VOL 2 Indholdsfortegnelse - Chara - Tidsskrift for kreativitet ...

More documents

Recommendations

Info

Kreativitet og kundskab ____________________________________________________________________________ i I artiklen anvendes begreber som viden, færdigheder, kompetencer og kundskab. Det skal med det samme understreges, at ambitionen her ikke er at indkapsle disse ord i cementerede definitioner. På den anden side har læseren et vis ret til en kort begrebsforklaring og diskussion. Der er flere mulige distinktioner at operere med og applicere på de nævnte begreber. Fx åndens arbejde overfor håndens arbejde, indsigt overfor udførsel, at analysere overfor at skabe, teori overfor praksis, medfødt overfor tillært mm. Med baggrund i almen brug af sådanne ord samt forskellige leksikære udlægninger og definitioner forekommer det dog ikke oplagt at opfatte disse ord som komplementære og kategoriserbare (se fx mangfoldige anvendelser af sådanne begreber via Korpus DK og Den Danske Ordbog som begge findes under ordnet.dk). Snarere er der tale om, at ordenes betydning er (sammen)flydende, og at de ofte anvendes i kombination, således at flere forståelser adresseres. Der er dog en række sproglige traditioner desangående, der bør nævnes. Begrebet viden anvendes ofte som en overordnet størrelse. Man taler om forskellige videnformer - fx med udgangspunkt i Aristoteles kategorisering episteme, techne og phronesis - som omfatter intellektuelle og manuelle færdigheder såvel som teoretisk viden, moralsk indsigt osv. På den anden side benyttes viden ofte specifikt i forbindelse med intellektuelle dyder som teori, forståelse og analyse. Begrebet færdighed bruges relativt konsekvent i forbindelse med tillært praktisk/intellektuel evne til at udføre. Kompetence bruges ofte i relation til operationaliseret færdighed i praksis. Dog anvendes dette begrebet ligeledes som en samlet betegnelse for kvalifikationer af intellektuel, manuel, teoretisk og praktisk art indenfor et bestemt område. Kundskab benyttes ofte som en komplementær størrelse i forhold til begrebet færdighed, fx i bekendtgørelser på uddannelsesområdet (jævnfør betegnelsen ”centrale kundskaber og færdigheder”). Den leksikære definition omfatter dog både indsigt og færdighed. Yderligere er ordet sammensat af de to begreber ” at kunne” og ”at skabe”, hvorved ordet af denne vej oplagt associeres med et handlingsperspektiv (som også Gustavsson i bogen ”vidensfilosofi” bemærker, 2001). I nærværende artikel er der fokus på den viden, der er tillært på formel og/eller uformel vis og som omfatter intellekt, krop, indsigt og færdigheder. Kundskab og kompetence opfattes som egnede begreber. Viden er et begreb, som enten dækker for bredt – og fx også indeholder medfødt biologisk viden – eller er rettet for smalt mod intellektet. I nærværende artikel anvendes begrebet kundskab og kompetence således i de sammenhænge, hvor det er vigtigt at understege, at der er tale om indsigt og forståelse såvel som erfaring og øvelse i at gøre. Begrebet færdigheder anvendes, når der sigtes alene mod evne til at gøre. Viden anvendes enten som et overordnet begreb eller i graduerede udgaver – fx ”teoretisk viden”. Det skal i øvrigt understreges at artiklens udgangspunkt er konstruktivistisk såvel som socialkonstruktivistisk. Derfor opfattes kundskab som en størrelse, der på den ene side eksisterer i kraft af individet og på den anden side i kraft af det sociale. Der er her tale om et dialektisk samspil. ii I traditionelle eventyr går det godt for hovedpersonen, hvis de overholder reglerne. I eventyret om Labyrintbyen går det skidt, hvis man overholder reglerne. Det resumerede eventyr kan således ses som et symptom på hvor tid, hvor kulturelle spilleregler ikke i samme grad overføres fra generation til generation, men i stedet er til konstant forhandling (Med Margeret Meads begreber kan dette beskrives som udviklingen fra en postfigurativ til en præfigurativ kultur, Mead 1970). På samme måde kan nutidige kreativitetsopfattelser, hvor der lægges vægt på originalitet og nyskabelse, ses som udtryk for de samme tendenser. Denne artikels pointer kan således ligeledes anskues kritisk i dette lys. iii På Københavns Universitet skrev jeg speciale om dansk rapmusik, Boysen 2002. iv Csikszentmihalyi vælger selv en uortodoks indgangsvinkel til ovenstående problematik. Han siger ganske enkelt til spørgsmålet, om hvorvidt en kunstner kan betragtes som kreativ i sin samtid, hvis han først anerkendes i sin eftertid: ”[...] such a question is too metaphysical to be considered part of a scientific approch. If the question is unanswerable in principel, why ask it?” (Csikszentmihalyi 1999: 321). v At instrumentspil opfattes som en musikfaglig kernekompetence er selvfølgelig historisk betinget. Både i det antikke Grækenland og i middelalderen er der oftest et skarpt grænse mellem teoretisering og musikudøvelse. De lærte teoretiserer over musikken, men betragtede musikudøvelse som en beskæftigelse for de lavere samfundslag (et tilgang man fx finder hos Boethius). vi En sådan forståelse kommer fx til udtryk i Bourdieus