Nr. 04-1998 - Bryggebladet

-
2
Ny lokalavis på Bryggen
I
alt for mange år har Islands Brygge ikke haft
den lokalavis et så aktivt lokalsamfund bør
have. Når man ser tilbage på de sidste år, er der
foregået en masse, som kunne have fortjent mediernes
bevågenhed. Klaus Riskær Pedersens
indtog på Bryggen og placeringen af flygtningeskibe
på havnekajen. Emner, der slet ikke har
fået den lokale debat, de burde. Der har været
kulturelle arrangementer, der kunne have tålt
en massiv omtale. Bryggespillet er et glimrende
eksempel på dette. Informationen og oplysningsniveauet
har i det hele taget været alt for
ringe, og man har savnet muligheden for at orientere
sig lokalt.
T okalrådet på Islands Brygge har i mange år
D haft lyst til at gå ind i arbejdet med at lave
en lokalavis, da en god og aktiv lokalformidling
er en af betingelserne for et velfungerende
»landsbysamfund•, som Islands Brygge jo
egentlig er. Men privatpersoner har med skiftende
held forsøgt at drive lokalavis som forretning,
og derfor har Lokalrådet holdt sig tilbage.
Nu ser det ud til at markedet er frit, og da Lokalrådet
er indgået i et samarbejde med Beboerforeningen
på Islands Brygge (BIB), vil disse
nu udgive Bryggebladet, gennem Beboerhjørnet.
l B ryggebladet udgives derfor af Beboerhjørnet,
skal udkomme hver anden tirsdag, og
vil indeholde 12 sider, hvoraf højst halvdelen
må være annoncer. Bryggebladet bliver uddelt
til samtlige husstande og virksomheder på
Bryggen.
Indholdsmæssigt vil vi bestræbe os på at
dække det informationsbehov, bryggeboerne
har. Vi vil fortælle om arrangementer, kulturelle
begivenheder, aktuelle emner af interesse for
Bryggen og vil forholde os til sager, der vedkommer
Bryggen. Der vil desuden blive bragt
artikler og billeder om interessante bryggeboere.
Naturligvis modtager vi også gerne læserindlæg
afbegrænset volumen.
Som nævnt udgives Bryggebladet af Beboerhjørnet,
der drives afBIB og lokalrådet. Beboerhjømet
har nedsat et redaktionsudvalg,
der står for den indholdsmæssige side af avisen
og er ansvarlige for, at formålet med avisen opfyldes.
Bryggebladet har ingen tilknytning til
det tidligere Bryggeblad, der eksisterede for
nogle år siden. Men redaktionsudvalget syntes
blot at det var det rigtige navn og har derfor
købt det af den tidligere avisudgiver. Bryggebladet
har heller ingen tilknytning til den tidligere
lokalavis ·Avisen på Bryggen•, men er en
helt ny og frisk avis, hvis formål er, at formidle
oplysninger til Bryggen.
Redaktionen håber at kunne leve op til egne
forventninger, og vi håber også at læserne vil
synes om vores lokalavis. ______________________ __J
Denne uuler er et genoptryk, af Bryggebladets leder
fra det første nummer i 1993. Døm selv om vi har kvet
op til egne forventninger. Måkt er stadig det samme.
Næste nummer udkommer 12. marts 1998.
Deadline for indlæg: torsdag før udgivelsesdagen.
Kommende udgivelser: torsdag d. 2613, 814, 2314
BRYGGEBLADET 26. februar 1998
V-K-regering lig 111ed højere
huslejer
Af Jørgen Thyregod.
lejerforeningen EIGI
Som beboerrepræsentant
gennem 10 år kan jeg ikke
lade være med at kommentere
det kommende valgs
betydning for huslejerne
den kommende tid efter et
valg.
Selv om det har været
godt gemt af vejen, ligger
der et forslag til en ny lejelov
og venter på at blive
gennemført i efteråret, og
her kan et regeringsskifte
blive en særdeles kostbar
affære for os lejere.
For lejelovskommisionens
forslag lægger op til
en eller anden form for en
friere huslejefastsættelse
( oversæt dette til, at husejerne
i fremtiden bestemmer
huslejen). Og en ny
regering bestående af
Venstre - Konservative
med støtte fra Dansk Folkeparti
og Fremskridt-
spartiet vil betyde, at den
nye lejelov kommer til at
indeholde en væsentlig
grad af frihed for husejerne
til at bestemme huslejestørrelsen.
