kirker - Aalborg Kommune

landskabet og (lands-) bymiljøet ikke er tilsidesat, bør ses meget restriktivt
inden for kirkens nærzone. Afstanden til kirken kan have afgørende
betydning for, om et givent element/anlæg opleves som en
visuel forringelse af kirkens betydning i landskabet. Uden for kirkens
nærzone, men inden for dens fjernbeskyttelseszone, bør hensynet
til kirken vurderes i forhold til, om den ønskede aktivitet har en negativ
visuel (fjern)påvirkning af kirkernes fremtræden i landskabet.
Det gælder f.eks. ved vurderingen af større og høje anlæg/elementer
som siloer, vindmøller, master og skovrejsning. Inden for nærzonen
bør vurderingen desuden omfatte aktiviteter som bl.a. almindeligt
byggeri, skiltning, vejbelysning, anden anvendelse af omkringliggende
arealer mv.
De gamle aftaleplaners tilblivelse
I perioden 98 -8 blev der (af amtet/konsulent) udarbejdet 49 aftaleplaner
om sikring af et bredt udsnit af nordjyske kirkers omgivelser.
Aftalerne blev indgået mellem og udført i samarbejde med de
berørte menighedsråd, provstiudvalg, stiftsøvrighed, fredningsnævn,
kommunalbestyrelse/byråd og amtets udvalg for Teknik og Miljø. Kriterierne
for valget af kirker var bl.a., at der skulle være kirker fra alle
kommuner samt at kirkerne var placeret i forskellige landskabstyper.
Desuden skulle kirkernes forskellige udformning afspejle et bredt udsnit
af kirker fra forskellige tidsperioder. Der er således repræsenteret
kirker i markante landskaber, f.eks. Tise og Vennebjerg kirker, stationsbykirker
som Støvring Kirke og mere diskret placerede bykirker
som Stenum og Lendum kirker. Kirkerne betragtes i denne sammenhæng
som ligeværdige, og de er udvalgt for at repræsentere bredden
inden for de nordjyske kirker. De indgåede aftaleplaner er frivillige
høringsaftaler. Dette betyder i praksis, at den kompetente myndighed,
der f.eks. ønsker at godkende et projekt inden for det afgrænsede
interesseområde omkring en aftalekirke, skal høre de øvrige
parter, inden der kan gives tilladelse – også selvom der ikke er nogen
lovbestemt udtaleret.
I forbindelse med regionplanrevisionen i 00 blev aftaleplanerne optaget
og sikret i regionplanen ved en konkret udpegning af kirkebeskyttelseszoner.
De gamle aftalekirkers fjernområder blev ved optagelsen
i regionplanen justeret og i mange tilfælde forstørret. Det kan
begrundes i, at de dominerende elementer i landskabet, f.eks. vindmøller,
siden 1980’erne er blevet flere og større. De oprindelige 49
kirkeaftaler er i regionplanen blevet suppleret med yderligere 6 kirker
i 00 og siden i 005 med yderligere 5 kirker, der i regionplanen ligeledes
har fået udpeget fjernbeskyttelseszoner.
Aftaleplanernes effekt
Aftalerne har nu været gældende i over 0 år, hvilket giver anledning
til at evaluere på effekten af dem og opsamle erfaringerne.
Generelt kan det konstateres, at aftaleplanerne har været en fordel
for sikring af kirkernes omgivelser og et vigtigt redskab i planlægningen.
Aftalerne er i mange tilfælde blevet brugt, men med tiden er
de gledet lidt i baggrunden. Det er muligvis en følge af, at der kommer
nye personer til i de forskellige forvaltningsorganer, som ikke har
kendskab til aftalerne. En anden grund kan være, at aftaleplanerne
ikke ligger i en form, der let lader sig kombinere med moderne digitale
registrerings- og analyseredskaber.
Aftaleplanerne er som udgangspunkt vejledende og er ikke udformet
som facitlister. Dette har vist sig at være en stor fordel, idet de har
fungeret som en ramme, hvorunder enkeltsager har kunnet vurde-
83