Kopi 2- 2011 original .pub
Kopi 2- 2011 original .pub
Kopi 2- 2011 original .pub
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
FSU-NYT nr. 2 <strong>2011</strong><br />
Busulykken på Mandø<br />
Endnu en dag hvor det akutte<br />
beredskab fungerede<br />
En beretning fra skadestedet<br />
Det er en vanlig fredag på flyvestationen<br />
Skrydstrup. Klokken 11.45 afslutter jeg sidste<br />
flyvemedicinske undersøgelse den dag og ser<br />
frem mod frokost. Tænker, at jeg vil lægge vejen<br />
ud til SAR-vagten og hænge lidt ud med<br />
besætningen. Klokken 12.02 ringer telefonen<br />
fra SAR-vagten. Det er fartøjschefen, LEN,<br />
som meddeler, at vi er blevet scramblet. Meldingen<br />
går på en væltet bus med mange tilskadekomne<br />
og flere døde! Jeg synker lige en<br />
ekstra gang og tankemylderet begynder. LEN<br />
bemærker pausen og siger: ”Det er sgu seriøst”.<br />
Jeg står praktisk talt med mit grej i hånden<br />
og er ved SAR-vagten 5 minutter senere.<br />
Vi er i luften kl. 12.10. Mandø ligger ca. 10 minutters<br />
flyvetid fra Skrydstrup. På 10 minutter<br />
skal det siges, at man når at tænke mange<br />
tanker og adrenalinspejlet hæves markant,<br />
men regelret forberedelse var der ikke tale om.<br />
Ulykkestedet<br />
På ulykkestedet ser vi straks den væltede anhænger<br />
bag traktoren. Vi kredser en gang for<br />
at se, hvor vi skal sætte ned. Det går hurtigt<br />
op for alle, at der er vand over det hele. Piloterne<br />
beslutter at sætte helikopteren ned og<br />
holde omdrejninger for at holde den fri af bunden.<br />
Redderen, Palle, og jeg er de første ude og<br />
løbes i møde af chaufføren af traktoren. Han<br />
er tydeligt chokeret, men fattet. Får her at vide,<br />
at der vist ligger flere døde i anhængeren og,<br />
at han har kaldt efter en tilsvarende bus. Sidstnævnte<br />
skal vise sig at være godt. Vi er første<br />
sundhedspersonel på stedet og står nu ved<br />
18. juni 2010<br />
ved<br />
RLG-2 Allan Villadsen<br />
den væltede anhænger. Meldingen er jo gået<br />
på ca. 40 tilskadekomne, men på dette tidspunkt<br />
er der måske to ude af anhængeren.<br />
Dette ca. 20 minutter efter ulykken!<br />
Chokket<br />
Palle og jeg kommer om til indgangen og får<br />
vist begge lidt af et chok. Alle der har været på<br />
katastrofeøvelser (bl.a. i Hedehusene) ved, at<br />
der bliver skruet godt op for blusset. Man kører<br />
rundt om hjørnet og de blå kører for fuld damp,<br />
også mentalt. Og bang! Pludselig er der svært<br />
tilskadekomne, chokerede og ikke mindst blod.<br />
Sådan var det præcist på Mandø, bortset fra at<br />
alle befandt sig i en væltet anhænger ca. 6 m<br />
lang. Jeg har svært ved at forestille mig et mere<br />
udfordrende skadested: Vi står i 30-40 cm<br />
vand, det blæser, der er 300 meter til kysten<br />
(derved hjælp fra vanlige redningskøretøjer),<br />
alle tilskadekomne er 70 år+ (altså begrænset<br />
reservekapacitet til selv-/makkerredning) og<br />
anhængerens udformning betyder, at de tilskadekomne<br />
nærmest har ligget i tre lag.<br />
Triagen<br />
Da jeg er den første læge på stedet står jeg<br />
automatisk med KOOL-funktionen og ansvarlig<br />
for triagen. De oplagte traumer er mod nakke<br />
og ryg. De åbenlyse er hovedtraumerne: 8-9<br />
personer havde store skalplæsioner som blødte<br />
meget. I bunden lå 3 personer livløst hen.<br />
Bag sæderækkerne står 6-7 personer med<br />
”1000-meter-blik” på, tydelig vis i chok. I den<br />
ideelle verden burde langt de fleste have anlagt<br />
stiv halskrave og være lagt på et spineboard.<br />
Helikopterens beholdning er vist 2 halskraver,<br />
ét spineboard og en scoopbåre. På<br />
dette tidspunkt er der kommet endnu en<br />
”strand-bus” ud til skadestedet.<br />
16