24659 Køresporten Nr 4-97 - Karetmager.dk

Når køreselskaberne skal arrangere stævner,
skovture eller orienteringskørsler,
ved vi alle, at der ligger et kæmpe arbejde
til grund for arrangementets succes.
Det er lige så kendt, at der ikke kan
laves ruter uden forespørgsler til mange
lodsejere, der af velvilje og godt hjerte
stiller markveje, skove, stier og endog
gårdspladser til rådighed for arrangørerne.
Vi er lodsejerne meget taknemmelige for
deres hele indstilling til køresporten.
Denne positive indstilling til kørsel
med hest og vogn skulle imidlertid gerne
vedblive at bestå, og den er stærkt
afhængig af det image, vi efterlader os
ved besøg hos lodsejerne.
Det er derfor uheldigt, ikke blot for den
enkelte vognfuld folk, der i deres overstadighed
efter en lang, varm og ’tørstig’
orienteringskørsel lader hånt om privatlivets
ukrænkelighed, men også for alle
andre i køreregie.
Man bør tænke sig om og rette sig
efter de anvisninger, lodsejeren på høflig
vis (i hvert fald i starten) giver.
I den aktuelle sag handlede det om sid-
Denne lidet flatterende titel blev påhæftet
artiklens forfatter på dyrskuet i Roskilde
i år, og det har jeg det selvfølgelig dårligt
med.
Selv betragter jeg mig ikke som en
dyremishandler, men sådan fremstod jeg
for nogle tilskuere på dyrskuet i Roskilde,
som tog hjem med en dårlig oplevelse
og en for kørefolket uheldig opfattelse
Etik og moral
ste stop på orienteringskørslen afholdt af
DKS på Kristi Himmelfarts dag.
Venlige folk havde stillet deres gårdsplads
til rådighed og lukket deres hus op,
så man kunne benytte toilettet dér. Til
trods herfor gik folk bag hækken ind i
haven og urinerede. Selv om beboerne
gjorde opmærksom på faciliteterne i
huset, fortsatte hestevognsgæsterne at
gøde haven, og beboerne blev vrede.
Man kan ikke fortænke dem i ikke at
stille deres gårdsplads til rådighed en
anden gang, og deres syn på kørefolket, -
og her bliver alle slået over en kam-,
ikke er det mest venlige.
Det er jo desværre sådan, at den slags
historier fortælles til venner og bekendte,
således at det ’uheldige’ ry breder sig som
ringe i vandet.
Vi må, når vi færdes offentlig, og det
gør vi stort set altid, bestræbe os på,
selv om vi har det morsomt, at holde formerne
og ikke lade hånt om etik og
moral, således at vort gode ry daler i
karakter.
Ingrid Berner Larsen
Stemplet: Dyremishandler
af en situation, der gav os stemplet:
Dyremishandler.
Situationen var som følger: Ved forspænding
af den sidste pony i et tospand
stak denne pludselig næsen i vejret, stivede
forbenene og stampede baglæns med
bagparten mere og mere ved jorden. Det
handler da om at få ’numsen’ op
igen, hovedet ned og ponyen lidt frem,
21