Landskab og kulturhistorie - Syddjurs Kommune

Hovedgårde og møller
Indtil udskiftningen omkring år 1800 bringer opbrud i
de fastlagte mønstre, er det et forholdsvis enkelt billede,
der tegner sig af Danmark uden for købstæderne og
København. Ejerlavene, der var den primære administrative
enhed i Danmark, var enten hovedgårdsejerlav,
landsbyejerlav (landsbyen med tilhørende landsbyjord)
eller enestegårde. På Djursland er enestegårdene identiske
med områdets gamle vandmøller (med tilhørende jord).
Ser man bort fra vandmøllerne, der har haft særlige
betingelser, så er historien om det danske bondeland
indtil udskiftningen omkring år 1800 en historie om
kirkens og kronens ejendom, hovedgårdenes opkomst
og ekspansion og tilegnelse af bøndergårde gennem
fæstevæsnet.
16
Vosnæsgård
Kirken og Kronen
Op gennem middelalderen voksede kirkens
ejendom ganske betragteligt som følge af
den omfattende testamentering og ejendomme
og jord. Øm Kloster havde i 1509
fået overdraget hovedgården Skivegård i
Rodskov. I 1514 k Øm Kloster ligeledes en
hovedgård i nabolandsbyen Eskerod. Det
er uklart, om denne hovedgård er en af de
tre gårde, som Øm Kloster ejede i Eskerod
i 1554.
I Mørke sogn menes Ommestrupgård
at have været i Århus Bispestols eje. Det
samme gælder muligvis Hvidtvedgaard i
Thorsager sogn. Også Kalø var en overgang
(indtil 1407) pantsat til Århus Bispestol.
Ved Reformationen i 1536 blev kirkerne og
klostrenes gods inddraget af Kronen.
Herregårdene
Mens sporene fra kirkerne, klostrene og
Kronens tid som jordejere er sparsomme,
og typisk blot vil være til stede som for
længst glemte stednavne i landskabet, så
er hovedgårdenes tilstedeværelse i området
anderledes synlig.
Først og fremmest afgrænses området mod
øst og vest af de to hovedgårde Kalø og
Vosnæsgård.
Selv om Kalø ikke længere er en hovedgård
i traditionel forstand, så er dens historiske
aftryk i landskabet særdeles intakte,
både i landskabet nordøst for Rønde og i
landskabet syd for denne.
Vosnæsgård blev i perioden 1550 - 1599
udvidet med nogle gårde i Skødstrup sogn.
I 1656 blev landsbyerne Vosnæs (5 gårde)
og Imdrup (2 + ere) nedlagt for at indgå i
Vosnæsgård. Vosnæsgård, der ligger i Århus
Kommune, har i nyere tid udstrakt sine aktiviteter
til skovområdet sydvest for Eskerod
og ejer her bl.a. en kampestensbygning,
der formodentlig er opført som skovløberbolig
i begyndelsen af forrige århundrede.
Rosenholm gods, beliggende i Hornslet
sogn, har direkte og indirekte haft stor
betydning for historien i den østlige del af
området nord for Kalø Vig. Det var således
Margrethe Krabbe til Rosenholm som i
1714 etablerede udskibningsstedet ved
Gl. Løgten, og godset har desuden tidligere
ejet betydeligt fæstegods i området. Det
vides med sikkerhed, at godset har haft fæstegårde
i Eskerod. Ud over at være kirkevej
har den nuværende Flinthøjvej formodentlig
også været hovvej for Eskerod-bønderne
i Rosenholms fæste.
Til historien om godserne i området hører
også historien om de forsvundne hovedgårde
som Svovlkjær (nær Bale) der blev
»opslugt« af Rosenholm i 1574, Skivegården
(nærved hvor Ørnebjerggård ligger i
dag), Ommestrup (omtrent hvor byen ligger
i dag) og den tidligere omtalte hovedgård
i Eskerod.
Når man medregner de eksisterende som
de forsvundne hovedgårde i området, er
det egentlig ikke overraskende, at landskabet
mellem landevejen og Kalø Vig i
Hornslet og Mørke sogne har mange træk
fra det klassiske herregårdslandskab.