Svampe 41
Svampe 41
Svampe 41
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Antal arter<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
er knyttet til levende og dødt træ, er mosser, laver<br />
og insekter. Af speciel interesse for stormfaldet er<br />
det, at svampe er den gruppe af rødlistede arter,<br />
som i særlig grad er knyttet til store, døde, liggende<br />
stammer, og det især stammer, der har ligget nogen<br />
tid i skovbunden.<br />
I de senere årtier har man interesseret sig meget<br />
for at udpege såkaldte urskovsindikatorer, såvel inden<br />
for løvskov som inden for nåleskov, se bl.a.<br />
Bredesen m. fl. (1997). Nåletræsarterne blandt disse<br />
er i Danmark stort set kun fundet på formodentlig<br />
importeret gavntræ, og løvtræsarterne er yderst<br />
sjældne i dansk natur. Når visse svampearter udelukkende<br />
eller fortrinsvis lever i skovområder med<br />
ringe eller ingen forstlig påvirkning, skyldes det<br />
nok ikke, at træerne her er kemisk forskellige fra<br />
plantede træer. Godt nok postulerer Bredesen m. fl.<br />
(1997), at naturskovens træer på grund af langsommere<br />
vækst indeholder mere lignin i forhold til cellulose<br />
end træerne i kulturskoven. Det lyder rimeligt<br />
nok, men mon ikke forskellene i så henseende<br />
de forskellige træarter imellem er større? Mere betydningsfuldt<br />
er det nok, at træerne dør af flere årsager<br />
og efter at have nået forskellig alder. Det giver<br />
flere forskellige typer af mikrohabitater og dermed<br />
mulighed for en mere artsrig funga.<br />
Der er nok ikke tale om, at svampene aktivt opsøger<br />
skovområder, der ikke har været underkastet<br />
skovbrug i lang tid. Det er snarere et spørgsmål om<br />
SVAMPE <strong>41</strong>, 2000<br />
Unge Gamle < 5 år > 5 år < 5 år > 5 år<br />
Levende Stående Liggende<br />
træer døde træer døde træer<br />
<strong>Svampe</strong> er den organismegruppe<br />
der frem for andre har brug for<br />
gamle liggende stammer. Ide og<br />
data fra Samuelsson & Ingelög<br />
(1996).<br />
Insekter<br />
Mosser<br />
Laver<br />
<strong>Svampe</strong><br />
spredningsøkologi. <strong>Svampe</strong> producerer ofte store<br />
mængder af sporer, der som hovedregel spredes<br />
med vinden. Det er målt, at 99% af sporerne fra et<br />
frugtlegeme af Rodfordærver (Heterobasidion annosum)<br />
(en art, hvis frugtlegemer befinder sig lige<br />
over jordoverfladen) falder under 100 m fra oprindelsesstedet<br />
– og det vil sige inden for moderindividets<br />
domæne. Det interessante er, hvor den sidste<br />
procent falder. Man ved af letforståelige grunde<br />
langt mindre om de sjældne arters sporespredning<br />
end om sporespredningen hos disse store skadevoldere<br />
i skovbruget. Men det er nærliggende at tænke<br />
sig, at de sjældne arter – udover at være begrænset<br />
af deres sjældent forekommende levesteder – også<br />
er begrænset af deres evne til at sprede sporer og<br />
måske også har problemer i den del af deres livscyklus,<br />
hvor to sporer af forskellig parringstype<br />
skal spire og vokse sammen for at danne et kønnet<br />
mycelium. Af gode grunde ved man ikke så meget<br />
om disse mere skjulte dele af svampenes livscyklus.<br />
Stormfaldet og øteorien<br />
Det er en almindelig iagttagelse, at antallet af arter<br />
inden for forskellige systematiske grupper er mindre<br />
på små øer end på store, og mindre på øer, der<br />
ligger fjernt fra et fastland, end på tætliggende øer.<br />
MacArthur & Wilson (1967) udarbejdede en matematisk<br />
teori, der kunne forudsige sådanne artsantal<br />
ud fra øers areal gennem processer som indvan-<br />
3
Change language