605924 Boligblad oktober 2010 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Det er ikke altid, at singlelivet leves i overhalingsbanen med et
spændende karrierejob og et forrygende selskabsliv på storbyens
in-steder, som vi kender det fra tv-serierne. Faktisk langtfra.
”Blandt de danske aleneboende mellem 30
og 60 år er der en kraftig overrepræsentation
af personer med svagere tilknytning til
arbejdsmarkedet, lavere indkomst og
dårligere uddannelse. Der er også en
overrepræsentation af personer, der
er mindre lykkelige og tilfredse med
livet og som har en større følelse af
ikke at have indflydelse på egen tilværelse
i forhold til jævnaldrende personer,
der lever i parforhold. Der tegner sig
således et billede af, at der blandt de aleneboende
er en væsentligt andel med en livssituation,
som er markant dårligere end befolkningen
i øvrigt”.
Så barske var ordene fra seniorforsker
Kirsten Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut
(SBi) ved Aalborg Universitet,
der på SBi’s Boligdag 2010 fortalte
om sin forskning om aleneboendes boligbehov.
Forskningsresultaterne bygger på data
fra Danmarks Statistik og 11 kvalitative interview
med 30 til 60-årige, der bor alene.
Dertil kommer analyser af en tidligere gennemført
værdiundersøgelse, som indeholder
1.500 interview om, hvordan de interviewede
personer oplever deres livssituation,
både alene boende og husstande der
består af mere end én person.
Mange 30 til 60-årige lever alene
I cirka 40 procent eller næsten en million
af alle husstande i Danmark bor der kun én
person, og det er et tal, der er vokset voldsomt
de seneste 25 år. Fra 1981 til 2006 er
tallet steget med mere end 50 pct. Den
største stigning ses i gruppen 30 til 60årige,
hvor stigningen har været 76 pct. i
denne 25-årige periode.
I aldersgruppen 30 til 60 er det fortsat
mest almindeligt at bo sammen. Derfor kan
det at bo alene være forbundet med sociale
eller økonomiske problemer. Og der er da
også flere ledige og førtidspensionister i
denne gruppe end blandt jævnaldrende,
der ikke bor alene.
Flere end gennemsnittet er skilt eller har
aldrig levet i parforhold. Der er en overrepræsentation
af mænd, fordi kvinder oftere
end mænd bor sammen med deres børn.
Mændene er generelt dårligere socialt stillet
end mænd, der ikke bor alene.
Højtuddannede kvinder
sprænger billedet
Lidt anderledes ser det ud for kvinderne.
Her er der en minoritet, der består af 30 til
60-årige højtuddannede og vellønnede
kvinder blandt dem, der bor alene. Blandt
kvinderne ser det derfor ud som om, at et
karriereliv fint kan hænge sammen med et
singleliv. Det er sådan, at møder man en
kvinde med en høj indkomst, så er sandsynligheden
for, at hun bor alene, lige så stor
som for at hun bor sammen med nogen.
Inddrages alle aldersgrupper er det oftest
kvinder, der bor alene. Det hænger
sammen med, at mange ældre bor alene,
oftest fordi de er blevet alene efter et samliv,
og kvinder bliver ældre end mænd.
Så er det heller ikke værre
Kirsten Gram-Hanssen betegner det, at så
mange bor alene som positivt, forstået på
den måde, at det både er blevet økonomisk
muligt og socialt og kulturelt acceptabelt,
at både mænd og kvinder kan bo alene. Ingen
løftede øjenbryn af den grund.
Selv om der blandt de 30 til 60-årige
aleneboende er en overrepræsentation af
personer med et mindre tilfredsstillende
liv, så er der også mange, der klarer sig
godt. De prioriterer venner, sport og kulturoplevelser,
men kan også sætte pris på
hjemlig hygge, og lægge vægt på at skabe
et hjem som en oase og ramme om deres
hverdagsliv.
De fleste vil ikke afvise, at de kunne flytte
sammen med en anden person på et tidspunkt,
men de er ikke så tilbøjelige til at
give køb på deres frihed og har det godt
med selv at bestemme farten og indholdet
i deres privatliv. Nogle har dog forliste parforhold
bag sig og ønsker ikke at gentage
fiaskoen.
11