11 Ekstensive randzoner Hvor, hvornår og hvorfor? - LandbrugsInfo

Ekstensive randzoner
Hvor, hvornår og hvorfor?
1
1

22
Indholdsfortegnelse
Om pjecen side 3
Hvorfor randzoner? side 4
Hvordan virker randzoner? side 6
Politiske mål: Vandmiljøplan III kravene - Pesticidhandlingsplanen side 7
Fosfor- og kvælstofeffekt side 8
Pesticider side 14
Natureffekt på dyre- og plantelivet side 16
Tilskudsmuligheder side 18
Hvordan er økonomien? side 20
Vil du vide mere? side 22
(Forsidebillede: Fotograf Jan Kofod Winther, Fyns Amt)

Om pjecen
Formålet med denne pjece er at give
landbrugskonsulenter og landmænd et
overblik over fordele og ulemper ved
udlæg af randzoner.
I Vandmiljøplan III og pesticidhandlingsplanen
har vi i landbruget
forpligtet os til at arbejde for frivillig
etablering af randzoner.
Med denne pjece gennemgås de
mange gode argumenter for at etablere
randzonerne. De sammenholdes
med argumenterne imod at etablere
randzoner.
Der ses på effekterne af randzoner på
natur og miljø med baggrund i konkrete
forsøgsresultater. De driftsmæssige
overvejelser gennemgås, og
endelig er der en vurdering af økono-
Billede 1. Udlægning af ekstensive randzoner kan have mange fordele.
mien ved at udlægge randzoner vha.
brak eller MVJ-ordningerne.
Det er håbet, at denne pjece kan
bidrage til at sætte fokus på udlæg af
randzoner!
Pjecen er udarbejdet af Dansk
3
3
Landbrugsrådgivning, Landscentret,
Planteavl.
Chefkonsulent Carl Åge Pedersen

44
Hvorfor randzoner?
Etablering af ekstensive randzoner
dvs. sprøjtefrie eller dyrkningsfrie
randzoner er en naturlig del af god
landbrugspraksis. Det er en god
løsning for både naturen, miljøet og
bedriften at udlægge randzoner langs
vandløb og søer. Økonomien i at
indgå i sådanne ordninger er begrænset,
men da der allerede er en række
begrænsninger på muligheden for
optimal dyrkning på sådanne arealer i
forhold til brug af mange sprøjtemidler,
er der god fornuft i at placere ekstensive
randzoner langs vandløb og søer.
Samtidig bidrager det til, at landbruget
kan opfylde nogle miljømål på en billig
og forholdsvis enkel måde.
Dyrkningsfrie randzoner
Fordele
• Enhedsstøtte opnås selvom arealet ikke
dyrkes.
• Kan anvendes til at opfylde udtagningspligten.
• Via MVJ-ordningen kan man få tilskud til
2 m bræmmer.
• Tilskud: 750 kr. pr. ha + enhedsstøtte.
• Reducerer jorderosion.
• Reducerer N- og P-udvaskning.
• Reducerer pesticidafdrift.
• Man skal ikke tænke på afstandskrav til
søer og vandløb ved sprøjtning i marken.
• Bræmmen tjener som levested for agerlandets
dyr, hvis man slår græsset i randzonen.
• Arealerne ned til vandløbene er ofte våde,
ukurante og mindre dyrkningsegnede end
øvrige dele af marken.
• Gør nettomarken regulær (sparer tid).
• Kan anvendes til forager (øger udbyttet).
• Viser en miljørigtig profil.
• Forbedrer adgangsforholdene.
• Ringe risiko for ukrudtsspredning fra den
udyrkede bræmme til marken (flerårige
arter kontra 1-årigt ukrudt).
• Bidrager til at opfylde Pesticidplaner og
Vandmiljøplaner.
Ulemper
• Slåning en gang årligt anbefales
for at forbedre forholdene for
agerlandets dyr samt for at
undgå spredning af tidsler.
• Meget administration ved
indgåelse af MVJ-aftaler for et
lille tilskud. (Alternativt tilmeldes
hele marken MVJ-ordningen
„Miljøvenlig drift af græs- og
naturarealer“).
• Arealet har ikke noget dækningsbidrag.
• Arealet indgår ikke som harmoniareal.