Og det betyder
huslejestigninger af
en hidtil uset karakter.
Lejelovskommisionen, der
er kommet med udspillet
til den nye lejelov, mener
at det vil betyde en huslejestigning
på 40%, mens
LLO mener at stigningerne
nærmere vil være på
80%.
Vi kan altså forvente, at
en 3-værelses, der i dag
koster ca. 3.000 månedligt,
stiger til mellem 4.200 og
5.400 til stor glæde for
udlejerne, der kommer til
at skovle ekstra penge ind
uden at skulle løfte en finger
for det.
Det er stigninger, der vil
gøre det umanerlig hårdt
for de fleste at skulle klare
hverdagen. Bistandskonto-
rerne vi] få travlt, og mon
ikke det betyder, at nogle
vil få utrolig svært ved
overhovedet at kunne
betale for en bolig?
Det er svært at se en
begrundelse for at skulle
sætte huslejen fri, men visse
politiske partier mener,
at løsningen på den danske
økonomi er at lade
markedet styre sig selv
uden statslig indblanding.
At det så betyder, at lejere
får kæmpe huslejeforhøjelser
med fantastisk forringede
levevilkår til følge,
tager man så åbenbart
ikke hensyn til.
Venstre og Konservativ
sværger til en liberalistisk
holdning med et frit marked,
så det er ikke overraskende,
at de går ind for en
fri huslejefastsættelse.
Men hvor mange ved mon,
at også Dansk Folkeparti
og Fremskridspartlet går
ind for dette, der betyder,
Bryggebladets historie
I 1915 - ti år efter at de første
beboelsesejendomme
blev bygget på Bryggen,
opstod et stort behov for et
lokalblad for de efterhånden
mange indbyggere, og
november kom det første
af Bryggens lokalblade så
på gaden.
Det hed "Islands Brygges
Adresse og Familieblad"
og havde samme forl
mat som dagens bryggeblad,
var på 4-6 sider og
ekspeditionen var i Njalsgade
56, l. sal.
Lokalbladet blev snart
en stor succes, og bladet
bragte a nnoncer fra de
lokale butikker og lokalt
nyhedsstof.
FOOD PALACE
Åbningstid 10.30-22.30
Frokosttilbud
11-16
Pizza
e !Jer
1/2 kylling m. pommes
frites remoulade
eller
Pizzasandwich m.
25 cl Cola
eller
hjemmelavet burger
25,-
Alle pizzaer
+22 og+24
35,-
Chicken Briani
Chicken Curry
Lamb Curry
Lamb Spinat
KeemaMatar
Bemærk: Ny kok til
pakistanske retter.
Udbringning 16.00-22.00
10,- kr.
Leifsgade 5
tlf. 32 95 00 88
Igennem årene har
Bryggebladet med forskellige
redaktører været et
vigtigt led for bryggeboerne.
Andre aviser kunne
godt blive hurtigt læst.
Men Bryggebladet er altid
blevet nærlæst af beboerne.
Når Bryggebladet af en
eller anden årsag ikke blev
udgivet eller for sent udgivet,
blev der ofte snakket
på gaderne og i butikkerne:
"Men, hvor bliver bladet
dog af?"
Der har været mange
forskellige redaktører på
lokalbladet, og på et tids-
punkt sidst i 1960'erne og
i 1970'erne var lokalavisen
både for Bryggen og
Christianshavn. Men heldigvis
kun nogle få år, så
fik vi igen vores "egen"
avis.
Da man i marts 1993
pludselig stod uden lokalavis,
besluttede nogle aktive
folk med lokalrådets
støtte at udgive Bryggebladet
i dets nuværende
form. Dette uundværlige
blad er nu nr. 100 med
næsten de samme folk bag
avisen. En stor hyldest til
de folk, som giver os en
at den almindelig borger,
der bor til leje, kommer til
at betale i dyre domme,
når en eventuel ny regering
står parat?
Dansk Folkeparti melder
ud, at de taler den
almindelige danskers sag,
men midt i al deres snak
om, at det er indvandrerne,
der er Danmarks store
problem, glemmes ofte den
anden side af deres politik.
Og et af deres synspunkter
er altså, at huslejen skal
sættes fri!
