Landskab og kulturhistorie - Syddjurs Kommune

More documents

Recommendations

Info

$Page 1 of 2 14-08-2012 file://C:\Adlib Express\Work ...$

Geologien Kalø Vig-områdets landskab er frem for noget præget af den markante randmoræne, der strækker sig hen over den sydlige del af Djursland fra Hornslet i vest til Ebeltoft Vig i øst. 4 Geologiske spor rækker tilbage til en ern fortid. Omkring Følle har man således fundet askelag i det plastiske ler – et vidnesbyrd om vulkansk aktivitet for længe siden. Mens undergrunden kun sjældent trænger op til overaden, så er istidsaejringerne anderledes synlige. Istidsaejringerne består af sten, sand og ler, som isen i ere omgange har ført med sig, og som er blevet aejret igen under afsmeltningen. En sammenhængende og usorteret blanding af sten, sand og ler kaldes moræne. Hvis der er mere end 15 % ler i blandingen, taler man om moræneler. Er lerindholdet mindre end 15 %, er der tale om morænesand, og er der mange sten, er det morænegrus. I området nord for Kalø Vig er lerindholdet i morænen generelt højt og ere steder desuden blandet op med plastisk ler og mergel fra undergrunden. Før det sidste, men nok så betydningsfulde, isfremstød fra sydøst rodede godt og grundigt op i bakkerne, har landskabet i det sydlige Djursland formodentligt lignet Udsigt fra toppen af randmorænen mod Kalø Vig. området mellem Randers og Mørke: Et storbakket landskab med højdedrag og bakkerygge, gennemskåret af tunneldale med en nordvest-sydøstlig retning. De udviskede spor af dette ældre storbakkede morænelandskab kan godt anes som en struktur under det nuværende landskab. Ved afslutningen af sidste istid gjorde isen et sidste fremstød fra sydøst, men gjorde holdt ved det, der senere er blevet betegnet »Den østjyske Israndslinje«. Kalø Vig og Ebeltoft Vig blev efterfølgende yderligere uddybet og eroderet af to markante istunger, som skød mod nord, og isens bevægelser i området medførte, at store mængder erosionsmateriale blev yttet og omfordelt på en måde, der fremkaldte en urolig og småkuperet overade. De lavninger og fordybninger, der havde været i det storbakkede landskab blev desuden til en vis grad udjævnet af de nye aejringer, som man kan se det i de højtliggende moræner mellem Rodskov og Mørke og Grønfeld og Møllerup (Krogryggen).
yngre moræne stenalderhavet smeltevandsler smeltevandssand morænesand morænegrus plastisk ler ferskvandssand odsletteler ferksvandssand ferksvandstørv ferksvandsgrus Det geologiske kort over området er optegnet efter S. A. Schack Pedersen og K. Strand Petersens Geologisk kort over Djursland fra bogen Djurslands geologi, København 1997. Desværre indholder det geologiske kort ikke oplysninger om områdets vestligste del, som derfor blot fremstår som yngre moræne. Optegningen er ikke synderlig præcis, men skal da også primært give et indtryk af randmorænens »rodede« struktur. 5 Stenalderhavets kystlinje følger 5 meter-højdekurven og markerer de marine forlandsområder, som ndes omkring Mågeøen og i Følle Bund. Ugelbølle Hoved består teknisk set af morænegrus, en betegnelse, der kan forekomme lettere underdrevet i betragtning af strandens mange og ganske store granitsten. Stenene er ført til området af isen og har været indlejret i klinten, der med tiden er blevet nedbrudt af havet. Sand og ler og andre lette materialer er ført bort af havet, mens de store tunge sten er blevet liggende tilbage. Plastisk ler, der i området forekommer i jordover- aden, kan også ndes ere steder langs kysten. Områdets plastiske ler kan kendes på den tydelige grønne farve, der gør det muligt at skelne det plastiske ler fra blå- eller rødler. Den markante og dybe nord-sydgående dal, der skærer sig gennem randmorænen vest for Rønde by, anses for at være en egentlig tunneldal, dvs en dal, der er formet af afstrømmende smeltevand under iskappen. Smeltevandet er løbet under isen fra syd mod nord og videre ud på Tirstrup Hedeslette og herfra mod nordvest til Grund Fjord og Randers Fjord. Tunneldalens forløb kan i øvrigt aæses i fore- komsten af ferskvandssand omkring Knudbro Bæk. Følle Bund har populært sagt fungeret som »tragt« for vandmasserne. Følle Bund, der fremstår som et naturpræget strandengsområde, er med sit nuværende udseende et resultat af en naturgenopretning, et Vandmiljø II-projekt, som blev afsluttet i oktober 2004.
Page 1 and 2: Landskab og kulturhistorie mellem m
Page 3: Uanset om man giver sig landevejen
Page 7 and 8: Den pixelerede og noget overdrevne
Page 9 and 10: Et lille stykke offentligt ejet sko
Page 11 and 12: !(!( !(!(!( !( !( !( !( !( !( Kultu
Page 13 and 14: ! # Afgrænsning Sognegrænse Vandm
Page 15 and 16: Hornslet kirke Mørke kirke Thorsag
Page 17 and 18: Original 1-udskiftningskort over F
Page 19 and 20: Ejerlav, landsbyer og hovedgårde.
Page 21 and 22: Ved første øjekast kan det godt s
Page 23 and 24: Rodskov 1812 - optegnet efter Origi
Page 25 and 26: Følle omtales i et dokument fra131
Page 27 and 28: Disse græsområder er nok det nær
Page 29 and 30: Afgrænsning Ældre lokal vej Veje
Page 31 and 32: Bebyggelsen 1836 Bebyggelsen 1900 V
Page 33 and 34: To nyopførte villaer oven for det
Page 35 and 36: Sommerhusområde Opholdsareal Rekre
Page 37 and 38: ! Den historiske landskabskarakteri
Page 39 and 40: Det »grønne område« er kendeteg
Page 41 and 42: A De tre landskabsstrøg A, B og C
Page 43: 43 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 26

Landskab og kulturhistorie - Syddjurs Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?