Studenterhåndbog 7. udgave - Aarhus Universitetshospital
Studenterhåndbog 7. udgave - Aarhus Universitetshospital
Studenterhåndbog 7. udgave - Aarhus Universitetshospital
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL<br />
Nørrebrogade<br />
Forkundskaber<br />
Det klinisk biokemiske speciale bygger på<br />
1. dels faget biokemi kombineret med fysiologi<br />
og forståelse for kliniske problemstillinger.<br />
Den studerende skal derfor have<br />
bestået 1. dels fagene og gennem det<br />
foreløbige studie på 2. del have opnået en<br />
vis indsigt i kliniske problemstillinger.<br />
Formål med faget<br />
Klinisk biokemi er et speciale, der anvendes<br />
dagligt af langt de fleste læger, der er<br />
involveret i diagnose, forebyggelse og/eller<br />
behandling af sygdom. Undervisningen<br />
skal - inden for den begrænsede tidsramme<br />
der er afsat hertil - give den medicinske<br />
studerende indsigt i:<br />
Hvad er en klinisk biokemisk analyse?<br />
Hvilke overvejelser skal man gøre sig før<br />
rekvisition og med henblik på tolkning af<br />
analysesvar?<br />
Forskningsprocessen både i forbindelse<br />
med klinisk biokemi og i forbindelse med<br />
anvendelse af klinisk biokemi i andre projekter.<br />
Færdigheder og viden, som ønskes tilegnet<br />
gennem faget:<br />
Kurset, der er tilpasset forhold på de enkelte<br />
afdelinger, omfatter følgende emner:<br />
Praktisk indlæring af:<br />
• Blodprøvetagning: Veneblod og kapillærblod<br />
udtages på hinanden. Veneblod på<br />
patienter.<br />
• Fremstilling af udstrygningspræpaparat.<br />
• Udførelse af simple analyser (stixs, bedside-analyseudstyr).<br />
• Håndtering af en konkret klinisk biokemisk<br />
problemstilling gennem løsning af<br />
en ugeopgave, der indebærer læsning af<br />
originallitteratur og selvstændig fremlæggelse.<br />
Teoretisk gennemgang af almen klinisk<br />
biokemi, i et vist omfang suppleret med<br />
opgaver:<br />
Variation i analysesvar: Præcision og akkuratesse.<br />
Præanalytiske, analytiske (intern<br />
og ekstern kontrol) og postanalytiske<br />
forhold.<br />
Referenceintervaller og beslutningsgrænser:<br />
Hvad er et referenceinterval, hvordan<br />
bliver det etableret, og hvordan kan det<br />
bruges.<br />
Forskellig brug af analyser: Screening,<br />
diagnose og behandling og særlige krav til<br />
analyserne afhængigt af brug.<br />
Tolkning af analysesvar: Nosografisk specificitet<br />
og sensitivitet. Informationsværdi<br />
af analysesvar som funktion af prævalens.<br />
Krav til nye analyser og udvikling af nye<br />
analyser: Fra forskning til rutine. Evaluering<br />
af analysekvalitet, anvendelse af<br />
analyse, erstatning af andre analyser.<br />
Økonomi.<br />
Hvad gør man, når et analysesvar ikke<br />
umiddelbart giver mening: Brug af ekspertviden,<br />
lærebøger, videnskabelige artikler,<br />
forskning.<br />
Teoretisk gennemgang af udvalgte områder<br />
udvalgt med henblik på indlæring af<br />
de hyppigst anvendte analyser - analyser,<br />
der erfaringsmæssigt giver problemer og<br />
nye områder (ikke alle områder dækkes<br />
alle steder). Anæmi, diabetes, lever, nyresygdomme,<br />
AML, koagulationssygdomme,<br />
cancersygdomme. For de enkelte sygdomme<br />
gennemgås sammenhæng mel-<br />
115
Change language