Breve og optegnelser

Sofie [f. 21/4 91] var ikke helt fornøjet Juleaften, for hun vilde jo have de andres Sager, de maatte
stadig gaa i Krogene for hende, hun er jo en svær B[?]bjørn, men det klarede godt, da hun kom i
Seng og sov paa sine grønne Ører.
Vi vare i Kirke Kl 5 efter at have spist til Middag, de store [Anton og Bartholine] vare med og sang
af fuldt Bryst, saa hele Forsamlingen kunde høre deres smaa Barnestemmer, og saa tændte vi med
stor Jubel Træet. Anton klistrer hver Dag paa Sagerne fra Juleroser, han er stille, men som
sædvanlig sød og god i høj Grad og glad over at være hjemme.
Vi have været en Del Aftener ude, hvad synes Du 5 i Træk, de 3 første hos een[?] Bønderfamilie,
de 2 sidste hos Paster Andresens og Nielsens igaar. Jeg har saamænd ikke haft det godt, men bedre,
og jeg synes Tiden gaar bedre ude end naar man al Tid gaar herhjemme; det kan da ogsaa blive trist
i Længden. Hos Andresens mødte vi til 5 The, som nu er saa moderne, og derefter spillede vi Lotteri
om dejlige Godter, spiste en festlig Aftensmad Kl 9-10 og kom grumme sent hjem. Der var Dr
Knudsens, Proprietær Poulsens og en A Grever[?] og Comtessen, saa vi vare en hel Del og morede
os godt. Hos Nielsen var Børnene naturligvis bedt med, og Bitte [?] blev derovre, skulde komme i
Morgen først. Knudsens var ogsaa der, og Fru Nielsen trakterede med 3 dejlige varme Ænder og Vin
til. Hendes lille Dreng er bleven sød og dygtig, det er morsomt at se dem trives saa godt paa et Par
Maaneder, jeg har nemlig ikke været der, siden han lige var bleven født da forskjellige Planer derom
ere strandede.
Ja det er meget glædeligt med Sofus, men saa sært for os andre, at vi aldrig vil kunne følge lidt af
deres daglige Liv, men han er bleven gift, det lader jo til det.
Møffe er rædsom morsom, hun snakker nu mere Dag for Dag; jeg tænker, hun bliver den livligste
af dem alle. Sine er hjemme i disse Dage, men Jenny er flink; det var jo meget strængt for Dig lige
til Julen at blive forladt af Din Kokkepige, hvor var det dog en frygtelig Overraskelse; bare det ikke
vil gaa ligeledes her, ingen spaar mig godt, og jeg er ikke saa sikker i min Sag, som jeg kunde ønske
at være. Men brænd dette; jeg haaber, det er Opspind det hele! [Hun har været gravid med Otto,
som blev født i juli 1893].
Elskede, lille Moster 1000 Tak for Dit rare Besøg, Du har gjort saa udmærket Indtryk paa dem,
som have set Dig, og det er saa glædeligt for mig at høre dem rose Dig. Især nu med alle Dine saa
kjærlige [?]t. Et velsignet Nytaar ønske vi Eder af Hjærtet, og saa Farvel for dette Aar. Paa Tirsdag
skulle vi til Middagsselskab paa Gl Estrup, men jeg er kjed af at tage fra min Dreng [Johannes f.
1889]. Han kalder alle Dukker og sine Piger Vødde [kusinen Vivis kælenavn], og da jeg i Dag vilde
lære ham at sige “glædeligt Nytaar” sagde han “læ læ Vødde”, og Anton kalder han under Tiden
“baba” eller “ma” (Mand). Hils alle Dine fra Din egen Søster
Nora
Alvilda Levinsen til Agnete Thorborg:
Søndag [12/2 1893]
Min egen Agnete!
Tak for dit Brev, som, Gud ske Lov, meldte mig, at I have det godt, og at Du redder dig tappert uden
Kokkepige; men Du skal vel have En til Mai, mit Barn? Det kan gaae for en Tid, men jeg synes nok,
at i Længden voxer det En over Hovedet med saadan en lille Pige, - jeg vil da have en større til
Foraars-Rengjøringen begynder. Min har formelig Vandskræk, saa jeg er sommetider heelt
fortvivlet, naar hun prøver paa at bruge det samme Vand til alt Muligt, - uha. Vinteren er meget
streng at komme over! Jeg taber næsten Modet og har i 8 Dage været saa grusom forkjølet og sidder
med Vadt om Hovedet af Tandpine og Ørepine. Og saa maatte jeg jo strenge mig an og lade som
Ingenting, da Mimi boede her hos os fra Mandag til Onsdag. Det var saamænd rigtig morsomt, og
jeg laa med hende inde i Augos Værelse og han i min Seng, for at Fader kunde blive i Fred i sin