BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

BYTRÆER
Diversitet og Forvaltning af By- og Vejtræer i
Større Danske Kommuner
Pernille Thomsen
LAK 10002
Speciale i Landskabsarkitektur med Parkforvaltning, 30 ects.
Vejleder:
Palle Kristoffersen, Seniorrådgiver
Københavns Universitet,
Skov & Landskab
Frederiksberg, den 1. juni 2012

BYTRÆER
Diversitet og Forvaltning af By- og Vejtræer i Større Danske Kommuner
URBAN TREES
Diversity and Management of Urban and Roadside Trees in Larger Danish Municipalities
Pernille Thomsen
LAK 10002
Speciale i Landskabsarkitektur med Parkforvaltning, 30 ects.
Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skov & Landskab
Frederiksberg, den 1. juni 2012
Forsidefoto: Række af Platanus × acerifolia på midterrabat af indfaldsvej til Hamborg.
Alle billeder i rapporten er egne billeder.
Nøgleord: artsdiversitet, bidrag, gadetræer, risikospredning, trækapital, træregistrering, urban.

Du skal plante et træ
Du skal plante et træ.
Du skal gøre en god gerning,
Som lever, når du går i knæ,
En ting som skal vare
og være til lykke og læ.
Du skal åbne dit jeg.
Du skal blive et eneste trin
På en videre vej.
Du skal være et led i et lod,
som når ud over dig.
Du skal blomstre og dræ.
Dine frugter skal mætte
om så kun det simpleste kræ.
Du har del i en fremtid.
For den skal du plante et træ.
(Piet Hein 1948)

FORORD
Årene med uddannelse til landskabsarkitekt er fløjet af sted, et tegn på, at det har været spændende og lære-
rigt. Jeg har arbejdet med flere forskellige grene indenfor landskabsarkitektur, men med hovedvægt på for-
valtning, og planlægning af den grønne ressource i bymiljøet, og dets betydning for vores sundhed.
Min lidenskab for træer blev grundlagt midtvejs, hvor jeg fik mulighed for at lave en pointopgave med ud-
gangspunkt i Bytræarboretet, Hørsholm, for Seniorrådgiver, Palle Kristoffersen og Lektor, Marian Ørgaard.
Opgaven bestod i udarbejdelse af et sæt botaniske vinter- og sommernøgler, på de i Danmark anvendte arter
og kloner af Tilia L. Arbejdet med lindetræerne førte til én idé om at se på flere arter og kloner af Tilia, da
jeg var blevet opmærksom på en tendens, til brug af få arter. Det førte endnu én pointopgave med sig, denne
gang med udgangspunkt i ”The National Lindenarboretum” i Winterswijk, Holland.
Udover træer, har jeg en særlig interesse for historiske haver, der fascinerer mig med deres historie og tids-
billeder, hvorfor jeg i flere tilfælde har arbejdet med projekter af historisk karakter. I 2009 var jeg i bache-
lorpraktik, hos Slots- og Ejendomsstyrelsen (nu Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme), hvor jeg lavede et
forslag til fornyelse af lindealléerne i Brede Allé, i Fredensborg Slotshave. I forbindelse hermed og via fort-
satte studier, har jeg oparbejdet en særlig viden om historiske lindetræer, og i 2010/2011 registrerede jeg
samtlige formede træer i de kongelige hovedhaver på Sjælland for Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.
Kimen til dette speciale blev lagt på Bytræseminar 2010, hvor Henrik Sjöman fra SLU, Alnarp, fortalte om
en undersøgelse af bytræsdiversiteten i ti større nordiske byer. Specialet er kulminationen på et fantastisk
studium, og jeg har nydt hvert øjeblik!
Jeg vil gerne takke alle de deltagende kommuner, og respektive medarbejdere, for at have bidraget med data
til undersøgelsen, og for en venlig modtagelse og interesse for projektet. Uden deres medvirken var projektet
ikke blevet til noget!
Derudover vil jeg gerne rette en stor tak til min vejleder Palle Kristoffersen, for konstruktiv kritik, god spar-
ring og lærerige diskussioner undervejs i projektet.
Sidst men ikke mindst tak til min familie, for god opbakning!
Gentofte, juni 2012.

RESUMÉ
Diversiteten og forvaltningen af by- og vejtræer i 30 større danske kommuner er undersøgt for første gang.
Undersøgelsen blev gennemført som kvalitative interviews med træ- og parkforvaltere i kommunerne. Der
blev fundet mange ligheder, men også en del forskelle, som kunne forklares med kommunernes forskellige
størrelse med hensyn til indbyggertal, geografiske udstrækning og urbaniseringsgrad. Der var en klar sammenhæng
mellem urbaniseringsgrad og tætheden af vejtræer i kommunerne. Der var store forskelle på, hvor
systematisk og strategisk kommunerne arbejder med forvaltningen af deres bytræer. 59% af kommunerne
havde en træregistrering, men det var kun knap halvdelen af træregistreringerne der var ajourført og blev
anvendt i den daglige forvaltning af træerne. Den hyppigste anvendelse var systematisering af driften. Ganske
få udnytter muligheden for at bruge træregistreringen i det langsigtede strategiske arbejde med udviklingen
af træbestanden og kun 17% havde en træstrategi. Ingen brugte træregistreringen til værdisætning af
træbestanden eller til beregning af træernes økonomiske bidrag til bl.a. miljøet.
På baggrund af data fra kommunernes træregistreringer blev der gennemført analyser af diversiteten på
slægtsniveau, artsniveau og fordelingen af hjemmehørende og indførte arter. Flere kommuner er ikke færdige
med at registrere deres træer, så analyserne baserede sig kun på træer der var registreret som minimum til
slægtsniveau. Der var 82.072 vejtræer med i undersøgelsen. 11 slægter udgjorde 92% af den samlede vejtræbestand
og 2-6 slægter udgjorde mellem 40-80% af vejtræbestanden i de enkelte kommuner. Den største
slægt var Tilia (26%).12 arter udgjorde 73% af den samlede vejtræbestand. De 6 mest forekommende arter
udgjorde knap 50% af vejtræbestanden. De største arter var Tilia europaea (12%), Acer platanoides (10,9%),
Platanus × acerifolia (7,2%), Tilia cordata (7,2%), Fraxinus excelsior (6,2%) og Sorbus intermedia (5,9%).
Fire af de mest urbaniserede kommuner havde en overvægt af indførte arter, men alle kommuner undtagen
én havde flest vejtræer tilhørende hjemmehørende arter.
ABSTRACT
The diversity and management of urban and roadside trees in 30 larger Danish municipalities was studied for
the first time. The study was carried out as qualitative interviews with Tree and Park Managers in the municipalities.
Many similarities were found, but also more differences that could be explained by their different
size with respect to number of citizens, geographic extent and urbanization level. There was a clear relation
between level of urbanization and density of roadside trees in the municipalities. Large differences were
found in the systematic and strategic approach of the municipalities towards their management of urban
trees. 59% of the municipalities had a tree inventory, but only about half of these were updated and used in
the daily management of the trees. The most common use was for systematization of daily operations with
the trees. Only few exploit the opportunity to use the tree inventory for the long term strategic development
work of the tree stock, and only 17% had a tree strategy. No municipalities used the tree inventory for value
assessment of the trees, nor for their economic contribution to e.g. the environment.
Based on data from the tree inventories of the municipalities analysis of the diversity of the tree stock at genus
level and species level was done, as well as examination of the presence of native versus non-native tree
species. More municipalities have not finished registering their urban tree stock, so the analysis only comprises
trees registered as minimum to genus level. A total of 82.072 roadside trees are part of the study. 11
different genera account for 92% of the total roadside tree stock, and 2-6 genera account for 40-80% of the
roadside tree stock in the individual municipalities. Tilia was the most dominating genera (26%). 12 species
account for 73% of the total roadside tree stock. The 6 most common species account for almost 50% of the
total tree stock. The largest species were Tilia europaea (12%), Acer platanoides (10,9%), Platanus ×
acerifolia (7,2%), Tilia cordata (7,2%), Fraxinus excelsior (6,2%) and Sorbus intermedia (5,9%). The four
most urbanized municipalities had a surplus of non-native species, but all municipalities apart from one had
most roadside trees belonging to native species.

Tilia sp.
Roskilde

INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
1. INDLEDNING 1
1.1. Motivation for emnevalg 1
1.2. Bytræer i historisk perspektiv 1
1.3. Funktion af træer i byen og deres bidrag til bymiljøet 2
1.3.1. Landskabsarkitektonisk og æstetisk 3
1.3.2. Miljøet (biologisk på virkning) 3
1.3.3. Sundhedsmæssigt 4
1.3.4. Socialt 5
1.3.5. Økonomisk 5
1.3.6. Image og profilering af kommuner 7
1.4. Bytræers udfordringer i bymiljøet 7
1.4.1. Abiotiske udfordringer 7
1.4.2. Træers vækstvilkår og levealder 8
1.4.3. Befolkningen/ urbanisering 10
1.4.4. Biotiske udfordringer 11
1.4.5. Risikotræer 13
1.5. Klimaforandringer 14
1.5.1. Klimaet i Danmark i fremtiden 14
1.5.2. Klimaforhold og plantevækst 15
1.5.3. Bytræer kan bidrage til at afbøde virkningerne af klimaforandringerne 15
1.5.4. Øget trussel fra skadedyr og sygdomme 16
1.5.5. Artsvalget i fremtiden 16
1.5.6. Selektionskriterier for træer 20
1.6. ”Opgavens aktualitet” gennemgang af tidligere undersøgelser af bytræsdiversitet 21
1.7. Opgavens formål og afgrænsning 24
1.7.1. Formål 24
1.7.2. Problemformulering 24
1.7.3. Afgrænsning 24
1.7.4. Faglig sammenhæng og målgruppe 25
1.7.5. Opgavens opbygning 25
2. METODE 27
2.1. Undersøgelsesmetode 27
2.2. Litteraturstudie 27
2.3. Kvalitative interviews 28
2.4. Udvælgelseskriterier 28
2.5. Forberedelse af interview og dataindsamling 31
2.6. Bearbejdning af data 31
2.7. Klassificering af hjemmehørende og indførte arter 32

