Forsvars bladet nr 1 2007.indd - Forsvarskommandoen

En professionel indstilling og viljen til at lære. Det er ord,
der kendetegner hærens nye konstabelelever. De springer
værnepligten over og går målrettet efter en karriere i
Forsvaret.
Af Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter.
Foto: Vibeke Toft.
Jordoverfladen knaser under kampstøvlerne.
Frosten har sat ind. Overfladen er
endnu ikke fast nok. Fødderne synker godt
ned i mudderet og giver sære svuppende
lyde fra sig. Soldaterne forbander den
milde, våde vinter. Hvert et skridt gennem
terrænet sender små chokbølger til
muskelfibrene på krigerne, der er bevæbnet
til tænderne.
De kæmper med vægten af rygsæk,
udrustning og våben. Det er tungt, det
her. Efter 36 timer med et minimum af
søvn og mad, trækker det tænder ud.
Soldaterne er konstabeleleverne er fra
Gardehusarregimentets 1. panserinfanteribataljon.
En af hærens nye professionelle
bataljoner. Det er første gang i mere
end 10 år, at hæren i stor stil uddanner
konstabler ved alle våbenarter. De kommende
konstabler bliver rygraden i den
nye professionelle 1. brigade, der med kort
varsel kan sende soldater ud til verdens
brændpunkter.
Soldaterne i øvelsesterrænet i Næstved
er på den afsluttende øvelse efter grunduddannelsen
på den nye ni måneders
konstabeluddannelse i kamptropperne.
Den faste asfalterede vej ligger ikke
mere end et par hundrede meter fra
kamppatruljen. Den har en sær tiltrækningskraft.
Det vil i den grad lette soldaterne,
hvis de kan bevæge sig frem på vejen.
Det er til gengæld umuligt. Fjenden er i
området, og hver en bevægelse i terrænet
foretages efter gode taktiske principper.
De holder lav profil og undgår markante
genstande i terrænet.
Kontakt med fjenden
Spejderteamet sender nervøse blikke
rundt. Det er mørkt. Den forreste mand
tager med jævne mellemrum natkikkerten
op foran øjnene for at sikre, at gruppen
ikke bliver overrasket. Det iskolde gummi
klæber sig til ansigtet på elev Maribo.
Øjenbrynene glinser af sved, der underafkølet
har sat sig i det slørede beskidte
ansigt.
- Spejder GD ligefrem til venstre,
hvisker han. På et splitsekund ligger
hele gruppen og trykker sig i mudderet.
Pegefingrene dirrer nervøst - klar til at
tage det bløde aftræk på geværerne. En
signalpistol fyres af på den anden side af
hovedvejen. Magnesiumladningen brænder
lystigt på himlen.
Et øjeblik efter kan de høre byger fra
et let maskingevær. Gruppeføreren beroliger
svendene. - Det er ikke os, siger han
med dæmpet stemme. Han ved, hvad han
taler om. Overkonstabel Mikael Arnov har
fire udsendelser bag sig i det tidligere
Jugoslavien og i Irak. Han har ikke de obligatoriske
vinkler på skuldrene, men han
er en erfaren feltrotte. Han har de unge
konstabelelevers respekt.
Gruppefører giver tegn til, at soldaterne
kan fortsætte. Muskler spændes, og med
lette suk og anstrengte blikke kommer
gruppen på benene igen. De er klar til at
fortsætte.
Nye konstabelelever
Scenariet er den berygtede Rex-tur, som
soldaterne har talt om i ugevis. På øvelsen
skal de bevise, at de er værdige til at bære
Hendes Majestæt Dronningens navnetræk
på skuldrene.
- Det er noget, vi ser frem til. At komme
hjem efter en hård femdages patruljetur.
Det bliver en stor sejr for mange af
os at komme igennem Rex-turen, fortæller
Martin Hansen alias menig Odder i beredskabsområdet
tidligere på dagen.
Her får de lidt mad og et velfortjent hvil
før nattens opgaver. Det giver også plads
til at snakke lidt. Det er tydeligt at mærke,
at konstabeleleverne føler sig specielle.
Der er ingen hånlige bemærkninger om
de værnepligtige soldater på basisuddannelsen.
Men eleverne kæmper sig igennem
strabadserne, fordi de vil lære håndværket
og blive professionelle soldater.
- En af mine venner skulle ind som
soldat. Jeg synes, det lød spændende.
Konstabeluddannelsen startede før Hærens
basisuddannelse, derfor valgte jeg at blive
elev. Jeg havde også hørt, at det var hår-
Fortsættes næste side
Forsvaret nr. 1 - marts 2007
5