Fremtidens velfærd – vores valg - Finansministeriet

Boks 3.1 Østerbye skal betale studiepenge tilbage – Vestergaard slipper
Østerbye og Vestergaard startede på ingeniørstudiet sammen og er begge blevet færdige
efter fem års studier. Østerbye får med det samme tilbudt job i Californien, han
rejser, støder ind i en amerikansk pige, stifter familie og bliver boende i USA. Vestergaard,
derimod, får job i Danmark.
I dag medvirker de penge, Vestergaard betaler i skat, til at finansiere det danske velfærdssamfund,
mens Østerbye ikke bidrager. Hvis der bliver mange flere som Østerbye
i fremtiden, kommer Vestergaard til at stå over for en større skatteregning.
Med Velfærdskommissionens forslag vil situationen være anderledes.
Både Østerbye og Vestergaard har ved afslutningen af studiet lånt godt 170.000 kr. til at
dække den betaling, der er indført ved danske universiteter. Pengene er dels gået til at
dække brugerbetaling på 60.000 kr. for fire semestre på kandidatdelen, dels til den uddannelsesstøtte,
de har modtaget på den 2-årige kandidatdel på samlet godt 110.000
kr.
Vestergaard kommer aldrig af med en krone for de lån, han har taget. De bliver nemlig
betalt via en nedsættelse af hans skat over 10 år. Han betaler skal som alle andre –
staten finder selv ud af at flytte ca. 17.000 kr. om året til hans lån. Østerbye, som flytter
permanent til USA, skal derimod tilbagebetale både lånet for brugerbetaling og SU til
den danske stat på samme måde, som SU-lån tilbagebetales i dag.
I forhold til indvandring er der især én ting, der kan gøre det danske samfund mere robust:
Når vi står over for mennesker, der ønsker at komme til Danmark, bør vi fremover
fokusere mere på, om de kan forsørge sig selv.
Danmark skal - uden betingelser - tage imod de flygtninge, vi er forpligtet til ifølge de
internationale konventioner. Men for andre end flygtninge bør kvalifikationer og kontakt til
arbejdsmarkedet spille en større rolle for de krav og de muligheder, vi stiller. Velfærdskommissionen
foreslår tre nye instrumenter: Dels et nyt pointsystem, dels en variabel
bankgaranti, og dels en ny integrationseksamen.
Ideen i det nye pointsystem er, at vi i forhold til udlændinge skal tage hensyn til, hvilke
kvalifikationer de har. Det danske samfund vil i de kommende år opleve et stort fald i
arbejdsstyrken. Og der vil blive kamp om den veluddannede arbejdskraft i den skærpede
internationale konkurrence. Derfor er det vigtigt, at virksomheder og offentlige institutioner
får adgang til at ansætte den nødvendige arbejdskraft – danskere eller udlændinge.
Før en udlænding i dag får lov at komme til Danmark skal to ting som regel dokumenteres:
For det første, at han har en kompetence, som mangler i Danmark og – for det andet
– at han er ansat hos en arbejdsgiver her i landet. De regler er for stramme, bureaukratiske
og usmidige. Vi har i Danmark brug for flere kvalificerede mennesker.
27