Side
3. RAMMERNE FOR DEN KOMMUNALE FORVALTNING 35
3.1. Rammerne for den kommunale forvaltning af bytræer 35
3.1.1. Regler og lovgivning for kommuneplanlægningen 38
3.2. Træregistrering som forvaltningsværktøj 38
3.3. Erfaringer med træregistrering som forvaltningsværktøj 40
4. RESULTATDEL I – BYTRÆER I KOMMUNERNE OG TRÆREGISTRERING 43
4.1. Det grønne i kommunerne generelt 43
4.2. Vejtræer i kommunerne 44
4.3. Træregistrering i kommunerne 51
4.3.1. Fakta om kommunernes træregistrering 53
4.3.2. Data i kommunernes træregistrering 56
4.3.3. Formål & anvendelse af træregistrering i kommunerne 58
4.4. Diskussion del I 60
4.4.1. Bytræer i kommunerne 60
4.4.2. Træregistrering i kommunerne 63
5. RESULTATDEL II – DIVERSITETEN AF KOMMUNERNES VEJTRÆER 69
5.1. Diversitetsundersøgelse 69
5.2. Diversitet på slægtsniveau 70
5.3. Diversitet på artsniveau 74
5.4. Geografisk lokalisering og artsvalg 79
5.5. Arternes oprindelse 79
5.6. Diskussion del II 83
5.6.1. Vurdering af undersøgelsens resultater 83
5.6.2. Diskussion af slægtsdiversitet 85
5.6.3. Diskussion af artsdiversitet 86
6. RESULTATDEL III – FORVALTNING AF BYTRÆER 91
6.1. Organisering og uddannelse 91
6.1.1. Organisationsstruktur i kommunerne 91
6.1.2. Træ- og Parkforvalternes organisatoriske placering 92
6.1.3. Uddannelsesniveau for de interviewede Træ- og Parkforvaltere 92
6.2. Forvaltning af bytræer på det operationelle niveau 93
6.2.1. Drift og udlicitering i de undersøgte kommuner 93
6.2.2. Uddannelsesniveau for medarbejdere med drift af bytræer 94
6.2.3. Drifts- og kvalitetsbeskrivelser 95
6.2.4. Sikring af ordentlige vækstbetingelser ved nyplantninger 96
6.2.5. Vinterbeskyttelsesforanstaltninger mod salt 96
6.2.6. Trædødelighed 97
6.2.7. Kriterier for artsvalget ved nyplantninger 97
6.2.8. Plantestørrelser ved nyplantninger 98

Side
6.2.9. Vandalisme på bytræer og erstatningssager 100
6.2.10. Økonomi for bytræer i kommunerne 101
6.2.11. Risikotræer 102
6.2.12. Skadedyr & sygdomme 103
6.3. Forvaltning af bytræer på det taktiske niveau 105
6.3.1. Samarbejde og erfaringsudveksling med nabokommuner 105
6.3.2. Interesse i en fælles kommunal database omkring træer 105
6.3.3. Grønne strategier i kommunerne 106
6.3.4. Beskæringstrategier i kommunerne 108
6.3.5. Strategier med henblik på bevaring af træer 108
6.3.6. Fældningspolitik 109
6.3.7. Strategier for borgerinddragelse og forholdet til borgerne 110
6.4. Forvaltning af bytræer på det politiske niveau 111
6.5. Udfordringer i relation til forvaltning af træer 112
6.5.1. Nuværende udfordringer i relation til forvaltning af bytræer 112
6.5.2. Fremtidige udfordringer i relation til forvaltning af bytræer 113
6.5.3. Trusler i relation til forvaltning af bytræer 114
6.6. Diskussion del III 115
6.6.1. Organisering 115
6.6.2. Forvaltning på det operationelle niveau 115
6.6.3. Forvaltning på det taktiske niveau 119
6.6.4. Forvaltning på det politiske niveau 123
6.6.5. Udfordringer for forvaltningen af bytræer 125
7. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING 129
8. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE 135
9. LITTERATURLISTE 143
10. FIGUROVERSIGT 155
11. TABELOVERSIGT 157
12. BILAGSOVERSIGT 159

Sorbus mougeotti
L.I. Brandes Allé, Frederiksberg

1. INDLEDNING
Kapitlet beskriver motivationen og baggrunden for opgaven. Det giver et indblik i træers bidrag til det urba-
ne miljø og hvilke udfordringer, der er for træer nu og i fremtiden, hvor klimaforandringer vil spille ind. En
gennemgang af tidligere undersøgelser er med til at dokumentere opgavens aktualitet. Afslutningsvis præci-
seres opgavens formål og afgrænsning.
1.1 Motivation for emnevalg
Jeg har altid været glad for træer - for deres æstetiske bidrag til vores miljø, som skalaformidler og som be-
buder for årstidernes skifte. Historiske træer har haft min særlige interesse, som levende levn fra en svunden
tid. I løbet af studiet har jeg fået en faglig tilgang til træer, og jeg betragter dem, som det bærende landskabs-
arkitektoniske element – vores vigtigste ”byggesten”. Jeg har fået øjnene op for, hvor meget det grønne og
især bytræer bidrager til vores samfund på en lang række punkter; landskabsarkitektonisk, miljømæssigt,
sundhedsmæssigt, socialt, m.v. Samtidig har jeg måttet erkende, at træerne har svære vilkår i det urbane mil-
jø. I fremtiden ser det ud til at klimaforandringer og skadedyr/sygdomme vil bidrage til yderligere forringel-
ser af forholdene, og nogle af vore mest populære bytræarter kan være truede.
Hvis vi skal reducere sårbarheden for træbestanden, er det vigtigt at træerne er vitale, og at vi har en stor
artsdiversitet, så vi undgår situationer som elmesygen, der kostede København ca. 25 % af byens ca. 18.000
gadetræer (Københavns Kommune 1997). Bytræsdiversiteten er ikke tidligere undersøgt for Danmark alene,
men internationale undersøgelser, hvor enkelte danske byer har deltaget, viser en gennemgående tendens til
brug af for få arter (Pauleit et al. 2002; Sjöman et al. 2012).
Min motivation har været ud fra en videnskabelig tilgang at kortlægge, hvor mange af de 30 største danske
kommuner, der har en træregistrering, om den bruges som forvaltningsværktøj og hvordan det ser ud med
bytræsdiversiteten. Derudover har det været et mål at belyse, hvordan kommunerne forvalter deres træer.
1.2 Bytræer i historisk perspektiv
Ved kortlægningen af den nuværende bytræssituation er det væsentligt at kende fortiden, og hvad der har
bragt den dertil, hvor den er i dag, for at kunne forstå nutiden (Konijnendijk 1997).
Træer har ikke altid været en del af det urbane miljø. I middelalderen var der praktisk talt ingen træer i selve
byerne, men byerne var ofte placeret i nærheden af skov (Nilsson et al. 2001b). Mange af de parker vi har i
de europæiske byer i dag, er levn fra haver der tidligere tilhørte monarkiet og herremænd (Konijnendijk
1997; Nilsson et al. 2001b; Forrest and Konijnendijk 2005). Fire forskellige perioder og stilarter har bidraget
til den overordnede historie for havedesign. Den første var den spanske have i perioden 700 – 1400 eksem-
1

plificeret ved Alhambra. Den anden var den italienske renæssancehave fra omkring 1500 tallet, eksemplifice-
ret ved Villa d’Este eller vores egen Frederiksborg Slotshave. Den tredje var perioden med de franske barok-
haver fra omkring 1660, eksemplificeret ved Versailles eller Fredensborg Slotshave. Sidst men ikke mindst
den romantiske engelske landskabshave fra omkring slutningen af 1700 tallet, eksemplificeret ved Stourhead
eller Frederiksberg Have (Nilsson et al. 2001b). Først hen midt i 1800 tallet blev en mere struktureret og
organiseret by- og infrastrukturplanlægning mere udbredt, hvorved der kom mere grønt i byerne (Konijnen-
dijk 1997; Nilsson 2001b). Det var især Hausmanns byfornyelse af Paris i 1850’erne, foranlediget af Napo-
leon III der blev forbilledet. Her designede Hausmann den radiære gadestruktur med boulevarder beplantet
med træer og med det lange perspektiv (Nilsson 2001b). Der findes dog tidligere eksempler, som lindealléen
ʻUnter den Lindenʼ i Berlin fra 1647 (Forrest and Konijnendijk 2005). I Danmark er et af de tidligste eksem-
pler på vejtræer Frederiksberg Allé, der blev anlagt i årene 1700-4 og genplantet i 1927 (Olsen 1999), men
det var først efter en byplankonkurrence i 1908 at der rigtig kom gang i træplantningen i København (Knud-
sen 1988). Siden kom Fingerplanen i 1947, der var den første danske byudviklingsplan, og som angav prin-
cipperne for den fremtidige byudvikling, i hovedstadsområdet, langs færdselskorridorer med plads til grønne
arealer i kilerne mellem fingrene (Danmarks Naturfredningsforening 2011). At træerne var en vigtig del af
den fremtidige byudvikling bekræftes af bogen ”Om Byens Træer” (Ingwersen 1956).
I takt med industrialiseringen og den deraf følgende urbanisering, kom der op gennem 1900 tallet et stigende
pres på naturen i byerne og det fik stor indflydelse på skovbruget verden over. Et resultat heraf var udviklin-
gen af konceptet ’Urban Forestry’ i Nordamerika i 1960’erne, hvilket var en ny måde at forvalte naturen i
byerne på. Det tog dog helt indtil begyndelsen af 1990’erne inden konceptet blev accepteret og implemente-
ret i Europa (Konijnendijk 2003). Der findes flere definitioner på ’Urban Forestry’(Nilsson et al. 2001a; Ko-
nijnendijk 2003; Randrup et al. 2005), hvilket skyldes forskellige nationale forståelser af hvad der ligger i
begrebet. En af de mest accepterede definitioner er Miller (1997) ‘the art, science and, technology of manag-
ing trees and forest ressources in and around urban community ecosystems for the physiological, sociologi-
cal, economic and aesthetic benefits trees provide society’. Ifølge Nilsson et al. (2001a) kan træer i det urba-
ne miljø inddeles i tre typer: bynær skov, parktræer og vejtræer.
1.3 Funktion af træer i byen og deres bidrag til bymiljøet
Bytræer er byboernes mulighed for at opleve årstiderne skifte og bringer dem tættere på naturen. De med-
virker til at forskønne byer, giver dem et grønt image og bidrager positivt til bymiljøet på en lang række
punkter.
2