Jeg må absolut anbefale
lejerne at have lejeloven i
tankerne, når de sætter
deres kryds. En borgerlig
regering med VK støttet af
Dansk Folkeparti og
Fremskridtspartiet vil
ikke være til glæde for
lejerne, og derfor vil jeg
anbefale alle lejere, at lade
være med at sætte kryds
ved disse partier ved valget
d. 11. marts 1998.
levende lokalavis med nyt
om Bryggen og dens aktiviteter.
Islands Brygges Lokalhistoriske
Forening er heldig
at have et Bryggeblad
fra 1915 og en hel del fra
de kommende årtier, men
er der nogle, der ligger
inde med ældre Bryggeblade,
er vi meget interesser&
de i at låne eller få overdraget
dem.
Sussie Paddison,
Lokalhistorisk Forening

26. februar 1998 BRYGGEBLADET 5
Klargøring af de boremaskiner der netop er ved at få navn.
Men fakta er at metrostation og Ørestaden kan komme til at
koste Islands Brygges lokalråd en formue i forbindelse med
en retssag mod Ørestaden.
Ørestadssagen· koster
Jkalråd dyrt
Risiko for stor økonomisk øretæve tillokalrådet for
deltagelse i retssag mod Ørestaden
I Islands Brygges lokalråd
har der hele tiden været en
klar holdning til Ørestadsprojektet.
Det er synd at
ødelægge et stykke Københavnsk
natur for at prøve
at realisere noget, der i
vide kredse betegnes som
lidt af et luftkastel, og
hvor erhvervslivet absolut
heller ikke har udvist den
store interesse for at tage
området i brug.
Det har resulteret i at
lokalrådet anlagde sag mod
Ørestaden, da man fandt,
at de almindelige undersøgelser,
der skal foregå inden
et sådant projekt sættes
i gang, ikke var sket.
Men det kan nu gå hen
og blive en særdeles bekostelig
affære, at vove at
have stillet op mod giganterne.Efter
afslaget på at
få fri process, må lokalrådet
se i øjnene, at omkostningerne
kan gå hen og
blive betydelig større, end
man tidligere havde forventet.
De første 37.000
som var indsamlet ved frivillige
bidrag, tilskud fra
fonde og Sundby Lokalråd
samt lokalrådets 10.000
kroner er nu brugt, men
dermed er regningen ikke
betalt.
For at skulle fortsætte
sagen kræves der nu yderligere
43.000 kroner på
bordet, med betydelig risiko
for en kæmpeekstraregning
hvis sagen tabes.
Frygt for regning i
100.000 kr.-klassen
Kasserer i lokalrådet, Jørgen
Thyregod frygter, at
regningen kan blive katastrofal
høj:
"Da vi i sin tid startede
sagen op, troede vi (måske
lidt naivt) at vi kun ville
risikere vores beløb på
10.000 kroner, som vi
ovenikøbet troede, vi ville
få igen ved at få bevilget
fri proces. Men nu begynder
realiteterne at gå op
for os. For at fortsætte
sagen skal vi finde 43.000
kroner, og skulle vi så til
slut gå hen og tabe denne,
vil vi derudover skulle
betale en del af modpartens
omkostninger. Og
størrelsen på det beløb er
ikke rigtig til at forudse.
Selv hvis vi hopper ud af
sagen nu, kan det blive en
bekostelig affære. For det
første skylder vi allerede
nu advokaten 18.000, og
så er det jo omkostningerne
til modparten kommer
ind. J eg frygter virkelig
det værste, når jeg tænker
på en sag min lejerforening
engang førte i forbindelse
med Riskærs forsøg
på at overtage ejendommen.
Vi tabte sagen og
modparten forlangte
2.300.000 kroner til dækning
af omkostninger fordi
sagens værdi (ejendommen)
var 50 mil!. Godt nok
fandt retten at beløbet
"kun" skulle være 50.000,
men når det drejer sig om
Ørestaden er værdien vel
noget højere. Og hvad kan
de mon så ikke finde på at
forlange?
Det er virkelig ikke
særlig let at slås mod de
store, hvor ret man ellers
synes at have.
Så personligt vil jeg nok
være tilbøjelig til at opgive
nu ved tanken om de svimlende
beløb, et nederlag vil
kunne koste."