Sprøjtefrie randzoner
Fordele
• Godt for agerlandets dyreliv – giver
meget 1-årigt ukrudt til insekterne.
• Viser en miljørigtig profil.
• Man skal ikke tænke på afstandskrav
til søer og vandløb ved sprøjtning
i marken.
• Ikke så afhængig af rigtig vindretning
ved sprøjtning langs vandløb.
• Ingen udgifter til sprøjtning af
randzonerne.
• MVJ-tilskud: 690 kr. pr. ha + enhedsstøtte.
• Bidrager til at opfylde Pesticidplanerne.
Ulemper
• Dårligere afgrødekvalitet.
• Lavere udbytte.
• Mere rodukrudt i marken.
• Større risiko for svampeangreb.
• Opformering af enkelte ukrudtsarter.
• Evt. strigling betyder arbejde på flere
forskellige tidspunkter i samme mark.
• Et redskab mere eller endnu en
maskinstationsopgave.
• Ingen begrænsning i næringsstofbelastningen
til vandmiljøet.
• Risiko for spredning af græsukrudt
fra den usprøjtede randzone til
marken.
• Meget administration ved indgåelse
af MVJ-aftaler for et lille tilskud.
Samlet konklusion
5
5
• Enhedstøtte tildeles uanset om
arealet dyrkes (udyrket areal).
• De dyrkningsfrie randzoner har både
en natur- og en miljøeffekt.
• De dyrkningsfrie randzoner bør slås
mindst en gang årligt for at forbedre
levemulighederne og fødegrundlaget
for agerlandets dyr.
• Sprøjtefrie randzoner kan kun
anbefales, hvis man i forvejen bruger
mekanisk ukrudtsbekæmpelse, eller
hvis man har speciel fokus på at
fremme vilkårene for agerlandets
dyreliv og vandmiljøet.
• MVJ-tillæg til brak i bræmmer er
mest oplagt, hvis man i forvejen
søger andre MVJ-ordninger. (Alternativt
tilmeldes hele marken til MVJordningen
„Miljøvenlig drift af græsog
naturarealer“).
• For evt. at undgå unødig administration,
kan man vælge at etablere en
brakbræmme efter reglerne under
enkeltbetalingsordningen (min. 5
meter og min. 0,10 ha).

66
Hvordan virker randzoner?
Ved at etablere 10–12 meters
dyrkningsfrie randzoner kan man
bevare vandløbets eller søens bred i
en stabil tilstand. Herved reduceres
tilførslen af sand og jord til vandløb og
søer, dels fordi bredden beskyttes
mod udskridning, dels fordi
randzonens planter virker som et filter
Billede 2. Randzoner i landskabet. (Fotograf Omar
Ingerslev).
ved overfladisk afstrømning fra
markerne. Den stabile bred og selve
randzonen sikrer endvidere gode
fysiske forhold til gavn for flora og
fauna såvel i vandløbet som i den
etablerede randzone.
Randzonen fungerer som bufferzone
til beskyttelse af vandmiljøet
og naturarealer mod
afdrift fra pesticider.
Derfor kan man både
opnå en stor natur- og
miljøeffekt ved at dyrke
randzonerne mere ekstensivt.
Randzonerne er overgangen
mellem mark og
vandkant. Netop her
finder man markens
højeste artsrigdom af dyr og planter.
Ved særlig fokus på ekstensiv dyrkning
af randzonerne i forbindelse med
natur- og vildtpleje på bedriften kan
man opnå en stor effekt for dyre- og
plantelivet.
Et alternativ til ekstensiv dyrkning kan
være at braklægge arealerne langs
vandløb og søer. Også ad den vej kan
man beskytte vandmiljøet mod afdrift
fra sprøjtemidler og udvaskning af
næringsstoffer. Derudover undgås
problemer med jorderosion, når der
ikke pløjes helt op til vandløbene og
søerne. De braklagte bræmmer kan
ligeledes være et vigtigt levested for
dyr og planter. Det vil dog i mange
tilfælde kræve en form for pleje ved
slåning, for at brakarealerne har den
optimale værdi i naturplejen.

Politiske mål: Vandmiljøplan III kravene - Pesticidplanen
Udlægning af randzoner bidrager til
opfyldelsen af mål, som landbruget
har forpligtet sig til at nå ad frivillighedens
vej.
Vandmiljøplan III stiller krav om
etablering af 50.000 ha randzoner
langs vandløb og søer. Der skal være
udlagt 30.000 ha 10 meter dyrkningsfrie
randzoner langs vandløb og søer
inden udgangen af 2009 samt yderligere
20.000 ha frem mod 2015. Målet
i VMP III er primært, at fosforudledningen
skal reduceres ved at
etablere randzoner langs vandløb og
søer.
Pesticidplan 2004-2009 har som mål,
at der ved udgangen af 2009 er udlagt
25.000 ha som sprøjtefri randzoner
langs vandløb, som amterne i region-
planerne har målsat, samt søer over
100 m 2 .
Billede 3. Randzoner bidrager til opfyldelse af vandmiljø- og pesticidplanen.
(Fotograf Søren Mariegaard, Sydvestjysk Landboforening).
7
7

