Svampe 41

sydlige Finland og den sydlige del af Mellem-
Sverige hvor klimaet er sommervarmt og vinterkoldt.
Omvendt er Grov Lakporesvamp (Ganoderma
australe) sjælden i Danmark og ikke
kendt fra det øvrige Skandinavien, men almindelig
i det fugtige og milde klima i England. Her
er arten endda betydeligt mere almindelig end
Flad Lakporesvamp.
Selv ganske små klimatiske variationer og
forskelle kan tilsyneladende have stor effekt. Indigoskorpe
(Pulcherricium caeruleum) og den
lædersvampagtige Lopharia spadicea er to vedboende
svampearter der tilsyneladende er uddøde
i Danmark idet de ikke er fundet siden
henholdsvis 1883 og 1940 (Knudsen & Vesterholt
1990). De to arter har en sydlig udbredelse i
Europa, og der er næppe tvivl om at klimaændringer
har en del af skylden for at de er forsvundet
fra Danmark. Det skal dog nævnes at
flere af de lokaliteter hvorfra de to arter er
kendt, ikke er undersøgt i nyere tid. Det gælder
fx området omkring Skårup og Vejstrup nær
Svendborg hvor begge arter er fundet. Hvem
ved, måske trives de to arter stadig i det milde
sydøstfynske klima selvom det dog næppe er
sandsynligt at den smukt blå Indigoskorpe har
været overset så længe.
På den enkelte lokalitet er der stor forskel på
hvilke svampearter der findes på et stykke træ,
alt efter om det ligger fugtigt eller tørt. På løvtræsgrene
der ligger med god jordkontakt på
fugtig bund, er bl.a. Citrongul Vokspig (Mycoacia
uda) og den smukt gule barksvamp Phlebia
subochracea almindelige sammen med
kernesvampen Hypoxylon rubiginosum, mens
arter af Voksskind sammen med bl.a. Naftalinhinde
klarer sig godt på træ der ofte er udsat for
udtørring. Vesterholt & Knudsen (1990 s. 17) antyder
at stammer der ligger i læ og dermed ikke
er udsat for udtørring, er mere værdifulde for
svampe end mere eksponerede stammer. Vores
observationer tyder på at dette faktisk er rigtigt.
Det kan dog også være at de udtørringsudsatte
stammer indeholder ligeså mange og sjældne arter
som dem der ligger i læ, men at det kun er i
våde år at de viser deres sande potentiale.
Trusler mod de vedboende svampe
I Danmark er skovene overalt præget af at være
underlagt et rationelt skovbrug. Som allerede
nævnt indebærer det bl.a. at skovene næsten
24
overalt er udtørrede på grund af dræning, og
naturligvis at det meste ved bliver udnyttet. Kun
meget få store stammer får lov til langsomt at
blive nedbrudt i skoven, og det giver problemer
for mange af de svampearter der kun kan leve
på stammer. Vesterholt & Knudsen (1990, tabel
3) giver eksempler på flere svampearter der har
det meget svært i de danske velfriserede skove,
og både i Sverige, Norge og Finland er der gennemført
flere undersøgelser der har påvist at
den vedtilknyttede funga er markant forarmet i
områder præget af skovdrift sammenlignet med
mere urørte skove (Bader m.fl. 1995, Høiland &
Bendiksen 1996, Sippola & Renvall 1999). I
Danmark er det tilsvarende velkendt at de få
skove der er rige på dødt ved, fx Jægersborg Dyrehave
og Suserup Skov på Sjælland samt Krenkerup
Haveskov på Lolland, huser talrige svampearter
der ikke findes i almindelig kulturskov.
Det er tanken i det kommende nummer af
Svampe at gå mere i dybden med denne problemstilling.
Litteratur
Agerer, R. 1996. Ectomycorrhizae of Tomentella albomarginata
(Thelephoraceae) on Scots Pine. –
Mycorrhiza 6: 1-7.
Anderson, H. 1997. Pilzfruchtkörper an 10 gleichaltrigen
Fagus sylvatica-Stubben im Ölper Holz in
Braunschweig. – Zeitschrift für Mykologie 63:
51-62.
Bader, P., S. Jansson & B.G. Jonsson 1995. Wood-inhabiting
fungi and substratum decline in selectively
logged boreal spruce forests. – Biological
Conservation 72: 355-362.
Bech-Andersen, J. & S.A. Elborne1992. Opbygning
og nedbrydning af træ. – Svampe 26: 41-48.
Boddy, L. 1992. Development and Function of Fungal
Communities in Decomposing Wood i The
Fungal Community. Its Organization and Role in
the Ecosystem, second edition. (red. G. C. Carrol
& D. T. Wicklow): 749-782. New York.
- 1993. Berkeley Award Lecture. Saprotrophic
cord-forming fungi: warfare strategies and other
ecological aspects. – Mycological Research 97:
641-655.
- , D.W. Bardsley & O.M. Gibbon 1987. Fungal
communities in attached ash branches. – The
New Phytologist 107: 143-154.
- & A.D.M. Rayner 1983. Ecological roles of basidiomycetes
forming decay communities in attached
oak branches. – The New Phytologist 93:
77-88.
Bredesen, B., R. Haugan, R. Aanderaa, I. Lindblad,