420 14,0 300 - 200 - 

470 15,4 330 - 220 - 

510 17,0 360 - 240 - 

540 18,0 380 - 250 - 

610 20,0 420 - 290 - 

700 22,0 480 - 350 - 

720 24,0 500 - 370 - 

Tabel 2. Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos ungkvæg af malkerace, tung 

race. Kropsmålene kan variere +/- 5 % afhængig af race og fedningsgrad. 

Legemsvægt, Total Krops- Skulder- Skulder- Hoftekg 

længde længde højde bredde bredde 

50 1,00 0,70 0,75 0,18 0,20 

100 1,20 0,80 0,90 0,22 0,27 

200 1,50 1,10 1,10 0,28 0,35 

300 1,75 1,20 1,22 0,34 0,42 

400 2,00 1,27 1,30 0,40 0,47 

500 2,20 1,40 1,35 0,46 0,52 



7

På figur 2 og 3 er sammenhængen mellem alder og vægt skitseret grafisk. 

Vægt 

Figur 2. Alder/vægt relationer for tung race. 

Vægt 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

400 

300 

200 

100 

0 

Figur 3. Alder/vægt relationer for Jersey. 


Alder/vægt relationer - Tung Race 

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 

Alder, måneder 

Alder/vægt relationer - Jersey 

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 

Alder, måneder 

TR kvier 

TR tyre 

DJ kvier 

DJ tyre 


8

3. Staldklima 

Krav til ventilation og staldklima er forskellig i forhold til de enkelte dyregruppers 

alder og produktionsniveau. Det medfører, at specielt kalvene bør opstaldes 

særskilt og med regulerbart ventilationsanlæg. Store staldrum med opstaldning 

af alle dyretyper vil ofte medføre et dårligere staldklima og specielt problemer 

med fugt over og omkring kalvene. 

3.1 Ventilation 

Der findes to hovedtyper for ventilation, henholdsvis 

Mekanisk 

Naturlig 

3.1.1 Mekanisk ventilation 

Mekanisk ventilation kan være anlæg baseret på undertryk eller ligetryk i bygningen. 

Der kan være behov for mekanisk ventilationsanlæg i kalvestalde, hvor der er 

lille eller ingen termisk opdrift. 

Ved dimensionering af anlæggene anvendes normer som angivet i tabel 3 og 4. 

Undertryksanlæg består af: 

Indsugningsventiler, kanaler, diffust loft med mere. 

Udsugningsventilator/-ventilatorer. 

Styresystem, manuelt reguleret eller automatisk. 

Ligetryksanlæg består af: 

Indsugningsventilator/-ventilatorer med tilhørende dyser, kanaler med mere. 

Udsugningsventilator/-ventilatorer. 

Styresystem, automatisk. 

Fordele 

Anlæggene er ved den rigtige udformning næsten upåvirkede af udeklimaet. 

Det vil sige, der sikres et valgt luftskifte også i stille og varmt vejr. 

Systemerne stiller ikke krav om, at de enkelte bygninger ligger frit og med 

stor afstand. 

Systemerne kan anvendes i stalde med et lille rumfang og eventuelt med 

fladt loft til at sikre et ønsket luftskifte også i disse ofte problematiske stalde. 

Ulemper 

Højere strømforbrug ved mekanisk ventilation frem for naturlig. Forbruget er 

størst ved ligetryk. 

Anlæggene støjer med deraf følgende mulighed for gener ved egen og naboers 

beboelse. 

Anlæggene kræver indsats til vedligehold i form af justeringer, rengøring 

med videre. 


Staldklima 

9

For at sikre korrekte luftstrømninger stilles krav til loftsoverflader, placering 

af dragere, lysstofrør etc. 

3.1.2 Naturlig ventilation 

Som det fremgår af betegnelsen, er systemet baseret på at udnytte den naturlige 

opdrift, vind med mere til at sikre den ønskede ventilation af stalden. 

Anlæg til naturlig ventilation består af: 

Åbning i ydervægge, normalt i bygningens sider, til luftindtag. 

Åbning i tagrygningen, kippen, til luftafkast. 

Eventuelt styresystem til regulering af åbninger, manuelt eller automatisk, tilpasset 

typen. 

Luftindtag i ydervæggen kan være: 

Fri åbning. 

Fri åbning reguleret med gardin. 

Fri åbning reguleret med forskydelige plader, eksempelvist plast. 

Store ventilkasser med åbning, reguleret med klap. 

Brædder opsat lodret og med sprækker/afstand (mellemrum = bræddets tykkelse). 

Plastnet. 

Perforerede stålplader eller plader med gælleåbninger. 

Luftafgang ved tagryggen, kippen, kan være: 

Fri åbning med og uden vindledeplader. 

Fast, hævet rygning med og uden vindledeplader. 

Regulerbart, hævet rygning med og uden vindledeplader. 

Brug af vindledeplader anbefales for at give øget mulighed for at opnå et naturligt 

undertryk omkring åbningen. 

Hævede rygninger bør udføres i et lysgennemtrængeligt materiale for eksempel i 

form af plast, så åbningen samtidig kommer til at fungere som et højt placeret 

ovenlys. 

Fordele 

Kun strømforbrug til eventuel regulering, derfor billig i drift. 

Støjfri. 

Mulighed for udskiftning af store luftmængder. 

Supplement til den naturlige belysning i stalden. 

Mulighed for at se ud under arbejdet i stalden. 

Ulemper 

Afhængig af udeklimaet (temperatur og vind). Ved høj udetemperatur er der 

ringe eller ingen naturlig opdrift. 

Som følge af afhængigheden af udeklimaet er der ringe eller ingen mulighed 

for at holde en konstant temperatur i stalden. 

Systemet kræver, at de enkelte bygninger med naturlig ventilation ligger i 

stor afstand fra øvrige bygninger, minimum 10 meter. 

Ønskes mulighed for maksimal udnyttelse af vinden til tværventilation om 

sommeren, bør bygningens længderetning være nord-syd. 

Ønskes god vindbremsende effekt ved brug af net eller perforeret plade, 25 

% åbning, er der stor risiko for, at disse støver til. Dette gælder især ved dyb- 


Staldklima 

10

strøelse og ved brug af strømaskine. Derfor skal net og perforeret plader rengøres 

med jævne mellemrum. 

Ved brug af brædder (bræddetrempel) opsat med sprækker svarende til 25 % 

åbning er der ikke så stor vindbremsende effekt som ved net og perforeret 

plade med samme åbning. 

Trykimprægnerede brædder er mindre sårbare og har længere holdbarhed 

end plastnet. 

Ved regn og vind kommer der vand ind gennem åbningen i siderne, mest ved 

frie åbninger og brædder opsat med sprækker og mindst ved net og perforeret 

plade. Det indtrængende vand kan give problemer i sengebåse placeret 

op mod ydervæggen. 

Ved brug af åben kip kommer der vand ind gennem åbningen, maksimalt 

svarende til nedbøren. 

Hvis åbningen er placeret over et hvileareal med dybstrøelse, kan vandet 

uden problemer opsuges i halmen, mens en tilsvarende åbning over en foderbord 

vil give problemer med et vådt og glat gulv. 

Tabel 3 viser varmeproducerende enheder for dyrene og tabel 4 viser åbningsareal 

i forskellige staldtyper. 

Tabel 3. Varmeproducerende enheder (vpe) for forskellige aldersgrupper 

og produktionsniveau. 

Vægt kg pr. dyr Antal vpe pr. dyr 

Kalve, 0-6 måneder 

50 0,12 

75 0,18 

100 0,23 

Slagtekvæg, 6-15 måneder 

200 0,42 

300 0,58 

400 0,72 

500 0,86 

Opdræt, 6-15 måneder 

200 0,37 

300 0,52 

400 0,65 

Kælvekvier/goldkøer (en måned før kælvning) 

400 0,72 

500 0,80 

600 0,88 

Kilde: Morsing, 1999. 

Tabel 4. Åbningsareal i cm 2 pr. vpe ved forskellige staldtyper. Arealet skal være til rådighed både 

i indtag og afkast. 

Drivhøjde, meter Isoleret Uisoleret Uisoleret dybstrøelse 

3 1.600 2.200 2.700 

4 1.300 1.900 2.300 

5 1.200 1.700 2.100 

6 1.100 1.500 1.900 

7 1.000 1.400 1.700 

8 1.000 1.300 1.600 

Kilde: Morsing, 1999. 


Staldklima 

11

3.2 Belysning 

Det er at foretrække, at der er et godt lys i staldene, både naturlig og kunstig belysning. 

Belysningen har en gunstig indflydelse på dyrenes reproduktion og forbedrer 

muligheden for opsyn med dyrene. Følgende lysstyrker anbefales i stalden: 


Arbejdslys, lux Orienteringslys, lux Natbelysning, lux 

Fodergang 100 25 5 

Rensegang (bindestald) 100 25 5 

Hvileareal 100 25 5 

Støvbelastningen i stalde er forholdsvis høj, hvorfor hyppig rengøring af vægge, 

vinduer med videre er påkrævet. Ligeledes er det vigtigt, at der vælges rengøringsvenlige 

armaturer. Der kan vælges mange forskellige lyskildetyper til stalde, 

eksempelvis kviksølvsdamplamper, glødelamper, lavenergipærer, lysstofrør og så 

videre. Der er stor forskel på energiforbruget til de forskellige lyskilder, se ”Energibevidst 

projektering i landbruget/belysning” af Kurå og Pedersen (2003) for 

yderligere information. 

Farver på vægge samt udformning af tag har stor betydning for dimensionering 

af lysanlæg. Dagslyset kan med fordel udnyttes. Det naturlige dagslys kan udnyttes 

optimalt ved at opdele stalden i zoner. For eksempel kan belysningsarmaturer 

nær vinduer udgøre en zone, mens armaturer placeret midt i stalden kan udgøre 

en eller flere selvstændige zoner. 

Staldklima 

12

4. Fodring 

Som i alle staldsystemer til kvæg griber valget af staldtype og fodringsprincip ind 

i hinanden. Hvis der er krav om, at kvierne skal kunne fodres restriktivt i en del af 

vækstperioden, er det overordentligt vigtigt, at forholdene omkring fodring af 

kvierne er diskuteret igennem, inden valget af staldtype træffes. 

Hvis der vælges et system med en ædeplads pr. dyr ved foderbordet, giver det en 

stor fleksibilitet med hensyn til valg af fodringsprincip og valg af fodermidler. 

