Svampe 41
Svampe 41
Svampe 41
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ligger nu pænt ned og ta'r sig ud, som de gjorde<br />
på de romantiske malerier fra området, der blev<br />
klatmalet sammen i gamle dage.<br />
Da næppe nogen på Fyn forventes at ville<br />
trodse kulden for at grave i frønnede stubbe efter<br />
ascomyceter, blev det vedtaget at afslutte sæsonen<br />
1999 den 27. november med en travetur omkring<br />
Langesø.<br />
Bent Søby Madsen<br />
Sjælland<br />
1999 var endnu et specielt svampeår – til glæde<br />
for mange svampeinteresserede. Vintersæsonen<br />
var ikke givtig, da der var frost en stor del af tiden.<br />
Foråret begyndte regnrigt, og forårsvandstanden<br />
var i Københavnsområdet den næsthøjeste<br />
i den tid, hvor den slags har interesseret mig,<br />
kun overgået af 1998. Morkelsæsonen startede da<br />
også som forventet godt, men desværre var der<br />
tre ugers tørke midt i Spiselig Morkels højsæson,<br />
hvilket reducerede udbyttet stærkt. Kegle-Morklerne<br />
på træflis kom dog godt igennem i slutningen<br />
af morkelsæsonen.<br />
Bjørn W. Petersen kunne slå tidlighedsrekord<br />
ved at konstatere en Rynket Klokkemorkel på<br />
Vestvolden allerede 17.3. Den samlede produktion<br />
af frugtlegemer af denne art på Vestvolden lå<br />
på samme niveau som de øvrige år i 90’erne, dvs.<br />
100-200 frugtlegemer. De stod meget flot, da jeg<br />
kom forbi første gang. Da jeg et par timer senere<br />
kom forbi på tilbagevejen, så jeg dem igen – men<br />
denne gang lå de i en svampesamlers kurv. Jeg ønskede<br />
hende tillykke med den fine fangst . . .<br />
Hvad morkler angår, så var 1999 det år, hvor<br />
det endelig blev klart for alle, at Spiselig Morkel i<br />
Danmark udelukkende er knyttet til elm. Nu<br />
hvor elmene er døde af elmesyge, er det ganske<br />
let at finde frem til morklerne – men hvor længe<br />
kan de holde sig, efter at træerne er fældet?<br />
Juni blev temmelig tør, og der var ikke overdrevssvampe<br />
at finde i Jægersborg Dyrehave.<br />
Derimod var der pænt med Vokshatte og blåhatte<br />
(Entoloma underslægt Leptonia) i Hornsherred<br />
og på Sydsjælland.<br />
Juli begyndte tør, men der kom enkelte spredte<br />
byger i midten af måneden. Hvor de faldt,<br />
fremkom et flot sommerflor (sommerfung?) af<br />
bl.a. skørhatte. I slutningen af juli og begyndelsen<br />
af august var der en lang periode med flot sommervejr,<br />
og Skællet Sejhat (Lentinus lepideus)<br />
havde kronede dage. En udpræget indikatorart<br />
SVAMPE <strong>41</strong>, 2000<br />
for ikke-mykologers ikke-mykologiske sommerglæder.<br />
Hen mod midten af måneden mindskedes<br />
svampefloret kraftigt, og vi begyndte at frygte for<br />
svampesæsonen.<br />
Heldigvis kom der adskillige heftige byger i<br />
midten af august, og svampene begyndte at pible<br />
frem mod slutningen af måneden. Sommerudtørringen<br />
viste sig ikke at være så slem, som den<br />
ofte er, og der fremkom såvel små blækhatte og<br />
keglehatte som større mykorrhizadannere på<br />
samme tid. Vi begyndte at sætte næsen op efter<br />
en god septembersæson. Denne forventning viste<br />
sig da også at slå til. Bl.a. fremkom en imponerende<br />
mængde Grøn Fluesvamp (Amanita phalloides).<br />
Denne art blev årets mest medieomtalte<br />
svamp, idet den desværre blev årsag til et dødsfald<br />
på Sjælland. Vi må håbe, at den omfattende<br />
advarselsvirksomhed, som blev sat i gang på Preben<br />
Graae Sørensens initiativ, kan få folk til at<br />
undlade at spise Grøn Fluesvamp fremover. De<br />
første dage i måneden var morbunden dækket af<br />
et væld af skørhatte og fluesvampe. Kantareller<br />
var fremme i pæne mængder i en lang periode.<br />
Mange andre arter havde et godt år i 1999, bl.a.<br />
var der fin fruktifikation af Stor Kam-Fluesvamp<br />
(Amanita ceciliae) på to mycelier i Frederiksberg<br />
Have og Søndermarken.<br />
September bød på det varmeste og smukkeste<br />
sensommervejr i mands minde i de første to-tre<br />
uger. <strong>Svampe</strong>floret mindskedes . . . Mærkeligt<br />
nok begyndte adskillige senefterårsarter at vise<br />
sig i de varme septemberuger. Således Ægte Ridderhat<br />
(Tricholoma equestre) i Tisvilde Hegn.<br />
Igen kom der regn i slutningen af måneden,<br />
og efter et dyk arbejdede oktoberfloret sig op<br />
igen, til dels, naturligvis, med andre arter. I slutningen<br />
af oktober og begyndelsen af november<br />
var der på det nærmeste flere svampe fremme<br />
end tidligere på sæsonen. Knold-Slørhattene<br />
(Cortinarius underslægt Phlegmacium) havde<br />
været fremme kortvarigt i september, men nu fik<br />
de come-back med bl.a. tre arter i Kirkelte Hegn<br />
24.10. Honningsvampene kom frem for tredje<br />
gang, og denne gang var den bedste. 15.11. var<br />
første døgn med døgnfrost i jordhøjde, men vejret<br />
var fortsat mildt helt ind i januar måned, dog<br />
med korte omgange med nattefrost, som gradvis<br />
mindskede svampefloret. En orkan ramte Sjælland<br />
3.12. med en masse væltede træer til følge.<br />
Lad os håbe, at mange af dem kan få lov til at blive<br />
liggende!<br />
55
Change language