1.3.1 Landskabsarkitektonisk og æstetisk
Træer er det mest fremtrædende element i bynaturen, grundet deres størrelse, former og farver, som følge af
årstidernes skifte (Olsen 1999; Tyrväinen et al. 2005). Landskabsarkitektonisk kan træer være rumdannende,
formgivende og bruges som strukturerende eller orienteringsgivende element i form af alléer, hegning og
skov. De kan anvendes til at opdele bydele og give dem en særlig identitet eller karakter. De kan definere
åbne områder og være med til at integrere bygninger i det omgivende miljø, som skalaformidlende element
(Olsen 1999). Træer bidrager æstetisk bl.a. ved at indramme områder, danne forgrund og baggrund i by-
landskabet og være med til at skjule eller dekorere bygninger (Tyrväinen et al. 2005). Menneskets æstetiske
oplevelse af naturen er subjektiv og har indvirkning på vores mentale og følelsesmæssige tilstand. Design af
udendørsarealer skal derfor tage udgangspunkt i brugerne (Lynch and Hack 2002) og tage hensyn til deres
naturopfattelse (Kaplan et al. 1998). Beplantning spiller en stor rolle i vejes arkitektoniske udtryk, kan un-
derstrege linjeføringer, markere særlige steder i vejens omgivelser og er vejens levende element (Vejdirekto-
ratet 2007).
1.3.2 Miljøet (biologisk påvirkning)
Klimaet og de økologiske forhold er mere ekstreme i byen end på landet. De tæt bebyggede områder og
mange befæstelser, betyder højere temperatursvingninger og mere vindturbulens i løbet af dagen. Tempera-
turen i de befæstede områder i byen kan være op til 12 ºC højere, afhængig af byens størrelse i forhold til i
det åbne land, den såkaldte ”urban heat island effect” (Sieghardt et al. 2005). Her kan træer bidrage positivt
ved at skygge, køle og give læ, hvilket kan betyde en temperaturforskel på 2-3 ºC mellem en større bypark
og den omgivende by (Tÿrvainen et al. 2005). Et andet stort problem i byerne er luftkvaliteten. Mens kon-
centrationen af luftforurenende stoffer som svovldioxid (SO2) er blevet reduceret, så er andre stoffer som
især skyldes vejtrafikken steget, f,eks udslip af kuldioxid (CO2), lattergas (N2O), kvælstofoxider (NOx),
svovldioxid (SO2), flygtige organiske forbindelser (NMVOC), kulilte (CO) og partikler. Selvom bilerne er
blevet mere miljøvenlige og kører længere på literen, er udslippet af CO2 fra transportsektoren vokset med
24% fra 1990 til 2004, hvilket skyldes at antallet af personbiler i perioden 1999 til 2005 steg med 24%, til
trods for at befolkningstilvæksten kun var 5% (Danmarks Statistik 2006). Nyere undersøgelser har vist, at
træer kan være med til at reducere luftforurening og forbedre luftkvaliteten i byerne til gavn for mennesker
og miljø (Beckett et al. 2000; Nowak et al. 2006; Nowak et al. 2008). Analyser over en 5-årig periode i Chi-
cago (1991-1995) har vist at bytræer kan reducere luftforureningen med op mod 10% og at forbedringen af
luftkvaliteten øges med øget kronedække, hvilket kan være en levedygtig strategi for planlæggere (Nowak et
al. 2006). Der er dog stor forskel på bidraget i forhold til træers størrelse og sundhedstilstand, idet et stort
sundt træ kan opfange 90 kg C/år, hvorimod et lille træ blot optager 1 kg C/år (Nowak 2006).
3

Beckett (2000) har undersøgt forskellige træarters evne til at fange luftforurenende partikler og det viser sig
at nåletræer fanger flere partikler end løvfældende træer, og at løvtræer med en ru bladoverflade er mest ef-
fektive. I relation til træers indvirkning på luftkvaliteten i byerne, er der i nyere tid blevet større opmærk-
somhed omkring det faktum, at et stigende antal mennesker har allergigener, som følge af pollenafgivelser
fra visse træarter som f.eks. Bétula sp., Sálix sp. og Pópulus sp. (Tÿrvainen et al. 2005). Ifølge Johansen
(2009) var der op mod én million pollenallergikere i Danmark i 2000 og dette tal forventes at stige til 1,7
millioner i 2020. Det stiller krav til planlæggerne når de planter nye træer og kan gøre det nødvendigt at
etablere bufferzoner for problemarter ved offentligt tilgængelige bygninger og meget besøgte udearealer.
Træerne bidrager ligeledes positivt til hydrologien i byen ved at reducere overfladeafstrømningen fra nedbør
og dermed lette presset på kloaknettet (Tyrväinen et al. 2005). I situationer som vi har set de seneste par år
med meget kraftig nedbør, kan træer derudover være med til at mindske oversvømmelser, erosioner og jord-
skred (Sieghardt et al. 2005). Endelig kan træer være vigtige levesteder for fugle, flagermus og hvirvelløse
dyr. Studier af levesteder samt af flora og fauna har vist vigtigheden af træer i det urbane miljø, af hensyn til
en øget biodiversitet og som grønne korridorer (Tyrväinen et al. 2005).
1.3.3 Sundhedsmæssigt
Et stort problem i byerne er støj fra vej- og banetrafik. Den seneste kortlægning af støj fra veje viser, at ca.
30% af Danmarks boliger har støj over den vejledende grænseværdi på 58 dB. Støjen giver ikke høreskader,
men kan være en stressfaktor der forøger risikoen for hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk. Derudover
har undersøgelser vist at støj kan forringe livskvaliteten med stress og søvnforstyrrelser (Vejdirektoratet
2010). Her kan træer bidrage til støjdæmpning med op til 12 dB (Bernatzky 1982), men lige så vigtigt skjule
støjkilden, og derved opleves støjen psykologisk som længere borte (Olsen 1999; Sieghardt et al. 2005). Især
tættere beplantning med nåletræer er effektiv (Vejdirektoratet 2010). Træer er værdifulde som skygge for
solen, og et enkelt træ kan betyde en solbeskyttelsesfaktor (SPF) på mellem 6 og 10 (Tyrväinen et al. 2005),
hvilket er vigtigt i tider hvor et stigende antal mennesker får konstateret hudkræft (Kræftens Bekæmpelse
2010). Nyere forskning viser, at byens grønne arealer og træer har en stressreducerede effekt, nedsætter dø-
deligheden og mental træthed, og at folk der benytter sig af grønne områder i nærheden af deres bopæl føler
sig sundere og er mere fysisk aktive (Grahn & Stigsdotter 2003; Bedimo-Rung et al. 2005; Maas et al. 2006;
Schipperijn et al. 2010). Der har vist sig at være en klar sammenhæng mellem frekvensen og brugen af grøn-
ne områder og afstanden til området (Grahn & Stigsdotter 2003; Schipperijn et al. 2010), hvilket er vigtigt at
være opmærksom på for planlæggere i den offentlige forvaltning. Udover adgangen til et grønt areal, kan
udsigten alene fra eksempelvis boligen eller arbejdspladsen have en stressreducerende effekt (Kaplan et al.
1998; Stigsdotter 2003). Derudover er det dokumenteret, at mennesker kommer sig hurtigere efter sygdom,
4

hvis de opholder sig i grønne omgivelser (Ulrich 1999), og at jo mere sårbare de er, jo større effekt (Ottosson
2007).
1.3.4 Socialt
Træer kan være med til at fremme social interaktion mellem borgere, hvilket er vigtigt i forhold til at skabe
en følelse af samhørighed i lokalsamfundet, stolthed og social kapital, forstået som forhold mellem menne-
sker der fremmer fysisk aktivitet og sundhed (Bedimo-Rung 2005). Undersøgelser har vist at der i grønne
boligområder er mindre kriminalitet, intern familiær aggression og færre rapporterede voldsepisoder (Kuo &
Sullivan 2001). De urbane offentlige grønne arealer skal ofte imødekomme multifunktionelle behov fra for-
skellige multikulturelle borgere, og det er derfor vigtig at have den sociale bæreevne for øje, og at inddrage
borgernes ønsker, med henblik på at grønne områder og træplantninger kommer flest mulig til gavn, og bli-
ver en succes (Tyrväinen et al. 2005).
Borgerinddragelse har samtidig den positive effekt, at den fremmer en følelse af ejerskab overfor eksempel-
vis træer, der bliver tydelig i form af mindre hærværk på træerne og andre elementer i det urbane miljø, og
følelsen af ejerskab kan betyde at borgerne bruger det grønne oftere, tager ansvar og bevirke en øget social
aktivitet i lokalområdet (Herzele et al. 2005). Betingelsen for at borgerinddragelsen bliver en succes er, at
projektet giver mening for borgerne, er relevant for deres dagligdag og ender med et reelt produkt eller en
mærkbar effekt (Herzele et al. 2005; Janse & Konijnendijk 2007). Det er den fuldstændige borgerinddragel-
se, og direkte involvering, der sikrer en socialt inkluderende planlægning, altså langt mere end borgerhørin-
ger og informering (Janse & Konijnendijk 2007), der er det typiske niveau for borgerinddragelse i Danmark.
Et eksempel er ”The Urban Forest Map” (www.UrbanForestMap.org) som er et webbaseret pilotprojekt i
San Francisco, hvor borgere bidrager med at opbygge og vedligeholde byens træregistrering, og har direkte
adgang til at indtaste informationer i databasen (Vargas 2011).
Derudover kan beplantning med træer være med til at give kvarterer et løft opad, idet attraktive grønne om-
råder tiltrækker borgere fra mere socialt velstillede og velfungerende grupper (Tyrväinen et al. 2005).
1.3.5 Økonomisk
Værdien af grønne områder og træer anerkendes i stigende grad, som værende en vital komponent i opret-
holdelsen af et bæredygtigt miljø, i byer over hele verden, hvor formålet i modsætning til traditionelt skov-
brug ikke er en økonomisk gevinst, men via en afbalanceret alders- og artsstruktur, at opretholde en ressour-
ce der bidrager miljømæssigt, socialt og økonomisk til bymiljøet (Nilsson et al. 2001). Traditionelt har de
væsentligste værdier ved de grønne ressourcer ikke haft nogen markedspris, men bidrag afledt af eksempel-
vis rekreative muligheder, et behageligt landskab, ren luft, m.m. (Tyrväinen 2005), samt besparelser i Sund-
5