Omvendt giver det også nogle begrænsninger med hensyn til valg af staldtype 

og boksenes geometri. I stalde med dybstrøelse vil et krav om mange ædepladser 

betyde et langt og smalt hvileareal, som kan give nogle ulemper i forbindelse 

med rydning af boksene i lange og smalle bygninger. I stalde med sengebåse vil 

der i bokse med en eller to rækker sengebåse altid være en ædeplads pr. dyr. Indrettes 

stalden som tværstald, vil der på det samme staldareal kunne være ca. 10 

% flere dyr og stadig være en ædeplads pr. dyr. Individuel fodertildeling ved foderbordet 

kræver mulighed for fiksering i forværket med fanggitter. 

I stalde med tre eller flere rækker sengebåse vil der være et reduceret antal ædepladser 

ved foderbordet. Afhængig af antallet af dyr pr. boks vil der i stalde med 

tre rækker sengebåse i visse tilfælde være en ædeplads pr. dyr, da tværgangene 

også bidrager med plads til flere ædepladser. Hvis der er reduceret foderbord, 

kan der kompenseres fodringsmæssigt ved at indsætte kraftfoderautomater. 

Valget af udfodringsteknik har også betydning for indretning af stald og fodringsprincip. 

For eksempel vil en computerstyret hængebanevogn kunne blande 

og udfodre afstemte foderrationer til forskellige hold i besætningen. 

4.1 Fodringsprincipper 

Fodringsmæssigt kan kalve og ungdyr inddeles i følgende grupper: 

Gruppe 1: 0 - 2 måneder Mælkefodringsperioden. Mælk eller erstatning, vand, 

kalveblanding samt halm eller hø efter ædelyst. 

Gruppe 2: 2 - 3 måneder Kraftfoder samt halm efter ædelyst. 

Gruppe 3: 3 - 14 måneder Restriktiv fodring eller foder efter ædelyst med lav 

energikoncentration, (stor fylde). 

Gruppe 4: 15 - 28 måneder Ædelyst foder + suppleringsfoder, (energi). 

Alternativ afstemt fuldfoder, (koblanding). 

Det er hensigtsmæssigt at styre fodertildelingen (tilvæksten) på kvierne gennem 

opvæksten. Når kvierne er 3 til 14 måneder, også kaldet ”den kritiske periode”, 

sker dannelsen af det mælkeproducerende kirtelvæv i yveret. For at sikre bedst 

mulig udvikling af kirtelvævet og dermed den senere mælkeproduktion, bør tilvæksten 

ikke være højere end 700 g for Tung Race og 500 g for Jersey i denne 

periode. Det drejer sig således om at fodre kvierne, så de får en moderat tilvækst 

i den kritiske periode samtidig med, at de opnår en passende høj kælvningsvægt 

ved en relativ lav kælvningsalder. 


Fodring 

13

4.1.1 Valg af staldindretning contra fodringsprincipper 

Separat tildeling af foder kræver en ædeplads pr. dyr eller styret tildeling i foderautomater. 

Hvor der fodres med fuldfoder, kan antallet af ædepladser reduceres 

til maksimalt tre dyr pr. ædeplads. En ædeplads pr. dyr bør tilstræbes. 

4.1.2 Holdopdeling af kalve 

Mælkefodring med individuel tildeling i enkelt bokse/hytter i pattespand/skål 

den første uge (råmælk) og eventuelt indtil otte ugers alderen. 

Mælkefodring i trug eller drikkebar bør ske i fællesbokse med seks til otte kalve, 

alternativt i mælkefodringsautomater med transponerstyret tildeling. Mælkefodringsautomater 

fungerer bedst med holdvis indsættelse og homogene hold, 

for eksempel hvor en boks med drikkestation kan fyldes inden for et 14 dages interval, 

det vil sige et vægtinterval på 15 til 20 kg. Kontinuerlig indsættelse af 

kalve kan ikke anbefales. En drikkestation kan betjene 15 til 20 kalve. 

Kraftfoder og halm eller hø tildeles efter ædelyst. Alle dyr skal have adgang til 

frisk vand. Kalve i enkelt bokse tildeles frisk vand mindst to gange om dagen i 

spand eller skål. 

4.1.3 Holdopdeling af ungdyr 

Udover den fodringsmæssige begrundelse for holdopdeling af ungdyrene kan 

det være fordelagtigt at opdele dyrene i hold i forhold til dyrenes velfærd, driftlederens 

tilsyn og management samt staldens indretning. Der er umiddelbart ingen 

problemer i holdstørrelser op til 70 til 80 dyr, men der anbefales homogene 

hold med et vægtinterval på maksimalt 100 kg. Det er meget vigtigt, at sengebåse 

og ungkvæg passer sammen i størrelse. Derfor bør der holdopdeles i tre til 

fem størrelser af sengebåse. 

Alle dyr skal have fri adgang til frisk vand hele døgnet. I løsdrift bør der være 

mindst to drikkemuligheder pr. hold. 

4.2 Fodringsteknik 

Der kan anvendes samme udfodringsteknik til ungdyrene som til køerne. Det vil 

især være oplagt at kunne benytte den samme fuldfodervogn eller anden fodervogn 

i alle staldafsnit. Ungdyrstalden skal have de nødvendige mål, frihøjde ved 

porte og så videre. 

I stalde, hvor der benyttes en stationær fuldfoderblander til køerne, er det også 

muligt at lave en blanding til for eksempel goldkøer og kvier, som efterfølgende 

udfodres med motorfodervogn eller hængebanevogn. 

Foderanlæg med automatisk udfodring kan også anvendes til ungdyr. Mest oplagt 

er de computerstyrede hængebanevogne, som kan blande og udfodre afstemte 

blandinger og mængder til forskellige hold af dyr. I meget store besætninger 

kan en automatisk udfordring fra en stationær fuldfoderblander også ske 

med foderbånd. Ved hjælp af styring kan et foderbånd håndtere flere blandinger 

og forskellige hold. Anvendelse af en foderkæde giver ikke umiddelbart mulig- 


Fodring 

14

hed for at udfodre mere end en blanding på hver kæde. Derfor vil en foderkæde 

i en ungdyrstald altid skulle kombineres med kraftfoderautomater til suppleringsfoder. 

Alle systemer kan selvfølgelig suppleres med kraftfoderautomater for individuel 

tildeling af suppleringsfoder. 

4.3 Vand 

Drikkevand er afgørende for besætningens produktion og sundhed, og der skal 

være fri adgang til vand. I tabel 5 findes oplysninger omkring indretning af drikkested. 

Vand bør frostsikres, så dyrene sikres drikkevand under alle vejrforhold. 

Frostsikring kan ske via rundløb og elopvarmede vandkar. Vandtrug med bolde 

kan ikke anbefales på grund af besværlig rengøring, og fordi kalve har problemer 

med at trykke boldene ned. 

Tabel 5. Indretning af drikkested. 

Dyrets vægt, fra kg 100 200 300 400 500 600 700 

Dyrets alder, måneder 

Tung race, kvier 3,0 8,0 14,0 19,0 24,0 - - 

Tung race, tyre 2,5 5,3 7,6 10,0 12,6 - - 

Jersey, kvier 6,0 14,0 20,3 - - - - 

Jersey, Tyre 4,3 7,0 10,0 - - - - 

Drikkekops overkant maks. højde over ståsted, m 0,5 0,5 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 

Antal dyr pr. drikkekop 10 10 8 8 6 6 6 

Antal dyr pr. meter drikkekar 20 17 13 12 11 10 10 

Drikkekarrets overkant i forhold til ståsted, maks., m 0,6 0,7 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 

Bredde på repos, m 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 

(fra kant af drikkekar til kant af repos mod gang) 

Højde på repos, m 0,15 0,15 0,15 0,20 0,20 0,20 0,20 

Se figur 4 for vandkar placeret i skillerum mellem bokse. 

foderbord 

Figur 4. Vandkar placeret i skillerum. 

Yderligere oplysninger omkring drikkevand kan ses i Faggruppe Kvægs rapport 

om ”Vandforsyning i kvægstalde” eller ”Danske anbefalinger, Indretning af stalde 

til kvæg, 3. udgave 2001”. 


vandkar 

låge 

boksadskillelse 

Fodring 

15

5. Arbejdsrutiner og overvågning 

5.1 Håndtering af dyr 

En af de største rutinemæssige arbejdsopgaver i ungdyrstalden er flytning af dyrene, 

da dyrene igennem deres ophold i stalden ændrer størrelse, ændres kravene 

til stalden. Derfor er det vigtigt, at stalden indrettes, så der opnås et jævnt 

og naturligt flow under nemme og gode arbejdsforhold. Dette kræver flere ting 

af stalden: 

Stalden må ikke være underdimensioneret. Der skal altid være en buffer til at 

optage ujævn kælvningsfordeling. Dette er især vigtigt ved de yngre dyregrupper. 

Der skal være en god sammenhæng imellem de enkelte grupper af dyr, så dyrene 

skal flyttes over så kort afstand som muligt. Dette betyder, at staldindretningen 

skal følge dyrenes størrelsesmæssige udvikling, så staldafsnittene, 

der passer til de forskellige alderstrin, følger umiddelbart efter hinanden. 

Hvis dyrene er opstaldet i flere stalde, kan flytningen af dyrene imellem disse 

gøres nemmere via etablering af drivveje. (Pjecen „Fangefolde og indhegning 

til kvæg, 2000). Disse drivveje kan etableres med fast inventar og låger. 

Holdstørrelsen må ikke være for stor, idet en stor gruppe er svær at flytte. Ligeledes 

er en stor holdstørrelse svær at overskue i den daglige rutine. 

Håndtering af småkalve foregår nemmest og bedst i en lille vogn, derved 

undgås tunge og uhensigtsmæssige løft, se figur 5. 

Alle dyr skal kunne håndteres løse og ved drivning. 

Figur 5. Lille vogn til håndtering af småkalve. 


Arbejdsrutiner og overvågning 

16

I forbindelse med håndtering af enkelt dyr i fællesbokse bør der være mulighed 

for fiksering af et eller flere dyr. Dette kan ske med fanggitter eller fikseringsbokse, 

eller en kombination af begge, se figur 6. Der bør være mulighed for at 

foretage klovpleje i ungdyrstalde enten i form af løse indsatte klovbade eller permanente 

klovbade placeret for eksempel i drivgang. 

Figur 6. Fikseringsboks. 

5.2 Overvågning og tilsyn 

Generelt er opsyn i ungdyrstalden ikke prioriteret særligt højt. Dette er en fejl, 

idet ungdyrene er fundamentet for den fremtidige mælkeproduktion. Derfor er 

gode og stærke ungdyr en forudsætning for en optimal produktion. Dette kræver 

et godt tilsyn. Visse grupper i ungdyrstalden kræver dog mere tilsyn end andre. 

Især spædkalvene (0 til 2 måneder) og løbekvierne er tilsynskrævende. Derfor 

bør man i indretningen af ungdyrstalden tage højde for dette, eventuelt ved 

at placere disse dyregrupper, hvor man ofte og nemt kommer forbi. Kan man placere 

løbekvierne nær indgangen til stalden, vil dette være optimalt. Herved kan 

man komme i konflikt med ovenstående ønske om et fortløbende flow i stalden. 

