Seniorernes Blad nr. 6 2012 - Pensionisternes Samvirke

More documents

Recommendations

Info

Friplejehjem - frit valg? Friplejehjem - nyt fænomen i dansk ældrepleje, som sikrer et folkeligt initiativ Af Kristian Riis, tidl. leder af Omsorgsorganisationernes Samråd Det er mange år siden Københavns kommune opsagde driftsoverenskomsten med 12 små selvejende plejehjem, som indtil da havde været mange svage ældres trygge hjem de sidste år. De lå uden for kommunen. De var små. De var ikke moderne. Men de havde engagerede ledere og medarbejdere. Plejehjemmet ”Lotte” var et af dem. Vi kender alle dette plejehjem, fordi Thyra Frank var leder. I stedet for at nedlægge det gamle ”utidssvarende” plejehjem, fik OK-fonden lov til at drive det videre med de beboere, der boede der. På grund af en masse kritik af et plejehjem i Jylland lavede TV2 senere en udsendelse om plejehjem og valgte så at besøge et plejehjem, som blev rost. Det var Plejehjemmet ”Lotte”. Selv om det var et gammelt hus, og der kun var 4 badeværelser til 24 beboere, så brændte det gode liv igennem, og ”Lotte” og Thyra Frank blev et symbol på et sted, hvor vi alle gerne ville bo. Åh - Det er jo ikke kommunalt! Der var dengang 10 andre plejehjem, som endte med at blive ”frie”. Disse plejehjem levede uden for de normale kommunale regler, men ældre og deres pårørende fandt hurtigt ud af, at disse hjem oftest var gode. For stat og kommuner var det svært. De ønskede ikke, at den type SENIORERNES BLAD NR. 6. <strong>2012</strong> SIDE 20 Lokalbefolkningen reagerer på stordrift og centralisering. Og til det formål er friplejehjemmene perfekte, siger Kristian Riis. plejehjem voksede frem. Og sandt er det, at man ikke var vant til at styre noget, som ikke var ’normalt kommunalt’. I mange år diskuterede man, hvad man skulle gøre. Ingen turde bare lukke dem. Så efter lang tids forhandlinger, blev der vedtaget en lov om friplejehjem. Retten til frit plejehjemsvalg var der i forvejen. Stærke værdier Stærke argumenter for at lovliggøre disse hjem, var forskellige gruppers behov for at kunne drive plejehjemmet med udgangspunkt i særlige værdier, især religiøse og som et særligt et af slagsen et sted for mennesker, der var vegetarer og veganere. I forbindelse med loven blev der afsat kvoter af almennyttige plejeboliger til formålet. De muligheder bliver nu brugt. Oprindelig ønskede lovgiverne, Ældre frygter den sidste tid at private firmaer skulle kunne gå ind i området. Sådan er det ikke blevet. Det er blevet nogle helt andre , der bruger muligheden. Det er plejehjemsdrivende sociale organisationer som Danske Diakonhjem, OK-Fonden, Fonden Mariehjemmene og andre organisationer med store og lang tids erfaringer på plejeområdet. Det er f.eks. også bosteder for fysisk-psykisk handicappede, organiseret i Kristelig Handicapforening. Sikrer folkeligt initiativ I den sidste tid har det vist sig, at loven giver mulighed for at bevare plejehjem, som kommuner vil nedlægge ude i de små lokalområder. Og der er enorm lokal opbakning - det er ikke kun på skoleområdet, tanken om lokalt at etablere nye institutioner trives. Lokalbefolkningen reagerer på stordrift og centralisering. Nu er det plejeområdets tur - og til det formål er friplejehjemmene perfekte. Det nye ved friplejehjemmene er, at de ligesom friskolerne kan laves af grupper af borgere uden at lave aftale med en kommune. Det er de ældre, de er til for. Det er styrken ved dem. Kommunerne elsker dem ikke. Det mindsker deres muligheder for at styre. Men det giver de ældre ret til at vælge. Muligheden for at lave friplejehjem er med til at sikre det folkelige initiativ på ældreplejeområdet. Det er en vigtig del af dansk ældrepleje, at der findes selvejende plejehjem, som har driftsoverenskomst med kommunerne. n Danske pensionister føler sig meget trygge og tilfredse, men de er bekymrede for, hvordan den sidste tid af livet vil forløbe. Det er én af konklusionerne i ny sociologisk undersøgelse fra Københavns Universitet, der nu bliver publiceret i bogen ’Efter arbejdslivet – fortællinger om dét at blive ældre’. I et år har forskerne rejst Danmark tyndt og givet ordet til Danmarks ældre. t stort spørgsmål, der presser - Esig på hos ældre danskere er, hvornår ’den sidste tid’ af livet begynder. Ældre frygter tilsyneladende ikke selve døden, men de frygter en tid før døden, hvor de har mistet grebet om livet og ikke længere er sig selv. De føler sig utrygge, når tankerne kredser om en uværdig afslutning på livet, siger forskningsmedarbejder Søren la Cour fra Københavns Universitet, der er medforfatter til bogen.
