økologiske frontløbere.pdf - Økologisk Landsforening

More documents

Recommendations

Info

5 - Ulla Hornshøj-Hansen Ulla snakker med sine dyr På Hesselagergaard er dyrevelfærd et højt prioriteret område. Ulla begynder at snakke, når hun er to meter fra stalddøren. Og indenfor kigger køerne interesseret op, når hun kommer snakkende ind. - Sååh, piger, Har vi det godt? Ja, du er dejlig, kom her, så jeg kan nå dig, ja du er smuk… Det går i rask trav op langs hvileområdet og op til de to malkerobotter, hvor en mislyd har fanget Ullas opmærksomhed. - Se. Hun er ikke helt god til det endnu. Ullas fingre hopper hen over tastaturet, slår robotten over på manuel, udløser fem-seks små ekstra portioner foder og mærker efter på kælvekviens yver, før hun svipper malkekopperne på plads. - Jeg kunne høre, at den ikke kunne finde de bagerste patter. De sidder også meget tæt på hende her. - Såeh, god pige. Nu går det alt sammen. Køerne kom i malkeskole - Hun har faktisk lært det. Det har de andre også. Sidste jul var lidt speciel, for alle 115 var på malkeskole. Vi lærte dem at gå ind i robotterne, før vi tog systemet i drift. Derfor er det også gået så godt. Og det gør det i det hele taget i stalden på Hesselagergård på Djursland som Ulla Hornshøj- Hansen ejer og driver sammen med sin mand Benny Hornshøj-Hansen Faktisk går det så godt, at Bennys tidligere arbejdsgiver Peder Kirk Iversen skrev til Økologisk Jordbrug og foreslog Ulla og Benny som kandidater til prisen Økologisk Frontløber. For – som han skrev - “I mit næste liv vil jeg være kalv hos Ulla”. Og der er nok noget om, at køerne har det godt – men kalvene har det om muligt bedre. To døgn hos koen En kalv går hos koen i de første to døgn af sit liv og får hvis det er nødvendigt råmælk af sutteflaske. Nykælver-koen bliver malket to gange i døget med det mobile malkeanlæg i kælvningsboksen På trediedagen flyttes kalven til en ren enkeltboks og får nu 2,5 liter mælk og 2,5 liter vand to gange dagligt af flydesut eller sutteflaske. Den har så også adgang til hø, valset korn og fuldfoder. Efter en uge og for resten af den tid, de er i kalvestalden, går kalvene i fællesboks med dybstrøelse. De har adgang til pattebar og foderkrybbe og får ud over mælk og vand hø, valset korn og fuldfoder. Og så er mælken nøjagtig 38 grader varm hver gang. Ulla har en termostatsstyret mælkevogn, der sikrer temperaturen, men kan faktisk mærke temperaturen med fingrene - en færdighed, hun har imponeret mange af gårdens elever med. Omgængelig køer Og selv om Ulla burde have rigeligt at se til med 115 malkekøer, opdræt samt opdræt af 14.000 økologisk hønniker, som går på en nærliggende ejendom, sådan ved siden af, tager hun sig alligevel tid til en snak med kalvene. De ekstra minutter hun bruger på det, giver så Ulla og kalvene lejlighed til at studere hinanden. - De skulle jo helst blive omgængelige køer engang, siger hun. Og det bliver de, viser det sig senere, da Ulla traver i marken for lige at se til malkekøerne, der er gået ud efter dagens anden af tre ture i malkerobotterne. Kælne køer Inden længe er hun omringet af køer, hvoraf flere mere opfører sig som kælne kattekillinger end værdige, røde malkekøer. Og Ulla snakker i en lind strøm til sine køer. - Goddag, de damer. Jamen, er det ikke dig, Smut. Det hedder den, fordi den altid kommer moslende, og så har vi gået og sagt Smut nu lige med dig. - Jamen, jeg kan slet ikke lade være. De skal da behandles ordentligt. Og så kan det jo betale sig. Vi har sunde dyr. Dyrlægen har ikke stort at gøre her. Vi har produktive dyr, der malker i snit tre gange om dagen. Vi har ikke problemer med celletal og kimtal. Vores dyr har gode ben - og når de skal herfra får vi en god pris for dem fra slagteriet. - Og så er de jo behagelige at have med at gøre. Der er aldrig blevet råbt af dem, de har ikke fået et dask med en foderskovl. De kommer, når jeg kalder, og gør, hvad jeg siger. Det er jo ikke så mystisk. De har fået masser af gode oplevelser, og så kan de nemt lære, siger Ulla.
