26.07.2013 Views

fg musikfestival 2013 - Fredericia Gymnasium

fg musikfestival 2013 - Fredericia Gymnasium

fg musikfestival 2013 - Fredericia Gymnasium

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

32

Studieturen for 2.i gik til New York midt

i præsidentvalgkampen i oktober.

For at komme tæt på en valgkamp

på amerikansk havde vi fået kontakt

til Students for Obama på New York

University, der ligger på det sydlige

Manhattan. Vi havde først et møde

med Brittany Frye, der er præsident

for NYU College Democrats, og fik

hendes syn på den politiske situation.

Derefter mødtes vi med en gruppe

studerende, der arbejdede for Obamas

kampagne bl.a. ved at tage ud

for at stemme dørklokker, og det vi

kunne følge var phone banking. Det

vil sige, at man systematisk ringer til

vælgere for at anbefale en stemme

på Obama. Her blev vi delt op i mindre

grupper, så eleverne kunne stille

spørgsmål og diskutere politik og

andre emner med de amerikanske

studerende. Vi mødte de studerende

på 7. etage i Kimmel Center, og det

var en helt speciel oplevelse at sidde

og tale om amerikanske samfundsforhold

med udsigt til triumfbuen på

Washington Square og Empire State

Building længere ude i horisonten.

Et af de emner, snakken gik på, var

amerikanernes forhold til våben og

våbenlovgivningen. Det kan være

svært for os danskere at forstå amerikanernes

stærke forhold til forfatningen

og dens frihedsbegreber. Her

gælder det the Second Amendment

fra 1791 ’that protects the right to

keep and bear arms’. Vi har nu set,

at selv efter drabet på 20 skolebørn

på Sandy Hook er det ikke lykkedes

for Obama at komme igennem med

stramninger i våbenlovgivningen.

Adgangen til våben var også et af de

mange emner, der kom op i spørgsmålene

til Officer Ray, da vi besøgte

politistationen 42. Precinct i Bronx.

Ifølge Ray er Bronx et af de hårdeste

kvarterer i NY, og selv om staten New

York har en af de strengeste våbenlo-

2.I I NEW YORK

ve, skal politiet være parat til at indgå

i skudepisoder. De store forskelle i det

amerikanske samfund, som vi kunne

se i statistikkerne før turen, blev markant

tydeliggjort med en formiddag

i et gråt Bronx. Her bar gaderne og

befolkningen klart præg af et lavt materielt

niveau fx dårlig boligstandard,

i huse overmalet med grafitti.

Efter det besøg kunne vi efter en halv

times kørsel med subway’en stå i et

solbeskinnet Financial District på sydspidsen

af Manhatten. Her fik man et

meget fysisk udtryk for modsætningerne

i det amerikanske samfund.

De mange nye bygninger er præget

af glas og stål, blandt andet er et nyt

Freedom Tower godt på vej op. Bevidstheden

om den trussel, som den

internationale terrorisme udgør, stod

klart efter besøget på 9/11 Memorial,

der er under opbygning, hvor de to

tårne stod.

For enden af Wall Street lige uden for

Trinity Church fik vi lejlighed til at tale

med repræsentanter for Occupy Wall

Street-bevægelsen. Bevægelsen er

startet i protest mod den store ulighed

i indkomster og formue i USA samt de

byrder, som finanskrisen har påført

store dele af befolkningen. Aktivisterne

var under tæt politiovervågning og

blev hver dag bogstaveligt talt spulet

væk fra fortovet, så de måtte flytte til

andre steder. Men de var meget engagerede

og åbne for samtale, så alle

kunne få deres forklaring på udviklingen.

Andre perspektiver på det amerikanske

samfund fik vi den søndag

morgen, hvor vi oppe i Harlem var

til gudstjeneste i Abyssinian Baptist

Church. Det var en oplevelse med

gospelsang af det store kor og en imponerende

retorisk præstation af Rev.

O. Butts III, der med humor, alvor og

varme talte om både menneskelige

relationer og berørte valgkampen. Vi

fik et indtryk af religionens betydning

for amerikanere. Nanna konkluderede

på vores blog: ”Alt i alt var det den

mest fantastiske og levende gudstjeneste,

som på ingen måde kan sammenlignes

med det, vi har hjemme.

En fantastisk speciel oplevelse.”

Emneområdet international politik fik

vi inddraget dels gennem et møde

med Kirsten Rorhman på Den danske

FN Mission og et besøg i FN’s hovedkvarter

i den kendte bygning ud mod

Hudson floden.

Udover det faglige program benyttede

vi naturligvis også lejligheden til at

opleve byens helt specielle atmosfære

på Times Square, i Central Park, i

Chelsea kvarteret, hvor vi boede, og

mange andre steder. Eleverne var

rigtig dygtige til at komme omkring i

byen og gjorde også enkelte indkøb

for at støtte den amerikanske økonomi.

Ole Nedergaard

33

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!