Svampe 41
Svampe 41
Svampe 41
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
levende ved af løvtræer ofte er inficeret med<br />
vednedbrydende svampe uden at vise mindste<br />
nedbrydningstegn (Boddy & Rayner 1983, Boddy<br />
m.fl. 1987, Chapela & Boddy 1988a). Blandt<br />
almindelige vednedbrydere er arter som Porcelænshat<br />
(Oudemansiella mucida), Alm. Barkspænger<br />
(Vuilleminia comedens) samt adskillige<br />
arter i slægterne Kulbær (Hypoxylon) og Voksskind<br />
(Peniophora) påvist som endofytter. Men<br />
det er meget sandsynligt at mange flere arter<br />
kan føjes til listen. Se også andetsteds i dette<br />
blad (Christensen & Heilmann-Clausen 2000).<br />
Om de nævnte arter har et aktivt samliv med det<br />
ved de forekommer i, er endnu uvist, ligesom<br />
man ved meget lidt om hvordan de kommer ind<br />
i veddet og i hvilken form de findes. Det er karakteristisk<br />
for de nævnte arter at de straks aktiveres<br />
som nedbrydere når vandindholdet falder<br />
i det inficerede ved; det sker når veddet dør, fx<br />
når en gren falder ned (Chapela & Boddy<br />
1988a). Om ikke andet er der altså tale om en<br />
smart måde at blive nummer ét på.<br />
En tredie svampegruppe der målrettet inficerer<br />
levende eller nylig dødt ved, benytter sig af<br />
SVAMPE <strong>41</strong>, 2000<br />
insekter som spredningsvektorer. Mest kendt er<br />
uden tvivl elmesygen der forårsages af kernesvampene<br />
Ophiostoma ulmi og O. novo-ulmi og<br />
som spredes af elmebarkbiller. Elmesyge er en<br />
såkaldt kar-mykose, dvs. en svampeinfektion<br />
der er koncentreret omkring de væskeførende<br />
kar, men der findes også regulære vednedbrydende<br />
svampe der spredes af insekter. Bedst<br />
kendt i Danmark er Brunviolet Lædersvamp<br />
(Amylostereum areolatum) og Gran-Lædersvamp<br />
(A. chailletii) der spredes af forskellige<br />
træhvepsearter der lægger æg i sårede eller nylig<br />
døde træer. Forholdet mellem de to parter er<br />
symbiotisk idet træhvepsens larver for at udvikle<br />
sig er afhængige af den vednedbrydning svampen<br />
forårsager (Thomsen & Koch 1993).<br />
Interaktioner i det døde træ<br />
Når et træ – eller en del heraf – dør, er det altså i<br />
mange tilfælde allerede mere eller mindre inficeret<br />
af svampe, men derved ophører konkurrencen<br />
om at komme til at nedbryde træet ikke.<br />
De døde rødder der ikke længere beskyttes af<br />
mykorrhiza og som har mistet deres indbyggede<br />
Myceliestrenge af Dunet Randtråd (Phanerochaete velutina) spreder sig vifteformet over et stykke ved. Den<br />
hvidlige barksvamp til venstre i billedet er Hyphoderma argillaceum. Foto Jacob Heilmann-Clausen.<br />
15
Change language