005 Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i Gentofte Brogårdsvej 61 ...

More documents

Recommendations

Info

026 : Forældre med Waldorfskole-baggrund fortæller Af Angela Silke Petersen, 42 år, forælder i 3. og 6. klasse Uddannelse: cand.polit., korrespondent (engelsk og fransk) Nuværende beskæftigelse: Administrationschef på Danmarks Rumcenter Waldorfskoleelev i tretten år Jeg har gået i Freie Waldorfschule am Kräherwald i Stuttgart i 13 år. Det 13. år blev brugt til at gennemføre min Abitur, den tyske pendant til den danske studentereksamen. I de tyske Waldorfskoler afslutter man skolegangen med de statslige afgangseksamener. Studentereksamen tages som overbygning - derfor det 13. år. Til gengæld arbejder man ikke på noget afslutningsprojekt og får derfor heller ikke noget afsluttende vidnesbyrd. Festsal til tusind tilskuere – og egen svømmehal Kräherwaldskolen er skønt beliggende, højt over Stuttgart, omgivet af smukke skovklædte bakker, som præger Stuttgart. Skolen blev grundlagt i 1948, hvor den startede med 236 elever i 6 klasser, som blev undervist af 13 lærer. Hjertet af skolen er en smuk gammel villa, Villa Wolf. I dag har skolen to spor, som fører til 13. klassetrin. I alt er der ca. 850 elever og 85 lærere. Skolen er stor og bygningerne er tip top. Festsalen kan rumme alle elever, lærer og en del gæster (godt 1.000 tilskuere i alt), og for at alle kan se og høre hvad der foregår på scenen, er salen forsynet med to store balkoner. Skolen har rigtig gode værkstedsfaciliteter og et større areal til ”...jeg må sige, at kravene på min skole var noget mere kontante, end de er på Vidar Skolen. For eksempel begyndte vi at terpe grammatik og ordforråd (i alle sprog) i 6. klasse.” at dyrke havekundskab, hvortil der også hører dyr (høns og kaniner). Desuden er der ret nye og fl otte idrætsfaciliteter bl.a. egen svømmehal. Skolen har derudover mange faglokaler, for eksempel fysik- og kemilokaler med tilhørende udstyr. Jeg husker skolen som et hyggeligt sted. I min klasse var vi i perioder op til 36 elever, hvilket gav os et rigt socialt liv med alt det der hører til af venskaber, konkurrence, narrestreger, team-spirit (især når vi ”var på” i forbindelse med skuespil og andre af skoletidens højdepunkter), og så selvfølgelig et enormt sammenhold mod parallelklassen. Farverige lærere Min klasselærer hed Frau Picht. Hun var af den energiske slags, og hendes tilgang til undervisning og dannelse var ret streng - af den gamle skole- hun var ikke ubetinget elsket af sine elever og for den sags skyld heller ikke af mig; vores forhold til hende var mere præget af respekt. Og når jeg i dag forsøger at sætte ord på den lærer, som gennem 8 år har ført os fra eventyrernes drømmeverden med feer og prinser til verdenshistoriens barske facts, fysiske love og kemiske formler, kan jeg ikke andet end at bøje mit hoved i respekt for hendes viden, vid, engagement og kæmpe arbejdsindsats. Hun kunne rumme 36 elever og et enormt pensum. Så selv om Frau Picht ikke var den hjertevarme, omfavnende og umiddelbar elskværdige lærer, har hun – i dag mere end den gang – min dybeste respekt. På vores skole havde vi ellers mange mindeværdige og aldeles enestående lærer. Der var for eksempel vores fysiklærer – Herr Kaßer – som havde et frygtelig temperament, der efter sigende skyldtes, at han under krigen havde fået en granatsplint i hovedet, hvilket bevirkede, at hans humør skiftede fuldkommen uberegneligt og for