hedsvæsnet, som følge af en sundere, og mere aktiv befolkning, der er mindre udsat for forurening (Nilsson
et al. 2001). De grønne ressourcer har en positiv indvirkning på turisme, med deraf afledt økonomisk gevinst
(Tyrväinen et al. 2005). Nyere undersøgelser i Finland har vist, at grønne områder har en positiv indflydelse
på ejendomspriserne, og at ejendomme med direkte udsigt til det grønne i gennemsnit koster 4,9% mere end
tilsvarende ejendomme uden udsigt. Undersøgelsen har samtidig vist, at der er en sammenhæng mellem af-
standen til det grønne og ejendomspriserne, så en forøgelse af afstanden til det grønne område med én kilo-
meter betyder et fald i ejendomspriserne på 5,9% (Tyrväinen & Miettinen 2000). Amerikanske undersøgelser
har vist, at korrekt brug af træer ved bygninger kan betyde store energibesparelser til såvel opvarmning (5 -
15%) samt køling (10 – 50%), sidstnævnte især i områder med høje sommertemperaturer, samt reducere
vindhastigheden og dermed varmetabet fra bygninger (McPherson & Rowntree 1993; Simpson & McPher-
son 1996;).
I 2006 lanceredes et nyt værktøj i USA i-Tree Tools, som er udviklet og sponsoreret af USDA Forest Service
(www.itreetools.org), der kan være med til at ændre hele vores opfattelse og forståelse for bytræers værdi. i-
Tree Tools kan hjælpe byer af alle størrelser med at styrke deres forvaltning af bytræer, og i deres argumen-
tering og reklamering for bytræers værdi, ved at kvantificere strukturen af byens træer og de miljømæssige
bidrag træerne udgør (Nowak et al. 2008). Softwaren der er gratis og offentlig tilgængelig er allerede i brug i
mange byer verden over (Bilag 1), og vil være oplagt at bruge også for danske kommuner. Grundlaget for i-
Tree tools er UFORE-modellen (Urban Forest Effects Model) der er udviklet med henblik på vurdering af de
urbane træers struktur, funktion og værdi (Nowak & Crane 1998).
Eksempler på brug af i-Tree til beregning af de afledte økonomiske gevinster fra træers miljømæssige bidrag
findes der allerede mange af bl.a. (Nowak et al. 2008; McPherson et al. 2011; Soares et al. 2011).
I Los Angeles, Californien har forskere set på de afledte gevinster ved at plante 1 million ekstra træer over en
35-årig periode, (iberegnet henholdsvis lav (17%) og høj (56%) trædødelighed), og fundet frem til at den
årlige gennemsnitlige gevinst ville være (omregnet Nationalbankens USD kurs d. 13.01.2012, USD 1,00 =
DKK 5,82) DKK 221,- pr. træ (høj) og DKK 326,- pr. træ (lav). Heraf var 81% en æstetisk gevinst, 8% fra
reduktionen af overfladeafstrømningen fra nedbør, 6% energibesparelser, 4% fra forbedringer af luftkvalite-
ten og mindre end 1% fra CO2 reduktion (Mc Pherson et al. 2011).
Et af de første forsøg på anvendelse af computerværktøjet i-Tree STRATUM (ældre navn i dag i-Tree Street)
udenfor USA er sket i Lissabon, Portugal, hvor man har analyseret på byens 41.247 vejtræer og fundet frem
til at borgerne for hver USD 1 (DKK 5,82) spenderet på drift, får USD 4,48 (DKK 26,07) igen i form af bi-
drag til miljøet, m.m. Samlet set bidrager træerne med en værdi på DKK 48,9 millioner pr. år, mens der an-
6

vendes DKK 11,06 millioner på drift af træerne. Værdien af besparelserne udgør; energibesparelser DKK
36,08 pr. træ, CO2 reduktion DKK 1,92 pr. træ og forbedringer af luftkvaliteten DKK 31,43 pr. træ, hvilket
er sammenligneligt med amerikanske byer. Derimod er værdien fra reduktionen af overfladeafstrømningen
fra nedbør på DKK 278,20 pr. træ og øgede ejendomspriser på DKK 842,15 pr. træ noget højere end bidrag
opnået i USA (Soares et al. 2011).
En væsentlig forudsætning for ovennævnte gevinster er, at træbestanden er stabil, artsrig, sund og levedygtig
(Richards 1982/83; Nowak et al. 2008), hvilket forudsætter arter der kan klare de hårde betingelser, som
træer i befæstede arealer udsættes for (Sæbø et al. 2005; Sjöman & Nielsen 2010; Sjöman 2012).
1.3.6 Image og profilering af kommuner
Bytræer og det grønne generelt, er et aktiv for kommunerne, og er med til at give dem et positivt image, som
natur-orienteret (Tyrväinen et al. 2005), hvilket de kan bruge når de profilerer sig på deres hjemmesider,
overfor nye potentielle borgere og virksomheder (Konijnendijk & Sejr 2010). Der er derfor ikke den by der
ikke gerne vil fremstå ”grøn”, hvilket man hurtigt kan få bekræftet ved et besøg på tilfældige kommuners
hjemmesider.
1.4 Bytræers udfordringer i bymiljøet
I lighed med grønne områder generelt, er træer under pres fra stigende urbanisering. De skal kunne modstå
et væld af udfordringer og forskellige stressfaktorer, som påvirker deres vækst og vitalitet.
1.4.1 Abiotiske udfordringer
Træers stressfysiologi kan bidrage med vigtig viden i forhold til selektion af træer til bymiljøet. Når der skal
findes nye arter, som kan klare de abiotiske udfordringer træer udsættes for i byerne, kan man starte med at
lede steder, hvor træer lever naturligt under tilsvarende stressede vilkår (Sæbø et al. 2003; Sæbø et al. 2005;
Sjöman 2012). De abiotiske stressfaktorer, som påvirker træer i bymiljøet er klimaforhold, tørke, lys, ofte
nærings – og iltfattig, kompakt jord, salt, forurening, vejarkitektur som begrænser træernes vækst, sikker-
hedsfarer og stress som følge af kraftig beskæring m.v. (Sæbø et al. 2003; Sæbø et al. 2005). Der hersker
generel enighed om at vand er det væsentligste problem, både når der opstår tørke som følge af for lidt vand,
eller når der som følge af for meget vand opstår iltsvind og råd i rødderne, hvilket ofte skyldes en kombinati-
on af kompaktjord og dårlige drænforhold (Bradshaw et al. 1995; Sieghardt et al. 2005; Roloff et al. 2009).
Vand er mest kritisk i de første par år efter plantning (Bradshaw et al. 1995; Fini et al. 2009). Efter et par
hårde og lange vintre de sidste par år, er skadevirkningerne efter vejsalt (NaCl), der er det mest almindelige
middel til glatførebekæmpelse i vintertjenesten i Danmark (Randrup & Pedersen 1997), på vejtræer igen
blevet tydelige. Vejsalt er sandsynligvis den stressfaktor, der har størst negativ indflydelse på vejtræers triv-
7

sel (Ingerslev et al. 2012). Saltskaderne opstår både over jorden direkte fra saltsprøjt, men også indirekte
gennem jorden grundet ændret jordstruktur og næringsstoftilgang. Resultatet er vækstreduktion og følges
ofte af en ”tynd” krone, eller i værste fald trædød (Randrup & Pedersen 1997). En nyere registreret udfor-
dring er urin fra hunde, der kan betyde skader på barken, som dermed kan blive indfaldsvej for barkparasitter
eller vednedbrydende svampe. I København er der registreret 16.000 hunde, som til sammen producerer 4
millioner liter urin/år. I Berlin har en undersøgelse vist at det kan blive til 10 liter/træ/år (Bühler et al. 2009).
De klimamæssige påvirkninger kan i flere tilfælde medføre fysiske skader på træerne, f.eks. afbrækkede
grene efter storm, grene der knækker under vægten af sne eller is eller frostsprængninger i barken (Butin
1995). Andre typiske fysiske skader stammer fra menneskelige aktiviteter, som bilpåkørsler, græsslåning,
jordudgravninger og byggeaktiviteter (Nilsson 2001b).
1.4.2 Træers vækstvilkår og levealder
Ifølge Kristoffersen (1998) antages bytræer generelt at have dårligere vækstforhold og en kortere levealder
end træer plantet andre steder, f.eks. skov eller naturområder. Årsagen er en kombination af de over- og un-
derjordiske stressfaktorer i det urbane miljø. Jordoverfladen er i de fleste tilfælde domineret af bærelag der er
så komprimerede, at det svarer til beton, hvilket især giver gadetræerne svære betingelser, og træerne udsæt-
tes med mellemrum for opgravninger omkring rødderne pga. rør- og ledningsændringer. Det tilgængelige
rodvolumen er ofte lille, med utilstrækkelig adgang til vand, næringsstoffer, ilt og lys, der gør det svært at
gro (Randrup 1996; Kristoffersen 1998). Det kan betyde, at rødderne som kompensation afsøger eksempelvis
afløbsledninger, hvor rodvækst er uønsket, eller løfter fortove og kantsten (Randrup & Faldager 1997; Kri-
stoffersen 2011a;b). Problemerne er dog størst med vækstkraftige arter som Bétula sp., Pópulus sp. og Sálix
sp., der ikke er traditionelle arter til gadetræer (Randrup & Faldager 1997), for visse Pópulus sp. gælder end-
videre problemer med rodskud (Brander 2010). I forsøg på at bedre vækstforholdene, er der forsket meget, i
nye etableringsmetoder for træer i befæstede arealer (Kristoffersen 1998), og de faktorer som påvirker suc-
cesfuld etablering af bytræer (Bühler 2009). En undersøgelse i København, af 2.164 træer plantet med 4 for-
skellige etableringsmetoder i perioden 1990-2001, viste klart, at træer plantet i superplantehuller havde en
bedre vitalitet, og langt højere vækstrate, gennemsnitlig stammediameter tilvækst på 1,11 cm, end træer plan-
tet i de øvrige typer; konventionelle plantehuller (0,95 cm), rodvenlig befæstelse med strukturjord (0,95 cm)
og rodvenlig befæstelse med sandjordsmix (0,94 cm) (Bühler et al. 2007). Der var dog signifikant interaktion
mellem etableringsmetode og slægt, og rodvenlige befæstelser er dyrere at etablere, så det må i hvert tilfælde
blive et fagligt, og planlægningsmæssig skøn, hvad der er bedst (Bühler et al. 2007).
De stressende levevilkår, bl.a. som følge af for dårlig etablering, har betydet at bytræers vitalitet er faldet
gennem de sidste 30 – 40 år (Bradshaw et al. 1995; København 1997), og den gennemsnitlige levealder for
bytræer er generelt lav (Balder et al. 1997; Sæbø et al. 2005). Der skal dog skelnes, idet bytræer eksisterer
8

under forskellige vækstbetingelser med deraf følgende varieret stressniveau og levealder, afhængig af om der
er tale om gadetræer, parktræer eller træer i bynær skov (Tabel 1.1) (Nilsson et al. 2001).
Tabel 1.1: Konsekvensen af forskellige vækstbetingelser på træernes vækstvilkår, stressniveau og levealder.
Efter (Nilsson et al. 2001a, p. 348).
Vækstvilkår Stressniveau Gennemsnitlig leveal-
Bynær skov Gode Lavt Medium til Høj
Park træer Gode/rimelige Medium Høj*
Gadetræer Rimelige/dårlige/meget
dårlige
der
Højt Lav (10 – 15 år)
* I bynær skov fældes træerne i forbindelse med udtynding eller produktion af tømmer, hvorimod træerne i parker sjældent
fældes før de er risikotræer og udgør en fare.
Som det fremgår, har især vejtræer en lav gennemsnitlig levealder, grundet det faktum at mange vejtræer dør
i løbet af de første år efter plantning (Nowak et al. 1990; Miller & Miller 1991; Bradshaw et al. 1995; Pauleit
et al. 2002; Nowak et al. 2004). Udover dårlige vækstvilkår, skyldes tab af vejtræer andre faktorer, som
mangelfuld vanding og gødning, vandalisme, mangelfuld opbinding, påkørsler, mv. (Nowak et al. 1990;
Miller & Miller 1991; Nowak et al. 2004). Derudover har plantestørrelse, træets sundhed, træart og plante-
stedet samt dets omgivelser indflydelse på trædødligheden (Nowak et al. 2004). I en europæisk undersøgelse
viste tal fra København, at 220 træer ud af 1000 gadetræer, skulle genplantes indenfor de første 10 år, sva-
rende til 22%. Til sammenligning var tallene for Finland 10% og Island 10% indenfor 2 år (Pauleit et al.
2002).
Da forudsætningerne for de miljømæssige bidrag fra træer er en stabil population af træer (Richards
1982/83), og da større træer bidrager mere til miljøet end små træer (Nowak 2006) er der grund til at være
opmærksom på genplantningsraten. Den lave levealder er bekymrende, da det i høj grad er de større træer der
bidrager æstetisk til bymiljøet og som skalaformidler. En anden medvirkende faktor til kortere levealder er
den stigende urbanisering og ændringer af by- og infrastrukturen, der betyder fældning af træer for at give
plads til andre formål (Jim & Liu 2001; Nagendra & Gopal 2010). Herhjemme er der masser af eksempler på
hyppige ændringer af infrastrukturen, som regel på bekostning af grønt. I hovedstaden er der p.t. udbygnin-
gen af metroen der kan true træer i bymidten og større udvidelser af motorring M3 og M4, der betyder ryd-
ning af grønt langs ringen. Ifølge Vejdirektoratet (2008) er M3 den første arkitekttegnede motorvej her-
hjemme. Da det er en bymotorvej med støjskærme er der ikke plantet træer langs vejen, som man ser det ved
motorveje i landskabet, men på bagsiden af støjskærmene har man lavet et træespalier til klatreplanter, af
hensyn til naboernes udsigt. Man kan så diskutere oplevelsen og udsigten for bilisterne, der personligt opfat-
9

