Kortlægning og anbefalinger - Ny Nordisk Mat

Det norske projektlandskab
I den norske kortlægning indgår 20 projekter. Disse kan overordnet deles ind i to undergrupperinger:
1) projekter der har som mål at give børn sundere mad og drikke 2) projekter,
der har som mål at formidle information om mad, smag og madlavning.
De norske projekter følger den overordnede tendens, at der er en betydelig involvering af
større fødevarevirksomheder samt fra oplysningskontorene i landbruget og eksportudvalget
for fisk. Billedet tegnes endvidere af en stor andel omfangsrige og bredt rammende
informationskampagner, som enten drives af offentlige instanser eller af sammeslutninger
af fødevarevirksomheder. Der er modsat en mindre repræsentation af projekter med en
betydelig mad-relateret aktivitets-dimension for børnene – sammenlignet med f.eks.
Sverige og Danmark. Undtagelser fra dette er 4H’s satsninger på madskoler (s 59) og projektet
”Smagens uke” (s 60). Man kan også bemærke, at der ikke er identificeret et betydeligt
fokus på madkulturen som dimension i projekterne.
Som i Danmark er der et begrænset fokus på de måltider, der spises i skolen. Norge har i
nyere tid haft en debat om skole-madordninger, som førte til en skolefrugt-ordning (se
nærmere beskrivelse s 47), men ikke til en egentlig madordning. Norge har altså tradition
for, at man selv medbringer sin mad i skolen. En undtagelse er projektet Oikos, som leverer
økologisk, varm frokost til en række skoler og børnehaver (se s 46) eller Hundsund som
serverer varm mad. Der er endvidere – som det var tilfældet i Danmark – kortlagt enkelte
pilot-projekter, der søger at sætte fokus på skolemad, som Odd Ivar Solvolls projekt ”Foodcamp”
(s 54), samt ikke mindst at højne kvaliteten af mad-undervisningen i skolen.
Undervisningen relateret til mad i skolerne fremhæves som mangelfuld i det norske skolesystem
i kortlægningen. En af manglerne er undervisningsmaterialer. Der findes ganske
få officelle materialer, hvorimod sammenslutningerne af landbrugets fødevareproducenter
– gennem de såkaldte ”Opplysningskontorene” – har produceret en række materialer.
Eksempler på disse er med i de udvalgte projekter, da de er repræsentative for de undervisnings-materialer,
der er til rådighed. Det vurderes i kortlægningen, at disse i mange
tilfælde fungerer og dækker pensum, men at man med fordel kunne gå nye veje og arbejde
for produktion af materialer med en anden forankring.
Se hele kortlægningen af de norske projekter på side 39.
BØRN OG MAD I NORDEN – KORTLÆGNING OG ANBEFALINGER
16