Forord til anden udgave - LandbrugsInfo

More documents

Recommendations

Info

Tabel 1.2 Oversigt over udviklingstræk hos kvægfostre Dage i drægtigheden Fosterets længde Karakteristika ved foster og fosterhinder 30 0,8 - 1 cm Hoved og tåknogler kan erkendes. Frugtblæren ligger frit i børen. 60 6 - 8 cm Hornanlæg på klovene og de ydre kønsorganer er synlige. Fosterhinderne er hæftet til børvæggen, og linseformede sammenvoksningssteder (kotyledoner) er synlige. 90 13 - 17 cm Hår på læber, kinder og øjenlåg. 120 22 - 32 cm Fine hår på øjenbryn. Klovene er udviklede. Horngruber er synlige. Tandfrembrud er startet. 150 30 - 45 cm Testiklerne er i pungen og patterne er udviklet. 210 55 - 75 cm Hår på benene og på ryggen. Lange hår på halespidsen. 240 60 - 85 cm Fine korte hår over hele kroppen. 270 70 - 100 cm Hårlaget er komplet. Fortænderne er brudt helt frem. (Efter Roberts, Veterinary Obstetrics and Genital Diseases, 1986) Død af et foster kan manifesterer sig ved abort, mummification (stenkalv) eller maceration. Abort Abort defineres som udstødelse af et ikke levedygtigt foster, dvs. en hændelse, der sker mellem dag 43 og 260 i drægtigheden. På grund af fosterets begrænsede størrelse erkendes dette sjældent i den første del af drægtigheden, hvor en abort eksempelvis kan erkendes indirekte ved at dyret kommer i brunst. Senere i drægtigheden erkendes aborterede fostre hyppigere. Mummificeret foster (stenkalv) Mummifikation defineres som tilbageholdelse af et dødt foster i børen med samtidig udtørring (dehydrering). Koen kommer ikke i brunst og tilstanden erkendes undertiden først ved manglende kælvning eller fravær af tegn på forestående kælvning (lødning). Det er en forudsætning for udvikling af mummifikation, at fosteret har en vist størrelse, dvs. at der skal være anlagt knogler og huden skal være tilstrækkelig udviklet til at holde sammen på fosteret. Det er ligeledes en forudsætning, at der ikke er vævsnedbrydende bakterier til stede, da fosteret i givet fald nedbrydes. Børmunden (cervix) skal således forblive lukket, så bakterier ikke kan vokse ind i børen og fosterets død må ikke skyldes en infektion med sådanne bakteriearter. Diagnostik af årsager til mummifikation er specielt udfordrende (se kapitel 6) Macereret foster Maceration defineres som tilbageholdelse af et dødt foster i børen med samtidig nedbrydning af fosteret. Dette forudsætter, at der er vævsnedbrydende bakterier til stede. Disse kan enten være årsagen til fosterets død eller være vokset ind i den drægtige bør med et allerede dødt foster gennem børmunden. Der kan ses en total nedbrydning af fosterets bløddele således, at knoglerne ligger i en ”suppe” af betændelse og slim. Tilstanden er forbundet med en betændelsesreaktion i livmoderen. Man kan se pusflåd fra skeden, eventuelt indeholdende fosterets knogler, men ofte er børhalsen tilstrækkeligt lukket til at knogler og væske tilbageholdes i børen. Den primære årsag til fosteret død ved maceration kan ikke fastslås, da fosteret er stærkt nedbrudt og da børen er kontamineret med bakterier fra slimhinderne i skeden. 5
2. Besætningsdiagnostik - generelle betragtninger En øget aborthyppighed i en kvægbesætning kan være en frustrerende oplevelse for både ejer og rådgivere. Dette skyldes en lang række faktorer, men specielt manglende muligheder for at intervenere og derved forebygge yderligere aborter må være problematisk. En lang række årsager til abort er kendte. Traditionelt udgør de infektiøse årsager en stor andel af de erkendte abortårsager, mens ikke-infektiøse årsager modsat udgør en meget lille andel. En grund til at infektiøse årsager påvises hyppigere end ikke-infektiøse kan findes i, at infektioner ofte efterlader et ”spor” i det aborterede foster, eksempelvis ved at der ses betændelsesreaktion, fosteret reagerer ved antistofdannelse eller ved, at organismen rent faktisk stadig er til stede. Modsat dette kan en lang række ikke-infektiøse årsager påvirke fosteret