Fremtidens velfærd – vores valg - Finansministeriet

Alle aldersgrupper på arbejdsmarkedet vil opleve højere beskæftigelse: De unge, fordi
flere får en uddannelse og gennemfører uddannelsen hurtigere. De ældre, fordi udfasningen
af efterlønnen og den gradvise stigning i folkepensionsalderen, vil bevirke, at flere
ældre vil være på arbejdsmarkedet i længere tid. Og for alle aldre vil gælde, at den markante
lempelse af skatten på arbejde, det højere uddannelsesniveau og den bedre og
mere intensive indsats for at bringe mennesker uden for arbejdsmarkedet i arbejde vil
øge beskæftigelsen.
2.600
2.500
2.400
2.300
2.200
Figur 6.1 Beskæftigelse med og uden Velfærdskommissionens forslag
1.000 pers.
2.700
Med velfærdskommissionens forslag
Uden forslag
1.000 pers.
2.700
2.600
2.500
2.400
2.300
2.200
2.100
2.100
2003 2007 2011 2015 2019 2023 2027 2031 2035 2040
Den højere beskæftigelse vil sikre, at velfærdssamfundet får et solidt finansieringsfundament.
Den underliggende tendens til systematiske underskud vil forsvinde, og der er
skabt grundlag for balance på de offentlige budgetter i fremtiden. Velfærdssamfundets
finansieringsgrundlag bliver robust.
Der vil være overskud på de offentlige budgetter, indtil den offentlige gæld er bragt ud af
verden. Derefter vil det offentlige budget - i store træk - balancere hvert år. Der er ingen
grund til at opbygge en større formue i den offentlige sektor.
Beregningerne tager udgangspunkt i, at velfærdssamfundets tilbud på alle øvrige områder,
end der hvor Velfærdskommissionen stiller forslag, er som i dag. Det betyder blandt
andet, at alle har adgang til stort set samme offentlige serviceydelser som i dag, og at
modtagere af overførselsindkomster får del i velstandsstigningen på lige fod med andre.
Derudover er det forudsat, at vi arbejder det samme antal timer hen over året, at befolkningens
uddannelsesniveau vil vokse, og at personer med længere uddannelser trækker
sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet end f.eks. ufaglærte.
Men der er ikke taget højde for, at fremtidige generationer kan ønske sig en anden indretning
af velfærdssamfundet. Der er god grund til at tro, at fremtidige generationer - i takt
med at de bliver mere velstående - vil ønske eksempelvis nye og bedre typer velfærds-
43