Breve og optegnelser

Der er altsaa i det Hele 6 à 7 Timer, jeg er beskjæftiget om Dagen (saa regner jeg endda ikke mine
Timer hos Vestrup), og skjøndt dette ikke er uoverkommeligt, synes jeg dog, det er ganske
ordentligt. - Det er dog uudholdeligt, saa koldt det er bleven i disse Dage, idetmindste fryser jeg, saa
ieg er nærved at døe, hvorfor jeg ogsaa er begyndt at gaae med Overfrakke: men hvis Kulden
saaledes vedbliver at tiltage, uden man faaer Ild i Kakkelovnen, troer jeg næsten, jeg i mit Raseri
Kryber i en - Uldtrøie; men det skal kun være i yderste Nødsfald.
Jeg vil da haabe, at du har faaet mit Gratulationsbrev, om jeg saa tør kalde mit sidste Brev, saa det
er da vel ikke af Vrede derover, at du iagttager en saa lang Taushed. Hvis du imidlertid vil gjøre
denne god igjen, behøver du blot at ledsage dit næste Brev med lidt Æbler, Nødder eller noget
Andet, der er behageligt for Ganen; og naar du endelig engang skriver mig til, maa du lade mig vide,
hvorledes det staaer sig paa Rosenvold; thi af visse Grunde (der maae være Beboerne selv bedst
bekjendte) er jeg aldeles uvidende om Folk der ere levende eller døde, eller lider af Lamhed i
Fingrende eller overhovedet have lidt Noget som forhindrer dem i Fingrenes Brug.
Igaar var det Kongens Geburtsdag [Fr.7 f.6/10], men her blev just ikke gjort synderlig Stads af ham,
naar jeg undtager, at der ingen Forelæsninger holdtes i den Anledning. Rigtignok var der om
Aftenen stort Slagsmaal paa Christiansborgs Slotsplads, men hvorvidt det var i Anledning af Hans
Majestæt, skal jeg lade uafgjort, da jeg ikke var Deeltager, men kun Tilskuer fra Nathalias Vinduer.
- Een Ting har forbauset mig lige siden jeg er kommen til Kjøbenhavn, og det er den Hurtighed,
hvormed Tiden gaaer, thi naar jeg tænker over, at det er en Maaned siden vi saaes, saa er det mig
næsten uforstaaeligt. Grunden hertil har jeg forgjæves søgt at udgrunde, saa meget er vist, at det er
ikke fordi jeg morer mig saa overmaade godt, men jeg vil snarere søge den i den forandrede
Levemaade; thi naar man spiser til Middag Kl. 4, faaer man næsten ingen Eftermiddag, og det var i
gamle Dage altid min længste Tid, da min Formiddag af visse Grunde var temmelig kort. - Du bedes
hilse Moder og undskylde, at jeg endnu ikke har skrevet hende til; men brevene til dig ere
naturligvis ligesaa fuldt til hende, hvis hun ellers troer at kunne have nogen Fornøielse af at læse
dem. Hils ogsaa Laura og dem paa Rosenvold, og behold selv en Hilsen fra
Din hengivne Søn Emil.
Note: Den spanske danserinde Pepita de Lolivas optræden på Kasino fra 13/9 1858 var et voldsomt
tilløbsstykke.