26.07.2013 Views

Svampe 41

Svampe 41

Svampe 41

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ligger nu pænt ned og ta'r sig ud, som de gjorde

på de romantiske malerier fra området, der blev

klatmalet sammen i gamle dage.

Da næppe nogen på Fyn forventes at ville

trodse kulden for at grave i frønnede stubbe efter

ascomyceter, blev det vedtaget at afslutte sæsonen

1999 den 27. november med en travetur omkring

Langesø.

Bent Søby Madsen

Sjælland

1999 var endnu et specielt svampeår – til glæde

for mange svampeinteresserede. Vintersæsonen

var ikke givtig, da der var frost en stor del af tiden.

Foråret begyndte regnrigt, og forårsvandstanden

var i Københavnsområdet den næsthøjeste

i den tid, hvor den slags har interesseret mig,

kun overgået af 1998. Morkelsæsonen startede da

også som forventet godt, men desværre var der

tre ugers tørke midt i Spiselig Morkels højsæson,

hvilket reducerede udbyttet stærkt. Kegle-Morklerne

på træflis kom dog godt igennem i slutningen

af morkelsæsonen.

Bjørn W. Petersen kunne slå tidlighedsrekord

ved at konstatere en Rynket Klokkemorkel på

Vestvolden allerede 17.3. Den samlede produktion

af frugtlegemer af denne art på Vestvolden lå

på samme niveau som de øvrige år i 90’erne, dvs.

100-200 frugtlegemer. De stod meget flot, da jeg

kom forbi første gang. Da jeg et par timer senere

kom forbi på tilbagevejen, så jeg dem igen – men

denne gang lå de i en svampesamlers kurv. Jeg ønskede

hende tillykke med den fine fangst . . .

Hvad morkler angår, så var 1999 det år, hvor

det endelig blev klart for alle, at Spiselig Morkel i

Danmark udelukkende er knyttet til elm. Nu

hvor elmene er døde af elmesyge, er det ganske

let at finde frem til morklerne – men hvor længe

kan de holde sig, efter at træerne er fældet?

Juni blev temmelig tør, og der var ikke overdrevssvampe

at finde i Jægersborg Dyrehave.

Derimod var der pænt med Vokshatte og blåhatte

(Entoloma underslægt Leptonia) i Hornsherred

og på Sydsjælland.

Juli begyndte tør, men der kom enkelte spredte

byger i midten af måneden. Hvor de faldt,

fremkom et flot sommerflor (sommerfung?) af

bl.a. skørhatte. I slutningen af juli og begyndelsen

af august var der en lang periode med flot sommervejr,

og Skællet Sejhat (Lentinus lepideus)

havde kronede dage. En udpræget indikatorart

SVAMPE 41, 2000

for ikke-mykologers ikke-mykologiske sommerglæder.

Hen mod midten af måneden mindskedes

svampefloret kraftigt, og vi begyndte at frygte for

svampesæsonen.

Heldigvis kom der adskillige heftige byger i

midten af august, og svampene begyndte at pible

frem mod slutningen af måneden. Sommerudtørringen

viste sig ikke at være så slem, som den

ofte er, og der fremkom såvel små blækhatte og

keglehatte som større mykorrhizadannere på

samme tid. Vi begyndte at sætte næsen op efter

en god septembersæson. Denne forventning viste

sig da også at slå til. Bl.a. fremkom en imponerende

mængde Grøn Fluesvamp (Amanita phalloides).

Denne art blev årets mest medieomtalte

svamp, idet den desværre blev årsag til et dødsfald

på Sjælland. Vi må håbe, at den omfattende

advarselsvirksomhed, som blev sat i gang på Preben

Graae Sørensens initiativ, kan få folk til at

undlade at spise Grøn Fluesvamp fremover. De

første dage i måneden var morbunden dækket af

et væld af skørhatte og fluesvampe. Kantareller

var fremme i pæne mængder i en lang periode.

Mange andre arter havde et godt år i 1999, bl.a.

var der fin fruktifikation af Stor Kam-Fluesvamp

(Amanita ceciliae) på to mycelier i Frederiksberg

Have og Søndermarken.

September bød på det varmeste og smukkeste

sensommervejr i mands minde i de første to-tre

uger. Svampefloret mindskedes . . . Mærkeligt

nok begyndte adskillige senefterårsarter at vise

sig i de varme septemberuger. Således Ægte Ridderhat

(Tricholoma equestre) i Tisvilde Hegn.

Igen kom der regn i slutningen af måneden,

og efter et dyk arbejdede oktoberfloret sig op

igen, til dels, naturligvis, med andre arter. I slutningen

af oktober og begyndelsen af november

var der på det nærmeste flere svampe fremme

end tidligere på sæsonen. Knold-Slørhattene

(Cortinarius underslægt Phlegmacium) havde

været fremme kortvarigt i september, men nu fik

de come-back med bl.a. tre arter i Kirkelte Hegn

24.10. Honningsvampene kom frem for tredje

gang, og denne gang var den bedste. 15.11. var

første døgn med døgnfrost i jordhøjde, men vejret

var fortsat mildt helt ind i januar måned, dog

med korte omgange med nattefrost, som gradvis

mindskede svampefloret. En orkan ramte Sjælland

3.12. med en masse væltede træer til følge.

Lad os håbe, at mange af dem kan få lov til at blive

liggende!

55

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!