VOL 2 Indholdsfortegnelse - Chara - Tidsskrift for kreativitet ...

More documents

Recommendations

Info

Morten Paustian ____________________________________________________________________________ perspektivrigdom, der knytter sig til forskellige metoder. Kunsten kan derfor ikke kun blotlægge forskellige metoders virkninger. Den kan tillige gøre det klart, at metoder udgør et dække for en rytme, og dermed en simulation af de afledte virkninger. Metoden til denne refleksion er således at billedgøre en sanselighed, hvor sanseligheden bliver en rytme og dermed ydersiden af en tankegang. Denne form for refleksion frembringer i sig selv indersiden af en sanselighed, hvorved organiseringen i sidste instans kommer til at knytte sig til formen i bestemte tankegange. Kunsten kan således rumme enhver form for metode ved at portrættere et givet bevægelsesmønster. Og de logikker, der knytter sig til disse bevægelsesmønstre, bliver i lige linie udtryk for en erfaringsdannelse af forskellige kontaktflader i selve bevægelsen. Det betyder, at hvorom alting er, så er begrebet ’virkning’ udgangspunktet for enhver bevidsthedsdannelse. En gentagelse af en praksisform kan således udforme det samme, hvor det samme bliver en distinktion af noget forudgående. Det vil sige, at praksis på et felt udgør en retning eller en bestemt måde at frembringe viden på. En praksis bidrager derved med en form for selvindsigt, eftersom en praksis er betinget af ens egen måde at afklare vigtigheden af den frembragte viden. Ikke desto mindre er en praksis i nøgterne vendinger en måde at gøre noget på. Distinkte måder at gøre noget på, vil reflektere den samme form for viden. Det er meget muligt, at tematikker og problemstillinger kan variere, men selve vidensformen vil reflektere et portræt, eftersom der knytter sig en kropslighed til en praksisform. Filosofiens råderum vil forblive den samme uagtet hvilken problemstilling, at det måtte dreje sig om. Filosofien har ikke desto mindre en beslægtet problemstilling om teoridannelse, eftersom filosofi baserer sig på tankernes virkning. Den metodiske udfordring er at distingvere filosofi til at omfatte sin egen form. Det vil sige, at idéen om en særlig filosofisk metode ligger iboende denne problemstilling. Den filosofiske metode må ligeledes være en form for undersøgelse af sin egen lovmæssighed, hvilket betyder at virkningen af filosofi må være udtryk i denne lovmæssighed. Den filosofiske metode kan bruges af enhver. Den betinger sig ikke af forudgående teknisk indsigt, men er uden videre en form af sin egen virkning; nemlig frembringelse af erkendelser. Virkningen er indsigt i tankens virkning, hvilket indbefatter en refleksion over virkningen som et stilbrud, eftersom tankens virkning rummer måden at tænke på. Stilbruddet finder vi i selve opdagelsen af sammenhænge, der viser sig i udfoldelsen af en tankes passage. Her formgives en allerede forudgående indsigt i selve måden hvorpå forklaringen forekommer. Det er således i dennes praksis, at stilbruddet forekommer, eftersom selve forklaringen reflekterer en forudgående indsigt i det der sker, hvorfor det kan være en forklaring. Det vil sige, at i selve begrebet foreskrives ____________________________________________________________________________ 240 ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring
Kunstens virkning – en filosofisk tankeproces i kunstens svøb ____________________________________________________________________________ en tilnærmet nøjagtighed af en lovmæssighed, som gør det muligt at forudsige, hvad der sker eller kan komme til at ske. Der må således både forekomme en forskydning og samtidig en gentagelse af en bevægelse for at noget kan være en forklaring og samtidig forblive det samme. Det betyder, at en forklaring for så vidt kun kan tage afsæt i gentagelser af det samme, og dermed i distinkte virkningers betydning for bevægelser. Forudsigelser vil derimod basere sig på tilnærmede beskrivelser af forudgående erkendelser, der gentager sig inden for nye områder eller nye former for udviklingssammenhænge. En forudgående erkendelse vil således distingvere, hvorvidt en tænkning placerer sig i forhold til noget andet eller nogle andre. Det betyder, at formen