øvrigt altid til det stærkt misfornøjede. Når jeg nu tænker helt ærligt og uforbeholdent over tingenes sande sammenhæng, så synes jeg at kunne konstatere, at Herr Kaßer for det meste kom i dårligt humør når vi ikke havde lavet vores lektier eller ikke kunne svare på hans spørgsmål… Men det er jo mange år siden – så måske husker jeg forkert? Vi havde også en vaskeægte koleriker. Det var Herr Karutz, han underviste os i matematik. Man kunne tydeligt se på ham, når det byggede op til en omgang vredesudbrud – så farvede Herr Karutz’ hoved sig mørkerødt, nærmest lilla – og så var det ikke sjovt at være genstand for hans vrede. Han var ellers en alle tiders lærer, som fortalte os, at han hver morgen, før han skulle undervise netop vores klasse, kløvede brænde for at forbygge de helt, helt store vredesudbrud, som han vidste lå i vente, da vi var en klasse der var specielt umodtagelig for al matematisk lærdom. Men vi havde selvfølgelig også lærere af en helt anden slags. Her vil jeg gerne nævne en af skolens eurytmilærere, Frau Beck. Hun var så rar, så virkelig rar – og hun var altid klædt i smukke lilla silkekjoler, som fl agrede når hun mere svævende end gående passerede skolegården. Og selv om lærerkollegiet formelt havde en fuldkommen egalitær struktur, herskede der alligevel et uformelt, men helt ubestrideligt hierarki. Den antroposofi ske superelite bestod af de lærere, som selv havde kendt eller med egne ører hørt foredrag af selveste Rudolf Steiner, dernæst rangerede de lærere, der var blevet uddannet af FORÆLDRE MED WALDORFSKOLE-BAGGRUND SKRIVER : 027 lærere som havde modtaget undervisning af Rudolf Steiner selv --- og så fremdeles. Vores elskede Frau Beck hørte til supereliten! Så hun svævede i og over skolen som en mild, vidende og god ånd – både i ordets egentlige og overførte betydning. Jeg kunne blive ved. Er der noget, du godt ville have lært lidt mere om i din skoletid, eller noget, som du senere syntes manglede at have lært? Det er et meget interessant spørgsmål. Jeg synes ikke, at der er noget, jeg har manglet at lære. Til min Abitur (studentereksamen) var jeg oppe i fagene matematik, fysik, kemi, biologi, engelsk, fransk, tysk og historie. Det har givet mig en bred almen viden; men selvfølgelig går bredden på bekostning af dybden. Da jeg senere begyndte at læse til cand.polit. skulle jeg således indhente en smule matematik. I retrospektiv og med min viden af i dag foretrækker jeg alligevel den brede tilgang, idet man så har fundamentet til at dyrke de emner, som man virkelig brænder for, i dybden. Kan du give et sindbillede af din skoletid? For eksempel ud fra, hvad dit bedste minde og værste minde fra skoletiden er? Sindbillede af min skoletid…Ja, der er mange billeder der passerer foran mit indre øje. Der er mange gode minder fra min skoletid. Der er selvfølgelig også nogle dårlige. Skulle jeg vælge ét ord, som beskriver min skoletid, må det være tryghed: tryghed ved at have virkelig gode lærere (både fagligt og pædagogisk), en god klasse med et godt sammenhold, dejlige venner, gode fysiske rammer, og forældre, der var engagerede i skolelivet. Hvordan vurderer du din Waldorfskoletid i forhold til dit liv og virke i tiden efter? Lige efter jeg var blevet færdig med skolen glemte jeg alt om antroposofi , uldundertøj og biodynamiske urter – jeg skulle ud i verden og opleve…hvilket jeg også gjorde. Først da jeg ventede mit første barn – Francisca, nu i 6. klasse – begyndte
