Breve og optegnelser

Du veed, den elskede Fader er død, - stille og blidt imorges. Hans sidste Ord til mig iaftes var:
Godnat, lille Alvilde, Sov nu sødt i Jesu Navn! Gud skee Lov for de Ord! Han talte meget med mig
iaftes, og han sagde, Pastor Steen skulde kaste Jord paa ham, fordi han var hans Sognepræst, skjøndt
han aldrig har seet ham. Jeg er saa fortumlet, at jeg Intet kan skrive, - han sover saa sødt, og jeg
gaaer hele Tiden om ham! Gud skee Lov for den blide Død, - Hjerteslaget standsede uden Smerte.
Augo gik derinde og mærkede Intet, saa kom jeg freidig og mild derind og vilde tale til ham, - kjære
Agnete! saa saae jeg, det var forbi.
Jeg kan ikke skrive Mere, - jeg tænker, Begravelsen bliver Torsdag, men nærmere høre I. O, lille
Agnete!
Du maa ikke reise med det lille Barn [Johannes f. 1896], din Mand kommer vel. Gud med Eder.
Jens og Agnete Thorborg
Missionæren Bernhard Willer til Jens og Agnete Thorborg:
Endelave 16-11-97
Kjære Venner!
Det er ikke mere end ret og rimeligt efter den Deltagelse, De vise os, at vi lade høre fra os,
hvorledes det fremdeles gaar. Fremgangen kan vist betegnes som: langsom men sikker, efter
Udsigterne at dømme for Øjeblikket. Det var nu dette, og det gik jo let nok og er ogsaa rigtig nok,
men saa er der noget andet, det er ikke saa let - at faa sagt i alt Fald - om det end er ligesaa vigtigt.
De vil naturligvis sige, vi ere Mennesker, man ikke i Længden kan have med at gjøre, giver man os
først den lille Finger, vil vi have hele Haanden, og en hel Del mere af den Slags, som vi heldigvis
ikke kan høre herovre. Men jeg maa jo ud med Sproget: vi har nemlig tænkt saa mant paa at faa vor
lille Dreng i Kirke 1’ S. i Advent. Provst Camradt og Pastor Olesen har foreløbig - ja, jeg siger
foreløbig for jeg husker jo nok Conventet - lovet at komme over til os i den Anledning, nu beder
min Kone Dem, kjære Dr. Thorborg, om De ikke nok kunde lade Deres Hustru være med ogsaa - De
selv er naturligvis fremdeles haabløs - og dertil benytte Damperen Torsdagen forud og saa følges
med de andre hjem? Jeg kunde have Lyst at høre, hvad De nu siger! Og saa Dem kjære Fru
Thorborg, vil De ikke nok komme, om der ikke er andet i Vejen?