tes meget grå, men til gengæld har man valgt at plante forskellige træsorter ved de otte tilslutningsanlæg til
M3, så de hver især får et individuelt udtryk (Vejdirektoratet 2008). Idéen med et individuelt udtryk kan
være god, men ikke som tanken er med monokulturer, der risikerer total rydning ved angreb fra skadedyr og
sygdomme, eller som følge af klimaforandringerne.
1.4.3 Befolkningen/urbanisering
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal (Januar 2012) boede 87% af den danske be-
folkning i bymæssig bebyggelse i 2011 mod 85,1% i 1994, der har altså været en tilstrømning til byerne i
perioden, men ikke større end befolkningstilvæksten, der i samme periode har været på 7%. På landsplan er
befolkningstætheden i gennemsnit steget fra 121 personer pr. km 2 i 1994 til 129 personer pr. km 2 i 2011.
Studerer man tallene nærmere viser det sig, at især de store og mellemstore kommuner har oplevet en stigen-
de befolkningstæthed i perioden (F.eks. København 12,8%, Frederiksberg 13,8%, Roskilde 13,4%, Aarhus
13%, Aalborg 8% , Kolding 19,3%, Horsens 15,2% og Odense dog blot 4,2%), mens der til gengæld har
været et fald i udkantskommunerne (F.eks. Bornholm -6,6%, Lolland -11,9%, Langeland -11,5%, Ærø -
11,9%, Samsø -10,5% og Morsø -6,3%) altså et tydeligt tegn på, at danskerne i stigende grad foretrækker at
bo i det urbane miljø. En tendens der må formodes at fortsætte, og som vil skabe yderligere pres på træer og
grønne områder i byerne. Ifølge Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivninger vil der i 2050 være 10%
flere danskere end i dag, svarende til 6.140.000 borgere, og af disse vil især den yngre del bosætte sig om-
kring de større byer, mens der vil være en større andel af den ældre befolkning der bor i udkantskommunerne
(Danmarks Statistik 2011).
Baseret på egne erfaringer fra arbejde med træregistrering i de kongelige haver på Sjælland, og deraf følgen-
de kontakt med borgere, er holdningen til træer generelt positiv og de fleste borgere er glade for byens træer.
Et stigende problem de senere år er dog, når borgerne oplever, at træerne ”tager” deres udsigt, eller skygger
deres have og beboelse, hvilket medfører kontroverser borgere og kommuner imellem (erfaring fra oplevelse
på borgermøde i Gentofte Kommune 12.12.2012 og indlæg i lokalavisen Villabyerne), men også kan føre til
bitre nabostridigheder (personlig kommunikation Kristoffersen 2011). I nogle tilfælde går det så galt, at bor-
gere begår selvtægt, og skader eller fælder træer, med civile søgsmål til følge, men en del skader sker også i
forbindelse med rørledningsarbejder i jorden (Randrup & Faldager 1997). Her kan der opstå erstatningssager,
med behov for værdisætning af det beskadigede eller døde træ. Til det formål er der udviklet en værdisæt-
ningsmetode VAT, der ligeledes kan finde anvendelse i tilfælde, hvor man ønsker at beskytte et træ mod
fremtidige skader, f.eks. under en byggeproces, eller i forbindelse med planlægningsopgaver (Randrup et al.
2003).
10

1.4.4 Biotiske udfordringer
De biotiske udfordringer kommer fra mulige angreb af skadedyr og sygdomme på træerne. Stressede træer er
mere modtagelige for angreb end sunde og raske træer. Det gælder uanset om stressen skyldes, at træerne
ikke er tilpasset vilkårene i det urbane miljø, eller om stressen er forårsaget af fysiske skader på træet. Der er
altså en interaktion mellem de abiotiske og biotiske faktorer der påvirker træerne (Sæbø et al. 2005; Tello et
al. 2005). Et af de værste eksempler på sygdom er elmesygen ”Dutch Elm Disease” (DED) forårsaget af
svampen Ophiostoma ulmi (Buism.) Nannf. eller Ophiostoma novo-ulmi Brasier, der spredes ved hjælp af
elmebarkbillen (vektor) Scolytus sp., men også kan spredes via rodsystemerne. Sygdommen har kostet man-
ge millioner elmetræer livet i Europa, Nordamerika og Asien (Butin 1995; Thomsen et al. 2004). Asketop-
tørre er et andet eksempel på en alvorlig svampesygdom, der allerede har medført store konsekvenser for
skovbruget, landskabet og i byerne i hele Nord- og Mellemeuropa (Thomsen & Skovsgaard 2009). Den blev
bemærket enkelte steder i 2003, blev meget tydelig ved udspring 2005, men først i 2006 fik man sat navn på
årsagen, svampen Chalara Fraxinea T. Kowalski, der endnu ikke har noget dansk navn (Thomsen & Skovs-
gaard 2007). Svampen angriber almindelig ask Fráxinus excelsior L. og unge træer op til ca. 20 års alder kan
gå ud, mens der for træer op til 40 år ofte ses følgeskader i form af angreb af honningsvamp (Armillaria sp.),
hvorefter træet går ud i løbet af et til to år (Thomsen et al. 2010).
Plataner er en af de træarter, som i stort omfang har erstattet elm i byerne og hidtil har der kun været få pro-
blemer med skadedyr og sygdomme, som eksempelvis platansyge Apiognomonia veneta (Sacc. & Speg.)
Höhn., der oftest er et æstetisk problem, idet bladene kan få visnesymptomer eller nekroser langs bladner-
verne, og knudebeskårne plataner får typisk ikke platansyge (Butin 1995; Bühler & Thomsen 2006). I Tysk-
land har man imidlertid problemer med svampesygdommen Massaria der angriber såvel mindre grene og
kviste i den øvre del af kronen, men også stærke grene i den lavere krone, og forårsager hurtig nedbrydning
af veddet, med omkostninger til sikkerhedsbeskæring til følge. Tørkestressede plataner menes at være mest
udsat (Bühler & Kristoffersen 2010). En anden yderst alvorlig sygdom, som hidtil, kun har været kendt i
Sydeuropa, men som kan blive et alvorligt problem, hvis den kommer til landet, er platanvisnesyge Cerato-
cystis fimbriata (Ell. & Halsted) Davidson f. sp. platani Walter, der oprindeligt kommer fra USA, hvor den
har forårsaget stor skade. Svampen er i slægt med elmesygen og inficerede træer dør efter 3-6 år. Svampen
kan ikke inficere ubeskadiget bark, men kræver et sår for at inficere træer, men derudover kan den spredes
via rodsammenvoksninger, hvor svampen fra inficerede træer eller stød kan vokse ind i sunde plataner gen-
nem rødderne (Butin 1995; Bühler & Thomsen 2006).
Lind er en endnu én af de træarter som i stort omfang har erstattet elm og i Danmark har vi hidtil ikke set
nogen alvorlige sygdomme på lind, men i Østrig og det sydlige Tyskland har man siden 2006 oplevet store
skader på lind som følge af sygdommen Stigmina pulvinata. Symptomerne er afdøde kviste og grene, der ses
11

først i den ydre krone med barknekroser. Den går især på Tília x vulgaris og Tília platyphýllos og angriber
oftest tørkesvækkede træer (Bühler & Kristoffersen 2010).
I den mildere skala findes forskellige bladpletsvampe, der dog mere opleves som et æstetisk problem, f.eks.
meldug, rustplet, m.v.
Blandt skadedyr der i disse år skaber væsentlige problemer for bytræer er kastanie-minérmøl Cameraria
ohridella, der blev opdaget i Makedonien i 1984 og siden har spredt sig med hast nordpå. Det er minérmøl-
lets larver der minerer bladene, og forpupper sig i bladene, hvor de overvintrer i løvet på jorden. Hovedvær-
ten er den almindelige hvidblomstrede hestekastanje Aésculus hippocástanum, hvorimod larverne dør på den
rødblomstrede Aésculus x cárnea. Skaderne opstår ved store tætheder af miner, der tørrer bladene ud, så de
visner allerede midt på sommeren, hvilket er et stort æstetisk problem (Ravn et al. 2004). Ved tidlig afløv-
ning flere år i træk og i kombination med andre faktorer, som f.eks. bakteriekraft, kan træerne svækkes så
meget at de dør (personlig kommunikation Thomsen 2011, i faget ”Skadedyr & Sygdomme”, hvor vi besig-
tigede en nu død, meget gammel hestekastanje på LIFE’s område). Skadevolderen kan forveksles med
svampesygdommen hestekastanje-bladplet, men den kan skelnes fra miner af kastanie-minérmøl på den kraf-
tigt lysende gule rand omkring bladpletterne (Ravn et al. 2004).
En anden og nyere alvorlig skadevolder er en ny art af pragtbiller, Agrilus sinuatus der er under spredning i
vore nabolande, f.eks. Tyskland og Polen, men som de seneste 7 år også er fundet i Hovedstadsområdet.
Værtstræer er Pýrus sp., Crataégus sp., Sórbus sp., Málus sp., m.v. Pragtbillen begnaver bladene og lægger
æg i barken, hvor larverne siden skaber nogle karakteristiske slyngede gange, men det er ofte de karakteristi-
ske D-formede udflyvningshuller fra billerne, der viser at der er tale om pragtbiller. Larvernes gangsystemer
ødelægger kambiet, og efterhånden ophører vandtransporten, så træerne tørrer ud. På ældre træer hvor stam-
men ikke angribes, kan det ses som toptørre, mens yngre træer ved kraftige angreb kan dø efter 2-3 år. Var-
me somre og tørke begunstiger artens opformering, hvorfor ordentlige vækstbetingelser, rigeligt vand og
undgåelse af plantninger på de mest solbeskinnede steder er vigtige forholdsregler.
Et meget alvorligt skadedyr, som endnu kun er fundet i få eksemplarer herhjemme, er asiatisk træbuk
Anoplophora glabripennis, der blev fundet i Holstebro i 2008 på træemballage fra kinesiske granitsten (Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008 ), og Asiatisk citrustræbuk Anoplophora chinensis, der i
juni 2011 blev fundet i en privat have i Odense, hvor en familie via en anlægsgartner havde importeret to
ahorntræer (Danmarks Radio 2011). Begge stammer oprindeligt fra Østasien, men de er tidligere fundet i
andre europæiske lande. Da det er meget svært at komme af med den, når den først har etableret sig (Raupp
et al. 2006), er der god grund til at være på vagt, hvorfor Plantedirektoratet siden 2007 har overvåget for
disse karantæneskadegørere. Værtsplanterne for bukkene er især: Acer, Salix og Ulmus, men Aesculus, Betu-
12

