lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

Tema: Unge og arbejdsmarkedet
Truede unge ud på
byggepladserne
Fagforeningen 3F i Århus og Netværket Den Helhedsorienterede Indsats
samarbejder om at hjælpe truede unge i gang med arbejde eller uddannelse
22 Fleksicurity nr. 20 2012
Tekst og foto: Morten Lund
it liv kører på skinner, efter jeg er
kommet ud på byggepladsen. Før gik jeg
bare hjemme og bed ad mine forældre, men
her får jeg lov til at bruge mine kræfter, siger
22­årige Rasmus Bo Andersen.
Projektet startede
som et værn mod
bandekriminalitet,
men vores arbejdsfelt
er blevet kraftigt
udvidet
Han er lige begyndt ved entreprenørvirksomheden
Arkil A/S´ brobygningsarbejde ved
Viby Ringvej i Århus, hvor han skal prøve sig
selv af som struktør – en uddannelse han
allerede er godt i gang med via grunduddannelsen
på teknisk skole.
– Efter grunduddannelsen kunne jeg ikke
finde en læreplads, så da jeg hørte om projektet
her, henvendte jeg mig, fortæller han.
I første omgang skal han arbejde på den
store byggeplads i en måned, men hans
mentor på byggepladsen, Kim Struve, arbejder
allerede på at skaffe ham ind i en
rigtig læreplads.
– Jeg håber, det lykkes, siger Rasmus Bo
Andersen.
De første dage i praktikken har han været
med til støbearbejde, han har bygget en
gangbro og skal i gang med et større forskallingsjob.
– Jeg har fundet ud af, at det er det her,
jeg gerne vil.
Bred målgruppe
Rasmus Bo Andersen er en af de godt 75
unge, der inden for de seneste to år har snakket
med 3F om at komme ind i projektet,
som er kommet til verden i et samarbejde
mellem 3F i Århus og Den Helhedsorienterede
Indsats.
– Af de unge, vi har talt med, er knapt 25
procent kommet i arbejde eller uddannelse
– typisk på teknisk skoles grundforløb
for stuktører, fortæller projektleder hos 3F,
John Libach.
– I begyndelsen var jeg frustreret over, at
tallet ikke var højere. Men jeg har fundet ud
af, at det faktisk er et rigtig godt resultat.
De unge, han arbejder for at sende ud på de
midtjyske byggepladser, kommer typisk fra
gruppen, der „ikke kan holde skruen i vandet“
– de unge, der har meget svært ved at
tage en uddannelse eller holde på et job på
almindelige vilkår.
– Vi har mange unge, som er ordblinde eller
er ADHD­børn – men også unge uden en
officiel diagnose. Projektet startede som
et værn mod bandekriminalitet, men vores
arbejdsfelt er blevet kraftigt udvidet siden,
fortæller John Libach.
Før John Libach overhovedet tænker på at
præsentere et ungt menneske for en arbejdsplads,
skal han først overbevises om,
at den unge faktisk har lyst til at arbejde på
en byggeplads.
– Man skal stå tidligt op og møde hver dag.
Og man må ikke være bange for at tage fat.
Lever de unge ikke op til det, risikerer jeg at
spilde både min, deres og byggepladsernes
tid, siger han.
John Libach, projektleder hos 3F i Århus:
De store virksomheder er ikke gearet til
at tage sig af denne gruppe unge.
Virksomhedernes interesse
Problemerne med praktikordningen ligger
imidlertid ikke kun hos de unge. Og virksomhederne
kunne engagere sig mere i projektet
med at få de unge i gang, mener John Libach.
– Det er meget svært at trænge igennem –
især til de store entreprenørvirksomheder.
Jeg ved ikke, om de egentlig er uvillige til
at give unge mennesker chancen – men
de er overhovedet ikke gearet til at påtage
sig opgaven.
– Når jeg henvender mig, er det meget svært
at komme til at tale med den person, der
håndterer spørgsmålet. Min oplevelse er, at
mange virksomheder overhovedet ikke har
ansat denne person, siger han.
– Derfor kommer mit arbejde i høj grad til
at handle om at snakke med formændene
ude på byggepladserne – og overbevise dem
om, at det vil være en god idé at åbne for
en praktikant. Det er også 3F, der uddanner
mentorer på arbejdspladserne, så de er
klædt på til at tage imod de unge.
Lidt paradoksalt, måske, når John Libach
samtidig kan fortælle, at de østjyske entreprenører
vil komme til at mangle op mod
1000 struktører inden for de kommende år.
Rasmus Bo Andersen og Kim
Struve på Arkils store byggeplads
ved Viby Ringvej i Århus.
Fleksicurity nr. 20 2012 23