88
Fosfor- og kvælstofeffekt
Transportveje for kvælstof
og fosfor til vandmiljøet
Kvælstof
Kvælstoftabet ved erosion (pkt. A på
figur 1, s. 9) udgør en ubetydelig del
af det samlede kvælstoftab. Den
direkte virkning af bræmmer som
erosionsbegrænsende tiltag er derfor
af minimal betydning for kvælstoftabet.
Udvaskningen af kvælstof fra markerne
sker næsten udelukkende i
form af uorganisk kvælstof, primært
nitrat. Det udvaskede kvælstof fra
rodzonen på de dyrkede arealer føres
enten direkte til vandløbene med det
tilstrømmende overfladenære vand
bl.a. via dræn eller siver ned til de
øvre og nedre grundvandsmagasiner
Billede 4. Ekstensive randzoner kan være med
til at mindske udvaskningen af næringsstoffer til
vandmiljøet.
(se figur 1, s. 9). Herfra kan
vandet efter kortere eller
længere tid nå frem til vandløbene.
I lerjordsoplande vil en
stor del af udsivningen fra
markerne typisk blive ført
hurtigt til vandløbene via
dræn. Under vandets nedsivning
i jorden omdannes nitrat
under iltfrie forhold til frit
kvælstof og lattergas
(denitrifikation) ved biologiske
eller kemiske processer. Det
er derfor kun en del af det
udvaskede kvælstof fra
rodzonen, der når frem til
vandløbene. Det er vandets
strømningsveje og opholdstid i
forskellige dele af det hydrologiske
kredsløb, der afgør, hvor
meget kvælstof der omsættes
på vejen fra rodzone til vandløb.

A Udvaskning
B Transport via dræn
C Transport via grundvand til
vandløb
D Erosion fra marker
E Erosion fra vandløbsbrinker
F Transport via dybt
grundvand
Figur 1. Forskellige transportveje for tab af fosfor og kvælstof. (Kilde: Nielsen, K. m.fl.,
2004 (6)).
9
9
Fosfor
Fosfortilførslen til søer
og fjorde er 3-4 gange
større fra vandløb, der
afvander landbrugsarealer
end fra vandløb,
der afvander naturarealer.
(Kilde:
Kronvang, B. m.fl. 2000
(5)). Fosfortabet fra
langt de fleste marker
er lavt. Men fra enkelte
marker kan tabet være
stort. Sådanne risikomarker
eller delmarker
er områder, hvor en
effektiv transportproces
forbinder fosforkilder i
landskabet med et
vandløb eller en sø.

1010
Fosfortabet fra landbrugsjord er
opgjort til i gennemsnit at være 0,5 kg
fosfor pr. ha pr. år. Tabet sker ved
udvaskning, ved overfladeafstrømning
(vanderosion) og ved vinderosion.
Normalt er udvaskningen af fosfor fra
landbrugsjord (pkt. A i figur 1, s. 9) i
størrelsesordenen 0,030 – 0,100 kg
pr. ha pr. år, men kan være større på
risikoarealer, f.eks. humusjorder og
jorder, hvor en del af afstrømningen
sker gennem sprækker (makroporer).
Om efteråret og navnlig på frossen
jord om foråret sker der ved store
nedbørsmængder afstrømning af vand
på jordoverfladen. Med dette vand
transporteres jordpartikler, som
indeholder fosfor, og på den måde kan
der tabes betydelige mængder af
fosfor fra landbrugsjorden. Erosionstabet
er størst fra marker, der skråner
(værst fra lange skråninger). Jo mere
fosfor, der er i overfladejorden, jo
mere fosfor tabes der med erosion.
Erosionstabet fra erosionstruede
marker (pkt. D i figur 1, s. 9) opgives
til i gennemsnit at udgøre 0,37 kg
fosfor pr. ha pr. år, men det varierer
meget fra mark til mark og fra år til år.
På marker med sandjord, hvor jordpartiklerne
ikke er kittet sammen til
krummer, kan der navnlig om foråret
på forårssåede arealer forekomme
jordfygning. På langt de fleste marker
er fosfortabet ved vinderosion ubetydeligt.
Men på nogle marker kan det i
nogle år være særdeles højt. Hvis der
blæses 1 mm af pløjelaget væk, tabes
10-20 ton jord pr. ha og med dette 6-
12 kg fosfor pr. ha.
En stor del af det fosfor, som tabes fra
marken, når først om mange år frem
til de søer og fjorde, hvor de kan give
en uheldig miljøpåvirkning. Den tabte
fosfor kan aflejres undervejs, ved at
jordpartikler aflejres i plantedække i
andre marker eller på naturarealer, og
den udvaskede fosfor kan bindes i
underliggende jordlag. Derfor er
effekten af tab af fosfor fra marker
miljømæssigt meget forskellig.
Miljømæssigt har fosfortabet størst
betydning fra marker, hvor der sker et
fosfortab ved erosion lige ned til et
vandløb, hvorfra det kan transporteres
videre til søer eller fjorde. Fosfortabet
har også stor betydning fra de relativt
få marker, hvor der sker en udvaskning
af fosfor gennem dræn.
Samlet set udgør de erosionsbetingede
tab lidt mere end halvdelen
af tabet fra dyrkningsjorden. Heraf er
brinkerosionen det største enkeltbidrag.
Det betyder, at ca. halvdelen af

