Breve og optegnelser

Foruden disse begynder jeg nu at gjøre en Mængde af Bekjendtskaber, men jeg holder dog mest
paa de gamle der fornyes. Levin seer jeg til en Gang eller to om Ugen. Han har ikke haft Buxer paa
eller været paa Gaden i flere Aar og tager sig ikke det Mindste andet for end at sidde og see paa sine
Fingre. Hukommelse, Aandskraft er svækket og besværlig men Sindet er dog ikke tungt og hans
Længsel efter Døden troer jeg ikke er oprigtig.
Nu antager jeg at have sagt nok om mig selv og vilde gjerne føre Talen hen paa Dig. Din Datter,
den brave Astrid og Din Mand, men om dette Kløverblad veed jeg Intet at sige og det er derfor bedst
at det spares indtil Du engang tager Ordet; thi jeg antager at Du vil gjengjælde mig med en
Skrivelse, især da Du seer at jeg bliver veltalende og bruger al Papiret og at jeg trods mit Praleri,
ryster og har Besværlighed med at skrive, Hils Thorborg
Din A Levinsen
Nora Levinsen til Agnete Thorborg:
Stege d. 6 December 81
Min egen, elskede Pige!
Jeg er næsten lige saa uforskammet som Du, saa vi have intet at undskylde eller tilgive ved at lade
saa lang tid gaa uden at takke Dig for det smukke Forklæde og for Dit kjærlige Brev. Tak for det
min egen Unge og for alt, alt godt, som Du har bevist mig nu i lidt over 20 Aar.
Vi havde en ganske stille Dag, da ingen anede at det var min Fødselsdag, men min elskede Mand
gik dog omkring og syntes har var saa festligt og aparte yndigt den Dag, og jeg trakterede voldsomt
med Gjedde og Flæskesteg. Om Aftenen kom Frk Markusssen og blev højst overrasket over at
komme til en slig Fest. Hendes Moder hentede hende, og saa drak vi Vin og Kager over mig, saa jeg
absolut maa faa et brillant nyt Aar. Ja Vorherre give, at det maa blive et godt Aar, at jeg vedholden
maa faa et rask og dejligt, lille Barn [hun var gravid med Anton], at jeg maa være for min kjære
Mand, hvad jeg skulde, men dog især være for Vorherre, som jeg gjerne vilde.
Jeg fik mange Breve fra: Moder, Ammundsens, Minna, August, Falke, Emma, Hugo [Faber], Frk
Bolvig, Petra, Bedstefader (10 Kr) og jeg synes endnu flere. Augo skrev som Efterskrift: en lille
Kasse vilde ikke være at foragte, især da her er knappe Tider baade paa det ene og det andet. Jeg
blev saa rørt over den søde Dreng, at jeg bagte Kager til ham den Dag, jeg havde Strygejomfru. Ja
synes Du ikke, det er storartet, at jeg holder sligt et Væsen; men min Mand forbød mig at stryge og
gav mig dermed 10 Øre for at lade en fremmed gjøre det. Han er saa mageløs god og omhyggelig
imod mig, og jeg kan ogsaa godt behøve det, da jeg ikke holder meget ud. Jeg strøg saa lidt Rulletøj
og lod hende om alt det fine, som blev overordenlig nydeligt. Saa gjemte og talte jeg alt bort og blev
rigtig grundtræt, men saa snart jeg var færdig blev det mig meldt, at vi fik Fremmede om Aftenen,
og det er mærkværdigt, hvor en saadan Tidende hjælper. Jeg maatte saa ud at lave alt fint og være
levende og elskværdig om Aftenen. Igaar havde vi vort største Selskab paa 12 Personer, og der kan
Du tro, jeg havde noget at løbe om. Her vare Kaptajnen, Markussens, Bugels og Fru Palludan med
Frk Meldahl. Jeg trakterede med Gjedegelée, Gaasesteg med fin Salat, Syltetøj, Oxetunge og Pølse,
og saa senere en udmærket Kage fra Kondittoren. Her var saa nydeligt og pænt i det hele, og Folk
lode til at more sig udmærket, men hvor jeg ønskede, at Du og Moder havde været her.