la og Platanus er også gode værtsplanter, samt i mindre grad: Fraxinus, Populus og Sorbus (Raupp et al.
2006).
En skadevolder af mere æstetisk karakter er den nye skjoldlus-art Pulvinaria regalis, der blev fundet første
gang herhjemme, i København i 2006. Den stammer fra Asien og er fundet på 29 slægter af vedplanter, men
med Ácer sp., Aésculus hippocástanum, Tília sp., Magnólia sp. og Córnus sp. som de hyppigste. Angrebene
er meget iøjnefaldende grundet den voksne huns og ægmassens størrelse (knapt én cm), og nymfernes sug-
ning kan påvirke træernes vækst. Skjoldlusen kan ikke flyve og spredes langsomt til andre træer. Den er
varmeelskende og optræder mest på bytræer (Ravn & Martin 2007).
Derudover findes der en lang række andre mere uskadelige skadedyr, som eksempelvis lindebladhveps Cali-
roa annulipes Klug., lindebladlus Eucallipterus tiliae , m.m. der i sig selv næppe udgør nogen fare for vel-
etablerede træer, men som kan være et problem for unge træer, i samspil eller i etableringsfasen (Bühler &
Ravn 2009). I 2006 og 2007 var der dog et stort angreb herhjemme af Caliroa annulipes, der førte til svæk-
kelse og afløvning af lindetræer, og især Tilia cordata og Tilia × europaea var hårdt angrebet (Bühler &
Ravn 2009).
Ovenstående er blot en kort præsentation af nogle af de skadevoldere, som udgør problemer, og den er næp-
pe fyldestgørende, men giver et indtryk problemernes nuværende og potentielle omfang.
Ældre og efterhånden svækkede træer er ofte værter for en række alvorlige svampesygdomme, der hurtigt
kan gøre træerne til risikotræer, men også yngre træer kan udvikle sig til risikotræer som følge af fysiske
skader, pådraget mange år tidligere, eksempelvis hvor en del af rødderne er blevet ødelagt grundet gravear-
bejder.
1.4.5 Risikotræer
“Risikotræer” er en af de helt store udfordringer, der er kommet højt, på træforvalteres dagsorden, efter et
par sager de senere år, hvor bilister er blevet dræbt af væltende bøgetræer; henholdsvis en bilist i Odense i
2005 og en bilist i København i 2009. Dommen i sagen fra Odense betyder, at man kan antage, at man kun er
ansvarlig for skader fra risikotræer, hvis de har synlige tegn på at udgøre en fare (Thomsen 2011). Man er
juridisk ansvarlig for at ens træer er sikre, hvilket indbefatter et tilstrækkeligt tilsyn og dokumentation herfor.
Besidder man, som ejer eller forvalter af træer, ikke kompetencen til at føre tilsyn med træerne, må man ind-
hente ekstern hjælp, eller skaffe kompetencen via efteruddannelse, kurser i risikotrævurdering, m.v. Helt
basalt kræver tilsyn med risikotræer følgende:
- at den tilsynsførende kender træets art, alder og placering (gælder både, vej-, park- og skovtræer),
13

- at man prioriterer rækkefølgen af tilsyn efter lokaliteters grad af færdsel og træernes alder
- at man får opbygget kompetencen i at vurdere risikotræer
(Thomsen 2011; Thomsen & Skov 2011).
1.5 Klimaforandringer
Allerede i dag har træer vanskelige vækstbetingelser i det urbane miljø. Klimaforandringerne forventes at
forværre forholdende yderligere for træer, men samtidig kan træer være en væsentlig faktor i forhold til at
afbøde virkningerne af klimaforandringerne. Det fremtidige artsvalg skal nødvendigvis afstemmes med de
fremtidige vilkår, især hvad angår tørketolerance og der er brug for særlige selektionskriterier.
1.5.1 Klimaet i Danmark i fremtiden
Det globale klima vil ændre sig i fremtiden og for Danmark betyder klimaændringerne, at vi får et varmere
og vådere vejr, med mere vind og flere ekstremer. Det fremtidige scenarie for klimaet i Danmark er baseret
på FNs fire klimascenarier, der beskriver fremtidens klima ud fra antagelser om samfundsudviklingen (Task-
force for Klimatilpasning 2012). På baggrund af FNs to ”mildeste” scenarier (A2- og B2-scenarier), har DMI
regnet på betydningen for klimaet i Danmark frem mod år 2100, set i forhold til den gennemsnitlige tempera-
tur, nedbør og vind i perioden 1961-1990, der regnes for en ”normalperiode”. De vigtigste forventede æn-
dringer ifølge DMIs beregninger (DMI 2007; Taskforce for Klimatilpasning 2012) viser at:
• Årsnedbøren samlet set vil stige (+ 9%). Vi får mere regn om vinteren (+ 20-40%) og mindre om
sommeren (- 10-15%). Regnen vil falde mere ujævnt, og vi kan forvente længere perioder uden regn
i vækstsæsonen, hvilket giver risiko for at planterne udtørrer og vækstreduktion. Der vil være en
tendens til kraftigere regnskyl, især om efteråret.
• Den årlige middeltemperatur vil stige (+0,7-4,6º), og opvarmningen vil være størst om natten. Vint-
rene bliver mildere (+ 2-3º) og fugtigere, hvilket betyder en potentiel forlængelse af planternes
vækstsæson (+ 1-2 måneder). Somrene bliver varmere (+ 2-3º), og formentlig med flere og længere
hedebølger.
• Højere temperaturer betyder, at fordampningen vil stige (+0-6%), og jordens fugtighed vil aftage,
især i forårs- og sommermånederne.
• En generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark .
• Middelvindens hastighed vil stige (+2-4%). Der vil være en tendens til stigning i vinde fra vestlig
retning samtidig med at stormbanerne over Nordatlanten, formentlig vil rykke lidt mod øst og føre
til en mindre stigning i stormaktiviteten over Danmark. Den maksimale stormstyrke forventes at sti-
ge (+ 1-10%).
Varmere somre og en mere ufordelagtig fordeling af nedbør, hvor kraftigere regnskyl vil skylle hen over de
uigennemtrængelige urbane befæstelser, gør at mindre nedbør vil infiltrere ned og nå rødderne. Det vil på-
14

virke livsvilkårene for træerne negativt og betyder at tørketolerance får en afgørende betydning for artsvalget
i fremtiden, men også vinterhårdførhed vil stadig være en vigtig parameter (Roloff et al. 2009). Derudover
menes klimaforandringerne at bidrage yderligere til problemer med luftkvaliteten i byerne, fordi stigende
temperaturer og højere UV stråling kan føre til højere koncentrationer af Ozon i luften (Tÿrvainen et al.
2005), hvilket har en negativ indvirkning på planter og kan betyde en nedsat vækst på mindst 10% (Sieghardt
et al. 2005).
1.5.2 Klimaforhold og plantevækst
Træer har som længelevende organismer en relativ høj generel tilpasningsevne, idet træerne skal kunne klare
klimavariationer og ekstremer over hundrede år, men den varierer fra art til art og afhænger af hvilken type
af forandring, der er tale om (Skov- og Naturstyrelsen 2006). De fleste træers vækstsæson styres fotoperio-
disk, hvilket er en indirekte tilpasningsevne til klimaet, der hvor planterne har deres oprindelse. Den aftagen-
de dagslængde om efteråret, er et tegn for træerne på at indlede løvfald, og stoppe væksten, og herefter er det
gradvise fald i temperaturen vigtig, for udvikling af vinterhårdførheden (Nielsen et al. 2010; Sæbø et al.
2003). Jo tættere man kommer på polerne, jo større variation er der i dagslængden og i klimaet (Nielsen et al.
2010). Klimaet er normalt mere stabilt i kontinentale egne end i maritime egne, hvor der typisk er mere svin-
gende temperaturer. Planter fra kontinentale egne starter normalt deres vækstsæson tidligere, end planter i
maritime egne, når temperaturerne er tilstrækkeligt høje. Planter fra maritime egne har senere udspring om
foråret, og det betyder at de er mere beskyttet mod den forårsfrost, som kan forekomme i overgangen mellem
vinteren og foråret. Planter tilpasset et kontinentalt klima vil være sårbare over for frostskader, hvis de flyttes
til kystnære egne. Omvendt vil planter tilpasset maritime egne være sårbare overfor efterårsfrost, hvis de
flyttes til et kontinentalt klima. Det samme kan være tilfældet hvis planter flyttes på nord-syd aksen, f.eks.
når planter som reagerer ved kort dagslængde, plantes i en klimazone hvor det allerede er koldt (Sæbø et al.
2003). Bytræers naturlige vækstsæson kan påvirkes af såvel det varmere miljø i byerne ”the heat island ef-
fect” (Sieghardt et al. 2005 ) og af belysning fra gadelamper og bygninger (Sæbø et al 2003).
1.5.3 Bytræer kan bidrage til at afbøde virkningerne af klimaforandringerne
Klimaændringerne øger betydningen af byens grønne struktur, og især bytræer med deres gavnlige påvirk-
ning af det urbane mikro- og mesoklima (Bühler & Kristoffersen 2010). Da de fleste mennesker bor i byer-
ne, og også forventes at gøre det i fremtiden (Danmarks Statistik 2011) vil de højere temperaturer få betyd-
ning for mange mennesker. Bytræer har potentiale til at afkøle, da de i kraft af deres størrelse fordamper
meget vand og desuden skygger. Store træer kan fordampe mere end 100 liter vand om dagen, og træerne
kan forsinke afstrømningen af regnvand og være med til at fordele belastningen på kloaksystemet (Pauleit et
al. 2009). I Manchester har forskere beregnet at 10% mere grønt i boligområder, kan kompensere for det
meste af den forventede temperaturstigning frem til år 2080. Bliver der omvendt 10% mindre grønt, vil tem-
15

