Kortlægning og anbefalinger - Ny Nordisk Mat

5. Arbejdsgrupper
Det fremtidige arbejde omkring etableringen af børnemadsnetværket - herunder de
elementer heri, som er nævnt ovenfor - bør foregå parallelt mellem et antal arbejdsgrupper.
Gruppernes medlemmer bør være personer fordelt på de nordiske lande med stærke
faglige netværk i deres hjemlande. Grupperne udpeges af styregruppen på baggrund af
netværk og kendskab til projekter. Hver gruppe vil medvirke til kommunikationsprocessen
og sikre yderligere netværksdannelse gennem egne netværk og nye kontakter skabt
gennem gruppens arbejde. Formålet med gruppernes arbejde skal være at udbrede det
nordiske børnemadsnetværk, øge kommunikationen mellem eksisterende projekter,
agendasætte vigtigheden af arbejdet med børn, mad og sundhed på politisk niveau, og ikke
mindst realisere og skabe nye projekter. Endu nye arbejdsgrupper vil kunne etablere sig på
eget initiativ, og bruge det nordiske børnemadnetvæk som facilitator og ramme.
6. Indsatsområder
Kortlægningen, som præsenteres i rapportens anden del viser hvilke indsatsområder, der
er højt prioriteret i det nuværende projektlandskab. Den viser også, at der er områder, som
med fordel kunne få mere opmærksomhed fremadrettet. Følgende er efter arbejdsgruppens
opfattelse vigtige områder, der bør have større fokus. De nævnte områder skal ikke ses
som udtømmende for den fremtidige indsats omkring børn, mad og sundhed i NNM regi.
Begrundelserne for fremhævelsen af disse områder, fremgår af kortlægningen i rapportens
anden del:
Øget fokus på skole-måltider - i Danmark og Norge på mulighederne for at
skabe madordninger og etablere en fælles og stærk kultur omkring disse. I Finland og
Sverige på madkvalitet og nye modeller med børnedeltagelse på baggrund af enkeltstående
positive erfaringer fra bl.a. Danmark.
Fremtidens madordninger i forskole/børnehave/vuggestue (1-6 år) - i Danmark og Norge
med fokus på meningsdannelse og lovgivning. I Finland og Sverige på madkvalitet og
måltids-kultur. Samlet set bør der arbejdes for at måltider både i forskole/børnehave/vuggestue
og i skolen ses som et sted for maddannelse og udvikling. Maden og måltiderne bør
i højere grad opfattes som pædagogiske værktøjer.
Forbedring af mad-undervisning i skoler – herunder udvikling af bedre materialer, bedre
uddanelsesniveau blandt lærere og opdatering af den madkulturelle dimension.
Større fokus på koblingen mellem på den ene side sundheds-dimensionen og på den
anden side madkultur i en mere helhedsorienteret tilgang – herunder sanse-dimensionen,
bæredygtighed, sæson og natur, madlavningstraditioner og kulinarisk nytænkning. En
styrket bevidsthed om lokal, nordisk madkultur med udgangspunkt i Nordisk Køkkenmanifest
og i værdierne i Ny Nordisk Hverdagsmad vil være et oplagt udgangspunkt.
BØRN OG MAD I NORDEN – KORTLÆGNING OG ANBEFALINGER
6