028 : FORÆLDRE MED WALDORFSKOLE-BAGGRUND SKRIVER : 029 jeg at føle efter inde i mig selv: hvordan skal mit barn vokse op, hvilke værdier vil jeg give barnet, hvilken livsfi losofi føles rigtig? Og da jeg havde følt godt efter, vendte jeg tilbage til det antroposofi ske fundament, der var blevet lagt i min skoletid – det føltes rigtigt for mig. Hvad siger din erfaring om undervisningsniveauet i grunduddannelsen på Steiner-skolerne i forhold til den undervisning, der gives på andre skoler? Her må jeg sige at kravene på min skole var noget mere kontante, end de er på Vidar Skolen. For eksempel begyndte vi at terpe grammatik og ordforråd (i alle sprog) i 6. klasse. Terperiet stod selvfølgelig ikke alene, men kom efterhånden til at fylde en del i undervisningen. Vi fi k daglige hjemmeopgaver (i alle fag), der blev rettet af læreren, og som forventedes at blive ”efterrettet” af eleverne derhjemme. Da vi ikke fi k karakterer før i 9.-10. klasse blev lektierne altid kommenteret skriftligt og ret udførligt af lærerne. Hvis opgaverne var blevet misforstået eller løst sjusket, skulle forældrene kvittere for lærerens kommentarer. Så på denne måde var der en kontinuerlig informationsfl ow mellem skole og hjemmet, og både børn og forældre havde hele tiden styr på pensum og det faglige niveau. I øvrigt fi k vi meget udførlige vidnesbyrd af klasselærer og faglærer efter hvert skoleår op til 12. klasse. Af hvilke grunde har du valgt at sætte dine børn på en Waldorfskole? Vi har valgt at sætte vores børn i en Waldorfskole fordi jeg har været glad for min skolegang, og fordi jeg føler mig hjemme i den pædagogiske fi losofi , der ligger til grund for undervisning og opdragelse i Waldorfskolen. Min mand, som har gået på en almindelig dansk folkeskole, støtter valget men forbeholder sig retten til at stille spørgsmål, når det hele bliver ham for antroposofi sk, åndeligt fritsvævende eller på anden måde realitetsfjernt. Hvilke faglige så vel som andre kvaliteter mener du, at dit barn får brug for i sit voksenliv? Hvordan mener du waldorfpædagogikken kan bidrage til dette? Waldorfpædagogikken går ud på at formidle viden ved at stimulere både sanserne og intellektet. Denne måde at lære på – tror jeg – skoler barnets og menneskets indlevelses evne og styrker kreativiteten i tænkningen, hvilket er til gavn i alle aspekter af livet. Har antroposofi en betydning for dit livssyn og hverdag? Hvis ja. hvordan? Dette er et vanskeligt spørgsmål. Antroposofi en har givetvis indfl ydelse på mit livssyn og hverdag –men det er ikke sådan, at jeg sætter mig ned og tænker over, hvad Rudolf Steiner ville gøre eller hvad en god antroposof ville sige i mit sted. Jeg læser heller ikke antroposofi sk litteratur. Den antroposofi jeg har med mig, har jeg fået gennem min skolegang, vores børns børnehave (Rønnebærhuset i Holte) og Vidar Skolen. Jeg nyder at blive inspireret af engagerede og vidende mennesker, som jeg har mødt mange af i Waldorfkredse. Hvis du kunne ændre ved eller tilføje noget til Vidar Skolen, hvad skulle det i givet fald være? Først og fremmest vil jeg understrege, at vi er meget glade for skolen. Men, ja selvfølgelig er der forhold, som efter min mening kunne forbedres på vores skole – først og fremmest er det en mere struktureret ledelse, en formuleret mission og vision for Vidar Skolen og karaktergivning i overskolen. I den globaliserede verden vi lever i dag, hvor vores børn måske vælger at tage en uddannelse i udlandet, synes jeg derudover, at