Foreløbig har lokalrådet
et par mdr. til at overveje
næste træk, men med det
overraskende nej til at få
fri proces, kan det godt se
ud til at lokalrådet må
opgive i kampen mod Ørestaden.
155 navneforslag til
bore:maskiner
Opfindsomheden kender
ingen grænser. Hverken
når det gælder Ørestadsselskabet
- eller når det
gælder den menige københavner.
Fra Ørestadsselskabets
side er adskillelige
blyanter gumlet tynde og
hjernen vredet af led for at
få knækket den hårde nød
om hvordan det mildt sagt
ufolkelige Ørestadsprojekt
kan gøres mere folkeligt!
»Vi udskriver da bare en
navnekonkurrence«, tænker
selskabet - og får den
lyse ide at gå sammen med
en lokal radiostation for at
udskrive en navnekonkurrence
i forbindelse med
metrobyggeriet til Ørestaden.
Th store Tunnelboremaskiner
står nu klar på byggepladsen
og skal til at
skære og skrabe sig 8 kilometer
gennem Københavnerkalken.
Med hvad skal
de to maskiner hedde?
Navnekonkurrencen blev
udskrevet for 14 dage
siden. Og de indkomne forslag
vidner om at heller
ikke her fejler opfindsomheden
noget:
Gude- skuespillereller
stednavne
Sankta Barbara er skytshelgen
for borebisserne.
Men også for Artilleriet.
Det kunne den ene maskine
kaldes, så kunne den
anden døbes Faste Batteri.
Eller hvad med at kalde
dem begge to for Hafnia?
Det oprindelige navn for
København?
Inden for gudeverden er
forslag som Thyra, Freja,
Orefeus eller Eurodikke
blevet åbenbaret for dommerjuryen.
Det ligger
nemlig fast, at boremaskinerne
skal have kvindenavne.
De skal også helst
have tilknytning til København,
men det er ingen
betingelse: Og her er forslag
som Gefion og Havfruen
dukket op.
En masse forslag er hentet
inden for skuespil- eller
revygenren, hvor mangt en
slagkraftig og stor kvindelig
skuespillerinde har
inspireret de i alt 155 forslag,
der er dukket op:
Den ene maskine kunne
f.eks. kaldes Elga, og den
anden Olga. Ligesom Liva
Weel også er forslået af en
del. I den mere royale afdeling
finder vi forslag
som Margrethe d l. - og
Margrethe d. 2. Eller Alex
eller Dronning Dagmar.
Uden skelen er emner
som Karius og Baktus
bragt i forslag. Omend
symbolikken er lidt svær
at få øje på. Det er da ikke
et navn til en boremaskine
der skal udrydde de to små
søde væsener! Så hellere
AB1" og AB2" -med underoverskriften
Boremaskiner
i Pyjamas. Eller hvad med
- i disse valgtider at ty til
et forslag hentet inden fra
Christiansborg?
»På tværs af meningsforskelle,
ideolog og partiskel
gravede de et solidt venskab
frem, der eksisterer på
trods. Derfor skal maskinerne
hedde Lilly og Kirsten

8 BRYGGEBLADET 26. februar 1998
FASTELAVN ER MIT NAUN
Kattekonger blev kåret,
dragter præmieret, præsten
serverede den hellige nadver
for Batman, Bamse røbede
sin identitet, og penge blev
raslet ind, da Bryggen i
søndags fejrede fastelavn i
kirken og på legepladsen.

26. februar 1998 BRYGGEBLADET 15
folketingskandidater
Thomas Warburg,
folketingskandidat for SF i
Søndre Storkreds
SF er modstandere af en
havnetunnel under Københavns
havn. En havnetunnel
vil føre mere trafik
med sig og ødelægge de
dele af Amager, hvor trafikken
ledes hen. Tunnelideen
er et udtryk for den
kortsigtede og bilvenlige
trafikpolitik, der præger
København og Amager. I
stedet for at skabe alternative
og miljørigtige løsninger
på københavnernes
transportbehov, lader man
bilisterne få bedre og hurtigere
ruter gennem byen.
Anders Jakobsen,
Radikale Venstre
Her er en præsentation af
en lokal folketingskandidat
fra det Radikale Venstre:
Jeg hedder Anders Jakobsen,
bor på Bryggen, stiller
op i Sundby, men er også på
stemmesedlen her på bryggen.