Dette kan dog løses, se figur 7. 



17

disp. 

plads 

tank / teknik 

10 - 14 mdr. 

2 rk. senge 

Figur 7. Flowdiagram for håndtering af kalve og kvier i ungdyrstald. 

En god overvågning af løbekvierne foretages ikke kun ved opsyn to gange dagligt 

fra fodergangen. Det kræver, at man kommer ind blandt dyrene uden for 

fodringstiden. Staldindretningen kræver derfor, at det er nemt for personale og 

andre at komme ind til dyrene. Dette løses ved placering af rigeligt med små låger 

eller mandehuller i forværket. Mandehuller bør være med tværpind for at 

hindre, at dyrene kan komme til at sidde fast. Passage fra boks til boks bør ikke 

ske over foderbordet på grund af gødningsbåret smitte, specielt salmonella. 

(2003, Dansk Boologisk Selskab). 

Se figur 8 for indretning af insemineringsboks. 


kalve/kvier 

6 - 10 mdr. 

senge 

kalve 1½ -6mdr. 

dybstrøelse 

fanggitter combiforværk 

(i vogn) fodergang 

fanggitter fanggitter 

løbekvier i 

senge 

14 - 17 mdr. 

drivgang 

fra kælvningsboks 

småkalve 

i bokse 

malkestald 

eller udv. hytter 

kælvekvier i 2 rk. senge 

17 - 26 mdr. 

senge 

drivgang 


18

disp. plads, 

fejemaskine, 

strøelse m.m. 

mandehul 

støvlevask 

skraldespand 

skrivepult 

3 fanggitre 

Figur 8. Insemineringsboks. 


Dybstrøelse Senge 

foderbord 

dybstrøelse 

afspærringslåge 

trappe 

æderepos 

combiforværk 

disp. plads 

mandehul 

støvlevask 

skraldespand 

skrivepult 

3 fanggitre 

afspærringslåge 

Overvågningens kvalitet og lethed afhænger meget af holdstørrelserne og staldens 

indretning. Jo mindre holdstørrelse og mindre aldersmæssig spredning der er, 

jo bedre overskuelighed og dermed overvågning. Især i sengestalde kan indretningen 

besværliggøre overvågningen. Inventar, støbte sengeafslutninger, flere 

sengerækker med mere kan hindre udsynet. Det kan være en fordel med en lukket 

sengebøjle som sengeafslutning i stedet for støbte endevægge. Dette gør 

også sengerækken mere fleksibel. Længden af sengerækker har også betydning. 

Derfor er det en fordel at have ”mange” tværgange i en sengestald. 

Det er ligeledes muligt at anvende tekniske hjælpemidler til overvågning af dyrene. 

For eksempel kan aktivitetsmålere påpege dyr med forhøjet aktivitet og 

derved dyr, der sandsynligvis er i brunst. Aktivitetsmålere kan med fordel anvendes 

til løbekvier som hjælp til visuel brunstobservation. Se FarmTest Kvæg nr. 15 

for yderligere information. 

5.3 Strøning og rengøring 

Strøning udgør sammen med fodring de største arbejdsopgaver i ungdyrstalden - 

afhængig af staldsystem og strøelsesmetode. Normalt strøes ikke dagligt i ungdyrstalden, 

men det er vigtigt, at dyrene altid går på et tørt underlag. Det er vigtigt 

af hensyn til sundheden, ammoniakfordampningen og dyrenes velfærd. 

En vigtig forudsætning for en velfungerende halmmåtte i dybstrøelsesstalden er 

opstart af dybstrøelsesmåtten. Måtten startes bedst ved udlægning af et ca. 20 

cm tykt og jævnt halmlag. Sugeevnen for måtten forbedres, hvis halmen oprives 

ved udlægning. Snittet halm kan ikke anbefales. 

Arbejdsforbruget ved strøning afhænger af følgende forhold: 

Halmlagerets placering i forhold til stalden/staldene. Her er det selvfølgelig 

en fordel, hvis lageret ligger i umiddelbar nærhed af stalden, eller man har 

et mindre bufferlager i stalden. 

Strøsystemet. 

Staldens indretning og adgangsforhold. 

dobbeltlåge 


19

5.3.1 Strøsystemer til dybstrøelse 

Hængebane 

Dette system er dyrt, men godt. Det giver en god fordeling af halmen, hvilket giver 

mindre halmforbrug. Man er uafhængig af boksudformning og skillerum, 

idet halmbanen bevæger sig over skillerummene. Nogle systemer betjenes automatisk, 

hvilket er tidsbesparende. Andre systemer betjenes manuelt og trækkes 

rundt ved hjælp af tov eller en motor. Endelig skal dyrene ikke flyttes, og der er 

ikke trafik på måtten. Staldens bærende konstruktion skal være dimensioneret til 

lasten fra hængebanen. Der kræves en god frihøjde i bygningen. Halmlageret 

bør ligge nær hængebanen. 

Figur 9. Hængebane. 

Mekanisk strøning med frontlæsser eller strømaskine (gødningsspreder) 

i dybstrøelse 

Dette system er meget almindeligt, men fungerer sjældent optimalt på grund af 

staldindretningen. En forudsætning for, at det fungerer, er, at dyrene kan lukkes 

væk fra liggearealet i forbindelse med strøning. Det kan for eksempel være op 

på ædepladsen, hvis der er en lang ædeplads. 

Hvis man ikke vil ind og køre i boksene, kan man sætte en rundballe ind i boksen 

med en frontlæsser eller en teleskoplæsser. De kan køre på fodergangen eller 

uden for stalden og sætte halmen ind af sideporte. Det er en billig og nem måde 

at strø, men fordelingen af halmen skal foregå manuelt, hvilket er tidskrævende, 

og fordelingen af halmen bliver normalt ikke god. 

Strømaskine 

En strømaskine er både arbejds- og halmbesparende, se figur 10. Den giver en 

god fordeling af halmen og kan håndtere forskellige former for halmballer. Det 

er dog en fordel, hvis halmen er oprevet inden. Nogle typer af strømaskiner kan 

sprede halmen så langt, at man kan køre ved siden af boksene og blæse halmen 



20

ind i disse. Dette er en fordel, idet der ikke køres på måtten, ligesom der heller 

ikke skal bruges tid på åbning af låger og flytning af dyr. Ulempen er meget støv 

samt risiko for stenslag. Kræver hyppig rengøring af specielt luftindtag i stalden. 

Figur 10. Traktordrevet strømaskine. 

Strøgang 

Princippet med et bufferlager i umiddelbar nærhed af boksene kan udnyttes ved 

placering af strøgange. Her laves en gang bag boksene eller over boksene, se figur 

11, hvorfra halmen manuelt smides ind til dyrene. Det stiller nogle krav til 

udformningen af boksene, da de ikke må være for brede, og det er et manuelt, 

tidskrævende arbejde. Halmen skal rystes godt op, for at fordelingen bliver optimal. 

Bemærk, at forhold vedrørende brandsikring skal overholdes ved lagring af 

halm i staldbygningen. Brandforholdene skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, 

men man bør ikke opbevare halm til mere end én uges forbrug, medmindre der 

er sikret flugtveje eller lignende. 

eks. kostald 

1000 

kalvehytter 

halm 

Figur 11. Strøgang. 


strøgang strøgang 

strøgang 

dybstrøelse 

kt. -15 

kt. -65 

fast ædeplads 

fodergang 

fast ædeplads 

280 500 140 380 170 

trappe 

100 

dybstrøelse 

kt. -95 

løbekvier 

700 280 

2400 400 

foderbord 

ædeplads 

dybstrøelse 

rundballe 

port port port port port p ort port p ort 

2550 2550 

Forslag 1 Forslag 2 

400 

halmlager 

300 

hævet strøgang 

dybstrøelse 

350 140 600 700 

trappe 

ædeplads 

foderbord 

100 

270 390 

2400 


21

5.3.2 Strøsystemer i sengestalde 

Strøning i sengestalde er normalt ikke nær så arbejds- og tidskrævende som strøning 

i dybstrøelsesstalde, idet halmmængderne er langt mindre. Både rengøring 

og strøning skal foretages jævnligt af hensyn til sundhed og ammoniakfordampning. 

Normalt foretages strøning og rengøring i samme arbejdsgang. Dette kan 

enten gøres manuelt med en skraber og en vogn med finsnittet halm (gerne 2 til 

3 cm, for bedre gødningsgennemgang gennem spalter) eller savsmuld. 

I de senere år er der kommet en række små strø- og fejemaskiner på markedet, 

som laver et godt arbejde. De er meget arbejdsbesparende, men kræver en del 

gangplads mellem sengene. Ligesom man skal kunne komme ind i boksene udefra. 

Låger imellem boksene skal være nemme at håndtere. Det er vigtigt, at man sørger 

for, at dyrene har mulighed for at komme væk, så de ikke bliver trængt op i 

en blind gyde, når man kører rundt inde i boksen med strømaskinen. 

Vaskemure for enden af sengerækker er i vejen for fejemaskinerne. Derfor er det 

en fordel af lave disse ca. 30 cm kortere end sengen eller lave en udsparing i sengeafslutningen, 

se figur 12. 

Figur 12. Feje- og strømaskine. 

Anbefalede strømængder pr. dyr pr. dag til dybstrøelse og sengestalde, se tabel 6. 

Tabel 6. Anbefalede strømængder pr. dyr pr. dag. 

Vægt, kg 60 100 150 200 300 400 500 

Dybstrøelse 1,0 1,5 1,5 2,0 3,0 4,0 5,0 

Senge 0,1 0,15 0,2 0,2 0,2 

Ovenstående mængder gælder for anbefalede arealkrav og tørt strøelse. Strøelsesmængden 

forøges kraftigt ved mindre areal pr. dyr og ved fugtig strøelse. 

Mængden af halm reduceres også ved dybstrøelsesbokse med lang ædeplads, da 

en del gødning afsættes på spalterne/skrabegang. 



22

5.4 Gødningshåndtering 

Ved større bokse, egentlige hvileområder, bør boks og området omkring boksen 

være udformet, så det er muligt at anvende maskinkraft. Det skal dog være typer, 

der er tilpasset forholdene, for eksempel minilæsser til mindre bokse og læssemaskine 

(gummiged) til store bokse med gode adgangsforhold. 

I forbindelse med udmugning skal dyrene fjernes fra området, for eksempel til en 

tom boks, til ædepladsen eller til et område udenfor boksen. 



23

6. Staldsystemer - indretning og 

funktion 

Vedrørende mål og arealkrav for alle systemer henvises til kapitel 7. 