det fosfor, der transporteres ud i søer og
fjorde, kommer fra fosfor aflejret i brinker
og i bunden af vandløbet.
Etablering af bræmmer og
bufferzoner
Bræmmer og bufferzoner kan medvirke til
at reducere fosforbelastningen af miljøet
ved at reducere brinkerosionen fra
vandløbskanter og ved at tilbageholde det
jord, som kommer ved erosion fra højereliggende
marker.
Brinkerosion
Brinkerosion foregår til stadighed i alle
vandløb som et naturligt element i de
vandløbs- og ådalsformende processer.
Brinkerosion skyldes dels en naturlig
strømningsbetinget erosion, fordi vandløbene
„gnaver“ sig ind i vandløbsbrinken og
transporterer jorden videre med vandløbet,
og dels menneskelige aktiviteter.
Billede 5. Brinkerosion. (Fotograf Preben Olsen, DJF, Foulum).
Væsentlige faktorer som via
menneskeskabte påvirkninger har
indflydelse på brinkerosion er:
1. Udretning og kanalisering af
vandløb har gjort dem dybtliggende
med meget stejle
11
11
brinker, der let kollapser eller
langsomt glider ned.
2. Fosforindholdet i brinkerne er ofte
højt, fordi fosfor er transporteret
ned mod vandløbet ved jorderosion
fra højereliggende marker i tidligere
år.
3. Vandløbsvedligeholdelsen er med

1212
til at øge brinkerosionens omfang.
4. Andre påvirkninger som
kreaturnedtrampning, tunge landbrugsmaskiner,
der kører tæt på
vandløb mv.
Beskyttelse af brinker mod erosion
kan bl.a. ske ved:
• at etablere en beskyttelse af brinken
ved f.eks. etablering af en
dyrkningsfri bræmme eller etablering
af en bufferzone med planter,
som kan opsamle fosfor,
• skånsom eller ingen vandløbsvedligeholdelse
(ingen oprensninger),
• ved at undgå at beskadige brinker
ved færdsel og ved nedtrampning
af dyr.
Overfladeerosion
Ved hjælp af græsbræmmer langs
vandløb eller ved foden af skråninger
kan man afskære fosfor fra at nå fra
marken og ud i vandløbet. Bræmmerne
kan ligge helt ude ved vandløbene,
men der er risiko for, at de bliver
mættet med fosfor, og virkningen
ophører med tiden. Derfor kan det
være hensigtsmæssigt, at bræmmer
placeres lige neden for skråninger,
hvor de kan flyttes med tiden.
Etablering af bræmmer eller bufferzoner
langs f.eks. vandløb har især
virkning overfor tab af partikulært
fosfor hvorimod evnen til at tilbageholde
opløst fosfor er mere usikker.
Opløst fosfor kan blive transporteret
videre med vandet gennem bufferzoner
og ud i overfladevandet.
Forsøg med forskellige bredder af
bufferzoner
Jo større afstrømning og erosion, jo
bredere skal zonen være for at yde
tilstrækkelig beskyttelse mod tab.
Forsøg har vist, at 5–10 m brede
bufferzoner kan tilbageholde en stor
andel af de tilførte fosformængder fra
overfladisk afstrømning. I bufferzoner
af kun 4–5 m’s bredde er der fundet
tilbageholdelse på 41–97 pct. Ved en
fordobling af bredden i de enkelte
forsøg øges tilbageholdelsen af
totalfosfor i de fleste tilfælde kun lidt.
Resultaterne af de eksperimentelle
forsøg viser derfor, at selv smalle
bufferzoner er i stand til at tilbageholde
store mængder totalfosfor, som
kommer fra skrånende marker med
overfladisk afstrømning.
De fleste forsøg er gennemført over
korte tidsrum, men med relativt store
mobiliseringer af fosfor fra arealet.
Resultater af forsøg fra Finland og
Norge viser dog, at selv over længere
tidsrum (op til 7 år) bibeholdt bufferzonen
evnen til at tilbageholde total-