Jeg er studerende, 22
år og sidder i Bryggens
lokalrådet og beskæftiger
mig især med trafikforhold.
Jeg arbejder desuden nu på
tredje år i en varmestue på
Istedgade på Vesterbro.
Min erfaring fra at bo på
Amager og fra mit arbejde i
varmestuen har især ledt
min interesse ind på to
områder, nemlig trafikken
og vores behandling af de
udstødte i vores samfund.
Trafik: Et af Københavns
største problemer er
biltrafikken. Det siges, at
den ikke er stigende, men
som borger i København er
det tydeligt, at trafikkens
nuværende niveau er uacceptabel.
Det største problem
er bil-pendlerne fra
forstæderne, som i hver
deres bil hver morgen kører
ind til byen og tilbage igen
om aftenen, selv om de har
gode muligheder for at tage
offentlige transport.
Pendlernes frihed til at
bruge deres bil har simpelthen
for store konsekvenser
for borgerne i
byen. Københavnerne er
stærkt plaget af luftvejssygdomme,
trafikstøj, tra-
Det er uacceptabelt. SF vil
ændre udviklingen i trafikpolitikken.
Den kollektive
trafik skal forbedres,
så den er et reelt alternativ
til privatbilismen. Det
skal ske gennem billigere
priser, flere afgange, særlige
busbaner osv. Privatbilismen
skal begrænses
kraftigt især i byerne. SF
kræver højere benzin- og
dieselafgifter, bompenge i
de større byer og afskaffelse
af befordringsfradraget.
Der er en verden til forskel
på, om SF har indflydelse
på det parlamentariske
arbejde eller ej. Det
har SF's deltagelse i de to
sidste års finanslove vist.
fikuheld og veje, som er
næsten umulig at passere.
Derfor skal byen gives tilbage
til beboerne!
Trafikpolitikken i
København er præget af,
at man har ønsket at
afhjælpe enkeltproblemer
uden at tænke på konsekvenserne
for andre dele
af byen. For eksempel vil
en havnetunnel isoleret
set nok aflaste indre by,
men vil til gengæld give
Østerbro og Amager mere
trafik. En kæmpe parkeringskælder
under Kongens
Nytorv vil nok fjerne
nogle parkerede biler fra
indre by, men vil til
gengæld lokke endnu flere
biler igennem brokvarterne.
Andre løsninger har
nok symbolsk værdi, men
ingen reel trafikbegrænsende
virkning. På den
måde giver sløfninger af
vejbaner på de mest trafikerede
veje ikke mindre
trafik, men større trafikpropper,
som forurener
mere. Det virker ikke at
chikanere bilisterne, hvis
de ikke har attraktive
altemativer.
Derfor er der behov for
en samlet plan med en
bred vifte af både gulerødder
og piske for at få bilisteme
over i tog og busser
og op på cyklerne. Målet
skal være en reduktion af
biltrafikken, ikke bare i
indre by, men i hele byen:
Vi skal have en betalingsring,
som går langs med
I 1994 og 95lavede regeringen
fmanslove med V
og K. Her blev det til sociale
forringelser: Nedskæring
af dagpengeperioden
og nedsættelse af ydelsen
til forældreorlov, afskaffelse
af muligheden for
"skraldemands-ordninger,
halvering af dagpenge til
unge, forringelse af kontanthjælp,
beskæring af
boligstøtten osv.
Men i 96 og 97 lavede
regeringen finanslovsaftaler
med venstrefløjen, og
her sikrede SF en 114 mia.
til bedre hjemmehjælp,
forlængelse af mænds barselsorlov,
flere nye pladser
på videregående uddan-
kommunegrænsen.Indtægteme herfra skal bruges
på at forbedre den kollektive
trafiks kvalitet og
rækkevidde. Desuden er
der behov for at ændre
transportfradraget, så det
ikke tilgodeser bil-pendlerne
fra forstæderne, men
kun dem, som tager den
kollektive transport.
De udstødte: Danmark
har de sidste fem år oplevet
en økonomisk fremgang,
som er kommet flertallet til
gode: Flere i arbejde, flere
penge mellem hænderne.
