økologiske frontløbere.pdf - Økologisk Landsforening

More documents

Recommendations

Info

3 - Mehmed Muminagic Længere, bedre og billigere Belgiske jordbær - 37 kr. Jordbær, tyske 32 kr. stod der på prisskiltene inde i Herning. Men i Tjørring ved Øko-oasen fem kilometer derfra var det 20 kr. pr. bakke og tre bakker for en halvtredser. Og så var de danske, økologiske og fra friland. Det kunne smages. Mørkrøde, faste, ikke overdrevent søde, men næsten eksplosive i smagen. Jordbærrene er plukket lige ved vejen, hvor Mehmed Muminagic har sit gartneri på fem ha lejet jord. Her plukkes der jordbær hver morgen, og det regner han med at blive ved med frem til oktober. - Vi sætter de første bær til salg i maj og bliver ved med at plukke til det hele slutter i oktober. Danskerne er glade for deres jordbær, men ikke så meget, når de kommer hjem fra ferie. Men jeg har da gode faste kunder, så vi får også solgt de sene - selv om de nok er lidt billige. Mehmed har været bosnier - nu er han dansker. Han kom hertil i 1993 sammen med sin kone og de tre børn. På flugt fra krigen Flygtede Hjemme i Bosnien blev han godt nok ansat ved kommunen - skattevæsenet - men han havde sit gartneri ved siden af. - Det var det bedste at have med at gøre, siger han. Folk kunne ikke lide en, der var ansat ved skattevæsenet. Senere blev det ikke kun fordi han var ansat ved skattevæsenet, folk ikke kunne lide Mehmed. Under krigen i det tidligere Jugoslavien flygtede han og familien til Danmark. Her kom Mehmed i sprogskole og i kontakt med AF, som hjalp ham til en praktikplads hos en gartner i Vildbjerg. Det var en bekendt, som sagde til mig, at jeg skulle gå i gang med at dyrke jordbær - danskerne er vilde med jordbær sagde han. Helst danske jordbær - Jeg gik i supermarkedet og kikkede. Først på sæsonen, når der ikke var danske jordbær, men spanske eller tyske eller sådan noget, så blev der måske solgt to kasser om dagen. Men når de danske jordbær så kom, så kunne de pludselig sælge 20-30 kasser om dagen. Og til en højere pris. - Så min bekendt havde ikke helt ret. Danskerne er ikke kun vilde med jordbær - det skal være danske jordbær, griner Mehmet. Mehmet fik fat i noget jord og satte de første 3.000 jordbærplanter. Det var Senga Sengana, Corona og Zephyr. - Jeg ville have dem, der smagte af mest. Ikke dem, der ydede mest, siger Mehmed. Frygtede for børnene Da jeg begyndte som gartner i Danmark bestemte jeg mig for, at det skulle være økologisk. Det var jeg ikke i Bosnien. Der brugte jeg sprøjtemidler - som alle andre. Men jeg kunne se, at dyrene blev syge, og så var jeg bange for, at børnene en dag skulle få fat i flaskerne med gift. Det var virkelig en lettelse at blive økolog. Mehmed fik mulighed for at leje mere jord - 1,2 ha - af Herning Kommune og gik i gang med at sætte plasttunneler op for at kunne komme tidligt med bærrene. - Jo tidligere jo bedre, siger han. Og over årene er der så kommet mere jord - nu dyrker han godt 7 ha - og længere sæson til. Og flere afgrøder. I år er der udover jordbærrene også kartofler, gulerødder og spidskål. Men det vil jeg ikke mere. Nu koncentrerer vi os om jordbærrene - og så lige nogle kartofler. Vi er ved at gøre klar til at sætte endnu et hold planter, så vi skulle gerne op på at få sat 100.000 stiklinger i år. Jeg ville naturligvis gerne sætte flere, men jeg tror, det bliver vanskeligt at afsætte bærrene fra flere. Så vi må nøjes, men så prøver vi til gengæld af få bærrene tidligt frem næste år. Det er først på sæsonen, der virkelig er penge i jordbær. Først skal jorden renses Det starter med en grundig kultivering af jorden, så lægges der to siveslanger. Plastfilmen lægges ud, og stiklingerne sættes gennem plasticen. - Det er plasticen, der gør det, mener Mehmed. Den holder på fugten og holder ukrudtet væk. Den hjælper også på temperaturen. På friland dækkes stiklingerne af med fiberdug i den kolde årstid. Det er ikke nødvendigt i tunnelerne. Mehmed gøder med ajle, som han får fra en økologisk landmand, der er i stand til at separere det flydende fra det faste. Ajlen filtreres et par gange og presses så ud til planterne gennem siveslanger i den enkelte række.