fosfor. Forsøgene fra Finland er
gennemført ved normalt klima og
dermed med normale årlige mobiliseringer
og transport af fosfor fra arealet.
De danske forsøg med 2 og 6
meter bræmmer er gennemført ved
relativt lave mobiliseringer af totalfosfor
fra arealet. Det er måske en af
grundene til den forholdsvis store
tilbageholdelse, der er konstateret i
selv en 2 meter bufferzone.
Registreringer af erosionsforhold i tre
vinterperioder på et større antal
skrånende marker i Danmark, som
stødte op til vandløb med en udyrket
bufferzone, har vist, at når der ikke er
synlige riller på marken, vil sandsynligheden
for tilførsel af sediment og
partikulært fosfor til overfladevandet
være næsten nul uanset bredden af
bræmmen. Ved forekomst af små
riller vil der ved en 2 meter bræmme
Billede 6. Rilleerosion. (Fotograf Preben Olsen, DJF, Foulum).
være mindre end 25 pct. sandsynlighed
for gennembrud af sediment til
overfladevandet. Ved store riller vil
sandsynligheden for gennembrud af
en 2 meter bræmme øges til 65 pct.
Resultaterne viser, at hvis der i nogle
år har været en så stor erosion, at der
13
13
ses store erosionsriller på marken,
kan bræmmen alene ikke løse problemet.
Erosionsbidraget fra marken skal
reduceres ved andre tiltag, og herefter
kan f.eks. 10 m bræmmer supplere
disse øvrige tiltag.
(Kilder: (1), (2) og (3)).

1414
Pesticider
Afstand til søer og vandløb
For at sikre, at der ikke sker skade på
de dyr, der lever i vand, er der krav
om, at der skal holdes afstand til
vandløb og søer, når midlerne er
farlige for disse. Afstandskravet er 2,
10 eller 20 meter for midler til landbrugsafgrøder
og op til 50 meter for
visse midler til frugt og grønt.
I praksis betyder dette, at der ikke i
landbrugsafgrøder må bekæmpes
skadedyr nærmere end 10 meter fra
vandløb. Mange ukrudts- og svampemidler
er også pålagt afstandskrav.
Vår- og vintersæd er derfor de eneste
afgrøder, der kan dyrkes uden væsentlige
indskrænkninger i valg af ukrudtsmidler.
Ved godkendelse af bekæmpelses-
Figur 2. Faresymbol for miljøfarlige
stoffer.
midler betegnes midler, der er akut
giftige, har lang nedbrydningstid eller
har langtidsvirkninger på vandlevende
organismer, som „Miljøfarlige“.
Der er indført et faresymbol for miljøfarlige
stoffer (figur 2). Faresymbolet
og bogstavet „N“ skal fremgå på alle
produkter, hvor man vurderer, at
stoffet kan være miljøfarligt.
Afdrift
Afdrift fra marksprøjtning aftager
hurtigt med afstanden fra markkanten.
Figur 3 viser afdrift som procentdel af
den udsprøjtede dosering i stigende
afstand fra det sprøjtede område.
Resultaterne er fundet i tyske forsøg,
som er udført med dyser, der giver
medium dråbestørrelse. I Danmark er
den gennemsnitlige vindhastighed
større end under de mere kontinentale
forhold i Tyskland. Det antages derfor,
at de viste værdier, som er 95 procent
percentiler (95 procent af forsøgsresultaterne
ligger under denne værdi),
er et rimeligt bud på gennemsnitlige
afdriftsværdier under danske forhold.
Sprøjteføreren kan reducere risikoen

for afdrift ved at:
• vælge en dyse, der giver store
dråber, der ikke er så vindfølsomme,
• sænke bommen, så små dråber
hurtigere når målet,
• køre langsomt, så små dråber ikke
trækkes ud af sprøjteduchen af
modvinden,
• sprøjte i stille vejr.
Luftassisterede sprøjter og luftsprøjter
giver også en meget betydelig reduktion
af afdriften ved korrekt indstilling
(ikke for meget luft, så der sker
tilbageslag af luft/dråber). Sprøjter
med forskellige former for afskærmning
for at begrænse afdriften har
begrænset betydning i markdriften,
men de har deres berettigelse ved
sprøjtning i træ- og buskfrugt (tunnelsprøjter)
samt ved båndsprøjtning.
Afdriften fordobles skønsmæssigt, når
vindhastigheden øges fra 2 til 3 m pr.
sekund og firedobles når den øges fra
2 til 5 m pr. sekund.
Spredning af ukrudtsfrø fra randzone
Den bedste sikring mod spredning af
ukrudtsarter som burresnerre, gold
hejre og blød hejre fra randzoner er at
15
15
Figur 3. Afdrift som procentdel af den udsprøjtede dosis med stigende afstand til
markkanten. (Kilde: Jensen, P. K., 2003 (4)).
bevare en stabil kant med flerårige
græsser og andre flerårige arter. Ved
sprøjtning med glyphosat er det derfor
vigtigt at undgå at sprøjte ind på
randzonen. Injektordyser, som giver
store dråber og dermed mindre risiko
for afdrift, er velegnede ved
udsprøjtning af glyphosat.

