VOL 2 Indholdsfortegnelse - Chara - Tidsskrift for kreativitet ...

Musik er kommunikation
____________________________________________________________________________
til at handle til egen ‘her og nu’ fordel. Et handlingsmønster, som nu er ved at udslette os selv.
Tilbage til musikken
En kvalitetssikret musikdiversitet i medierne vil øge folks åbenhed til hinanden på tværs af
kulturer. Da musikken er den hurtigste indgang til følelser og underbevidstheden, så tror jeg, at
den vil kunne øge tolerancen og sammenhængskræften i samfundet. Musik kan vække og skabe
nysgerrighed, hvor folk lever som i et musehjul og komfortzonen er det samme musehjul. Der
hersker en angst for det fremmede, som ligger i os alle, og nogle politikere spiller dygtigt på
angsten til skade for dem selv og nærmeste. Men når angsten overvindes falmer den og bliver til en
udvidelse af ens horisont. Jeg er overbevist om, at musik fra forskellige kulturer, forskellige
samfundslag kan tale til forskellige følelser og bevidstheds tilstande i os. Indisk, afrikansk,
sydamerikansk og vestlig kompositions musik osv. Og ikke at forglemme den vestlige musiks gæld
til andre kulturers udviklede musikformer.
Samme skala
Vi må også være opmærksomme på, at der findes god og vigtig musik inde for alle niveauer. Men
alle bliver bedømt inde for den samme skala! Så om du hedder Pelle Gudmundsen Holmgreen,
Anne Linnet eller Marilyn Mazur, så skal du bedømmes efter en eller anden stjerne, hjerte eller
hue bedømmelse, om det så er musik, der hører fremtiden til eller det er musik, som er rettet til
begivenheder i dagligdagen. Eller måske musik, som hører til i en vuggestue, børnehave, et 7.
klasse niveau eller en universitets grad, så er den lige vigtig. Men læseren og lytterne må selv være
bevidst om, at dette værk måske har været to år om at blive til, så det rummer mange lag, aspekter,
overvejelser, lyse og mørke sider.
På scenen er alle lige, så en stille lille bøn sunget og spillet af en spillemand kan også sætte store
følelser i gang. Det elsker vi danskere. Da vi er et lille land elsker vi den lille mand, der bliver
helten til sidst som i utallige eventyr. MEN de store dybe værker og den intuitive improviserede
musik, som vidner om kommunikation og indfølingsevne med de fineste sanser og kammermusik,
hvor hvert et åndedræt bliver hørt og indgår på smukkeste vis, lever ..... men bare ikke i medierne.
Den er hensat til små lydreservater, på ofte sene tidspunkter. Som den oprindelige natur, der bliver
presset ned I små lommer og reservater - for den er ustyrlig og uforudsigelig og det vidner om en
angst for uvisheden, og dermed fremtiden. En angst, som binder en i stagnation.
I denne tid er det et spørgsmål, om der findes små lande for kunsten. I dag er det medierne og
Internettet, der binder os sammen og nedbryder skel og grænser på tværs af kontinenter. Det er
medierne, der skaber helte og rollemodellerne. Derfor er det ekstra vigtigt, at netop medierne
tager et medansvar og viser anderledes rollemodeller end de vestlige popstjerner og talkshovværter,
Disneyficering og indholdsløs reality TV. Det er netop ensidige sæbeboblebilleder af urealistiske
____________________________________________________________________________
ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 253