peraturen i værste fald kunne ligge 8ºC højere i bymidten end i dag (Pauleit et al. 2009). Varmere somre kan
betyde større efterspørgsel efter aircondtion og dermed øget energiforbrug til afkøling, mens øget vind kan
betyde øget energiforbrug til varme og i begge tilfælde øget udledning af CO2. Her kan træer plantet korrekt,
bruges til afkøling (plantet sydvest og vest for bygninger) og lægivning (plantet i hovedvindretningen) og
dermed være med til at spare udledning af CO2 til atmosfæren (Pauleit et al. 2009).
Træer i god vækst har et større forbrug af CO2, afgiver mere ilt og tilbageholder mere vand fordi sunde træer
har tættere kroner og større blade. Forudsætningen for at træerne bidrager som nævnt er derfor at træerne har
gode vækstbetingelser, hvilket stiller krav til planlægningen, der må sikre træerne ordentlig plads til rødder-
ne via store plantehuller eller rodvenlige befæstelser (Kristoffersen 1998; Pauleit 2003; Bühler 2007; Pauleit
et al. 2009). Det kræver at planlægningen prioriterer og planlægger for vegetation, så der opnås de nødven-
dige pladsvilkår!
1.5.4 Øget trussel fra skadedyr og sygdomme
Ændringer i klimaforholdene, kan svække træer fysiologisk og gøre dem mindre modstandsdygtige overfor
skadedyr og sygdomme (Sæbø et al. 2003; Tello et al. 2005; Roloff et al. 2009; Sjöman 2012), og kan der-
med påvirke ligevægten mellem træer og deres skadevoldere. Skadevolderne vil pga. et langt hurtigere gene-
rationsskifte i forhold til træerne kunne tilpasse sig forandringerne, og stigende temperaturer vil kunne bidra-
ge til øget formeringshastighed hos visse skadedyr (Taskforce for Klimatilpasning 2012). Det varmere klima
og en stigende verdenshandel med planter fremmer indførelsen af nye skadedyr og sygdomme (Raupp et al.
2006), som grundet klimaændringerne har bedre forudsætninger for at overleve og etablere sig (Bühler &
Kristoffersen 2010). I fremtiden er det derfor vigtigt med større fokus på arter tilpasset de urbane forhold,
stresstolerance og en større artsdiversitet i træressourcen, så sårbarheden overfor potentielle skadedyr og
sygdomme reduceres (Richards 1982/83; Smiley et al. 1986; Santamour 1990; Raupp et al. 2006;).
1.5.5 Artsvalget i fremtiden
Gennem evolutionen har træarterne udviklet specielle krav til voksestedets økologiske betingelser, især til
forhold som temperatur og nedbør, men også vind og især storm kan have væsentlig betydning for træers
vækst og overlevelse. Ser man på de enkelte arter, er der nogen der udviser en relativ begrænset tilpasnings-
evne, mens andre er kendetegnet ved en stor genetisk variation og tilpasningsevne. Da de fleste af vore
hjemmehørende arter befinder sig tæt på deres nordlige udbredelsesgrænse, grundet for lave temperaturer,
vil disse være relativt robuste overfor temperaturstigninger på 2-4º. Enkelte arter vil formentlig drage fordel
af mindre stigninger i middeltemperaturen, hvis der ses bort fra øvrige klimaændringer (Taskforce for Kli-
matilpasning 2012). For såvel hjemmehørende som indførte arter vil de varmere temperaturer for mange
arter betyde en hurtigere etablering og vækst efter plantning, såfremt vandingsforholdende ellers er tilstræk-
kelige, hvilket vil være en fordel i det urbane miljø (Moore 2011). Skov- og Naturstyrelsen (2006) har lavet
16

en sammenfatning over træarters følsomhed overfor de forventede klimaændringer (Tabel 1.2). Den omfatter
desværre ikke bytræslægter som Aesculus, Platanus, og Robinia, men er alligevel interessant da slægter der
ellers dominerer i byerne er med; Acer, Fraxinus, Sorbus og Tilia. Som det fremgår af tabellen vil effekten
af klimaændringerne være katastrofal for nogle af nåletræsarterne og, det gælder især Picea abies og Picea
sitchensis, men dem er der ikke mange af i byerne. Pinus sylvestris der har været populær i landskabsarki-
tektprojekter de senere år, vil ifølge tabellen blive meget stærkt negativt påvirket. Derimod forventes flere
populære løvtræslægter at klare sig rimeligt, hvilket især gælder Tilia og Quercus, der vil opnå en svag posi-
tiv effekt af de højere temperaturer, men samlet set en negativ effekt.
Tabel 1.2: Træarternes forventede reaktion på de forskellige effekter af klimaændringerne.
(---) = stærkt negativ, (--) = negativ, (-) = svagt negativ, ( ) = neutral, (+) = svag positiv. I sidste kolonne er effekterne
summet op. Efter (Skov & Naturstyrelsen 2006).
Træart Tempe-
ratur
Nedbør Storm Skadevoldere Tilpasnings-
evne
Samlet
vurdering
Bøg (Fagus) - - - ---
Eg (Quercus) + - - - --
Ask (Fraxinus) - - - ---
Ær & Spidsløn (Acer) - - - ---
Lind (Tilia) + - - - --
Fuglekirsebær (P. avium) - - - ---
Røn (Sorbus) - - - ---
Rødel (Alnus glutinosa) - -- - - - -----
Birk (Betula) - - - ---
Rødgran (Picea abies) --- --- --- -- - ------------
Sitkagran (Picea sitchen-
sis)
Douglasgran (Pseudot-
suga)
- --- --- -- + --------
- -- - + ---
Ædelgran (Abies) -- -- - -----
Grandis (Abies grandis) - --- - + ----
Nobilis (Abies) -- -- - + ----
Lærk (Larix) - - - ---
Skovfyr (Pinus syl-
vestris)
- - - - ----
17

Da mange af vore store bytræslægter, som f.eks. Acer, Aesculus, Fraxinus, Platanus og Tilia, trues som følge
af nævnte biotiske udfordringer og kommende klimaændringer (Bühler 2011; Sjöman 2012), vil der i fremti-
den være behov for at arbejde bevidst mod en større bytræsdiversitet med henblik på at minimere sårbarhe-
den for træbestanden (Santamour 1990; Sæbö et al. 2005; Sjöman et al. 2012). Den nuværende trend til ur-
banisering (Danmarks Statistik 2011), vil føre til en øgning af arealer med uigennemtrængelige befæstede
overflader, som kombineret med længere tørkeperioder i fremtiden vil betyde en forværring af de i forvejen
stressede vilkår for bytræer (Sjöman 2012). Det vigtige bliver at finde flere arter og sorter, der kan klare vil-
kårene i urbane områder, dvs. arter der har høj tørketolerance og vinterhårdførhed (Bassuk 2009; Roloff et
al. 2009). En bæredygtig retning er at fokusere på arter og genotyper, som gror og klarer sig godt på naturli-
ge levesteder, der er sammenlignelige med vilkårene i vej- og gademiljøet (Sjöman 2012). For at forstå en
arts tilpasning til voksestedet er det nødvendigt at betragte hele artens livshistorie: frøspiring, vækst, blom-
string, frøsætning og frøspredning, idet de forskellige stadier kan have forskellige krav til omverdenen (Pe-
tersen & Vestergård 2006). Måden hvorpå en plante gennem sit livsforløb er tilpasset omgivelserne kaldes
plantens strategi (Petersen & Vestergård 2006). Der findes forskellige biologiske klassifikationssystemer,
men et anerkendt system, der navnlig finder anvendelse indenfor botanikken er CSR-systemet (Petersen &
Vestergård 2006; Sjöman 2012), men det kan udmærket anvendes i selektionsprocessen for arter der kan
klare vilkårene i det urbane miljø (Sjöman 2012). CSR- systemet er udviklet af Grime (1979) og det inddeler
planterne i tre kategorier efter deres forskellige strategier mht. konkurrence, etablering, reproduktion, stress-
tolerance, m.v. C-strateger (konkurrencestrateger) er planter med høj vækstrate og stor konkurrenceevne og
de forekommer i stabile miljøer med rigelige ressourcer, f.eks. på næringsrig skovbund. S-strateger (stress-
strateger) er planter med lav vækstrate og ringe konkurrenceevne og de forekommer i stabile, men ressource-
fattige miljøer, f.eks.på tør eller næringsfattig jordbund. R-strateger (ruderaltstrateger) er planter med høj
vækstrate og ringe konkurrenceevne og de forekommer i ressourcerige, men ustabile miljøer, f.eks. på dyrket
jord (Grime 1979; Grime 2001). Til det urbane miljø, og specielt befæstede arealer er det stresstolerante arter
som specialiserer sig i varme og tørre habitater og som har en kombination af stresstolerance- og konkurren-
cestrategi, der er mest interessante (Sjöman 2012). Med det som udgangspunkt har Sjöman (2012) udvalgt to
testområder: Qinling bjergene i Kina og en steppeskov i det Nord-østlige Rumænien, der begge klimamæs-
sigt er sammenlignelige med forholdene i urbane miljøer i Central- og Nordeuropa og undersøgt hvilke arter
der klarer sig godt. Det har resulteret i en liste med 27 arter, som inddeles i to grupper: 12 som allerede er
kendt og anvendt i Central- og Nordeuropa, samt 15 som aldrig eller kun i meget begrænset omfang har væ-
ret anvendt i Central- og Nordeuropa (Bilag 2). For de 12 som allerede er kendt er vejen til en mulig intro-
duktion på markedet ikke så lang, idet man her skal have testet og udvalgt ordentlige genotyper. For de 15
som ikke er tilstrækkeligt kendt er en egentlig introduktion et langsigtet projekt med et større udvælgelses-
og testprogram (Sjöman 2012). Bemærk den oplagte mulighed i Tilia tomentosa Moench. ’Brabant’, som får
god kritik som vejtræ i Tyskland, blandt de 12 som allerede er kendt.
18