1616
Natureffekt på dyre- og plantelivet
Ekstensivt dyrkede randzoner
Flere undersøgelser har vist, at der
generelt er langt flere tokimbladede
ukrudtsarter i randzoner, der dyrkes
uden pesticider og gødskning. Det
gælder både med hensyn til forskellige
arter og antallet af planter. Det
medfører naturligt nok, at der også er
flere insekter knyttet til de ekstensive
randzoner, da mange insekter lever af
ukrudtsplanterne.
Ukrudt som vigtigt fødegrundlag
De tokimbladede plantearter er første
led i fødekæden for mange af agerlandets
fugle som f.eks. lærken,
agerhønen og gulspurven. I de første
uger efter klækning er deres kyllinger
helt afhængige af insekter knyttet til
ukrudtsarterne. Hvis ukrudtsarterne
mangler, vil insekterne også mangle.
Dermed vil kyllingernes fødegrundlag
blive mangelfuldt, og mange af
kyllingerne kan risikere at dø.
En undersøgelse viser, at der findes
langt flere plantearter i bundvegetationen
i hegn på økologiske
end på konventionelt dyrkede bedrifter.
I hegnskanten var der 34 pct.
flere arter på sandjord og 50 pct. flere
arter på lerjord, der blev dyrket
økologisk. (Kilde: Pedersen, M. Bruus
m.fl., 2004 (7)).
Den samme undersøgelse viser, at
der på lerjord var flere arter af leddyr i
de økologiske end i de konventionelle
hegn. På sandjord var der ingen
forskel.
Undersøgelsen viser, at man allerede
efter 3 – 4 år med fravær af pesticider
kan se en forskel i vegetationen.
Dermed kan fraværet af pesticider
hurtigt give en rigere natur i hegnene.
Sprøjtefrie og/eller gødningsfrie
randzoner formodes at have en
tilsvarende positiv effekt på såvel
hegnsvegetationen som vegetationen
langs søer og vandløb som omlægning
til økologisk drift. (Kilde: Pedersen,
M. Bruus m.fl., 2004 (7)).
Mindre gødning i randzonerne
Mange af agerlandets dyr trives bedst
i en åben afgrøde. Ingen eller mindre
gødningstilførsel vil give en mere
åben afgrøde. Samtidig vil det give en
større variation i antallet af ukrudtsarter
i marken og ikke mindst i den
tilstødende biotop (vandløbsbrinker,
hegn, skel, diger m.m.), hvis randzonerne
ikke gødes. Det skyldes, at
tilførsel af næringsstoffer påvirker den

naturlige flora negativt, da mange af
disse arter bliver udkonkurreret ved
tilførsel af gødning.
Flere lærker i ekstensive randzoner
Modelundersøgelser (ALMASS) viser,
at 5 m randzoner, der ikke sprøjtes og
gødes, kan øge lærkebestanden med
21 pct.. Randzoner på 20 m vil ifølge
undersøgelsen øge bestanden med
34 pct. (Kilde: Topping, C.J., 2005 (8)).
Antallet af lærker stiger med øget
bredde af randzonerne, fordi det
medfører et større usprøjtet areal.
ken ikke bliver en ensartet høj vegetation
af f.eks. tidsler og gråbynke, kan
plantedækket holdes lavt gennem
vækstsæsonen. Derved opnår man, at
brakbræmmen kan blive et attraktivt
opholdssted for mange af agerlandets
dyr. Her vil være friskt plantemateriale
17
17
og mulighed for at solbade. Yderst
mod markkanten kan der evt. etableres
en fræset stribe på 1 – 2 m. Det vil
sikre opvækst af 1-årig ukrudt, samtidig
med at det vil give mulighed for, at
f.eks. agerhønsene kan støvbade og
få tørret fjerdragten.
Braklagte randzoner
Som alternativ til at dyrke randzonerne
ekstensivt, kan randzonerne braklægges.
Plantedækket på brakmarkerne
kan med fordel etableres på
stubmarker med spildkorn, så arter fra
markens frøbank får mulighed for at
etablere sig. For at sikre, at brakmar- Billede 7. Brak udlagt i bræmmer langs søer og vandløb er en oplagt mulighed.

