Fremtidens velfærd – vores valg - Finansministeriet

en tættere integration mellem landene er det sandsynligt, at skattekonkurrencen vil blive
skærpet. Lande kan, via strategiske skattenedsættelser, konkurrere om at tiltrække virksomheder
og investeringer. Selv om den danske selskabsskat ikke hører til blandt de
højeste, kan der være en god økonomi i at flytte et hovedsæde til udlandet. Og virksomheder,
der har afdelinger i flere lande, kan i et vist omfang flytte overskud til de lande,
hvor skatten er mindst.
Forslag 23: Selskabsskatten og skat af kapitalindkomst skal tilpasses den internationale
udvikling. Selskabsskatten skal sænkes fra 28 til 25 pct. Alle former for
afkast af privatpersoners og virksomheders opsparing og investeringer – bortset
fra pensionsopsparing – bør beskattes med 33 pct.
Reduktionen af selskabsskatten finansieres af virksomhederne selv - blandt andet ved
stramninger af særregler.
Ind- og udvandrere
På ét punkt adskiller det danske velfærdssamfund sig fra mange andre: Vi har omfattende
rettigheder, som er uafhængige af, hvor meget – eller hvor lidt – vi betaler i skat.
Ingen spørger til vores betalingsevne i døren til hospitalet. Motivation og evner – ikke
penge – afgør, hvem der får hvilke uddannelser. Og opfylder man betingelserne, har
man ret til kontanthjælp uanset hvor meget, man betalte i skat sidste år. Princippet i den
sociale kontrakt er enkelt: Rettighederne gælder alle.
Den kontrakt har mange styrker, men også svagheder: Den er blandt andet følsom over
for indvandrere og udvandrere, der kan vælge kontrakten til og fra.
Det er f.eks. ganske problematisk, hvis mange af de, der har fået en – gratis – videregående
uddannelse, vælger at bosætte sig i udlandet. Eller hvis pensionister flytter til udlandet
med deres pension. Her er der dog allerede igangsat et arbejde med at ændre
beskatningsaftalerne, så det bliver mindre økonomisk attraktivt at flytte til udlandet med
pensionen.
På samme måde kan indvandring blive et problem, hvis mange af de, der kommer til
landet, ikke kan forsørge sig selv.
Konsekvensen må ikke blive, at vi indskrænker den åbenhed, vi har mod omverdenen.
Vores fremtidige velstand afhænger af åbenheden. Det er kun godt, at mennesker rejser
ind i eller ud af Danmark. Vi anbefaler derimod, at vi justerer kontrakten, så den bliver
mere robust over for både indvandring og udvandring uden at bremse mulighederne for
vandringer.
I forhold til udvandringen drejer justeringen sig netop om dem, der tager en lang videregående
uddannelse. I dag rejser kun få færdiguddannede ud af landet. Og langt de fleste
kommer tilbage efter få år. Men på det længere sigt vil flere uden tvivl blive ude i længere
25