Men denne fremgang har
ikke hjulpet alle. En stor
gruppe mennesker, narkomanerne,
de hjemløse,
alkoholikerne, de psykisk
syge og luderne har ikke
haft muligheden for at
udnytte samfundets fremgang,
fordi de ikke mere er
en del af det. Desuden er de
så resoursesvage, at de
ikke selv kan ændre deres
situation. I takt med at
resten af samfundet bliver
stadig rigere og flere og flere
kommer arbejde risikerer
vi, at de udstødte bliver
yderligere marginaliseret
og bliver syndebukke for
resten af samfundet.
Derfor skal det sikres, at
der bliver gjort noget nu.
Det er uacceptabelt i et
humanistisk samfund at
skubbe en stor gruppe
mennesker ud på et sidespor,
hvor de kan "hygge"
sig med deres kontanthjælp.
Alle har brug for at
o
STEM PA EN BRYGGEBO
ved folketingsvalget 11. marts
Rikke Jakobsen
Radikale Venstre
Så støtter du et arbejde fo r at:
- begrænse privatbilismen i København
- bedre miljøet lokalt og globalt
- decentralisere beslutninger som vedrører lokalsamfundet
- sikre demokrati i større beslutningsprocesser som Ørestaden og
Øresundsbroen
- hindre en fri husleje for privat udlejning
-sikre demokratiets beståen og undgå mere union
-opnå lige rettigheder for alle mennesker som bor i Danmark
Det Radikale Venstre XB
nelser, bedre arbejdsmiljø
og andre gode ting.
Senest har SF indgået
forlig om afgifter på kunstgødning
og pesticider for
at sikre rent drikkevand
og sunde fødevarer (vandmiljøplan
II).
Det er vigtigt at tvinge
Nyrup til at vælge side.
Hvis du vil være med til at
få Nyrup til at arbejde med
venstrefløjen i folketinget i
stedet for højrefløjen, skal
du stemme på SF. Kun et
styrket SF kan holde
Nyrup fast på en politik,
der er ansvarlig, både socialt,
miljømæssigt og økonomisk.
Troels Lund Poulsen,
folketingskandidat i Søndre
Storkreds 2. kreds (V)
Danmark behøver en ny
regering og en ny politik.
Der er brug for nye resultater.
Vi har brug for en
regering, som sikrer et velfungerendevelfærdssamfund
med en stærkere indsats
over for de svageste i
vort samfund, et rent miljø
og sunde fødevarer.
Desuden må det også
være på tide med en forstærket
kamp mod vold
samt en endnu bedre indsats
mod de alt for lange
ventelister til sygehusene.
Men mest af alt er der
brug for nye tanker for at
afregulere, forenkle og forny
dette samfund.
føle, at de har værdi og
betyder noget. For det
første er skal man gøre sig Der er brug for handling:
klart, at de urlstødtes problemer
sjældent er simple. - Lavere skat for de lavest
Det er ikke nok at tilbyde lønnede.
narkomaner afvænning, I det samfund som vi er
de skal også have mulig- en del af er der arbejde,
hed for at få et andet ind- som ikke kan betale sig at
hold i tilværelsen end de udføre. Det skyldes det
gamle venner og stofferne. urimelige høje skattetryk
De hjemløses problemerne som specielt de lavest løner
sjældent bare manglen nede udsættes for. Det skal
af bolig. De er tit også stof- ændres. Der er brug for
misbrugere og psykisk l sænke beskatningen for de
syge. Disse problemer skal lavest lønnede, således at
der også tages hånd om, vi kan få flere i arbejde.
før det hjælper at give dem
en bolig. For det andet - Mere frihed til børnefa­
skal både arbejdsmarkemilierne.det og uddannelsesyste­ Der er brug for en mere
met indrettes så fleksibelt, målrettet indsats mod de
at de også er i stand til mange børnefamilier, der
også at rumme dem, som har alt for trange kår. Skal
ikke kan rummes i dag. børnefamilierne have en
Stem lok6)lt
reel valgfrihed er det på
tide, at det bliver tilladt
for de enkelte kommuner
at yde tilskud til de familier,
som selv vælger at passe
deres børn.
Desuden er der ligeledes
brug for en større grad af
fleksibilitet på arbejdsmarkedet.
Her kunne et
nyt initiativ være, at det
ved lov sikres, at den enkelte
arbejdsgiver og arbejdstager
frit kan indgå
aftaler om deltidsarbejde.
-Styrket kamp mod knminalitet.
