Kortlægning og anbefalinger - Ny Nordisk Mat

Det danske projektlandskab
I Danmark blev der identificeret 16 projekter, der levede op til de opstillede kriterier. Det er
dog værd også at berøre de fravalgte projekter, for at tegne et billede af projektlandskabet i
Danmark. I Danmark måtte et relativt stort antal projekter falde for udvælgelseskriterierne.
Der var dels mange ”små” projekter. Dvs projekter, der enten kun berører en lille gruppe
børn eller har en kort varighed. Der er derudover mange af de offentlige projekter, der
består i at fomulere hensigter, som indskrives i kommunernes handleplaner/målsætninger
om at fremme sundheden via den mad, der serveres i offentligt regi, primært i daginstitutioner.
Der er en tendens til at disse projekter forbliver ”papirprojekter” og ikke omsættes til
handling. Den grund, der ofte gives til dette af de adspurgte, er at de politiske hensigter ikke
følges op med økonomisk opbakning til handling. Dette forhold er blandt grundene til, at
der kun er få offentlige projekter blandt de 16 udvalgte danske projekter.
Endvidere kan det konstateres at de danske projekter gennemgående har en enkeltstående
karakter. Der er for eksempel ikke betydelige eksempler på at flere organisationer eller offentlige
instanser som regioner eller kommuner går sammen om at arbejde mod et samlet
mål på forskellige fronter. Der er heller ikke inditificeret relevante eksempler på fælles
platforme eller netværk på området, hvor man arbejder sammen og deler viden.
Oven for er nævnt det forhold, at skolemåltider ikke er højt prioriteret i de danske projekter.
Det skal dog bemærkes, at flere af de valgte projekter centrerer sig omkring skolens
rolle, men med vægt på undervisningen, snarere end den mad, der spises i skoletiden. Der
synes at være en interesse i at forbedre undervisningen på området, navnlig med fokus på
madens sammenhæng med økologi, natur, sundhed og bæredygtighed. Dette kan muligvis
kobles til, at der i de senere år i Danmark har været en del kritik af faget hjemkundskab for
at hænge fast i en ikke tidsvarende madkultur. Undtagelsene, hvor skolemåltiderne er i
fokus, er projekterne fra Københavns Madhus: ”EAT” (s 33) og ”Madskoler” (s 34).
Det begrænsede fokus på skolemaden modsvares af et betydeligt fokus på institutionsmaden
(børnehave/vuggestue). Dette kan i et større perspektiv knyttes til, at der i Danmark
har været en omfattende debat om madordninger i institutioner. I 2008 vedtog man en lov
om obligatoriske madordninger i daginstitutioner, men efter omfattende probemer med
at realisere ordningen og en række uheldige sager i medierne, blev ordningen i 2010 gjort
valgfri, sådan så forældrene nu hvert år skal tage stilling til, om der skal være madordning
i den enkelte institution eller ej. At arbejde for en bedre og mere stabil national løsning
kunne være et interessant indsatsområde fremadrettet.
Blandt de valgte projekter er der en tendens til at koble indsatsen til madkultur som en
ideel størrelse. En række af de beskrevne projekter drives af en bevidsthed om, at sundhed
ikke bør tilstræbes gennem et rendyrket fokus på kost og ernæring, men skal kobles til en
udforskning af madkulturens muligheder hvad angår sanselighed og smag, læring og aktivitet,
madens forbindelsen til naturen og bæredygtighed.
Af mangler kan nævnes: en mulig større indsats for skolemad. En bedre og mere samlet
indsats for at skabe stabile ordninger for institutionsmad. En indsats for de mindste i alderen
0-3 år. Et bedre og mere organsieret samarbejde og en større videndeling på tværs af
projekterne.
Se hele kortlægningen af de danske projekter side 20.
BØRN OG MAD I NORDEN – KORTLÆGNING OG ANBEFALINGER
14