4 - Lone og Lars Hedegaard Økologi skal kunne mærkes Gothenborg sværger til frilandsproduktion. Derfor holder Lone og Lars Hedegaard kun fjerkræ om sommeren Spørger man Lone Hedegaard, hvad en økologisk kylling er, falder svaret uden tøven. - En frilandskylling. Det er ikke en konventionel kylling, der har fået økologisk foder. Svaret afspejler den måde, hun og hendes mand, Lars, har praktiseret økologisk fjerkræproduktion på i snart 13 år på den midtjyske gård Gothenborg. Når foråret kommer, og græsset er i vækst, bliver en håndfuld flytbare huse sat op på markerne og fyldt med daggamle kyllinger, ænder, gæs og kalkuner. Et halvt år efter er alt væk igen, slagtet og pakket i poser og klar til salg i gårdens egen butik. En anden smag Økologisk fjerkræ må ellers gerne produceres på stald om vinteren. - Det kommer vi aldrig til, og det vil vi ikke, fastslår Lone Hedegaard. - Økologisk kød skal være mærkbart anderledes. Vi vægter produktkvaliteten, og når dyrene altid går ude og æder græs som vores, får de en anden smag og en anderledes kødstruktur. Det er vigtigt for mig, tilføjer hun. Det er ikke kun det med græsset, der gør kødet anderledes. På Gothenborg får dyrene lov at blive ældre og større end de fleste andre steder. Kyllingerne bliver op til 90 dage gamle, ænderne 102 dage, og gæssene går og græsser i næsten et halvt år, før de slagtes. Gæs og nogle ænder er gode til at græsse Alt fjerkræ på Gothenborg har masser af frisk grønt til rådighed. Lone og Lars Hedegaard gør meget ud af at lede dyrene rundt i foldene, så de aldrig bliver slidte eller mudrede. Det sker ved at flytte foder og vandforsyning. Samtidig er foldene meget større, end økologireglerne foreskriver. På den måde sikrer Lone og Lars Hedegaard, at de altid er græsdækkede. De vil ikke have mudderhuller på markerne. Denne omhu er formentlig grunden til, at alle dyregrupper æder relativt meget græs. - Gæssene og Moulardænderne græsser deres folde i bund, men Pekingænderne er ikke helt så gode græssere. Kalkunerne kan ikke holde deres fold græsset nede, men vi er faktisk overrasket over, så meget græs de alligevel tager, fortæller Lone Hedegaard. Bliver ikke større Produktionen af fjerkræ er stille og roligt vokset gennem årene. Hovedproduktionen er ænderne, der i antal tæller næsten 6.000. Hertil kommer 2.500 kyllinger, 300 gæs og næsten lige så mange kalkuner. Meget større skal det ikke være. - Vi kunne sikkert godt øge produktionen, men det vil vi ikke. Det skal være en lille eksklusiv produktion, siger Lone Hedegaard.
Page 1 and 2: Økologiske frontløbere ØKOLOGISK
Page 3: 2 - Per Grupe Helt vild med korn Pe
Page 7 and 8: 6 - Bjørn Kjelgaard Bjørn passer
Page 9 and 10: 8 - Martin Jørgensen Landbruget er
Page 11 and 12: 10 - Jesper og Kung Andersen Landma
Page 13 and 14: 12 - Niels Ole Andersen Det var ogs
Page 15 and 16: 14 - Lisbeth Dalgaard Dalgaards mad
Page 17 and 18: 16 - Bente Sloth Hospitalsmad uden
Page 19 and 20: 18 - Brian Madsen Målet er at afgr
Page 21 and 22: 20 - Janne og Frede Larsen Vi har g
Page 23 and 24: 22 - Helge Kristensen Rødt kort ti
Page 25 and 26: 24 - Mikael Rindom Et Ø er ikke l
Page 27: 26 - Randi Adler Koteletter med nav

økologiske frontløbere.pdf - Økologisk Landsforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?