eller moderdyret uden at efterlade umiddelbart erkendbare spor. Det er således velkendt fra USA, at visse plantegifte tilbagedanner det gule legeme i æggestokkene, hvorved drægtigheden afbrydes og fosteret aborteres. Multifaktorielt problem Selvom der er mange kendte specifikke årsager til abort, så er kendskabet til, hvorfor de udløser en abort meget sparsomt belyst. Mange infektioner i fostre skyldes bakterier, der er normalt forekommende i miljøet og som dyrene tåler i udstrakt grad. Men i visse situationer invaderer disse dyrene og føres med blodet til den drægtige bør, hvor de inficerer placenta. Hvorfor dette sker hos nogle køer og ikke hos andre vides ikke. Denne type infektioner giver typisk anledning til sporadiske aborter. Men også med mere velkendte abortpatogener som eksempelvis Neospora caninum er der betydelige og uforklarlige besætningsforskelle. Mens nogle besætninger ikke registrerer reproduktionsproblemer grundet N. caninum, så oplever andre besætninger periodevis eller vedvarende reproduktionsproblemer. Ofte begrundes dette med forskelle i besætningsimmunitet, men hvad dette specifikt dækker over afsløres sjældent, da det ikke blot afspejler prævalensen af seropositive dyr. Diagnostisk succesrate Den diagnostiske succesrate ved abort, dvs. hvor hyppigt en specifik årsag til aborten påvises, er generelt omkring 50 % og langt størstedelen af diagnoserne relaterer sig til infektioner. Det er påfaldende, at succesraten er stort set den samme i regioner med sammenlignelige spektre af mikroorganismer og hvor studier er foretaget på indsendt abortmateriale til diagnostisk undersøgelse. Højere rater er beskrevet, men det er ofte i studier baseret på selekteret materiale og undersøgt for et specifikt patogen, eksempelvis undersøgelse af blodprøver for antistoffer mod Brucella sp. i områder, hvor denne infektion er endemisk forekommende. Det er som ejer og rådgiver vigtigt at være opmærksom på, at man ved indsendelse af materiale kan forbedre laboratoriets muligheder for at identificere årsagen. Det er således afgørende af placenta undersøges, samt at der indsendes det rette udvalg af fostervæv og -væsker. Fokuseret rådgivning Ved rådgivning af besætningsejere er det vigtigt, at gøre sig klar, hvad denne forventer af laboratorieundersøgelsen. Vil ejeren have en sikker ætiologisk diagnose (årsag) for den aktuelle abort, have afklaret en specifik mistanke eller have et indicium for besætningsproblemet? Rådgiverens tilgang er forskellig i de 3 situationer og udgiften for ejeren varierer. Det er vigtigt for rådgiveren at kende og tydeligt videreformidle begrænsningerne i abortdiagnostikken til ejeren og 6
Page 1 and 2: Abortmanual Vejledning i håndterin
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Definitioner
Page 5: Figur 1.1 Oversigt over drægtighed
Page 9 and 10: I alle tilfælde ud fra en forudsæ
Page 11 and 12: at indhente oplysninger om sygdomsf
Page 13 and 14: 3. Registrering af abort Reprodukti
Page 15 and 16: Dr.+ = Drægtighed Dr.÷ = Ikke-dr
Page 17 and 18: 4. Analyse af data fra Kvægdatabas
Page 19 and 20: Tabel 4.2a Andelen af levende- og d
Page 21 and 22: Som tidligere nævnt er der selv un
Page 23 and 24: 5. Oplysninger om forhistorien (ana
Page 25 and 26: Tidspunkter for ændringer i manage
Page 27 and 28: Brunstobservation Hvem udfører det
Page 29 and 30: Smittefarligt samkvem Afstand til n
Page 31 and 32: 6. Abortmateriale til laboratorieun
Page 33 and 34: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/A
Page 35 and 36: 7. Anvendelse af diagnostiske tests
Page 37 and 38: 8. Abortfremkaldende årsager Der e
Page 39 and 40: pleuravæsken, hvis fosteret først
Page 41 and 42: Omkostninger ved et drægtighedstab
Page 43 and 44: 13600 13500 13400 Kr 13300 13200 13
Page 45 and 46: Figur 9.4 Fald i insemineringsproce
Page 47 and 48: 10. Forebyggelse af abort Forebygge

Forord til anden udgave - LandbrugsInfo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?