Den grove og meningsløse
vold er stigende. Regeringen
har gang på gang
været fremme med forslag
om at styrke indsatsen
overfor den volden. Men
hvad sker der · ingenting!
Jeg forlanger handling.
Der er brug for en skærpet
indsats mod vold, hærværk
og den organiserede
kriminalitet.
- Bedre miljø.
Venstre ønsker et opgør
med den nuværende miljøpolitik.
Det skal ikke længere
kunne betale sig at
forurene. Skal vi sikre et
godt miljø for fremtidens
generationer er det nødvendigt
at forbyde de pesticider,
der er farlige for
grundvandet.
XFinn Rudaizky
Socialdemokraterne

2 6 . februa r 1998
rnæ rkeda e .. tak
tillykk e m e d dagen
Dengsedreng fylder 40 år.
Her er han på vej efter flere øl.
Nussemænd og pudsepiger siger tak!
Jan Storm Pedersen
ønskes tillykke med
de 40 år den 20/2 fra
de gamle som nye
venner på Bryggen.
Still Going Strong.
Hip, hip!
Søde dejlige Anton
stearinlys.
Tillykke med de 6
år og den nye
cykel. Knus fra
Mathilde, Thomas
og Sidsel.
Vore dejlige solstråle
Lillegut. Hjerteligt
tillykke med de 7 år
den 24/2.
Farmor og Farfar.
2 x hurra
d. 3. marts.
Mie bliver 5 år, og Tavs fylder
17 år. I ønskes 1000
gange tillykke med dagen.
De kærligste hilsner fra
familien.
Mor & Jørgen, Far & Lotte
Optagelse af hilsner til mærke- og fødselsdage er gratis.
Skriv tydellgtl Stiles til Bryggebladet (se adresse side 2}
senest søndagen før kl. 16. Billeder vil blive returneret- ved
medsendeJse af adresseret og frankeret svarkuvert.
BRYGGEBLADET 19
Ballonparken - sont jeg husker den
Af Martin Jeppesen
En sommerdag i 1948 kørte
jeg over den gamle Langebro
på en lejet 3-hjuler
med alle mine ejendele på.
J eg havde nu i et år boet i
et lille værelse i en 2,5værelses
lejlighed - just
ikke ideelt, men mange
studerendes vilkår i efterkrigstidens
København.
Som uddannelsessøgende
fra provinsen, som det hed,
havde jeg fået et tilbud fra
kommunen om at flytte til
et værelse i Kollegielejren,
Artillerivej.
Med nogen betænkelighed
havde jeg accepteret
tilbuddet og var nu på vej.
På Langebro passerede jeg
Fregatten Jylland, som jeg
genkendte, da jeg i sommeren
1937 havde boet der i
fire dage sammen med min
klasse.
Vel over broen kørte jeg
til højre og så på gadenavne.
Og så dukkede en god
erindring op: Jeg kendte jo
disse gadenavne af omtale.
I sommeren 1938 var jeg
•hyrdedreng• på en gård i
Hee, Vestjylland. Her var
jeg i to mAneder sammen
med en sød københavnerpige,
Birgith, som kom fra
Bryggen. Vi snakkede
meget sammen, som de
eneste børn på gården, og
jeg lærte sære gadenavne
som Njalsgade, Bergthorasgade
m.fl.
Så nu følte jeg mig lidt
som på hjemmebane, da
jeg kørte ned mod min nye
bopæl, Kollegielejren.
Navnet var ikke velkendt
Fra venstre: Martin, Vagn og Gunnar i Ballonparken 1948.
på Bryggen, men vi lærte
hurtigt det rigtige: Ballonparken,
eller blot »parken•,
dens navn beboerne
imellem.
Og hvordan blev det så,
da hverdagen meldte sig?
Det ydre miljø var godt. Vi
følte os velkommen i parken
og hos Bryggens beboere.
Hele atmosfæren var
meget forskellig fra det
,.fine• Frederiksberg, jeg
var flyttet fra. Her på
Bryggen følte jeg mig
straks hjemme.
For mit vedkomiDeode
blev jeg tildelt et værelse i
den lange bygning tæt ved
kantinen. En lang gang
med værelser til begge
sider. Og støj... Der blev
ikke studeret ret meget
her.
Efter et par uger kom
inspektøren heldigvis med
nøglen til et roligt og skønt
værelse i et af de små huse
med to indgange og to
værelser til hver indgang.
