fg musikfestival 2013 - Fredericia Gymnasium

More documents

Recommendations

Info

DET KATOLSKE ITALIEN MOD DET VANTRO DANMARK KULTURMØDER 18 19 Uddrag af essay om udvekslingen med et romersk gymnasium Hvad er kultur? Måske kan det betragtes som en gryderet af mange forskelige ting. Først tager man modersmålet, som brunes godt i en gryde cirka 4-5 minutter, med en knivspids accent. Derefter tager man modersmålet op af gryden, og i stedet svitser man 100g tradition, som fx danskernes Dannebrog, som flagrer så smukt højt under skyen til hver en festlig eller sørgmodig lejlighed. Så tilsættes der 200g religion eller jantelov alt efter hvilken nationalitet, der er tale om, og 4 dl historie, som påvirker smagens helhed. Det brunede modersmål tilsættes nu de øvrige ingredienser, og så skal det simre i et godt stykke tid, indtil sovsen er helt jævn. Til sidst krydrer man gryderetten med lidt temperament. Igen skal det tilpasses den pågældende nationalitet, som fx sydens chili eller danskernes persille. Men en sådan gryderet er ikke let at lave, hvis man ikke kender ingredienserne. Kultur er altså ikke så enkel som ordet i sig selv, og kulturforståelse er endnu sværere at definere. Nu har jeg tilbragt den sidste uge i en italiensk familie og har prøvet at leve, så vidt muligt, som dem. Jeg forstår ikke deres kultur fuldstændigt endnu, men jeg synes, at jeg i denne korte periode har lært utrolig meget om den. Når jeg tænker tilbage på dagene op til denne rejse, var jeg fuld af nervøsitet, for hvordan skulle jeg kunne vise dem respekt – uden at kende deres kultur? Umiddelbart virker de egentlig ikke så meget anderledes, og forskellene kunne nemt fremstå meget tydeligere end som så. Men ud fra, hvad jeg så, følte og fornemmede på denne rejse, stod det at være ung i Italien og at være ung i Danmark i stærk kontrast. Som sort mod hvidt. Når jeg tænker ung i Danmark i 2013, ser jeg med det samme alkohol i lange baner: cider, vodka, rom, øl, Gajolshots, tequila, og hvad der ellers måtte høre til en råstegt bytur. Jeg hører den høje musik, som blæser ud fra de gigantiske højtalere på diskotekerne og kan næsten mærke bassens rytme i blodet, som om den styrer hvert et hjerteslag. Jeg tænker på friheden og på det afslappede, venskabelige forhold, som man har til hver en autoritet i sit liv, forældre så vel som lærere eller chefer. Jeg tænker på ligestilling mellem mænd og kvinder og er mere end tilfreds med, at jeg er opvokset i et hjem, hvor rødstrømpeindstillingen har præget min opdragelse. Jeg kan ikke lade være med at smile lidt, når jeg tænker på at være ung i Danmark. Men denne frihed skyldes nok også, at Danmark ifølge mange andre, religiøse lande er et vantro land. Så ved nærmere eftertanke er det måske os, der er meget anderledes, og ikke Italienerne, som jeg ellers mente først. Det er et katolsk land, et land, der virkelig tror. Ligesom så mange andre lande. Et land, hvor selv de unge prøver at nå i kirke hver søndag. Et land, hvor manden stadig er overhovedet i familien. Et land, hvor det ikke drejer sig om, hvem der kan drikke flest shots eller øl hver weekend. Men et land, hvor familien selv i teenageårene ofte sættes som første prioritet. Dette finder jeg utroligt mærkværdigt, for hvis der er nogen, der kan drive en til vanvid, er det da ens familie, specielt i de år! Sådan må italienerne da også have det, eller hvad? Specielt når man tænker på, hvordan ens humør er i de år – så let påvirkeligt, og når jeg tænker på de italienere, jeg har mødt i mit liv, har deres følelsesregister da også altid været meget svingende. Ja, et sydlandsk temperament, som kan gå fra jubel til gråd på et fingerknips. Og store ord, som bliver smidt omkring, som ’jeg elsker dig’, til folk man ikke engang rigtig kender. Men den store kærlighed, som de også hurtigt giver udtryk for gør, at man altid føler sig velkommen. Dette kunne vi danskere godt lære lidt af! Men måske er det også disse humørsvingninger, som gør, at romerske gymnasieelever er så bange for at færdes alene på gaden i Rom både dag og nat. Specielt som pige! Under vores udveksling blev jeg altid hentet efter hvert et arrangement, og der var altid nogen over en. Friheden var altså langt fra den samme, som vi har herhjemme i kære lille Danmark. Jeg kunne tydeligt mærke min rødstrømpeopdragelse, da jeg mødte flere romerske piger, der ikke måtte gå nogen steder uden deres kæreste. Men kultur er svær at forstå! Der er mange opskrifter, og endnu flere ingredienser. Og om jeg nogen sinde lærer at forstå den italienske kultur, er svært at svare på. Julie Maagaard, 2.f (skrevet umiddelbart efter, at klassen kom hjem fra Rom)
