Breve og optegnelser

finde deres Plads og aldrig vakle; men Herre Gud: jeg har heller aldrig tænkt paa at være et af denne
Verdens store Genier.
Tak Stine Givskov for hendes Hilsen og hils hende igjen og bed hende ligeledes hilse Julius mange
Gange fra mig: det var rigtignok en Skam af mig at jeg slet ikke besøgte dem i Sommerferien, men
gjort Gjerning staaer ikke til at ændre og jeg skal see at gjøre det godt, naar jeg endelig igjen engang
kommer hjem til det kjære Barrit, som jeg længes stærkt efter og vil længes endnu mere efter i
Julen. Jeg havde troet, at Fredrik og jeg rigtig skulde have seet hinanden ofte, men det er just ikke
Tilfældet; thi han kommer saa sjeldent til mig og han er jo aldrig ene hjemme, og jeg kan ikke sige,
at jeg er meget hægen efter at stifte Bekjendtskab med Hr. Hasforth og Consorter; men han kunde
da ogsaa gjerne komme til mig: jeg lader ham saamænd altid faae min Lænestol (hvilken jeg ellers
altid beholder for mig selv) og gjør al mulig Ære af ham; men jeg troer, han foretrækker sine gamle
Venner, og det gjør han maaskee ogsaa rigtigt i: de kunne maaskee være langt interessantere end
jeg, men jeg vilde nu saa gjerne omgaaes lidt mere med ham. Men tal nu blot ikke Noget til dem
hjemme derom; thi saa troe de strax, at der er en Ulykke paa færde, og der er jo i Virkeligheden
Intet. Hils Levinsen mange Gange og med Bøn, at du vil beholde dette Brev for dig selv slutter jeg
med Ønsker for det nye Aar.
Din hengivne Broder Emil.
Sophus Bøttger til forældrene i Barrit:
Whampou d. 29 Nobr. 1858
Mine kjære Forældre og Sødskende!
Vi ligge nu i Whampou en lille Chinesisk Bye omtrent midt imellem Canton og HongKong og have
allerede ligget her i 11 Uger og ventet paa en Isee Last men vi have endnu ingen faaet og faae heller
ingen. Vi gaa herfra til Siam i Ostindien efter en Ladning Træ og hertilbage igjen. Kaptein
Kopperholdt gaae ikke med,