6.1 Hytter og bokse til flere kalve 

Kalvene går flere sammen i boks eller hytte med strøelse i hele arealet. Systemet 

kan anvendes til dyr fra en uge til seks måneder. Efter fire måneder kan der være 

behov for klovpleje på grund af manglende klovslid. 

Der er god mulighed for holdrift og rengøring mellem de enkelte hold. Ligeledes 

er der mulighed for at anvende store mængder halm til strøelse. Den øverste del 

af skillevæggene bør være åbne og foderskåle/-trug skal være syrefaste og aftagelige 

for rengøring. Fællesbokse skal være forsynet med høhæk. 

Bemærk! 

Individuel fodring med mælk er kun muligt med transponderstyret mælkeautomat. 

6.1.1 Fællesbokse 

Se illustration på figur 13. 

Figur 13. Fællesbokse med dybstrøelse. 

Der skal være gode adgangsforhold for både dyr og personale. Det er vigtigt, at 

håndtering af strøelse og gødning er let. Inspektions- og drivgang bag bokse anbefales. 

Boksene bør forsynes med gulvafløb til ajle og vaskevand fra rengøring. 


Staldsystemer - indretning og funktion 

24

Til dyr over fire uger bør boksen forsynes med vandkop. Til mindre kalve skal der 

altid være vand i bunden af vandkoppen for at tilvænne dyrene til vandkop. Ved 

uisolerede stalde og hytter skal vandforsyningen frostsikres. Det kan være en fordel 

at placere vandet i forbindelse med forværket og skillelåger, specielt ved de 

mindre dyr, som kan have svært ved at nå vandtruget, hvis det er placeret over 

foderbordet. 

Generelt anbefales åbne skillevægge mellem boksene for at tilgodese dyrenes sociale 

behov, men af hensyn til ønske om nedsat smittespredning kan boksene forsynes 

med lukkede sider eventuelt ført til loftet. 

6.1.2 Fælleshytter 

Se illustration på figur 14. 

Figur 14. Fælleshytter med løbegård. 

Der er god mulighed for sektionering, da hytterne kan anbringes med stor afstand. 

Hytter bør have en lys farve for at undgå høje temperaturer om sommeren, og 

der skal være en justerbar ventilationsåbning. 

Hytter bør placeres på en tæt bund med afløb til opbevaringsanlæg (ajle-/gødningsbeholder), 

eller de kan placeres på en veldrænet jord og flyttes mindst hver 

anden måned. 

Det kan være en fordel at have en spuleslange eller højtryksrenser i nærheden af 

hytten. 

6.2 Strøede staldsystemer 

I strøede staldsystemer går dyrene i bokse med strøet hvileareal. Systemet er meget 

fleksibelt i udformning og derfor velegnet til indretning i eksisterende og 

uisolerede bygninger. Dog kræves der bygninger af en vis størrelse og højde. Systemet 

tillader stor aldersspredning i den enkelte boks, hvilket kan være en for- 



25

del specielt i små besætninger. Der bør dog laves særskilt gruppe til løbekvier 

med mulighed for fiksering. 

Fodringsmæssigt er der mulighed for at have en ædeplads pr. dyr eller flere dyr 

om samme ædeplads, hvis der fodres efter ædelyst. Grovfoder kan eksempelvist 

tildeles på foderbord og kraftfoder i automater. Det anbefales, at der er frostsikret 

vandkop. 

Strøning kan ske ved brug af: Læssemaskine, (men mange låger skal åbnes/lukkes), 

strømaskine fra for eksempel fodergang eller strømaskine ophængt på 

hængebane eller hævet strøgang over boksene. Hvis der er strøelseslag (dybstrøelse) 

over 40 cm, kræves hævbare låger eller faste skillevægge. 

Ved anvendelse af lukkede skillevægge er der gode sektioneringsmuligheder ved 

strøede staldsystemer. Bemærk, at sektionsopdeling kræver adgang mellem sektioner. 

Afløbsriste skal kunne tåle overkørsel med læssemaskiner. Systemet kan 

anvendes uden støbt bund, men dette giver ofte problemer med opkørsel i forbindelse 

med udmugning. Der anbefales inspektions- og strøgang bag boksene. 

6.2.1 Fællesbokse med strøelse i hele arealet 

Der er et stort halmforbrug på grund af optrædning af strøelsen ved foderbordet. 

Der er ingen eller lille mulighed for klovslid, hvorfor klovpleje er nødvendig 

for dyr over fire måneder. 

Ved strøelseslag (dybstrøelse) tykkere end 40 cm kræves der hævbare krybber. 

Der er ingen mulighed for at fraseparere dyr ved rensning eller strøning. 

6.2.2 Fællesbokse med kort, ustrøet ædeplads 

Er defineret ved en boks med et strøelseslag eller dybstrøelse i hvilearealet. Dyrene 

står på en kort, hævet ædeplads og æder fra et foderbord, se figur 15. 

Figur 15. Fællesboks med kort, ustrøet ædeplads. 

I systemet er der mulighed for et vist klovslid. Ædepladsen skal normalt ikke renses, 

idet dyrenes trafik op og ned af ædepladsen er tilstrækkelig til at holde den 

ren. Dog kan dyr under 6 måneder have svært ved at holde ædepladsen fri for 

gødning og halm. Rensning af ædepladsen foregår normalt manuelt. I forbin- 



26

delse med strøning kan dyrene fastholdes på ædepladsen ved brug af fanggitter 

eller låger. Kort ustrøet ædeplads giver mulighed for adgang til ædepladsen i 

hele boksens bredde. Ved strøelseslag (dybstrøelse) over 40 cm kræves brug af 

trappe eller rampe. Ved løbeboks bør der laves en længere repos for løbekvier af 

hensyn til inseminøren. Alternativt kan der laves en udstøbning på trinene. 

6.2.3 Fællesbokse med lang, ustrøet ædeplads 

Samme princip som for fællesbokse, blot med lang, hævet ædeplads, se figur 16. 

Figur 16. Fællesboks med lang, ustrøet ædeplads. 

Der er mulighed for klovslid, da ædepladsen kan udføres med spaltegulv eller 

fast gulv med skraber. I forbindelse med strøning kan dyrene fastholdes på ædepladsen 

ved brug af fanggitter eller låger. 

Ved strøelseslag (dybstrøelse) over 40 cm kræves brug af trappe eller rampe. 

Adgang til ædepladsen begrænses til en eller to adgange pr. boks. Ved spaltegulv 

på ædepladsen vil dette let kunne lukke på grund af halm. Spaltegulv er 

normalt kun anvendeligt, hvis der skrabes i gyllekanalerne. 

6.2.4 Trædeudmugning 

Trædeudmugning er defineret ved lang og hævet skrående strøelsesareal. Bunden 

af gødningsmåtten skrider efter omsætning ud på ædepladserne, se figur 17. 



27

Foderbord 

Foderbord 

Figur 17. Boks med trædeudmugning. 

Det er vanskeligt at få udskridningen af gødningsmåtten til at fungere korrekt, 

og det er vigtigt, at det strøede areal ikke er for bredt. Strøning kan være vanskeligt, 

da der ikke kan køres på måtten. Her er det optimalt med en strøgang 

bag boksen, da strøelsen skal placeres bagerst i boksen. 

Spaltegulv på ædepladserne anbefales ikke da den halmrige strøelse stopper 

dette. Ved fast gulv og skraber giver udskridningen en skæv belastning på skraberen, 

og der bør anvendes skrabning med traktor i dette system. 

Trædeudmugningen kræver en vis dimension af bygningen, men kan være en billig 

løsning i eksisterende bygninger. 

Trædeudmugning anbefales ikke ifølge ”Danske anbefalinger, Indretning af 

stalde til kvæg, 2001”, da omtalte problemer med gødningsmåtten kan gøre det 

svært at holde dyrene rene og tørre. 

6.3 Staldsystemer med sengebåse 

Systemet er karakteriseret ved et hvileareal med sengebåse, se figur 18 og 19. 

Sengebåse er egnede til uisolerede bygninger, men mindre egnet til indretning i 

eksisterende bygninger på grund af faste mål til båselængder med mere. Der er 

mulighed for gruppeopdeling af dyrene. 


Ædeplads med skraber 

Ædeplads 

Hvileareal med fald mod ædeplads 

Hvileareal 

Fald 5 cm pr. m 


28

Foderbord 

Repos 


Alternativ vand 

Sengebåse 

B1 B2 B2 B2 

Fast 

mellemgitter 

Vand 

Sengebåse 

B2 B2 B2 

Skraber 

Skraber 

400 L1 L2 L3 L4 

L1 L2 L3 L4 

Leje 

Skraber Skraber 

Figur 18. Sengebåsestald med fast gulv og skraber. 

Figur 19. Sengebåsestald med spaltegulv. 

Systemet kan udformes med en ædeplads pr. dyr eller flere dyr om samme ædeplads 

ved fodring efter ædelyst. Hvis sengebåserækkerne er placeret på langs 

med foderbordet, giver en til to rækker sengebåse en ædeplads pr. dyr. Tre eller 

flere rækker sengebåse betyder flere dyr om samme ædeplads. Tre rækker sengebåse 

til køer og to rækker sengebåse til opdræt passer sammen i antal. 

Leje 


29

Det er vigtigt, at båsebredde og -længde passer til den aktuelle størrelse af dyr, 

så beskidte sengebåse undgås. For at undgå store spring i bredderne på sengebåse 

kræves opdeling i minimum fire aldersgrupper, eksempelvis: 

3 til 8 måneder 




Ved større besætninger anbefales inddeling i fire til seks grupper, og der anbefales 

en særskilt gruppe til løbekvier. 

Blinde ender i sengebåsestalde bør undgås, så dyrene altid kan komme væk. Ved 

mindre grupper af dyr med ensartede størrelser og korte blindgange kan brug af 

én tværgang accepteres. Ved større grupper og større aldersspredning anbefales 

to eller flere tværgange. 

Tildeling af strøelse kan ske ved brug af strømaskine eller vogn, og der skal være 

adgangslåger hertil. Gange og ædeplads kan forsynes med spalter eller fast gulv 

med skraber. 

Det anbefales, at vandforsyningen frostsikres i uisolerede stalde. Der skal være 

adgang til den enkelte boks via mandehul. Hvis lejet i sengebåse er fast gulv, bør 

der monteres måtter, madrasser eller et tykt lag strøelse. 

6.3.1 Fodersenge 

I fodersenge anvendes båsen både til hvile- og ædeplads, se figur 20. Der er én 

ædeplads pr. dyr. Fodersenge kan være en billig løsning til indretning i eksisterende 

stalde. 

Figur 20. Stald med fodersengebåse. 



30

Ved fodersenge kan det være problematisk at hæve sengene over gangarealet, 

idet dyrene ofte fikseres og insemineres i sengene. Gangarealet bag båsen kan 

være spaltegulv eller fast gulv med skraber. Vandtildeling skal ske fra kar i gangarealer. 

