Fremtidens velfærd – vores valg - Finansministeriet

Det er op til arbejdsmarkedets parter, om dette værktøj - sammen med de andre lovgivningsmæssige
integrationsværktøjer - skal danne grundlag for en mærkbart forbedret
integration af indvandrere og efterkommere i de kommende år. Hvis ikke, kan det blive
nødvendigt at forpligte virksomhederne til at ansætte flere indvandrere.
Alternativet til en større rummelighed baseret på frivillige aftaler på arbejdsmarkedet er -
via lov - at placere en større del af det økonomiske ansvar hos både lønmodtagere og
arbejdsgivere.
Forslag 20: Hvis arbejdsmarkedets parter ikke i de kommende år gør en tilstrækkelig
indsats for sikre en bedre integration af indvandrere, skal der skabes en ordning,
der forpligter virksomheder til samlet at tage ansvar for at ansætte personer
med svage danskkundskaber.
Det kan f.eks. være en ordning, som vi kender den fra den nuværende Arbejdsmarkedets
Elevrefusion. Det vil betyde, at virksomheder skal betale et obligatorisk bidrag til en
ordning, der udbetaler tilskud til de virksomheder, der ansætter en person med svage
danskkundskaber. I praksis betyder det, at den virksomhedsrettede integrationsopgave
bliver finansieret af de arbejdsgivere, der ikke ansætter indvandrere.
Den større rummelighed skal også sikre, at praktik, oplæring og jobtræning kan få indhold,
der mest muligt ligner almindeligt arbejde kombineret med elementer af f.eks. uddannelse
og vejledning. De nuværende krav om at støttede job under ingen omstændigheder
må medføre fortrængning, er ikke tidssvarende. Og det harmonerer ikke med den
store opgave, vi står overfor med at integrere indvandrere og mennesker, der har været
længe væk fra arbejdsmarkedet. Vi må - også via lovgivning - væk fra denne tankegang.
Det er ikke muligt at skaffe tilstrækkelige jobtræningsmuligheder med reelt indhold for
svage grupper uden en accept af, at det også medfører en vis fortrængning af rigtige
arbejdspladser. Men med udsigt til mangel på arbejdskraft bliver det et mindre problem.
Alternativet er, at de svage grupper i stedet bliver fortrængt fra arbejdsmarkedet. Det er
usolidarisk, og det er uøkonomisk.
Du kan læse mere om forslagene under dette indsatsområde i Velfærdskommissionens analyserapport, december
2005, i kapitel 8,9 og 11.
21