1818
Tilskudsmuligheder
Via de Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
(MVJ-ordningerne)
kan man søge tilskud til to ordninger
om etablering af ekstensive randzoner:
1. Ekstensive randzoner.
2. Braklagte randzoner.
1. Etablering af ekstensive
randzoner
Krav i ordningen:
• Der må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler,
med undtagelse af
bejdset udsæd og rodhalsbehandlet
udplantningsmateriale.
• Langs søer, vandløb og kystlinier
gælder, at udnyttelsen skal ske
under størst mulig hensyn til at
undgå jorderosion.
Den ekstensive randzone skal være:
• 10 m bred, når randzonen er
beliggende langs en 2 m dyrkningsfri
bræmme (vandløbsloven § 69).
• 12 m bred, når randzonen er
beliggende langs andre landskabselementer.
Arealer, der er beliggende langs
særlige landskabselementer f.eks.
vandløb, søer, levende hegn, diger,
naturarealer m.m. kan indgå i ordningen.
Arealerne skal forud for tilsagnet have
været:
• Anvendt til dyrkning af agerjordsafgrøder
eller flerårige kulturer.
• Anvendt til afgræsning eller slæt.
• Braklagt inden for omdriften.
Tilskud
Det årlige tilskud er på 690 kr. pr. ha.
Desuden kan arealerne opnå enhedsstøtte.
2. Braklagte randzoner
Krav i ordningen:
• De braklagte randzoner skal være
10 m bredde.
• Arealerne skal være udlagt med
tæt, lavt plantedække.
• Arealerne skal afpudses minimum
en gang årligt.
Arealer, der er placeret umiddelbart
op til søer og vandhuller kan indgå i
ordningen.
Arealerne skal forud for tilsagnet
have:
• Været anvendt til dyrkning af
agerjordsafgrøder eller flerårige
kultur.

• Været anvendt til afgræsning eller
slæt.
• Været braklagt inden for omdriften.
Tilskud
Det årlige tilskud er på 750 kr. pr. ha.
Desuden kan arealerne opnå enhedsstøtte.
Udtagning
Ordningen kan både benyttes på
arealer, der ligger udyrket hen, og på
arealer der skal bruges til at opfylde
udtagningspligten.
Hvis man bruger arealet til at opfylde
sin udtagningspligt, vil man både opnå
enhedsstøtte og MVJ-tilskud til arealet.
2 m dyrkningsfrie bræmmer
Den 2 m dyrkningsfrie bræmme kan
Billede 8. Nedtrampning mod vandløb.
(Foto: DMU).
19
19
indgå i MVJ-ordningen. Vær
opmærksom på, at 2 m bræmmen
kun i særlige tilfælde kan
opnå enhedsstøtte og bruges til
at opfylde udtagningspligten.
Minimumsstørrelsen på 0,3 ha
gælder ikke i MVJ-ordningen.
Barjordsstriber
Det er tilladt at undlade at
etablere plantedække i en
bredde på højest 2 m (en
barjordsstribe). Barjordsstriben
kan holdes fri for plantedække
gennem hele vækstsæsonen.
Striben skal etableres ind mod
den dyrkede mark.

2020
Hvordan er økonomien?
Som udgangspunkt bør man altid
vurdere, om ikke randzonerne kan
anvendes til at opfylde udtagningspligten
på ejendommen. Alternativet til
at anvende randzonerne til udtagning
kan være udtagning af små ukurante
arealer, som enten giver for lave
udbytter, eller hvor arbejdet tager
uforholdsmæssigt lang tid.
Ved vurdering af økonomien i etablering
af randzoner skal man huske på,
at udbyttet normalt altid er lavere i
randzoner ned til vandløb og søer. I
det følgende er der som udgangspunkt
regnet med 10 pct. lavere
udbytte i randzonen end i marken som
gennemsnit.
Med de gældende afstandskrav for
pesticider til søer og vandløb er det i
realiteten kun muligt at dyrke korn
eller græs i randzonerne. Det betyder,
at sædskiftet i mange tilfælde alligevel
ikke kan følge markens normale
sædskifte.
Økonomien i sprøjtefrie randzoner
I det følgende er der givet en vurdering
af økonomien i at etablere en
sprøjtefri randzone langs vandløb og
søer. Der er ved beregningerne taget
udgangspunkt i de udbytteforhold, der
er angivet i et notat udarbejdet af
Fødevare Økonomisk Institut.
Det er forudsat, at der gennemføres
en delvis mekanisk ukrudtsbekæmpelse
(harvning i vårsæd og en ekstra
stubharvning forud for pløjning af
vintersæd) for at begrænse
opformeringen af ukrudt.
Der er beregnet økonomiske konsekvenser
for forskellige situationer:
1. Ensidigt vinterhvede sædskifte på
god lerjord (JB 6-7).
2. Kornsædskifte på lerjord (vårbyg –
vinterbyg – vinterhvede – vårbyg).
3. Ensidigt vårbyg sædskifte på
sandjord.
Omkostningerne til den ekstra harvning
er beregnet til 75 kr. pr. ha
(marginalomkostning). Det er ikke
realistisk at regne med en modsvarende
besparelse i omkostningerne til
marksprøjtning, da den største del af
marken jo alligevel skal sprøjtes. Der
er ikke regnet med reducerede høstomkostninger.
Økonomien i etablering af
dyrkningsfrie randzoner
Ved vurdering af økonomien i etablering
af dyrkningsfrie randzoner kan der
tages udgangspunkt i dækningsbidraget
i nudriften.