Herligt! Og medvirkende
til et godt resultat af 2.
dels-eksamen det følgende
forår.
Billedkunst i
Bryggebladet
Med blad numiDer etbundrede
præsenterer Bryggebladet
en kunstsensation.
Billedhuggeren Bendt
Ulrich Sørensen præsenterer
et udsnit af hans nyeste
træsnit, der den 24.
april bliver vist i sin helbed
i Galleri Bosky på
Strøget.
Bendt ffirich Sørensen
er om nogen kunstneren,
der går sine egne veje.
Sidst, på Charlottenborgs
Efterårsudstilling i 1997
en kæmpe bemalet træfigur
af en ældre lænestolssiddende
mand, der med
sin fremstrakte hånd nærmest
maser sig ind i beskueren.
Den danske dødehulteren
er han blevet kaldt,
men hans træskulpturer,
udskæret groft med motorsav
rækker langt mere.
Med sin blanding af socialrealisiDe
og popart, et
sjældent ægte engagement,
er det ikke underligt
at kunstverdenen har
svært ved at placere ham.
De mange udstillinger på
etablerede gallerier og museer
har vist, at man ikke
går upåvirket fra mødet
med ham og hans kunst.
Derfor er det med ekstra
stor spænding og glæde, vi
har overladt opgaven til
udsmykningen af Brygge­
Bladets bagside.
Bryggebladet har arbejdet
i døgndrift for at gøre
dette muligt og hvert eneste
nummer vil være signeret
og nummereret og
lige til at klippe ud og indramme.
Torben Helsinghoff
Og hvordan var så hverdagen
formet for studerende?
De fleste klarede selv
morgenmaden, spiste så
en frokostpakke i kantinen
på skolen. Middagsmad på
et billigt spisehus, f.eks.
på Kanibalen, universitetets
spisehus eller lignende
på vejen hjem.
Og hvordan oplevedes
Ballonparken så af en fyr
som mig, 23 år, småt med
penge, snart halvvejs gennem
et studium og uden
familiære forpligtelser
eller bekendtskaber her i
byen? Jo! Her var gode vilkår
for studier i de krævende
perioder, og for i
nogle tilDer at dyrke det
gode kammeratskab i parken.
Man kunne også slappe
af med en film i den lokale
biograf. Men ellers var
kaiDmeratskabet i parken
helt grundlæggende for
det sociale liv her.
Jeg var så heldig at finde
fire kolleger her på
samme årgang og eksamensrate.
Vi kendte hinandens
vilkår, og der blev
stiftet venskaber, som har
holdt sig op gennem årene.
Når vi kom hjem, blev
der sat vand over på kakkelovnen
og fyret op med
den brænde, vi købte ved
udsalget nede ved indkørslen.
V æreiset var let at
varme op, og så kunne
aftenen begynde. Med
hårdt arbejde i eksamenstiden,
men med afslappet
saDlvær med venner i de
mere rolige perioder.
Foråret 1950 opløstes
vores lille gruppe. En del
af os kom ind på KYL-kollegiet
på Hostrupsvej. Til
moderne bekvemmeligheder
og andre fordele. Men
for os blev det aldrig så
godt som Ballonparken.
Man kan vist godt sige, at
for de studerende, som i
disse år boede i Ballonparken,
vil Bryggen aldrig blive
"den glemte bydel«.
Martin Jeppesen st!Ukrede
ved Landbohøjskolen og
blev i 1951 agronom. I dag
pensionist og medlem af
bestyrelsen for Egnsarkivet
i Hørning.
Julie's Køreskole
v/ J. Schmidt
* M/K kørelærer
* Speciale ordblinde og nervøse
* Garanti for ankenævn
* Medlem af Dansk Kørelærerunion
* Eget teorilokale på Bryggen
* Egen bane og køreteknik på Amager
* Ring og få tilsendt en brochure
TLF. 31 59 95 73
Begravelse O Bisættelse
Alle aftaler træffes gerne hjemme hos Dem
Bryggens
Begravelsesforretning
Amagerbrogade 155 · lsiands Brygge 13
TLF. 31 55 55 55· DØGNVAGT

BRYGGEBLADET
00481 0
Træsnit af billedhuggeren Bendt Ulrich Sørensen