på en tankegang vil blive modsvaret af en relationel placering, som et perspektiv på det værdsættende i en tænkning. Og her må det værdsættende være muligheden for erkendelser i kraft af måden at tænke på. Kraften er selve måden at tænke på. Med det menes der, at virkninger udtrykker metafysiske parasitter, som gør det muligt at tilegne sig en indsigt i verdens tilblivelsesprocesser. Disse metafysiske parasitter placerer sig i realiteten som vekslende farver på de mulige måder at anskue det fuldkomne billede af meningsdannelsen. De er rummelige billeder af den organisering, som kraften leder os igennem, hvilket forbliver drypvise nedslag og billeder af et samlet portræt. Kraften er således formens udtryk, hvilket vil sige billeder på virkende bevægelser. Der er således ingen forudgående viden om det kommende, men blot en opdagelse af det kommende ud fra en rytmik og dermed en gentagelse af et bestemt bevægelsesmønster. Dette mønster affotograferer en sammenhæng som ingenlunde er set før. Det er mønsteret på bevidsthedsdannelse, hvilket rummer filosofien om tankens virkning som en parafrase af en model på selv samme. *** Samlingsbegrebet for denne tekst må siges at være metoders forankring i menneskets udvikling. Det vil sige, at menneskets udvikling kan blive reflekteret i kraft af hvilken metode vedkommende benytter sig af. Derved opstår der en ny vigtighed og betydning af begrebet næstekærlighed, som kunne kaldes formen på andægtighed. Filosofiens rolle har været at undersøge substansen i kunstbegrebet, hvilket har ledet frem til en erfaringsdannelse omkring begrebet virkning. Selve virkning er en forbindelse af adskillelser, der så igen er en organisering af kraft. Vi har således været vidne til en begrebsafklaring, der er udledt af en filosofisk analyse desangående og samtidig en refleksion over virkeligheden i kunstverdenen. Næstekærlighedsbegrebet står uberørt hen – dette er logikken omkring dette begreb. Det nærmest påkalder sig en umættelig trang til opmærksomhed, men alene skildringen af kunst som en metodisk frembringelse af tankens virkning, vidner om en erkendelsesmæssig kløft mellem næstekærlighed og dens kilde til indsigt i det kommende. Med ____________________________________________________________________________ ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 241
Page 1 and 2:
___________________________________
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse _______________
Page 5 and 6:
Tidsskrift for kreativitet, spontan
Page 7 and 8:
I Filmskolen - andet notat i dialog
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Tidsskrift for kreativitet, spontan
Page 23 and 24:
Ud med passivitet - ind med leg og
Page 25 and 26:
Ud med passivitet - ind med leg og
Page 27 and 28:
Jens Skou Olsen ___________________
Page 29 and 30:
Jens Skou Olsen ___________________
Page 31 and 32:
Jens Skou Olsen ___________________
Page 33 and 34:
Jens Skou Olsen ___________________
Page 35 and 36:
Jens Skou Olsen ___________________
Page 37 and 38:
Jens Skou Olsen ___________________
Page 39 and 40:
Jens Skou Olsen ___________________
Page 41 and 42:
Lis Engel _________________________
Page 43 and 44:
Lis Engel _________________________
Page 45 and 46:
Lis Engel _________________________
Page 47 and 48:
Lis Engel _________________________
Page 49 and 50:
Lis Engel _________________________
Page 51 and 52:
Lis Engel _________________________
Page 53 and 54:
Mikkel Snorre Wilms Boysen ________
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66: Mikkel Snorre Wilms Boysen ________
Page 77 and 78: Rikke Schou Jeppesen ______________
Page 91 and 92: Ole Skou Olsen ____________________
Page 101 and 102: Tidsskrift for kreativitet, spontan
Page 103 and 104: Silence as an Incubator for Creativ
Page 111 and 112: Kunstens virkning - en filosofisk t
Page 113 and 114: Kunstens virkning - en filosofisk t
Page 115: Kunstens virkning - en filosofisk t
Page 121 and 122: Kunst for børn ___________________
Page 127 and 128: Musik er kommunikation ____________
Page 129 and 130: Musik er kommunikation ____________
show all

VOL 2 Indholdsfortegnelse - Chara - Tidsskrift for kreativitet ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?