et vidnesbyrd ikke kan stå alene. Jeg så derfor gerne, at skolegangen, i tillæg til det afsluttende vidnesbyrd, suppleres med en statslig anerkendt afgangseksamen. ■ ”Jeg mener, at forskellen mellem Steinerelever og elever fra traditionelle skoler især Signe Brandt Hermansen, 40 år, forælder i 2. klasse Nuværende beskæftigelse Produktionsplanlægger på Aller Tryk A/S ligger i erkendelsen af, at mennesket har og udviser/udlever et stort ansvar i forhold til sig selv og i forhold til omverdnen.” Forældre med Waldorfskole-baggrund fortæller Hvor mange år, og hvor har du gået på Waldorfskole? Fra 8. klasse lige efter efterårsferien til og med 12. klasse gik jeg på Vidar Skolen- altså små 5 år i alt. Også den gang var skolen vældig hyggelig og ”hjemlig” Klasseværelserne var ligesom nu malet i de forskellige farver, der nu passer til hvert klassetrin. Udenom er jo Gentofte sø og mose, skolen var også dengang omkranset af grønne træer og havde en å i baghaven – det bidrog til en utrolig god atmosfære at være i. Mine lærere – bl.a. Ole Petersen Min klasselærer i 8. klasse var Hr. Foslev, som var meget vellidt og med stor autoritet. Fra og med 9. klasse til og med 12. klasse var vores klasseleder Ole Petersen (min far). Han var også meget vellidt og på det tidspunkt forholdsvis ny på skolen, men på en eller anden måde fi k han godt fat i os og havde rigtig god kontakt til os og derved opstod der en gensidig respekt. Har du stadig kontakt med din klasse eller enkelte klassekammerater? Ja. Min ældste datter går på Vidar Skolen og har en af mine klassekammerater som lærer. Ind i mellem ser jeg nogle få af de andre. Det er altid meget hyggeligt og afslappet. Hvilke fag yndede du mest og mindst? Det tror jeg ikke jeg kan svare på. Jeg havde rigtig mange fag som jeg var glad for. Blandt andet dansk, historie, geologi, perioden om Parzifal, sang og kor, gymnastik og de fl este håndværksfag. Det kneb nok mere med gejsten omkring det tyske. Men jeg mindes ikke nogle deciderede hadefag. Men der er jo ofte sådan, at man glemmer de ikke så attraktive ting… Er der noget, du godt ville have lært lidt mere om i din skoletid, eller noget, som du senere syntes manglede at have lært? Det er jo altid muligt at fi nde noget man gerne ville havde lært lidt mere om, men det handler nok i højere grad om alt det jeg godt kunne tænke mig at vide lidt mere om som voksen. Kan du give et sindbillede af dine skoletid? For eksempel ud fra hvad dit bedste minde og værste minde fra skoletiden er? Den stemning jeg mindes bedst fra min skoletid er nok trygheden, og at det var godt at gå i skole trods lørdagsundervisning og i det hele taget det at være teenager. Da min ældste datter startede i børnehaveklassen for snart 3 år siden, oplevede jeg det at komme på skolen igen,
Page 1 and 2: 04 : XXXXXX XXXXXX : 005 Vidar Skol
Page 3 and 4: 004 : Skoleforeningen - hvad er det
Page 5 and 6: 008 : EN SKOLEHAVE GENOPSTÅR ”..
Page 7 and 8: ”Når man stifter en forening, ka
Page 9 and 10: 016 : Drivhus med mosaikker ved 3.
Page 11 and 12: 020 : SKATERS SKATERS : 021 Intervi
Page 13: 024 : SKATERS Interviews med skater
Page 17 and 18: 032 : EMNEUGE Emneuge uge 13 - 2007
Page 19 and 20: 036 : TØMMERFLÅDETILLIDSKURSUS Me
Page 21 and 22: 040 : OPSLAGSTAVLEN Her kan du grat
Page 23: kolofon Redaktion Anne-Marie Mosbec

005 Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i Gentofte Brogårdsvej 61 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?