kirker - Aalborg Kommune

84
res og drøftes. Dette har bevirket planernes vedvarende aktualitet.
Bygge- og anlægsaktiviteten er imidlertid både i byen og i det åbne
land blevet væsentligt intensiveret i de sidste 0 år, og de nye store
anlæg er blevet langt mere påtrængende. På den baggrund er aftaleplanerne
ikke længere lige aktuelle på alle punkter. F.eks. er aftaleplanernes
nærområder meget små, og de kan ikke tilstrækkeligt sikre
hensynet til kirkerne, når de påvirkes af store anlæg. Derfor er regionplanens
fjernbeskyttelseszoner vigtige som et supplement til de
gamle aftaler.
På tidspunktet, hvor aftalerne blev indgået, var det hensigten, at indholdet
i de indgåede aftaler på sigt skulle indarbejdes eller afløses af
lokalplaner. Aftaleplanerne har i nogle tilfælde dannet grundlag for
helhedsplaner eller udarbejdelse af kommune- eller lokalplaner. Aftaleplanerne
har dog været anvendt meget forskelligt. I begyndelsen
blev de anvendt mere indgående, men med tiden er der fra kommune
til kommune udviklet sig forskellige praksis. Der har dog været høringer
og sager af større eller mindre betydning ved langt de fleste kirker
med aftaleplaner. Ved enkelte kirker har aftalerne ikke været i brug.
Effekten af aftalerne har ofte været, at planlægningsmæssige forhold
er blevet grundigere bearbejdet. Aftaleplanerne har således spillet
en vigtig rolle i forbindelse med at undgå opførelse af anlæg med
en (vurderet) negativ visuel påvirkning af de pågældende kirker og
deres betydning i omgivelserne. Der er kun få eksempler på, at aftalerne
har bevirket, at der er sket forbedringer af situationen fra før
aftalerne blev indgået. Aftalerne udgør sammen med regionplanen,
kommune- og lokalplanerne, fredninger og generelle beskyttelsesbestemmelser
et godt grundlag for beskyttelse og sikring af kirkernes
nære omgivelser.
Lovgrundlag
Kirkerne i det åbne land og deres nære omgivelser er som udgangspunkt
beskyttet af naturbeskyttelseslovens byggelinie (300 meters
zone) og regionplanens retningslinier. Dertil kommer de aftaleplaner,
som visse kirker er omfattet af. Andre lovbestemte redskaber og
regler kan imidlertid også direkte eller indirekte være medvirkende
til at sikre kirkerne og deres omgivelser.
I det følgende beskrives lovgivningsmæssige muligheder for at sikre
de kirkenære omgivelser, der kan suppleres med frivillige aftaler som
f.eks. aftaleplanerne fra 980’erne. Der er taget udgangspunkt i retsvirkninger
for de kirkelige myndigheder, kommunalbestyrelser, amtsråd
og fredningsnævn.
Kirkers vedligeholdelse og de kirkelige myndigheder
Det er menighedsrådet, der har ansvaret for vedligeholdelsen og det
daglige tilsyn af kirkebygninger og kirkegårde (bekendtgørelse af lov
om folkekirkens kirker og kirkegårde – LBK nr. 454, 99 ). Kirkeministeren
kan bestemme, at særlige bevaringsværdige kirker henlægges
et særligt tilsyn, der ud over kirken som bygningsmindesmærke også
omfatter de kirkenære omgivelser. Tilsynet vurderes ud fra arkitektoniske
og arkæologiske interesser.
I alle typer sager, der vedrører de kirkenære omgivelser, har menighedsrådet
mulighed for at komme med indsigelser til den aktuelle forvaltningsmyndighed
i verserende sager. I afgjorte sager kan menighedsrådet
indgive klage til Naturklagenævnet. Der ud over har menighedsrådet
ikke indflydelse på sikring af de kirkenære omgivelser.