Fodersengestald er en god træningsstald for ungdyr, som skal videre til en sengestald, 

men fodersengene skal passe til dyrets vægt og størrelse, og det kræver, at 

dyrenes flyttes. 

Fodersengestald anbefales ikke ifølge ”Danske anbefalinger, Indretning af stalde 

til kvæg, 2001”, men kan specielt i forbindelse med anvendelse af eksisterende 

stalde være et alternativ. 

6.3.2 Bindestald med båse 

Figur 21. Bindestald med båse. 

I bindestalde står dyrene opbundet, se figur 21. Systemet kan ikke anbefales, da 

det ikke honorerer tidens krav til øget dyrevelfærd på grund af begrænset bevægelsesmulighed 

og mulighed for hudpleje. Kortvarig opbinding kan dog være 

hensigtsmæssig for at vænne dyrene til håndtering og fiksering. 

Systemet kræver en isoleret bygning. Individuel tildeling af foder og vandkop til 

hver anden bås. 

Ved opbundne dyr er der stort arbejde med håndtering af dyr og renholdelse af 

dyr og båse. Der er god mulighed for opsyn. Bag dyrene kan der være gylleanlæg 

med riste eller grebning med skraber. 

Bemærk! 

Dyr under seks måneder må ikke bindes op. 

6.4 Fuldspaltebokse 

Dyrene går frit i en boks med spaltegulv i hele boksen. Ingen mulighed for brug 

af strøelse. Se figur 22. 



31

Figur 22. Fuldspalteboks. 

Systemet kan ikke anbefales, da det ikke honorerer tidens krav til dyrevelfærd. 

Ved fuldspaltebokse er der stor risiko for skader i form af tråd fra andre dyr eller 

belastning fra gulvet. 

Systemet kræver en isoleret bygning. Hver boks skal være forsynet med vandkop. 

Dyrene kan fodres på foderbord og/eller fra kraftfoderautomater. Der er god 

mulighed for opsyn af dyrene. 

6.5 Læskure 

System med fritstående eventuelt flytbart skur. Systemet er lukket på tre sider, se 

figur 23. 

b 

b 

Figur 23. Læskur. 


Indgang 

Indgang 

Areal: 

xm²/dyr 

Port 


32

Et læskur skal anvendes til udegående dyr i vinterperioden og kan anvendes i 

forbindelse med afgræsning. 

I nedenstående tabel ses muligheder for valg af forværk i forhold til dyrenes alder 

samt staldtype. 

Tabel 7. Staldtype og forværk 

Alder i måneder 

Staldtype 3 til 8 måneder 8 til 13 måneder 13 til 18 måneder 18 til 24 måneder 

Dybstrøelse Combilåge Combilåge Combilåge Combilåge 

uden ædeplads diagonal- Diagonal- Diagonal- Diagonal 

gitterlåger gitterlåger gitterlåger gitterlåger 

Dybstrøelse Kirkestole Kirkestole Fanggitter Kirkestole 

med kort u- Fanggitter Fanggitter Fanggitter 

strøet ædeplads Diagonal- Diagonal- Nakkebom 

gitterlåger gitterlåger Diagonalgitterlåger 

Dybstrøelse Kirkestole Kirkestole Fanggitter Kirkestole 

med lang Fanggitter Fanggitter Fanggitter 

ædeplads Diagonal- Diagonal- Nakkebom 


Senge Kirkestole Kirkestole Fanggitter Kirkestole 

Fanggitter Fanggitter Fanggitter 

Diagonal- Diagonal- Nakkebom 


Fodersenge Forværk er Forværk er Forværk er Forværk er 

indbygget indbygget indbygget i indbygget i 

i sengene i sengene sengene sengene 

Se illustrationer af forværk på figur 24-28. 

Figur 24. Fanggitter 



33

Figur 25. Kirkestolelåger. 

Figur 26. Combilåger. 

Figur 27. Diagonalgitterlåger. 



34

Figur 28. Nakkebom. 



35

7. Anbefalinger på mål og arealer 

Anbefalinger for arealer for staldene er som tidligere nævnt afhængig af dyrenes 

vægt, i tabel 8 til 19 er anbefalinger for størrelse og mål på de forskellige 

staldsystemer vist. 

Tabel 8. Mål på fællesboks med et strøelseslag eller dybstrøelse. (Danske anbefalinger, Indretning 

af stalde til kvæg, 3. udgave, 2001). 


Legemsvægt fra kg 

Under 60 60 100 150 200 300 400 500 

Minimum boksareal, m 2 pr. dyr 1,5 1,8 2,2 2,6 3,2 3,8 4,4 5,0 

Minimum højde af bokssider, meter*) 1,1 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 

*) Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte. 

Tabel 9. Mål på fællesboks med kort, ustrøet ædeplads. (Danske anbefalinger, Indretning af 

stalde til kvæg, 3. udgave, 2001). 

Legemsvægt fra, kg 

Under 60 60 100 150 200 300 400 500 


Minimum strøet areal, m 2 pr. dyr 1,4 1,6 1,9 2,2 2,7 3,3 3,8 4,3 

Minimum længde af kort 

ædeplads, meter (L***) 1,00 1,10 1,20 1,30 1,40 1,55 1,65 1,75 

Minimum højde af bokssider, meter*) 1,1 1,2 1,3 

Bredde af trappetrin, meter 0,40-0,50 

Højde af trappetrin, meter 0,15-0,20 

Højde af nederste trin, meter**) 0,30-0,60 

*) Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte. 

**) Disse mål er samtidig maksimal niveauforskel mellem hvile- og ædeplads i bokse med et 

strøelseslag. 

***) Jævnfør figur 14. 

Tabel 10. Mål på fællesboks med lang, ustrøet ædeplads. (Danske anbefalinger, Indretning af 

stalde til kvæg, 3. udgave, 2001). 

Legemsvægt fra, kg 

Under 60 60 100 150 200 300 400 500 


Minimum strøet areal, m 2 pr. dyr 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 

Minimum højde af bokssider, meter *) 1,1 1,2 1,3 

Minimum længde af lang ædeplads, meter 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0 

Minimum bredde af passage mellem 

hvileareal og ædeplads, meter **) 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 

Bredde af trappetrin, meter 0,40-0,50 

Højde af trappetrin, meter 0,15-0,20 

Anbefalinger på mål og arealer 

36

Tabel 11. Trædeudmugning. (Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 2. udgave, 1995). 


Største legemsvægt, kg 

200 300 400 500 

Minimum boksareal, m 2 pr. dyr 2,7 3,4 4,05 4,7 

Minimum strøet areal, m 2 pr. dyr 1,80 2,20 2,60 3,00 

Maksimum længde på strøet areal, meter 3,80 4,20 4,60 5,00 

Minimum bredde af ædeplads meter pr. dyr* 0,40 0,50 0,55 0,60 

Minimum længde af ædeplads, meter pr. dyr 2,20 2,40 2,60 2,80 

Minimum højde af bokssider over strøelse/-bund, meter 1,30 1,30 1,30 1,30 

Maksimum højde af overkant krybbe/fodertrug, meter 0,55 0,55 0,60 0,60 

Adgang til ædeplads ** ** ** ** 

Ca. hældning på bund under strøet areal, procent 5 5 5 5 

Kanthøjde mellem strøet areal/ædeareal, meter 0,20 0,20 0,20 

*) Ved restriktiv fodring. 

**) Hele boksbredden. 

Tabel 12. Mål på sengebåse. Længde og breddeangivelser refererer til figur 17 og 18. (Danske anbefalinger, 

Indretning af stalde til kvæg, 3. udgave, 2001). 

Legemsvægt fra kg 100 150 200 300 400 500 

Bredde (B2)*, minimum, meter 0,55 0,60 0,65 0,75 0,95 1,10 

Længde på båse (L2) 1,30 1,40 1,50 1,70 1,90 2,10 

Totallængde (L4) (for række mod væg), 

minimum, meter 1,50 1,60 1,70 1,95 2,15 2,40 

Totallængde (for række mod række) **, 

minimum, meter 1,40 1,50 1,60 1,80 2,00 2,25 

Nederste frontrør, højde over leje: 

- enten minimum, meter 0,55 0,58 0,62 0,69 0,73 0,76 

- eller maksimum, meter 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,10 

Brystplanke fra bagkant ***, +/- 0,05 meter 1,25 1,30 1,40 1,55 1,70 1,75 

Nakkebom fra bagkant, +/- 0,05 meter 1,20 1,25 1,35 1,50 1,55 1,60 

Nakkebom højde, +/- 0,05 meter 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00 1,05 

Fald på sengebåsleje, procent, +/- 1 procent 5 

Lejets højde over gulv i gangareal ****, meter 0,15-0,25 

*) I sengebåse mod lukket sideadskillelse skal bredden øges med 10 procent. 

**) Forudsætter to rækker imod hinanden uden adskillelse fortil, som generer ungkvæget, 

når det skal rejse og lægge sig naturligt. 

***) Kan være nødvendigt ved fald på lejet under 4 procent, og/eller for at hindre ungkvæget 

i at lægge sig for langt fremme i båsene. 

****) Angiver højde på lejet over gulv, inklusive eventuel måtte eller madras. 

Tabel 13. Minimum gangbredder i meter. Længde og breddeangivelser refererer til figur 17 og 18. 

(Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 3. udgave, 2001). 

Legemsvægt fra, kg 100 150 200 300 400 500 

Foderbord - væg 1,65 1,85 2,20 2,50 2,70 2,95 

Foderbord - sengebåse - en række (L1) 1,65 1,85 2,20 2,50 2,70 2,95 

Foderbord - sengebåse - to rækker 2,00 2,20 2,60 2,95 3,25 3,25 

Foderbord - sengebåse - 

tre rækker eller flere/dybstrøelse 2,10 2,35 2,80 3,15 3,50 3,60 

Sengebåse - sengebåse (L3) 1,10 1,20 1,30 1,50 1,90 2,20 

Sengebåse - væg (fri passage) 1,10 1,20 1,30 1,50 1,90 2,20 

Tværgange 1,00 1,00 1,00. 1,15 1,45 1,65 

Tværgange med drikkepladser 

inklusive vandkar (B1) 2,30 2,50 2,90 3,25 3,55 3,60 

Bredde på blindgange, minimum 1,35 1,50 1,75 2,00 2,20 2,35 


37

Tabel 14. Mål på fodersenge til opdræt. (Anbefalinger fra Faggruppe Kvæg). 



200 300 400 500 

Sengebredde, meter 0,75 0,85 0,95 1,05 

Sengelængde, meter 1,25 1,40 1,55 1,70 

Tabel 15. Mål på båse til ungkvæg. (Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 3. udgave, 

2001). 

