lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

Tema: Unge og arbejdsmarkedet
Unge betaler den
største regning
U Uddannelse,
20 Fleksicurity nr. 20 2012
Arbejdsløsheden blandt unge er eksploderet, og niveauet for ungdomsarbejdsløshed
er nu på højde med ledigheden under krisen i 90´erne
Tekst: Morten Lund
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
nge under 30 år mærker mere end
nogen anden gruppe krisens varme ånde i
nakken.
Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
viser, at antallet af unge ledige i løbet af de
seneste tre år er præcist fordoblet fra 57.000
til skræmmende 114.000. Og af disse har
80.000 været ledige i mindst et halvt år.
Hårdest ramt er de unge, der ikke har en
uddannelse. Mere end hver femte i denne
gruppe står i dag uden job – mens det samlet
for alle unge er 12,7 procent. Til sammenligning
er den samlede ledighed i Danmark
knapt syv procent.
Danmark er godt på
vej til at tabe en hel
generation på gulvet
Det får nogle eksperter til at advare om, at
Danmark er godt på vej til at tabe en hel
generation på gulvet. En betragtning, som
lektor ved Aalborg Universitet, Johannes
Andersen, dog ikke ubetinget er enig i:
– Jeg tror, situationen grundlæggende er anderledes
i dag. De unge, der nu rammes af
ungdomsarbejdsløsheden, er meget bedre
gearet til selv at gøre noget. De vil afsøge
en meget bredere vifte af muligheder – og
de er parate til at afprøve flere forskellige
løsninger. Før 90´erne efterspurgte vi per
automatik kun en kollektiv løsning.
– Dermed dog ikke være sagt, at ungdomsarbejdsløshed
ikke er en voldsom udfordring
af den enkeltes selvtillid. Og løsningen vil i
sidste ende naturligvis afhænge af arbejdsmarkedet,
siger han.
Ungdomsledighed koster hele livet
Og sporene fra 90´erne skræmmer, viser
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
Sidste gang, ungdomsarbejdsløsheden toppede,
var i 1994. Og en stor del af de unge,
der dengang endte i langtidsledighed, lider
stadig under deres uheldige introduktion til
arbejdsmarkedet.
Andelen af de „ungdomsarbejdsløse“, der
også er ledige i 1999 er 2,5 gange større
end andelen blandt dem, der ikke var ledige
i begyndelsen af årtiet.
Også på den enkeltes indtægt kan ledigheden
først i 90´erne stadig mærkes mange
år senere. Således fortæller Arbejderbevæ­
gelsens Erhvervsråd, at de unge, der gik ledige
i 1994, fem år senere stadig mangler
omkring 13 procent i lønningsposen i 2009
i forhold til dem, der ikke var ledige i begyndelsen
af deres erhvervskarriere. I kroner
og ører betyder det over 50.000 kroner om
året – eller mellem 1 og 2 millioner kroner i
løbet af et helt liv, lyder opgørelsen.
Unge med en uddannelse
i bagagen
stå langt bedre
rustet til at finde
fodfæste på
nutidens arbejdsmarked
– Men netop fordi nutidens unge er meget
mere handlingsorienterede, behøver det ikke
at gå lige så galt denne gang, siger Johannes
Andersen.
uddannelse
og uddanelse
Løsningen – eller en del af løsningen – på
problemet er uddannelse, uddannelse og
uddannelse, lyder det fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd.
En uddannelse i sig selv er ganske vist ingen
garanti for et godt job. Men alt andet
lige vil unge med en uddannelse i bagagen
stå langt bedre rustet til at finde fodfæste
på nutidens arbejdsmarked end unge uden
uddannelse, lyder filosofien.
– Hvilket er helt korrekt, mener Johannes
Andersen. Jo bredere vifte af kvalifikationer,
de unge præsterer, jo bedre vil de klare sig
på arbejdsmarkedet.
Men uddannelse i sig selv skaber ingen job.
– Hvis arbejdsmarkedet ikke selv kan skabe
nye arbejdspladser, må det i sidste ende
være op til staten at løse problemet. Man
skal kunne tænke kreativt, siger han.
– Man taler og taler i dag om, at Danmark
mangler – eller meget snart kommet il at
mangle – arbejdskraft. Det mener jeg imidlertid
er en myte, selvom den bliver gentaget
igen og igen. Jeg vil ikke gå længere end til at
sige „måske“. Vi ved reelt ikke, om der bliver
brug for alle de ekstra hænder, politikerne
taler så meget om.
Danmark er på vej til at tabe en hel generation af unge på gulvet.
Fleksicurity nr. 20 2012 21