fg musikfestival 2013 - Fredericia Gymnasium

22
Man har i løbet af gymnasiet syv ATforløb
(AT står for Almen Studieforberedelse),
som til sidst munder ud i en
eksamen. Denne er den eneste eksamen
udover SRP (Studieretningsprojektet),
som man er sikker på at skulle
op i. I disse forløb bliver man gradvist
forberedt på selv at kunne fremstille
en problemformulering, der opfylder
alle taksonomiske niveauer. Derudover
skal man bevise, at man kan anvende
de forskellige fakulteters metoder.
I år blev det overordnede emne
for AT-eksamen ”Kampen for det gode
liv” – vi skulle behandle emnet i to af
vores fag, hvor det ene skulle være på
mindst B-niveau.
I mit SRP skrev jeg om sæbebobler
og deres dannelse, hvor jeg fandt ud
af, at sæbeboblers dannelse nogle
gange bruges til arkitektur og design.
Jeg synes, dette var et interessant
perspektiv, og besluttede, at jeg ville
gå mere i dybden med lige nøjagtig
dette aspekt til min AT-eksamen.
Da sæbebobler går efter minimalfladefænomenet,
vil konstruktioner
KAMPEN OM DET GODE LIV
SÆBEBOBLEARKITEKTUR
lavet ud fra deres form
minimere materialeforbruget.
Ser man f.eks. på OLs
svømmestadion ’The Water
Cube’ i Beijing og den
nye triumfbue ’La Grande
Arche’ i Paris, har man to
bygninger konstrueret ud
fra sæbebobleteorien. ’The
Water Cube’ er konstrueret
ud fra sæbeboblens form,
ved at dens mure er dannet
af 4000 bobler. ’La
Grande Arche’ derimod er
dannet ud fra det minimalfladefænomen,
sæbefilm går efter.
Jeg har herfra lagt vægt på bæredygtighed
i min synopsis, hvilket jeg
mener, kan være en del af kampen for
det gode liv.
Med fagene fysik og design har jeg i
min synopsis forklaret sæbebobleteorien,
redegjort for, hvad der kendetegner
bæredygtighed, samt redegjort
for, hvilke metoder der ligger bag
både det fysiske og designet. Når vi
i læseferien skal til selve AT-eksamen,
skal vi forsvare vores synopsis, hvilket
indebærer at få uddybet både vores
teorier, metoder og analyser.
I tidligere AT-forløb virkede det noget
uoverskueligt og svært at forholde sig
til emnerne. Når man når AT-eksamen
i 3.g, kan man selv vælge fag og hvilken
vinkel, man vil have på det givne
emne, hvilket giver lysten til at gå i
dybden og få belyst sagen fra flere
sider.
Stine Kongstad Andersen, 3.b
E-FLØJEN 23
E-fløjen er noget særligt!
Det er ikke kun, fordi jeg har tilbragt en
menneskealder i E-fløjen, at jeg kan finde
på at fremsætte en sådan påstand.
Det ses straks, når man går ned ad gangen.
Man møder eksotiske planter, fisk
i akvarier, døde fugle, og kan se ind på
mange underlige apparater og laboratorier,
der får tankerne drejet i retning af
lørdag aftens krimi i fjernsynet.
Fællesarealerne er store og lyse, og der
er store åbne vinduespartier ind til klasselokalerne,
hvor man kan se de unge
mennesker travlt optaget af at notere på
deres medbragte iPad eller diskutere
dagens tekst.
I fællesarealerne laves eksperimenter,
og midt i det hele er man ved at falde
over det nyeste kunstværk.
Sådan har det ikke altid været! Hvis en
gæst for 35 år siden gik ned gennem fløjen,
så den umiddelbart ud som alle de
andre fløje, indtil man åbnede dørene.
Vovede man sig ned i bunden og åbnede
den nederste dør til E7, ville man se
ind i et auditorium med plads til 24 elever.
Foran hver elev var der lige plads til
et hæfte eller en bog og en regnestok.
Absolut ingen plads til hverken lommeregner
eller computer. Den personlige
computer var slet ikke opfundet, og en
simpel lommeregner kostede mere end
dagens iPad.
Stak man hovedet ind i E4, ville man opdage,
at det var tomt!
Fysik er nemlig et eksperimentelt fag,
og skemaet var lagt sådan, at man altid
havde adgang til et laboratorium, og E4
var et laboratorium med alt det eksperimentelle
udstyr, så hvis der var elever i
E7, var der ingen i E4.
Det var tider dengang – tænk, højst 24
elever og altid adgang til et laboratorium!
Men tiderne ændrede sig – elev nr 25
fik en stol, året efter fik nr 25 og 26 et
bord, så blev der pludselig 28 elever, de
sidste fire fik et fælles bord, og det gik,
selv om de to sidste sad med ryggen
til tavlen!
Noget måtte gøres, der var to muligheder:
Tilbage til 24 elever eller ombygning.
Det blev ombygning.
Nye fleksible lokaler blev indrettet, så de
kunne bruges til såvel traditionel undervisning,
laboratorieforsøg og gruppearbejde.
Fællesarealerne blev indrettet, så
de kunne inddrages, og med tiden blev
der også plads til computere – stationære
computere, som eleverne kunne
bruge til at regne og skrive på. Informationssøgning
foregik lokalt – ingen adgang
til internet eller Google – det ord
var slet ikke opfundet.
Det tomme laboratorium forsvandt, nu
skulle vi pludselig til at samarbejde om
lokalerne og aftale, hvem der var hvor!
Hvis vores tænkte gæst i fløjen var kommet
til at åbne døren til E6 i stedet for
E7, ville han se ind i fysiklærernes hule
– præparatoriet. Tanken var, at lærerne
her skulle forberede forsøg. Det blev
lokalet også brugt til, men fysiklærere
har under deres uddannelse haft deres
gang på universitetslaboratorier, og noget
af kulturen herfra blev bragt med ind
i E6.
Der blev indkøbt en kaffemaskine, og i
hvert frikvarter mødtes vi, drak kaffe og
røg en Prince – der kunne blive temmelig
tykt, til gene for dem, der ikke røg.