6 - Bjørn Kjelgaard Bjørn passer på miljøet - og frøerne Sjælden frø beviser, at Bjørn Kjelgaard passer på miljøet og behandler jorden skånsomt. - Her - her er et hul Bjørn Kjelgaard sætter sig på hug og graver som en anden terrier ivrigt med begge hænder i den løse, sandede muld mellem kartoffelplanterne. - Nå, han er smuttet igen, men det er ellers sådan lige 5-10 cm under overfladen de ligger og gemmer sig. Ja, om vinteren søger de selvfølgelig længere ned. De - det er løgfrøerne, som er en sjælden og truet frøart. Og som noget overraskende er dukket op på Gitta og Bjørn Kjelgaards ejendom Lille Østergaard, der ligger mellem Brønderslev og Jerslev med sine otte ha økologisk dyrket jord. Presset frø Løgfrøen er svært presset, fortæller biolog Lars Chr. Adrados fra firmaet Amphi Consult, der er med i et EU-projekt til løgfrøens bevarelse. - Faktisk kendte vi kun til nogle få steder her i Nordjylland, hvor der er en bestand. Og så findes den altså på Lille Østergaard. Det ved Lars Chr. Adrados nu. Faktisk har han selv her i sommer fisket to af løgfrøens haletudser op af søen, som Bjørn Kjeldgaard fik gravet, da han og Gitta købte Lille Østergaard i 1988. - Jeg spærrede øjnene op, for det er ikke hver dag, vi finder nye levesteder for løgfrøen. Frøen har overlevet ved damme, hvor der ikke er effektivt landbrug i nærheden. Den trives på blød, løs jord, hvor den graver sig ned, forklarer biologen. Pas på natur og dyr Bjørn Kjeldgaard har længe vidst, at frøerne er der. Han vidste bare ikke, at de var noget særligt. Det opdagede han først, da han så en tvudsendelse om den truede frø. Nu glæder han sig så over, at han har valgt meget skånsom jordbearbejdning og økologisk drift. Ideen med det økologiske jordbrug opstod bl.a. for at værne om naturen og dyrelivet. Bjørn og Gitta havde et ønske om en mere varieret natur omkring gården. De plantede træer og lavede et par søer. I omlægningsperioden kom der mere dyreliv på Lille Østergaard, og det blev tydeligt, at det gjorde en forskel at skåne naturen for sprøjtegifte og kunstgødning, fortæller Bjørn. Bjørn og Gitta er overbeviste om, at det, de gør, er det rigtige. For dem er det sund fornuft. Vi er ikke er fanatiske, siger de, blot trygge ved at vælge det økologiske. Lille Østergaard har eget vandværk, det er derfor også naturligt at tænke på grundvandet. I årene efter omlægningen til økologi og de naturvenlige tiltag er der på Lille Østergaard kommet en bredere flora og fauna – og det er blevet en naturlig interesse for Bjørn og Gitta at formidle denne viden. Bjørn vil dele frøerne Det med løgfrøen bekræfter os yderligere i, at det miljø, vi har skabt, er et rent miljø. Løgfrøen kræver jo et meget rent miljø. Det skal ikke kun være forbeholdt os, og vi vil gerne dele dette med andre. Så nu skal der laves stier, opsættes borde og bænke og bygges shelters, så folk kan komme til Lille Østergaard, slå sig ned for natten og have en chance for at opleve frøen, når den er mest aktiv. Ude i den 3500 kvadratmeter store sø skal der lægges en flydebro udstyret med en vandkikkert. Kikkerten gør det muligt at se ned imod søens bund, hvor løgfrøer og haletudser kan observeres. Da løgfrøen primært kvækker under vandet, skal der sammen med undervandskikkerten monteres ”hørerør”, så man kan lytte til lydene under vandet. - Og faciliteterne skal altså laves, så alle - også kørestolsbrugere - kan benytte dem, siger ægteparret, der ikke er uvant med besøg på ejendommen. Lille Østergaard har status som økologisk besøgsgård og som skolegård for skolebørn i alle aldre. Der er også en gårdbutik på Lille Østergaard med salg af egen avl (grøntsager, fjerkræ m.m.), og her har i mere end 15 år været holdt økologisk høstmarked, hvor der kommer imellem 200-400 besøgende på en weekend.
Page 1 and 2: Økologiske frontløbere ØKOLOGISK
Page 3 and 4: 2 - Per Grupe Helt vild med korn Pe
Page 5: 4 - Lone og Lars Hedegaard Økologi
Page 9 and 10: 8 - Martin Jørgensen Landbruget er
Page 11 and 12: 10 - Jesper og Kung Andersen Landma
Page 13 and 14: 12 - Niels Ole Andersen Det var ogs
Page 15 and 16: 14 - Lisbeth Dalgaard Dalgaards mad
Page 17 and 18: 16 - Bente Sloth Hospitalsmad uden
Page 19 and 20: 18 - Brian Madsen Målet er at afgr
Page 21 and 22: 20 - Janne og Frede Larsen Vi har g
Page 23 and 24: 22 - Helge Kristensen Rødt kort ti
Page 25 and 26: 24 - Mikael Rindom Et Ø er ikke l
Page 27: 26 - Randi Adler Koteletter med nav

økologiske frontløbere.pdf - Økologisk Landsforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?