Breve og optegnelser

Sophus Bøttger Rudolph Bøttger
han reiser over Land hjem og Styrmanden Schmidt skal føre Skibet videre. Vi have det saa godt som
vi ville ønske os det, jeg er sund og rask og veltilfreds og mangler Intet. Hvis I skriver strax naar I
faae dette Brev, tænker jeg at jeg kan have det naar vi komme til HongKong igjen. Jeg tænker I faae
Adressen bedst at vide paa Comptoiret i Apenrade. Fra Singapore hvorfra I fik mit sidste Brev gik vi
til HongKong hvor vi Ikun laae i et Par Dage, derfra til det gamle Macao hvor vi lossede Lasten,
derpaa agerede vi Pakhuus i 10 Uger, det vil sige en Kjøbmand leiede os for 300 spanske Daler om
Maaneden til at have sine Varer i som han ikke havde Plads til i Land. Det var jo ikke meget, men
dog bedre end at ligge helt stille, endelig fik vi en lille Fragt her til Whampou med Riis, det er kun
et Par Dages Seilads op af Floden som gaaer forbi Canton og have nu ligget her siden. Jeg har været
i Canton med Captainen en Dag da nemlig alle Kjøbmændene boe der saa han maae derop af og til
for at søge Fragt. Jeg saa den store Mur omkring Byen og det Hul hvor Engelsmændene ere gaaede
igjennem men forresten var der ikke stort at see da de fleste Huse vare nedskudte. [Efter
opiumskrigen]. Her ligger et stort Boemer Skib hvor min gamle Oberstyrmand er ombord, som gik
fra os i Calcutta sidste Reise.
Whampou d 3 decbr 1858
Jeg har ikke skyndt mig saa stærkt med mit Brev da Posten først gaar om 8te Dage, men nu er jeg
nødt til at ende da vi imorgen skulle seile. Jeg kommer nu just fra Canton hvor vi have været 4
Mand med Kapitain Schmidt for at hente 2 store Kister Penge til at kjøbe Lasten for i Siam. Vi have
nu indgaet en nye Kontract med Kapitainen som gjør os mere frie end vi før vare, thi efter den
Gamle skulle vi følge Skibet i 3 Aar, men Schmidt har forpligtet sig til at mønstre 2 Mand af paa
hver Plads vi komme hvor der er en dansk Konsul. Saaledes kunne vi gaae naar vi have Lyst og tage
Hyre enten hjem eller ogsaa andet Skib der. Det er forresten daarlige Tider herinde endnu, men jeg
haaber snart de blive bedre.
Hvis I skrive mig til igjen saa fortæl mig rigtig noget om alle mine Sødskende og om hvordan
Alvilda leve jeg haaber det staaer Alt godt. Jeg ved slet ikke hvordan det gaar Frederik og Christian
de have det vel godt og Emil er vel nu ogsaa i Kjøbenhavn, Carl ved jeg jo er Handelsmand, det er
meget godt naar kun Tiderne vil blive lidt bedre, og du kjære Laura vent kun til jeg kommer hjem
jeg skal
nok muntre dig, jeg taaler ingen alvorlige Ansigter, thi jeg er altid lystig og munter, gaaer det ogsaa
engang lidt imod maae man ikke lade sig nedtrykke men tage Alting saa let som muligt, saa kommer
man saa let igjennem Verden (fordi jeg skriver saadan kjære Forældre maae I dog ikke troe at jeg er
altfor letsindig, thi det er jeg ikke.) Min Ven lille Broder [Rudolph f. 1849] gaae vel nu paa
Konst[?] i Skole, jeg ærgrer mig kun over at han bliver altfor stor til jeg kommer hjem, jeg kan
ingen rigtig løier have af ham og ingen Mundklap give ham mere, men vi finde vel ogsaa nok paa
noget Andet, hils din Hund (jeg ved ingen Navn til den). Min lille Søster Marie [Petra Marie f.
1857] kjender jeg ikke endnu, men jeg haaber det er en rar mild lille Pige. Nu far vel mine kjære
Forældre og Sødskende, hils Bedstemoder [Christine Schmidt], lille Gretha, August [Schmidt] og
Kone tilligemed alle gode Venner mange Gange fra Eders stedse hengivne og lydige
S. Bøttger.
Note: Mormoren, Christine Schmidt (1791-1863), var enke efter forpagteren på Barritskov, Fr. Chr.
Schmidt (1780-1853). Sønnen August Schmidt (1823-1901) var bror til Eleonora Bøttger. Han var