Ved etablering af dyrkningsfrie
randzoner vil tabet være mistet
dækningsbidrag – sparede
arbejds- og
maskinomkostninger. Da der
her også vil være tale om
marginalomkostninger (arbejdet
skal jo udføres i resten af
marken alligevel) bør denne
besparelse næppe regnes til
mere end 2-400 kr. pr. ha.
Tabet i situationen skitseret i
tabel 1 vil således være mellem
2.000 og 4.000 kr. pr. ha
dyrkningsfrie randzone. Dette
skal sammenlignes med et
tilskud på 750 kr. pr. ha i MVJtilskud
til ekstensive randzoner.
Til gengæld kan arealet bruges
til at opfylde udtagningspligten.
Samlet vurdering af økonomien
Af tabel 1 fremgår det, at den
direkte økonomi i etablering af
randzoner er begrænset.
Der er således ikke realøkonomiske
argumenter for eller imod
etablering af randzoner, og
tilskuddene i forbindelse med
MVJ-aftaler vil for de fleste
næppe spille nogen rolle.
Tabel 1.
21
21
Tab ved ensidig vinterhvede på god lerjord
Dækningsbidrag ved nudrift: 4.152 kr./ha
Dækningsbidrag i sprøjtefri randzone: 3.341 kr./ha
Tab ved sprøjtefri randzone 811 kr./ha
Tilskuddet på 690 kr. pr. ha kan således ikke opveje
det økonomiske tab.
Tab ved korndyrkning på lerjord
Dækningsbidrag ved nudrift: 3.665 kr./ha
Dækningsbidrag i sprøjtefri randzone: 3.109 kr./ha
Tab ved sprøjtefri randzone 556 kr./ha
Tilskuddet på 690 kr. pr. ha kan således dække det
økonomiske tab.
Tab ved vårbygdyrkning på sandjord
Dækningsbidrag ved nudrift: 2.255 kr./ha
Dækningsbidrag i sprøjtefri randzone: 2.068 kr./ha
Tab ved sprøjtefri randzone 187 kr./ha
Tilskuddet på 690 kr. pr. ha kan således dække det
økonomiske tab.

2 22
Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger om etablering af randzoner ved hjælp af MVJ-ordningerne ved amtet:
http://www.miljoeportalen.dk/
Løbende informationer på: www.landscentret.dk
Uddybende information findes her:
(1) „Pas på fosfor“
Ringkøbing Amts Landboforeninger, 2004
Holstebro
(2) Forberedelse af Vandmiljøplan lll
Syntese af arbejdsgruppernes rapporter
Del V
(3) Fosfor i dansk landbrug
Omsætning, tab og virkemidler mod tab
Teknisk undergruppe
Oktober 2003

(4) Jensen, P.K., Dry Deposition and Spray Drift of Pesticides to
Nearby Water Bodies. Pesticides Research rapport 66, Miljøstyrelsen
2003.
(5) Kronvang, B. m.fl., 2000. Kan vi forklare fosfortransporten i
vandløb med tabet fra markerne? I: Tab af fosfor fra landbrugsjord
til vandmiljøet, O.H. Hørby og Brian Kronvang (eds.). DJF rapport
Nr. 34 Markbrug, s. 63-69.
(6) Nielsen, K. m.fl. 2004. Odense Fjord - Scenarier for reduktion af
næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU nr. 485.
(7) Pedersen, M. Bruus Aude, E og Tybirk, K. DMU. 2004.
Adskillelse af effekten af herbicider og kvælstof på vegetationen og
leddyr i hegn og græsvegetationen. Bekæmpelsesmiddelforskning
fra Miljøstyrelsen nr. 87.
(8) Topping, C.J. 2005. Faglig rapport nr. 527 “The impact on
skylark numbers of reductions in pesticide usage in Denmark.
Predictions using a landscape-scale individual based model”.
Billede 9. Erosion - vandløb.
(Fotograf: Anker Laubel).
23
23

2424
(Bagsidebillede: Fotograf Carl Christian Hoffmann, DMU).
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl – august 2005