beskrivelse af kulturelle felter. vii Casestudier i instrumentalundervisning peger i retning af, at meget undervisning fungerer alene på lærens præmisser med korrektion og fejlfinding som overvejende didaktiske strategier og med meget lidt plads til elevens initiativ (Boysen 2009, Rostvall & West 2001, Hallam 1997, McPherson 1993). viii Interview på TV-Lorry den 15/1 2009 Referencer: Amabile, Teresa M. (1983): The Social Psychology of Creativity. New York: Springer-Verlag Amabile, Teresa M. (1996): Creativity in Context: Update to the Social Psychology of Creativity. Boden, Margaret (1994) (red.): The Creative Mind. NY. Basic Books Boden, Margaret (1999): Creativity and computers, i: Sternberg, Robert J. (red.): Handbook of Creativity. Cambridge University Press. Boysen, Mikkel Snorre (2002): Et Studie af Dansk Rapmusik. Speciale ved Musikvidenskabligt ____________________________________________________________________________ ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 195
Mikkel Snorre Wilms Boysen ____________________________________________________________________________ Institut. Københavns Universitet Buhl, Mie og Hemmingsen, Karen (2004): Unges fritidsrelaterede æstetiske medieressourcer i en pædagogisk kontekst. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Craft, A. (2000): Creativity across the primary curriculum, Routledge, London. Craft, Anna & Gardner & Guy Claxton (2008): Creativity, Wisdom and Trusteeship – exploring the Role of Education. USA: Corwin Press. Csikszentmihalyi, Mihaly (1988): Society, Culture, Person: A Systems View of Creativity, i: Sternberg, R. J. (red.): The Nature of Creativity. New York: Cambridge University Press. Csikszentmihalyi, Mihaly (1996): Creativity: Flow and the Psychology of Discovery and Invention. New York: HarperCollins. Csikszentmihalyi, Mihaly (1999): Implications of a Systems Perspective for the Study of Creativity, i: Sternberg, Robert J. (red.): Handbook of Creativity. Cambridge University Press. Ende, Michael (1984): Speljet i spejlet. Stuttgart: K. Thienemanns Verlag. Folkestad, Göran (1996): Computer Based Creative Music Making – Young Peoples Music Making in the Digital Age. Göteborg Universitet. Fredens, Kjeld (2006): Børn er ikke kreative, i: Musik og Pædagogik. Forlaget Modtryk. Frensch, P. A. og Sternberg R. J. (1989): Expertise and Intelligence thinking: When is it worse to know better?, i: Sternberg R. J. (red.): Advances in the Psychology of human intelligence (Vol. 5 side 157-188). Hillsdale: NJ: Erlbaum. Gardner, Howard (1993): Creating Minds. New York: Basic. Gardner, Howard og Polocastro, Emma (1999): From Case studies to Robust Generalizations: An Approach to the Study of Creativity, i: Sternberg, Robert J.(red) : Handbook of Creativity. Cambridge University Press. Gustavsson, Bernt (2001): Vidensfilosofi. Forlaget Klim. Hallam, S. (1997): Approaches to instrumental music practice of experts and novices: Implications for education, i: Jørgensen, Harald & Lehmann, Andreas C. (eds.): Does practice make perfect? : current theory and research on instrumental music practice. Norges musikhøgskole. Hickey, M (1995a): Creativity, composition and computers: Connetions for the new century. Presentation at the national symposium on Research in general music. Tucson, AZ. Hickey, M (1995b): Qualitative and quantitative relationships between childrens creative musical thinking processes and products. Unpublished doctoral dissertation. Northwestern Universit. Evanston, IL. Hickey, M (2003): Creative thinking in the Context of Music Education, i: Why and How to Teach music Composition: A New Horizon for Music Education. MENC The national Association for music Education. Kratus, J. (1989): A time analysis of the compossitiona processes used by children 7 to11. Journal ____________________________________________________________________________ 196 ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring
Page 1 and 2:
___________________________________
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse _______________
Page 5 and 6:
Tidsskrift for kreativitet, spontan
Page 7 and 8:
I Filmskolen - andet notat i dialog
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22: Tidsskrift for kreativitet, spontan
Page 23 and 24: Ud med passivitet - ind med leg og
Page 25 and 26: Ud med passivitet - ind med leg og
Page 27 and 28: Jens Skou Olsen ___________________
Page 41 and 42: Lis Engel _________________________
Page 53 and 54: Mikkel Snorre Wilms Boysen ________
Page 71: Mikkel Snorre Wilms Boysen ________
Page 77 and 78: Rikke Schou Jeppesen ______________
Page 91 and 92: Ole Skou Olsen ____________________
Page 103 and 104: Silence as an Incubator for Creativ
Page 111 and 112: Kunstens virkning - en filosofisk t
Page 121 and 122: Kunst for børn ___________________
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Musik er kommunikation ____________
Page 129 and 130:
Musik er kommunikation ____________
show all

VOL 2 Indholdsfortegnelse - Chara - Tidsskrift for kreativitet ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?