Breve og optegnelser

god af sig. Hans er en meget smuk Dreng; men Nora har jeg endnu ikke seet, da hun er i Nære[?].
Jeg haaber, at dine Fremmede snart reise; thi de volde dig dog meget Uleilighed især da du slet
ingen har til at hjælpe dig.
Kære Alvilda hils nu Levinsen og kys din kjære lille Dreng [Sophus f. 1/7 59] fra din hengivne
Søster
Laura.
Laura Bøttger til Alvilda Levinsen:
[som ovenfor]
Kjære Alvilda
Jeg haaber, at du har faaet min lille Seddel, som var sendt til Moder. Jeg har det nok ret rart; men
jeg bryder mig dog ikke om at blive her ret længe. Hos Sørensens har jeg været to Gange; men jeg
kan ikke lide den drillevorne Sørensen, igaar vare Tante og jeg i Bogense, og medens vi vare der,
vare Agnes og Ida til Middag og Fødselsdag hos Grevinde Petersdorff, og der var Dals, og de
fortalte, at Dal og hans Datter vare aldeles indtagne i dig og havde sagt om dig, at du var klog,
dannet, elskværdig, nydelig og tillige dygtig til al Slags i dit Huus. Du kan troe, at jeg blev glad ved,
at høre denne Anskuelse om dig, og den maatte jeg strax meddele dig. Her i Huset er der meget
ubehageligt Forhold imellem de Fleste, og det er ikke rart at see paa men i fjorten Dage holder jeg
nok ud; men en hel Vinter vilde jeg nødigt være her. Min Lampebakke bliver meget smuk men den
kommer næsten paa tre Daler, og det er meget kjedeligt. Lad dem i Præstegaarden ikke vide, hvad
jeg her har skrevet, lov mig endeligt det.
Kjære Alvilda, kys din søde lille Sophus og hils Levinsen og Frøken Bo[?] fra din hengivne Søster
Laura.
Idag skal vi til Forvalter Bylows Fødselsdag.
Note: Grev Chr. Alex. Petersdorff havde godserne Kjørup og Einsidelsborg (nu Egebjerggård) på
Nordfyn. Han var endnu ugift, så grevinden må være hans mor, der var enke.
Emil Bøttger til Alvilda Levinsen:
d. 9de Sept. 1859
Kjære Alvilda!
Tusind Tak for det "Tak for sidst"! [Han har været hjemme på sommerferie]. Det glædede mig
overmaade meget, ikke just for Takkens Skyld; thi hvor der Intet er at takke for, der kan Takken
heller ikke sige stort, men fordi jeg deraf seer, at du er kommen lidt paa Benene igjen, og det endog
i den Grad, at du er bange for, at jeg skal erindre dig, da du led, og forestille dig for mig som
dandsende gjennem Livet; men heri maa du undskylde mig; thi denne Dands gjennem Livet fører
mig slet ikke: den gaaer saa ofte pludselig istaa, og ofte er det kun Benene, som dandse, mens
Hjertet græder, hvilket jeg dog Gud skee Lov ikke troer er Tilfældet for dig, du maa ingenlunde i
saa haarde Udtryk tale om dig selv, som du var den sidste Aften: Vistnok følte Alle Medynk med
dig, men der var vist Ingen, der betragtede dig som en Plage, jeg da i alt Fald ikke. -
Fredriks Affærer ere jo ikke i den allerheldigste Forfatning, men de ere jo dog heller ikke aldeles
fortvivlede, og hvis han nu blot kan holde det gaaende i Vinter, saa tænker jeg nok, han til næste
Sommer tager Murskeen i Haand [han var begyndt som murersvend], hvis der ikke aabner sig nogen
anden Udvei. Han var ude paa Jernbanegaarden at tage imod mig, og jeg gav ham da dit Brev til
Margrethe, da han vist saae hende før jeg, som ikke har været der endnu og ikke veed, naar jeg