Legemsvægt fra kg 

100 150 200 300 400 500 

Minimum båsebredde, meter 0,80 0,85 0,90 1,00 1,10 1,15 

Minimum båselængde, meter 1,25 1,30 1,40 1,55 1,70 1,75 

Tabel 16. Mål på fællesboks med fuldspaltegulv. (Danske anbefalinger, Indretning af stalde til 

kvæg, 2. udgave, 1995). 


200 300 400 500 

Minimum boksareal, m 2 pr. dyr 2,00 2,40 2,80 3,00 

Minimum bredde af ædeplads, meter pr. dyr 0,40 0,50 0,55 0,60 

Minimum højde af bokssider, meter 1,20 1,30 1,30 1,30 

Tabel 17. Mål på læskure. Længde og breddeangivelser refererer til figur 23. (Danske anbefalinger, 

Indretning af stalde til kvæg, 3. udgave, 2001). 

Legemsvægt fra kg Under 60 60 100 150 200 300 400 500 

Areal af læskur, minimum, m 2 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 

Bredde af indgang til læskur (b), 

minimum, meter* 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 

* Gælder for skure med indtil 15 dyr. I større skure bør der være flere eller bredere indgange. 


38

Følgende mål anbefales på ædeplads til ungdyr samt hvileareal og ædeplads til 

kødkvæg. 

Tabel 18. Plads og mål på ædeplads. (Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 3. udgave, 

2001). 

Legemsvægt fra, kg Under 60 60 100 150 200 300 400 500 

Krybbebagkant, højde over 

ædepladsniveau, meter 0,40 0,40 0,45 0,45 0,50 0,50 0,55 0,55 

Ædepladsbredde +/- 0,05 meter 0,30 0,30 0,35 0,40 0,50 0,55 0,60 0,65 

Krybbebundhøjde over ædepladsniveau, 

minimum, meter 0,15 

Krybbebredde, maksimum, meter 0,40 0,40 0,45 0,50 0,55 0,55 0,60 0,60 

Bredde af syrefast krybbeoverflade, 

minimum, meter 0,50 0,55 0,60 0,65 0,70 0,75 0,80 0,85 

Øverste rør i forværket over ædeplads, 

minimum, meter 1,10 1,10 1,20 1,30 1,30 1,30 1,30 1,40 

Rumfang af krybbe, minimum, liter 15 15 20 25 30 35 40 40 

Æderepos* højde, maksimum, meter 0,10 

Æderepos* bredde, minimum, meter 0,40 

* Æderepos er en udstøbning i forbindelse med foderbordet. Denne repos skal have en 

hældning på 3 % bort fra foderbordet. Reposen må ikke være for smal, da dyrene så 

står bag denne, og det formindsker deres rækkevidde. Reposen må heller ikke være for 

bred, da dyrene så går på reposen, og der er stor risiko for gødning. 

Tabel 19. Anbefalede mål på ædeplads og hvileareal til kødkvæg. (Danske anbefalinger, Indretning 

af stalde til kvæg, 3. udgave, 2001). 

Ædeplads, meter 

Bredde Kort Lang Hvileareal, m2 Fravænnede første års kalve, 

200-499 kg 

Andet års kalve, 

0,50-0,60 1,40-1,65 2,40-2,80 2,50-3,50 

300-699 kg 

Ungtyre, 

0,55-0,70 1,55-1,80 2,60-3,20 3,00-4,50 

200-599 kg 0,50-0,65 1,40-1,75 2,40-3,00 2,50-4,00 

Stude betragtes som ungkvæg med hensyn til arealkrav. 

Ved anvendelse af fuldstrøede bokse skal dybstrøelsesarealet være 20 % større, 

da dyrene står på måtten, når de æder. 



39

8. Staldbygningen 

8.1 Gødningshåndtering 

Ramper til brug ved udmugning skal være brede nok til den maskine, der ønskes 

anvendt til arbejdet. 

Rampen må have en stigning på maksimalt 17 %, men der anbefales maksimum 

15 %. Rampen skal ligeledes udføres med en skridhæmmende, rillet overflade. 

Rampen skal falde mod alle sider eller sikres med mur til de sider, hvor der ikke 

ønskes udkørsel. 

Rampen kan placeres inde i bygningen, hvor den så optager en del af hvilearealet 

i den boks, den er placeret i. 

Rampen kan også placeres udenfor bygningen. Med udvendig placering tager 

den ikke noget af hvileområdet, og da porten placeres i bunden af området, kan 

denne løsning være med til at sikre en tilstrækkelig fri åbning i porten ind til hvileområdet. 

Minimum 350 cm er ønskeligt til de store læssemaskiner. En ulempe 

ved udvendig placering er, at der falder regn på området, og at dette vand ender 

i det strøede hvileområde. Det er dog ikke store mængder, forudsat at man sørger 

for at få det omgivende terræn til at falde bort fra rampen. En rampe på 5×4 

meter vil opsamle ca. 16 m 3 vand pr. år. Dette vil ved et hvileområde på for eksempel 

200 m 2 svare til et samlet årligt vandlag på 8 cm. 

Ved indretning og placering af trapper og ramper skal der i videst muligt omfang 

tages hensyn til brugen af læssemaskine, så der ikke bliver områder, der er vanskelige 

at komme til. 

8.1.2 Gangarealer 

Mellem båserækker kan vælges et spaltegulv med tilhørende kanal under eller et 

fast gulv med skridsikker overflade og mekanisk rensning. 

Tværgange mellem båserækker kan forsynes med spaltegulv med tilhørende kanal 

under eller med fast gulv. 

Generelt skal der tages hensyn til, at gødning fra opdræt som følge af fodringssystem 

og brug af halmstrøelse er mere tørt end gødning fra køer og dermed 

også er mere vanskeligt at håndtere i flydende form. 

Ved brug af spaltegulv skal der enten være en skraber under gulvet, der afleverer 

til tværkanal, et kraftigt bagskylleanlæg, der kan skylle til tværkanal, eller der 

skal etableres rundløb med tilhørende omrører. 

Der kan opnås mere rene overflader og dyr ved at installere en skraber ovenpå 

spaltegulvet. 

Ved fast gulv kan der til udmugning anvendes en skraber monteret på minilæsser 

eller traktor, eller der kan anvendes mekanisk skraberanlæg med wiretræk, trækstang 

med hydraulisk stempel eller gearmotor med tandstang. Ved alle systemer 

afleveres gødningen til tværkanal. Ved brug af minilæsser, traktor med mere kan 


Staldbygningen 

40

kanalen afdækkes med meget åben rist (færist), der kan køres over. Ved brug af 

skraber afleveres direkte i åben kanal. 

Der kan også, som for køer, anvendes et ”drænet” gulv kombineret med skraber, 

se figur 29. 

Figur 29. Drænet gulv. 

Tværkanalen skal udformes, så der kan omrøres og bagskylles for at sikre, at det 

er muligt at pumpe gyllen videre til gyllebeholderen. 

For at gøre det nemmere at håndtere gyllen anbefales det at tilføre ekstra vand 

til anlægget, for eksempel i form af overfladevand fra ensilageplads. 

Tværgange med og uden spaltegulv skal altid renses med håndkraft. Ved placering 

af vandkar på tværgangen kan den øgede trafik og vandspild medvirke til at 

gøre renholdelsesarbejdet lidt mindre. 

8.1.3 Ædepladsen 

På ædepladsen kan vælges mellem spaltegulv med tilhørende kanal under eller 

fast gulv med ”profileret” overflade og mekanisk rensning. 

Udformning, muligheder for rensning etc. som angivet i foranstående afsnit. 

I stalde med strøet hvileareal anbefales ædeplads med fast gulv, da dyrene slæber 

så store mængder halm med til ædepladsen, at åbningerne i et spaltegulv vil 

lukke til. 



41

8.2 Eksempler på anvendelse af eksisterende 

bygninger 

Eksisterende bygninger kan med fordel udnyttes som stalde til kalve og ungdyr. 

Dog afhænger bygningens anvendelighed af: 

Alder og vedligeholdelsestilstand. Gamle og dårligt vedligeholdte bygninger 

vil ikke være økonomisk forsvarlige at ombygge. 

Bygningens dimensioner såsom længde, bredde, væghøjde med mere. 

Der er ofte problemer med at opnå en optimal indretning kombineret med 

maksimal udnyttelse ved brug af eksisterende bygninger. 

Der er ofte problemer med at opnå optimalt staldrumfang og optimal ventilation 

ved eksisterende bygninger med fladt loft. 

Eksisterende stolperækker med tilhørende dragere begrænser indretningsmulighederne, 

da de som regel skal stå i samme linie også efter ombygningen. 

Bygningens placering, sammenbygning med andre bygninger etc. gør, at det 

ofte er umuligt senere at foretage en udvidelse ved forlængelse. 

En eksisterende bygning kan have en placering, der gør det absolut ønskeligt 

at bevare den. I sådanne tilfælde kan en ikke optimal løsning være bedre, 

end at bygningen ikke udnyttes. 

På figur 30 og 31 kan du se eksempler på ombygning af eksisterende stalde. 

Sengebåse 

Sengebåse 


Sengebåse 

Sengebåse 

Fodergang 

Figur 30. Ombygning fra fuldspaltebokse til bokse med sengebåse. 

Staldtype 

Sengebåse 

Sengebåse 

Sengebåse 

Sengebåse 

Figur 30 viser ny indretning af stald med bokse med sengebåse. På figur 30 er der 

lavet tværstillede sengebåserækker. Ændringen er sket inden for den oprindelige 

stalds eksisterende rammer med en reduktion i antallet af staldpladser. 

Kapacitet 

Figur 30: 66 pladser. 

Fordele 

Lille halmforbrug til strøelse. 

Ingen problemer med for lidt klovslid. 

Sengebåse til ungdyr er mest egnet, når de efterfølgende skal videre til system 

med sengebåse. 

Anvendelig til ombygning af eksisterende stald til opdræt med bokse forsynet 

med fuldspaltegulv. 

Kan anvendes til små hold. 

Sengebåse 

Sengebåse 

Sengebåse 

Sengebåse 

Sengebåse 

Sengebåse 

Sengebåse 


42

Ulemper 

Store spring i båsebredde fra gruppe til gruppe = store (uhomogene) grupper 

Løsninger, der giver lange rækker sengebåse, medfører, at der ikke er en 

ædeplads pr. dyr, så valg af fodringsprincip skal tilpasses hertil. 

Blinde ender i alle grupper. 

Dyrene skal flyttes så ofte, at dyr og bås altid passer sammen så godt som muligt. 

Det kan være et problem med de store spring. 

Figur 31. Udvidelse af stald ved hjælp af stikspær. 