Samtaler i eget hjem Sammen med sin kollega Anders Bonatto Fisker har Søren la Cour været i hver en afkrog af landet. De har besøgt pensionisterne i deres eget hjem og talt med dem om tryghed og om, hvordan de ældre har det med den sociale, den eksistentielle og den hjemlige dimension af dét at blive ældre. I undersøgelsen har forskerne interviewet i alt 50 ældre tre gange med mindst tre måneders mellemrum. Respondenterne er repræsentativt udvalgt af Gallup med henblik på størst mulig spredning af bosted, uddannelse, erhvervsbaggrund, politisk tilhørsforhold, alder og køn. Stor accept af livet Billedet, der tegner sig af danske ældre, er livsbekræftende. Hovedparten af dem trives og føler sig trygge og tilfredse med livet. De har det godt. På lykkebarometeret scorer danske ældre højt, også selv om alderens fysiske og mentale skavanker trænger sig på med årene: - Danske ældre accepterer i høj grad livet som det nu engang er. De kompenserer for den nedgang i formåen, de gradvist oplever med alderen. Hvis de for eksempel ikke kan gå så godt længere, får de en rollator. Hvis synet bliver svagere, får de et par bedre briller, og sådan fortsætter det. Men der sidder en frygt inde bagved, der handler om, hvor længe de selv er i stand til at acceptere den gradvise nedgang, siger Søren la Cour. En slange i paradis Netop frygten inde bagved dukkede frem som en slange i paradis, ifølge medforfatteren. Forskerne blev overraskede over, at de ældre i undersøgelsen meget gerne ville tale om døden, og at emnet ikke var specielt tabubelagt. Især oplevede forskerne, at det var ’den sidste tid’ inden døden, der optog de ældres tanker, for eksempel frygten for at ende som en ’grøntsag’, hjælpeløs og til last for pårørende. Søren la Cour mener, ’den sidste tid’ er et overset emne, vi som samfund bør tage mere seriøst. - En mulighed kunne jo være at politikere arbejder for at hjemmehjælpere bliver undervist i at håndtere eksistentielle samtaleemner og får tid til at tale med de ældre. Kontakten til hjemmehjælpere kan have stor værdi for mange ældre, fordi det kan være lettere at tale med én uden for familien om eksistentielle spørgsmål, siger Søren la Cour. Søren la Cour mener, at sundhedspersonalet i ældreplejen og på sygehuse har brug for uddannelse til at tage de eksistentielle samtaler. Medmenneskelighed er helt central, men psykologisk indsigt er også nødvendig, ifølge Søren la Cour, der dog ser positive tendenser i tiden. Blandt andet peger han på, at Aalborg Universitet for nylig har oprettet en palliativ masteruddannelse, hvor sygeplejersker kan tage en efteruddannelse, der bl.a. fokuserer på ældres behov for at tale om døden og andre eksistentielle emner. n DATO: TIDSPUNKT: SPILLESTED: 19. Januar 14.00 SINDAL HALLEN, SINDAL - Billetbestilling: Tlf. 41 83 07 10 20. Januar 16.00 AALBORG KONGRES & KULTURCENTER - Billetbestilling: Tlf. 99 35 55 66 27. Januar 15.00 TOBAKKEN, ESBJERG - billetten.dk - Tlf. 70 20 20 96 30. Januar 20.00 SØNDERBORGHUS, SØNDERBORG - billetnet.dk - Tlf. 70 15 65 65 31. Januar 19.30 GRIBSKOV KULTURSAL, HELSINGE - billetten.dk - Tlf. 70 20 20 96 2. Februar 14.00 ROLIGHEDSHALLEN, THISTED - Billetbestilling: Tlf. 97 72 37 11 3. Februar 15.00 FOLKETS HUS, STRUER - billetnet.dk - Tlf. 97 85 11 57 6. Februar 14.00 GØRLEV HALLEN, GØRLEV - Billetbestilling: Tlf. 58 85 62 30 7. Februar 20.00 GRØNNEGADES KASERNE, NÆSTVED - billetten.dk - Tlf. 70 20 20 96 9. Februar 15.00 FERRITSLEV FRITIDSHUS, FYN - billetten.dk - Tlf. 70 20 20 96 10. Februar 14.00 TINGHALLEN, VIBORG - billetnet.dk - Tlf. 86 62 61 00 14. Februar 19.00 BANGS HAVE PAVILIONEN, MARIBO - Billetbestilling: Tlf. 41 24 78 10 15. Februar 20.30 TORVEHALLERNE, VEJLE - billetnet.dk - Tlf. 79 42 79 00 16. Februar 14.00 KULTURCENTER LIMFJORD, SKIVE - billetnet.dk - Tlf. 70 70 14 64 17. Februar 15.00 PORTALEN, GREVE - Billetkontor Tlf. 43 97 83 00 23. Februar 20.00 KULTURHUS MIDTPUNKTET, SINDING - Billetbestilling: Tlf. 20 86 64 24 24. Februar 15.00 FRITIDSCENTERET, RANDERS - billetten.dk - Tlf. 70 20 20 96 danskslagerparade.dk SENIORERNES BLAD NR. 6. <strong>2012</strong> SIDE 21
Page 1 and 2: SENIORERNES BLAD Nr. 6 december 201
Page 3 and 4: Seniorernes blad udgives af landsor
Page 5 and 6: ammerne, og medlemmerne fylder dem
Page 7 and 8: Nu skal der løses opgaver! Da Samm
Page 9 and 10: Arv og gaver forlænger livet Hjert
Page 11 and 12: www.actiumplus.dk BAKKE ROLLATOR BR
Page 13 and 14: Af Jens Fonnesbech, journalist Hvad
Page 15 and 16: Computeren er som en cykel ….når
Page 17 and 18: TOURGUIDE annonce_seniorposten.pdf
Page 19: De ældre strømmer til Ældremobil
Page 23 and 24: Fest i Samvirket! Pensionisternes S
Page 25 and 26: Løsning 5/2012 Krydsord Blandt de
Page 27 and 28: MEDLEMSTILBUD Så er vores populær
Page 29 and 30: Konkurrence og et godt medlemstilbu
Page 31 and 32: egen hånd, inden vi fortsætter vi

Seniorernes Blad nr. 6 2012 - Pensionisternes Samvirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?