20 Samtlige kamerasæt har været i gang i døgndrift, dolly og lamper er røget ind og ud af mediefag og redigeringen har været rødglødende. Årets produktioner er overstået, årets FG Filmfestival afholdt, og eksamenerne er i hus. Det har været et godt år, som sædvanlig med fuld fart på. Middelniveauet for vores produktioner er blevet rykket opad, og det ser ikke ud til, at toppen er nået endnu, så næste skoleår bliver et, hvor vi endnu engang stræber mod stjernerne. Med de nye lokaler i den nye fløj ser det heller ikke ud til, at vi er færdige med at skabe FGs filmmiljø, langtfra faktisk, og der er fortsat højt til loftet. At skabe et filmmiljø på Fredericia Gymnasium i en tid, hvor dansk film og tv-produktion for alvor soler sig i verdens opmærksomhed, er vel i bund og grund ikke så svært. Film er noget, alle har en mening om, noget de fleste elsker. Selv i en gammel in- AT SKABE ET FILMMILJØ 21 dustriby som Fredericia findes der et småt, men blomstrende filmmiljø med mange små forgreninger og masser af entusiasme. Det var oprindeligt mit mål, at gymnasiet skulle blive en del af det miljø, og det er så småt ved at ske. Filmprojekter i, og samarbejder ud af skolen har ladet mig se glimt af det filmmiljø, Fredericia gemmer på. For en udefrakommende som mig er det en herlig opdagelse, for jeg troede ikke, det var der, men selvfølgelig er det det, og som byens gymnasium må det være vores opgave at bidrage til det. Ikke kun gennem vores elever, men også gennem flere samarbejder ud af skolen. Dansk film anno 2013 har det rigtig godt. Danske filmfolk gør sig bemærket, ikke blot med danske produktioner, men også som filmhåndværkere i Hollywood og resten af verdens filmmetropoler. Kan vi fra FG være med til at træne den næste generation, så har vi gjort vores del til, at det danske filmeventyr kan fortsætte. Det bliver spændende at se, om det kan gøre en forskel, at mange af fremtidens film og TV-folk har haft mediefag i gymnasiet (nogle måske endda på FG). Filmproduktion handler i høj grad om at improvisere, at tilpasse sig til uventede situationer. Innovation har været fast bagage i filmens verden, lige siden brødrene Lumiére, Edison og alle de andre pionerer tog filmens første spæde skridt. Problemerne, om de er tekniske, sociale eller logistiske, hober sig op helt uden undtagelser, hvad enten produktionen er professionel eller på gymnasieniveau. Den gode produktion kommer ikke blot fra de produktionsgrupper, der er dygtige til at formidle filmsproget. Det handler i lige så høj grad om at have gå-på-modet til at forcere problemerne, fantasien til at løse dem godt og disciplinen til lige at tage de ekstra optagelser, inden man stopper, selvom det blæser, regner og ens hovedrolle har influenza. Den succes, årets produktioner får afhænger derfor til dels af, hvor gode vi lærere har været til at formidle vores budskab, og til dels af, hvor entusiastiske eleverne har været i deres arbejde. Vi har fodret dem med filmsprog, regler og tricks. Vi har vist dem, hvornår de skal stramme grebet om deres produktion, og hvornår den skal have lov til at leve sit eget liv; hvornår reglerne skal følges, og hvornår de skal kastes overbord. Efter det kan vi kun vente på resultatet, på årets høst. Skoleårets afslutning er netop derfor altid en spændende periode for en medielærer, for det føles oprigtigt som en høst. Frugten af årets anstrengelser, ikke kun for eleverne, men i lige så høj grad for læreren. Har al vores ageren båret frugt, er vores budskab blevet hørt, har vi tændt de unge menneskers entusiasme? Har de følt sig inspireret, har de brugt den tid, der skulle til? Høsten har været god i år! Søren Rasmussen
Page 1 and 2: FREDERICIA GYMNASIUM Nørrebrogade
Page 3 and 4: 4 Leder ...........................
Page 5 and 6: 8 fra diverse foredragsholdere, hov
Page 7 and 8: 12 13 Dejligt solskin. Glade mennes
Page 9: 16 Mange danske gymnasieelever var
Page 13 and 14: 24 Frikvartererne var mange og kort
Page 15 and 16: 28 MUSIKKEN SPILLER PÅ FREDERICIA
Page 17 and 18: 32 Studieturen for 2.i gik til New
Page 19 and 20: 36 Language. A simple word, but yet
Page 21 and 22: 40 For et par år siden besøgte je

fg musikfestival 2013 - Fredericia Gymnasium

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?