På figur 31 ses en udvidelse af stald ved hjælp af stikspær. Udvidelse med stikspær 

kræver, at båsemål tilpasses spærafstanden. Alternativt placeres der ingen 

sengebåse ved stålrammerne, og der monteres en sengebøjle på hver side af 

spærret. 

Staldtype 

Sengebåsestald med gennemgående foderbord og spalter på alle dyrenes gangarealer. 



43

Kapacitet 

Sengebåsene er opdelt i fire størrelser, henholdsvis: 

18 båse på: 105 × 220 cm 

20 båse på: 105 × 200 cm 

23 båse på: 84 × 190 cm 

23 båse på: 84 × 170 cm 

I alt: 84 pladser 

Fordele 





Anvendelig ved ombygning af eksisterende stald til opdræt med bokse forsynet 

med fuldspaltegulv. 

Gode muligheder for tilsyn. 

Ulemper 

Der er ikke maksimal udnyttelse af pladsen ved foderbordet. 

Dyrene skal flyttes så ofte, at dyr og bås altid passer sammen. 

Indretningen kræver en bygningsudvidelse uden samtidig at give flere pladser. 

Kræver eksisterende stald med stor sidehøjde. 

Mange staldsystemer kan anvendes i forbindelse med ombygning af en eksisterende 

stald, for eksempel er bokse med strøet hvileareal er en fleksibel løsning. 



44

8.3 Eksempler på nye bygninger 

På figur 32 til 45 ses eksempler på stalde til kalve- og ungdyr. 

Staldtype 

Trerækket sengebåsestald med gennemgående foderbord. Der er spalter på alle 

dyrenes gangarealer. I den ene ende af stalden er der disponibelt areal, som for 

eksempel kan anvendes til foderlagre med mere. 

Kapacitet 

Der er i alt 112 sengebåse. 

Fordele 


Der er ingen problemer med for lidt klovslid. 

To rækker sengebåse giver maksimal udnyttelse af pladsen ved foderbordet, 

hvis der ønskes en ædeplads pr. dyr. 



Enkelt række sengebåse giver mulighed for fleksibel inddeling af dyrene med 

en flytbar låge. 

Ulemper 

12 sengebåse 

15 sengebåse 

Brug af to rækker sengebåse med kun en tværgang pr. gruppe kan give problemer 

med, at svage dyr fanges i den blinde ende. 



12 sengebåse 

15 sengebåse 

31 sengebåse 

Fodergang 

12 sengebåse 

15 sengebåse 

Figur 32. Trerækket sengebåsestald med gennemgående foderbord. 

Gylleomrører 

Foder m.m. 


45


14 sengebåse 13 sengebåse 13 sengebåse 12 sengebåse 

Skraber 


Skraber 

Ædeplads 

Udvendigt foderbord 

Figur 33. Torækket sengebåsestald med udvendigt foderbord. 

Staldtype 

Torækket sengebåsestald med udvendigt foderbord. Dyrenes gangarealer er faste 

og med skrabeanlæg. 

Kapacitet 


Fordele 







Ubegrænset foderbordsbredde. 

Det kan være en fordel at have en tværkanal i begge ender, især ved brug af 

linespilsanlæg. 

Der er god mulighed for ventilering af bygning. 

Ulemper 




Meget åben bygning med mulighed for problemer med for eksempel fastfrosset 

gødning kan forekomme allerede tidligt i en periode med frost. 

Der kan opstå stort foderspild, når og hvis der kommer meget vand på foderbordet. 

Bygningen placeres, så foderbordet så vidt muligt kommer til at ligge i læ og 

er mindst muligt udsat for regn kombineret med vind. 


46


12 sengebåse 12 sengebåse 12 sengebåse 

Skraber 


15 sengebåse 

Ædeplads 

Foderbord 

Ædeplads 

Deltaskraber 

Skraber 


15 sengebåse 

Skraber 

Figur 34. Firerækket sengebåsestald med gennemgående foderbord. 

Staldtype 

Skraber 

13 sengebåse 

Firerækket sengebåsestald med gennemgående foderbord. På dyrenes gangarealer 

er der fast støbt gulv med skrabeanlæg. 

Kapacitet 


Fordele 







Bygningen kan laves mere lukket end figur 33, og dermed er der mindre risiko 

for, at der opstår problemer med frost. 

Det kan være en fordel at have en tværkanal i begge ender, især ved brug af 

linespilsanlæg. 

Ulemper 

Brug af to rækker sengebåse med kun én tværgang pr. gruppe kan give problemer 




47

28400 

3000 

5150 

3000 

3250 


3000 

1600 1600 2300 1600 

7 enkeltbokse 

7x1300 = 9100 

3fællesbokse 

4x3000 = 9000 

12 sengebåse 

12x1150 = 13800 

62500 

2fællesbokse 6 sengebåse 

11 sengebåse 

6x1150 = 6900 11x1100 = 12100 

Foder tilberedening m.m. 

Mælkeautomat 

7 enkeltbokse 

7 enkeltbokse 

Vandkar 

Vandkar 

6 sengebåse 

16 sengebåse 

16 sengebåse 

16x700 = 11200 

22 sengebåse 

2x750 + 20x700 = 15500 

Vandkar 

Vandkar 

Vandkar 

Vandkar 

17 sengebåse 

20x1100 = 18700 

11 sengebåse 

Fodergang 

14 sengebåse 

14 sengebåse 

19x800 = 11200 

20 sengebåse 

20x800 = 16000 

Figur 35. Seksrækket sengebåsestald med gennemgående foderbord. 

Staldtype 

Vandkar 

Vandkar 

Vandkar 

Vandkar 

17 sengebåse 

17x1000 = 17000 

11 sengebåse 

11x1000 = 11000 

11 sengebåse 

14 sengebåse 

14 sengebåse 

14x900 = 12600 

20 sengebåse 

20x900 = 18000 

Seksrækket sengebåsestald med gennemgående foderbord. I den ene ende af 

stalden er der 21 enkeltbokse til kalve, fodertilberedningsplads, to fællesbokse 

med mælkeautomat og tre fællesbokse. 

Kapacitet 

21 kalve i strøede enkeltbokse. 

36 pladser i strøede fællesbokse (kalve). 

252 pladser i sengebåse (opdræt), et dyr pr. ædeplads. 

Fordele 





Der er mulighed for at fraskille småkalve i sektion for sig selv ved brug af lukket 

skillemur mod afdelingen med sengebåse. 

Det er nemt at flytte dyr fra afdeling med små dyr til afdeling med store dyr. 

Ulemper 

Brug af tre rækker sengebåse medfører, at der ikke er en ædeplads pr. dyr, så 

valg af fodringsprincip skal tilpasses hertil. 


Det store rumfang og den lille varmeproduktion i afdelingen med småkalve 

kan give ventilationsmæssige problemer, hvis man søger at holde en høj temperatur 

ved at lukke for luften, i stedet kan for eksempel anvendes en form 

for delvis overdækning. 

2100 1800 3800 3000 

4620 3300 

4500 2200 2500 

Vandkar 

Vandkar 


48

24300 

6500 

3000 

3000 4000 

7200 

2200 2200 

4400 


42 senge til 

48 senge til 

små kvier 

små kvier 

0,92 X 1,9 meter 0,81 X 1,7 meter 

49 båse til store 

kvier 1,02 X 2,20 m 

foderbord 

Figur 36. Sengebåsestald med tværstillede sengebåse. 

Staldtype 

54400 

dybstrøelse til 

45 kalve 

op til ca 6 mdr. 

48 båse til højdrægtige 

kvier 1,20 X 2,30 (2,50) m 

4600 2200 

Sengebåsestald med tværstillede sengebåse. Der er gennemgående foderbord i 

hele staldens længde og spalter på alle dyrenes gangarealer. Der er dybstrøelsesareal 

til kalve op til ca. seks månder. 

Kapacitet 

Stalden har fire forskellige båsestørrelse, fordelt på følgende måde: 

48 båse på 1,20 × 2,30 

49 båse på 1,02 ×2,20 

42 båse på 0,92 × 1,90 

48 båse på 0,81 × 1,70 

og plads til 45 kalve op til seks måneder i dybstrøelsesafdelingen. 

Det vil sige, der er i alt 232 pladser i stalden. 

Fordele 





Er velegnet ved ombygning fra indretning med dybstrøelse og lang, ustrøet 

ædeplads. 

Ulemper 

Der er store spring i båsebredde fra gruppe til gruppe = store (uhomogene) 

grupper. 

Løsninger, der giver lange rækker sengebåse, medfører, at der ikke er en 

ædeplads pr. dyr, så valg af fodringsprincip skal tilpasses hertil. 

Blinde ender i alle grupper. 

Dyrene skal flyttes så ofte, at dyr og bås altid passer sammen så godt som muligt. 

Det kan give problemer med de store spring. 

2500 


49



Skraber 

8 sengebåse 


11 sengebåse 

15 sengebåse 

Figur 37. Femrækket sengebåsestald. 

Staldtype 

Ædeplads 

Foderbord 

Ædeplads 

Deltaskraber 

8 sengebåse 

Skraber 

15 sengebåse 

Skraber 

11 sengebåse 

Skraber 

8sengebåse 

9 sengebåse 

13 sengebåse 

Femrækket sengebåsestald med et gennemgående foderbord midt i stalden. På 

dyrenes gangarealer er der fast gulv med skraber. Sengebåsene kan opdeles i 

seks hold/fodergrupper. 

Kapacitet 

165 kvier. 

Fordele 




hvis der ønskes en ædeplads pr. dyr for eksempel ved kvier i den kritiske periode. 



Alle ungdyr i samme stald som køerne. 

Ulemper 





50

Figur 38. Trerækket sengebåsestald. 

Staldtype 

Stalden er indrettet med 148 sengebåse fordelt på tre rækker. Der er et gennemgående 

foderbord med to rækker sengebåse på den ene side af foderbordet og 

en række sengebåse på den anden. Sengebåsene kan opdeles i seks hold. I den 

ene ende af stalden er der indrettet fire fællesbokse med strøelse til 100 til 200 

kg’s kalve. I den modsatte side af kalveboksene er der indrettet et areal til opbevaring 

af foder og strøelse samt et teknikrum. 

Kapacitet 

39 kalve. 

148 kvier. 

Fordele 


Sengebåse til ungdyr er bedst, hvis dyrene skal videre til et system med 

sengebåse. 

Det er nemt at flytte dyr. 

En ædeplads pr. dyr. 

Ulemper 

Dyrene skal flyttes ofte, så bås og dyr passer sammen i størrelse. 



51


Vand Vand Vand 

9 fodersengebåse 1 2 fodersengebåse 

Foderbord 

9 fodersengebåse 1 2 fodersengebåse 

Vand Vand Vand 

Figur 39. Fodersengebåsestald. 

