Svampe 41

Rødlilla og Stor Sejskive (Ascocoryne sarcoides og A.
cylichnium) – økologi og forekomst på dødt ved
Morten Christensen og Jacob Heilmann-Clausen
Med denne lille artikel er det planen at starte en
serie af artikler der belyser forskellige svampes
rolle på dødt ved. Som en introduktion til artiklerne
kan man med fordel læse artiklen „Introduktion
til vedboende svampe“ der starter på
side 13 i dette blad.
Resultaterne der præsenteres i denne artikel,
stammer fra mere end otte års studier af svampe
på væltede stammer af især Bøg. Vi har undersøgt
flest stammer i Suserup Skov på Sjælland,
men også Strødam-reservatet, Lellinge Skovhusvænge
og Farumskovene på Sjælland samt
Gråstenskovene, Draved Skov, Stenderup Midtskov,
Moesgårdskovene, Knagerne i Silkeborg
Vesterskov, Velling Skov og Fussingø Indskov i
Jylland har været genstand for intensive studier.
I forbindelse med undersøgelserne har vi foretaget
talrige indsamlinger af svampe, der ikke
umiddelbart har kunnet bestemmes i felten, for
senere studier i mikroskop. Desuden har vi indsamlet
og modtaget en række indsamlinger af
sejskiver fra forskellige træarter, specielt i forbindelse
med denne artikel. Herbariemateriale
(C, CP) er kun undersøgt for supplerende oplysninger
om substrater.
Sejskiver på dødt ved
Sejskiverne hører til vores almindeligste svampe
på dødt og nedbrudt ved. De har deres højsæson
i det sene efterår til omkring jul. I den ældre
danske litteratur nævnes typisk kun én art,
Ascocoryne sarcoides (fx Lange 1975). Reelt findes
der dog to forskellige, makroskopisk næsten
identiske arter, der som allerede nævnt af M.P.
SVAMPE 41, 2000
Christiansen (1962) relativt nemt kan adskilles
ved brug af mikroskop. I forbindelse med vores
arbejde har primært to mikroskopiske karakterer
været anvendt til adskillelse af arterne:
1. forskel i sporestørrelse og -form (se figur og
beskrivelser).
2. forekomst af små ægformede konidier i hymeniet,
dannet ved knopskydning fra de kønnede
sporer.
Roll-Hansen & Roll-Hansen (1979) fremhæver
strukturerne i apotheciet, især en mere eller
mindre tydelig adskillelse af de enkelte cellelag,
som basis for en ret sikker adskillelse af arterne.
Disse karakterer er dog relativt svære at studere
og heller ikke særlig entydige på deres egne figurer.
Vi antager at karaktererne kan variere betydeligt
bl.a. som følge af vækstforhold og frugtlegemealder
og har derfor valgt i nærværende studie
ikke at anvende de nævnte karakterer i adskillelsen
af vores kollektioner. Til gengæld har
vi i vores økologiske sammenligninger valgt at
udelade enkelte kollektioner, som ikke med sikkerhed
har kunnet bestemmes ud fra de af os
anvendte karakterer.
I forbindelse med studiet har vi også studeret
makroskopiske karakterer, især størrelsen, farven
og formen på frugtlegemerne. Dette har dog
ikke givet noget entydigt billede. Konklusionen
er, at det næppe er muligt at skelne de to arter på
deres makroskopiske morfologi. Til gengæld har
vi ved at studere næsten 200 indsamlinger fundet
en tydelig økologisk forskel imellem de to arter.
Morten Christensen, Den Kongelige Veterinære og Landbohøjskole, Sektion for Skovbrug, Rolighedsvej 23,
1958 Frederiksberg C, mccons@image.dk.
Jacob Heilmann-Clausen, Forskningscenteret for Skov og Landskab, Hørsholm Kongevej 11, 2970 Hørsholm,
jhc@kvl.dk.
Ascocoryne sarcoides and A. cylichnium and their ecological preferences
Two lignicolous species of Ascocoryne are presented. Studies of decomposing beech logs showed differences in
the occurrence (as sporocarps) of the two species. Ascocoryne sarcoides was recorded only on recently dead,
slightly decomposed logs, while A. cylichnium appeared to prefer greatly decomposed logs. A list of known
hosts in Denmark is given, based on collections examined by the authors.
29