Staldtype 

Torækket fodersengebåsestald med spaltegulv på dyrenes gangarealer. Der er 

gennemgående foderbord. 

Kapacitet 

42 pladser. 

Fordele 





Anvendelig til ombygning af eksisterende bindestald, også med fladt loft og 

stolperækker. 

Ulemper 

Den samme båselængde til alle dyr i den samme række. 

Dyrene ligger og æder i den samme bås. Det kan give problemer med tilsmudsning 

og efterfølgende renholdelse. 


52

Anbefales ikke i henhold til ”Danske anbefalinger, Indretning af stalde til 

kvæg”. 

Dyrene skal flyttes så ofte, at dyr og bås altid passer sammen 

Vandkar/-kopper skal placeres på væg modsat båsene. 


Fællesboks til opdræt. 

Kælvningsboks + ammekøer (ammetanter). 

Lang ustrøet ædeplads 

12 kalvebokse 

Strøede fællesbokse 

opdræt 6-14 uger 

ca. 50 pladser. 

Figur 40. Staldanlæg med strøelse eller dybstrøelse og lang, ustrøet ædeplads. 

Staldtype 

Stalden er en dybstrøelsesstald med fællesbokse både med og uden lang, ustrøet 

ædeplads. 

Kapacitet 

Der er plads til 92 stk. opdræt i alderen 6 til 26 måneder i strøede fællesbokse 

med lang, ustrøet ædeplads og ca. 50 stk. opdræt i alderen 6 til 14 uger i strøede 

fællesbokse. Endvidere er der 12 enkeltbokse til kalve og 5 henholdsvis 

kælvningsbokse eller bokse til ammekøer. 

Fordele 

Boksene kan anvendes til dyr i varierende størrelser. 

Der er mulighed for klovslid på ædepladsen. 

Dyrene kan være på ædepladsen i forbindelse med udmugning. 

Flytning af dyr fra boks til boks sker via ædepladsen. 

Ulemper 

Stort halmforbrug til strøelse, mindst ved boks med ædeplads, størst ved boks 

uden ædeplads. 

Vandkar er placeret i område med megen trafik. 

For lidt disponibel plads, især ved enkeltbokse, til mælkevogn, spande redskaber, 

strøelse med mere. 

Er mindre egnet, når dyrene senere skal opstaldes i system med sengebåse. 

Småkalve udsættes for stor smitterisiko (fra tre sider). 


53


Hvileareal med dybstrøelse 

Rampe 

Hvileareal med dybstrøelse 

Kort ustrøet ædeplads 

Kort ustrøet 

ædeplads 

Udvendigt foderbord 

Udv. foderbord 

Figur 41. Staldanlæg med dybstrøelsesbokse med kort, ustrøet ædeplads og udvendigt foderbord. 

Staldtype 

Stalden er med dybstrøelsesbokse med kort, ustrøet ædeplads og udvendigt 

foderbord. 


54

Kapacitet 

Ca. 180 pladser. 

Fordele 

Der er mulighed for klovslid på ædepladsen. 

Ubegrænset bredde på foderbord. 

Boksene kan anvendes til dyr i varierende størrelser. 

Med en ædeplads pr. dyr og fanggitter kan dyrene være på ædepladsen i forbindelse 

med udmugning. 

Flytning af dyr fra boks via ædepladsen er muligt ved brug af ekstra låger. 

Billig stald at opføre. 

God til økologi. 

Ulemper 

Stort halmforbrug til strøelse, mere end figur 40 med lang ædeplads. 

Ved mindre end en ædeplads pr. dyr skal alle boksene tømmes samtidigt i forbindelse 


Hvis boksen ikke indrettes til det med ekstra låger, skal flytning af dyr fra 

boks til boks ske via foderbordet eller ved brug af de noget uhåndterlige låger 

på hvilearealet. Et tip kunne være at sætte en sokkelblok ned midt gennem 

boksene. Dels til at støbe stolperne fast i og dels til at styre skovlen på 

læssemaskinen når måtten ryddes. 

Er mindre egnet, når dyrene senere skal opstaldes i system med sengebåse. 

Der kan opstå stort foderspild, når og hvis der kommer meget vand på foderbordet. 

Bygningen placeres, så foderbordet så vidt muligt kommer til at ligge i læ og 

mindst muligt udsat for regn kombineret med vind. 

Håndtering af enkeltdyr er lidt vanskeligt, det kan dog løses med lille fangboks. 

Der bliver kørsel på måtte ved strøning. 



55

Figur 42. Stald med dybstrøelsesbokse. 

Staldtype 

Stalden er indrettet med dybstrøelsesbokse og kort, ustrøet ædeplads med fast 

gulv. Der er gennemgående foderbord i midten af stalden. Stalden kan inddeles 

i 14 bokse. 

Kapacitet 

100 kvier. 

Fordele 

Strøede bokse kan anvendes til dyr i varierende størrelse. 

Med en ædeplads pr. dyr kan dyrene være på ædepladsen i forbindelse 


Flytning af dyr via ædeplads er muligt ved brug af ekstra låger. 

Ulemper 

Stort halmforbrug. 



56


Dybstrøelse 

Trappe 

Ædeplads 

Foderbord 




Figur 43. Kombineret stald, dybstrøelse med kort, ustrøet ædeplads og tre rækker sengebåse 

Staldtype 

Stalden er en kombineret stald med henholdsvis dybstrøelsebokse med kort, 

ustrøet ædeplads og tre rækker sengebåse. I afsnittet med sengebåse er der spalter 

på alle dyrenes gangarealer. Der er gennemgående foderbord i hele staldens 

længde. 

Kapacitet 

Ca. 100 pladser i dybstrøelsesbokse. 

93 sengebåse. 

Fordele 

De strøede bokse kan anvendes til dyr i varierende størrelser. 

Med en ædeplads pr. dyr og fanggitter kan dyrene være på ædepladsen i forbindelse 



Lille halmforbrug til strøelse i sengebåse ved de største dyr. 




Ulemper 

Stort halmforbrug til strøelse i strøede bokse hos de mindste dyr. 

Stort halmforbrug til strøelse. 


med udrensning. 



Blinde ender ved gruppeopdeling med kun en tværgang pr. gruppe. 



57


Foderbord 

19 sengebåse 18 sengebåse 

21 sengebåse 

22 sengebåse 




Foderbord 

8 sengebåse 

12 sengebåse 

19 sengebåse 

13 sengebåse 

13 sengebåse 

420 

Fællesbokse 

Fællesbokse 

Enkeltbokse 

Figur 44. Femrækket sengebåsestald med to gennemgående foderborde i hver side af stalden. 

Staldtype 

Femrækket sengebåsestald med to gennemgående foderborde i hver side af stalden. 

På dyrenes gangarealer er der spaltegulve. I den ene ende af stalden er der 

otte fællesbokse og 32 enkeltbokse. 

Kapacitet 

0-2 måneder: 32 pladser i enkeltbokse. 

2-8 måneder: 80 pladser i fællesbokse. 

8-9,5 måneder: 20 pladser i sengebåse à 0,7 meter. 

9,5-11 måneder: 20 pladser i sengebåse à 0,7 meter 

11-14 måneder: 40 pladser i sengebåse à 0,8 meter. 





Fordele 





Der er mulighed for at fraskille småkalve i en sektion for sig selv ved brug af 

lukket skillemur mod afdelingen med sengebåse. 

Der er mulighed for, at alt-ind-alt-ud-princippet benyttes i kalvestalden. 

En ædeplads pr. dyr i den kritiske periode med mulighed for restriktiv fodring, 

øvrige grupper med reduceret foderbord og fodring efter ædelyst. 

Dyrenes opholdsområde er fjernet fra ydervæggen. 

Det er nemt at flytte dyr fra afdelingen med små dyr til afdelingen med store 

dyr. 

Der er ingen trafik på tværs af foderborde, (foderborde langs ydervægge). 

Ulemper 



Blinde ender i gruppen med to rækker sengebåse. 


Det store rumfang og den lille varmeproduktion i afdelingen med småkalve 

kan give ventilationsmæssige problemer, hvis man søger at holde en høj tem- 

peratur ved at lukke for luften. I stedet kan for eksempel anvendes en form 

for delvis overdækning. 

Det kan være svært at overskue dyrene, kræver hyppigt tilsyn. 

20 


58

Figur 45. Kombineret sengebåse- og dybstrøelsesstald. 

Staldtype 

Stalden er indrettet med fire dybstrøelsesbokse med kort, ustrøet ædeplads på 

den ene side af et gennemgående foderbord. På den anden side af foderbordet 

er der en boks med 26 sengebåse til de største kvier og goldkøer, 15 enkeltbokse 

til kalve, et servicerum og tre bokse med dybstrøelse og kort, ustrøet ædeplads til 

de mindre kalve. 

Kapacitet 

11 goldkøer 

99 kvier 

15 kalve 

Fordele 

De strøede bokse kan anvendes til dyr i varierende størrelser. 

Med en ædeplads pr. dyr kan dyrene være på ædepladsen i forbindelse med 

udmugning. 


Lille halmforbrug til strøelse i sengebåse. 



Ulemper 

Stort halmforbrug til strøelse i strøede bokse. 


med rensning. 

Dyrene skal flyttes så ofte, at dyr og båse passer sammen i størrelse. 



59

Litteraturliste 

Anonym 1995. Tværfaglig rapport: Indretning af stalde til kvæg – Danske anbefalinger, 

2. udgave, Landbrugets Rådgivningscenter, pp 192. 

Anonym 2000. Fangefolde og indhegning til kvæg. Landbrugets Rådgivningscenter, 

pp. 26. 

Anonym 2001. Tværfaglig rapport: Indretning af stalde til kvæg – Danske anbefalinger, 

3. udgave Landbrugets Rådgivningscenter, pp 114. 

Anonym 2001. Vandforsyning i kvægstalde. Danske bygningskonsulenter Kvægstalde. 

Anonym 1999. Gødningshåndtering i løsdriftsstalde. Danske bygningskonsulenter 

Kvægstalde, pp 42. 

Anonym 2002. Håndbog i kvæghold. Landbrugets Rådgivningscenter. pp. 199. 

Boologisk selskab, 2003. Bilag fra seminar 11-12 april. Salmonella Dublin – kan 

den bekæmpes, pp. 74. 

FarmTest nr. 15. Aktivitetsmålere. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret, 

Byggeri og Teknik. pp. 82. 

Kurå, B & Pedersen, J. 2003. Energibevidst projektering i Landbruget/belysning. 

Teknologisk institut og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, pp. 4. 

Morsing S., Zhang G. og Strøm J. S. 1999. Naturlig ventilation af stalde: Dimensionering, 

Grøn Viden nr. 13. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm, 

6 pp. 


Litteraturliste 

60

Danske bygningskonsulenter Kvægstalde - LandbrugsInfo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?