Udover at lede efter nye arter og genotyper på helt nye lokaliteter, er andre muligheder at etablere såvel nati-
onalt som internationalt samarbejde på tværs af relevante faggrupper, for på den måde at udnytte og dele
viden (Sæbø et al. 2005; Sjöman & Nielsen 2010). I Tyskland har man f.eks. en arbejdskreds for gadetræer
under de grønne forvaltningers paraplyorganisation GALK, der varetager test af udvalgte arters og sorters
egnethed som vejtræer. Resultaterne fra testene indgår i ”GALK-Strassenbaumliste”, som med kortfattede
beskrivelser giver overblik og bedømmelse af et aktuelt bytræsortiment (Bühler & Kristoffersen 2010). Li-
sten er blevet opdateret i år med de seneste resultater og indeholder nu 171 arter og sorter (www.GALK.de).
Som noget nyt kan man udover overordnede facts klikke sig frem til yderligere oplysninger om de enkelte
træer på en online version af listen.
En anden måde at vurdere, hvordan eksisterende og potentielle bytræarter vil klare sig i fremtiden er, at bru-
ge eksisterende viden om planternes tørketolerance og vinterhårdførhed (Roloff et. al. 2009). På baggrund af
en litteraturundersøgelse har Roloff et al. (2009) opstillet en Klima-Art-Matrix over mere end 250 forskellige
arter, der klassificerer og vurderer dem efter deres anvendelighed i forhold til de forventede klimaforandrin-
ger. Listen kan være et interessant bidrag i diskussioner, men ifølge Bühler & Kristoffersen (2010) er der
stor diskrepans mellem de nævnte arter og praksis i planteproduktion og planteanvendelse, hvorfor den ikke
kan danne grundlag for konkrete anbefalinger.
Herudover vil det være oplagt at se på, hvilke arter og sorter der p.t. klarer sig godt på urbane lokaliteter med
klimaforhold der ligner dem man selv vil få i fremtiden, eksempelvis forventes London i 2080 at have et
klima som det Bordeaux har i dag (Hitchmough 2012). En undersøgelse under COST Action E12 (Pauleit
2002) viste, at der bruges langt flere forskellige arter i Sydeuropa end i Nord- og Centraleuropa (Sæbø et al.
2005). Ser man på det antal arter som faktisk gror og trives i en region, er det overraskende så få arter der
rent faktisk bruges i de urbane områder. Der er således et stort uudnyttet potentiale for at bruge et langt bre-
dere udvalg af arter end tilfældet er i dag (Sæbø et al. 2005). Det vil øge diversiteten og nedsætte sårbarhe-
den, men samtidig vil det være en æstetisk gevinst, der kan være med til at styrke følelsen af identitet og
særpræg i det urbane miljø.
Endelig findes forskellige relevante samlinger af træer, hvor man kan hente inspiration til et bredere artsvalg.
I Danmark har vi f.eks. Bytræarboretet i Hørsholm (Bühler og Kristoffersen 2009; www.bytraearboretet.dk),
i Holland findes et Lindearboret i Winterswijk (www.lindearboretum.nl) og i Norge har man en ”Trefor-
sökspark i Ås (Bühler & Kristoffersen 2010; www.planterfornorskklima.no). Derudover findes udmærket
dansk (Brander 2010) og svensk litteratur (Bengtsson 1998), hvor man kan blive klogere på egnede bytræer,
og få mere detaljeret information end planteskolekatalogerne kan tilbyde.
19

1.5.6 Selektionskriterier for træer
Bytræers funktion i det urbane miljø er betinget af, at træerne er sunde og i god vækst, hvilket forudsætter at
man giver træerne gode vækstbetingelser og bruger tilpassede selektionskriterier for udvælgelse af træer
(Tabel 1.3). (Sæbø et al. 2005). Da vækstbetingelserne varierer efter hvor i byen træerne plantes, er selekti-
onskriterierne forskellige, afhængig af om der er tale om vejtræer, parktræer eller bynær skov, men fælles for
dem alle er kriteriet om klimatilpassethed, modstandsdygtighed mod sygdomme og skadedyr samt plasticitet
(Sæbø et al. 2003).
Tabel 1.3: Selektionskriterier for gade- og vejtræer, parktræer og bynær skov.
Modificeret efter (Sæbø et al. 2003).
Gade- og vejtræer Parktræer Bynær skov
Klimatilpasset Klimatilpasset Klimatilpasset
Modstandsdygtig mod
sygdomme/skadedyr
Modstandsdygtig mod
sygdomme/skadedyr
Modstandsdygtig mod
sygdomme/skadedyr
Stor plasticitet* Stor plasticitet* Stor plasticitet*
Æstetisk karakter Æstetisk karakter Vedkvalitet
Sociale faktorer Sociale faktorer Vækstrate
Rodkvalitet Rodkvalitet
Vækstpotentiale /form Vækstpotentiale /form
Vindtolerance Vindtolerance
Tørketolerance Brudtolerance
Brudtolerance
Tolerance mod luftforurening
* Plasticitet: evnen til at trives under forskellige vækstbetingelser.
Her er altså tale om kriterier, der rækker langt ud over de traditionelle selektionskriterier for træer til desig-
nede landskaber, som størrelse, form, farve, løv, m.v. (James Hitchmough 2012).
En af de faktorer som ikke er nævnt i ovennævnte kriterier, er tolerance overfor vejsalt. Vejsalt er sandsyn-
ligvis den stressfaktor, der har størst negativ indflydelse på vejtræers trivsel. De senere år har der været for-
sket en del i alternative tømidler på Skov & Landskab, for at finde tømidler der er mere miljøvenlige end
traditionelt vejsalt (NaCl), der har en negativ påvirkning af jord, vegetation og ferskvand (Ingerslev et. al.
2012). Undersøgelser peger på at kalciummagnesiumacetat (CMA), kaliumformiat (KF) og kaliumacetat
(KA) kan være mulige alternativer. Det er dog ikke forsvarligt at begynde at anvende disse alternativer tø-
midler i større omfang inden man har sat sig grundigt ind i deres forskellige egenskaber, og har undersøgt
effekten ved fuldskalaforsøg på udvalgte vejstrækninger. Skov & Landskab har udført forsøg i København i
20

samarbejde med Københavns Kommune, men skal de bruges uden for København, hvor andelen af søer og
vandløb er større, er der behov for yderligere undersøgelser af påvirkningen af overfladevand (Ingerslev et
al. 2012). Tolerance overfor salt bør derfor være et ekstra selektionskriterie, når det gælder træer til veje,
fortove og pladser hvor der saltes meget.
1.6 ”Opgavens aktualitet” gennemgang af tidligere undersøgelser af bytræsdiversitet
Kapitlet beskriver tidligere undersøgelser af artsdiversitet og anbefalinger til hvordan man opnår det.
De senere årtiers alvorlige problemer med skadedyr og sygdomme, samt en stigende grad af urbanisering,
lægger sammen med klimaforandringerne et voksende pres på bytræer verden over. Nøglen til at sikre en
sund og stabil træressource i fremtiden bliver en højere artsdiversitet og større fokus på selektion af arter
tilpasset de ekstreme vilkår i det urbane miljø (Richards 1982/83; Sæbö et al. 2005; Raupp et al. 2006; Bas-
suk et al. 2009; Sjöman 2012). Forudsætningerne for et fremadrettet arbejde med træartsstrategi og træarts-
valg, er at man har et overblik over den eksisterende træbestands diversitet, hvilket implicerer en form for
træregistrering (Miller 1997; Wandall & Randrup 1999; Petersen 2003; Pauleit 2003; Ningal et al. 2010;
Gerhardt & Weller 2011; Keller & Koninjendijk 2012).
Der findes så vidt det har kunnet undersøges via biblioteket og personlig kommunikation (Koninjendijk
2011; Kristoffersen 2011 og Randrup 2011) ikke nogen tidligere danske undersøgelser af bytræsdiversitet i
Danmark, der kan give et overblik over træbestanden og dens eventuelle sårbarhed i de danske kommuner.
Danske kommuner, har dog været med i internationale undersøgelser i to tilfælde. I et europæisk pilotprojekt
gennemført i 1999 til 2001 under EU kaldet COST Action E12, blev etableringspraksis for bytræer undersøgt
i 17 europæiske lande, og derudover blev der spurgt til de ti mest almindeligt plantede slægter på veje, i par-
ker og bynære skove (Pauleit et al. 2002). I undersøgelsen blev der sendt spørgeskema til de 5 største byer i
hvert af de deltagende 17 lande, men det fremgår ikke præcist, hvilke byer fra Danmark der deltog i under-
søgelsen, udover København der er nævnt ved navn. En nyere undersøgelse fra 2010 undersøgte bytræsdi-
versiteten i større nordiske byer med et indbyggertal over 200.000 og modtog besvarelser fra 10 byer i alt
(Sjöman et al. 2012). København og Aarhus fra Danmark; Espoo, Helsinki og Tampere i Finland; Bergen og
Oslo i Norge samt Göteborg, Malmö og Stockholm fra Sverige. Fælles for de to undersøgelser var at 3-5
slægter står for mere end 50% af træressourcen. Tendensen med byer der har en vejtræbestand bestående af
meget få slægter og arter, bekræftes i vidt omfang af et udpluk af undersøgelser, fra andre dele af verden,
men der findes også undtagelser med stor bytræsdiversitet (Tabel 1.4).
21

Tabel 1.4: Undersøgelser af bytræsdiversitet verden rundt i kronologisk rækkefølge.
Forfatter(e) Undersøgelseslokalitet Resultat af undersøgelse
Richards &
Stevens 1979,
præsenteret i
(Richards
1982/83)
Smiley et al.
1986
Jim & Liu
2001
Pauleit et al.
2002
Frank et al.
2006
Raupp et al.
2006
Nagendra &
Gopal 2010
Ningal et al.
2010.
Sjöman et al.
2012
Kurunei-
Chitepo &
Shackleton
2011
Syracuse, NY, USA. Vejtræregi-
strering i 1978.
Dearborn, Michigan, USA. Vejtræ-
registrering i 1983.
Guangzhou City, China.
Registrering af vejtræer, parktræer
og træer i instituionsområder.
5 største byer i 17 europæiske lan-
de. Vejtræregistreringer.
Vejtræer i Melbourne, Victoria,
Australien. 31 kommuner, hvoraf
23 havde en træregistrering.
12 byer i det østlige Nordameri-
ka.Vejtræregistreringer.
Bangalore, Indien. Vejtræregistre-
ringer.
Udsnit af vejstrækninger i byen.
Slægten Acer udgjorde mere end 60% af træerne, fordelt på 7
arter, hvoraf 3 arter udgjorde 55% af 39.030 træer.
Slægten Acer udgjorde 78% af træerne, og én enkelt art Acer
campestre udgjorde alene 53% af 30.735 træer.
Vejtræer udgjorde 40,8%, svarende til 46.967 træer. 2 slægter
Fícus og Bauhínia udgjorde 39,8%, fordelt på 4 arter. 10 arter
udgjorde 70,8% af træerne, mens 110 arter udgjorde de reste-
rende 29,2%!
3-5 slægter udgjorde 50-70% af træerne, med Tília, Acer, Pla-
tanus, Aesculus, Quercus og Fraxinus, som de dominerende.
922.353 træer indgik i undersøgelsen. 4 hjemmehørende slæg-
ter udgjorde 60% med Acacia, Callistemon, Eucalyptus og
Melaleuca. Største indførte slægt var Prunus med 9%.
Den mest udbredte slægt var Acer, der udgjorde mellem 15-
57% og var repræsenteret i alle byer, efterfulgt af Fraxinus med
mellem 4-19% og Quercus med mellem 4-16%. Derudover var
Gleditsia, Ulmus, Malus, Prunus, Pyrus og Tília med i top ti
slægter.
2.339 træer i alt og stor diversitet, med i alt 108 arter. 4 arter
udgjorde ca. 33% med Albizia samman, Peltophorum ptero-
carpum, Spatthodea campanulata og Pongamia pinnata.
Bytræer i centrum af Dublin. 4 arter udgjorde 84% af de i alt 2552 vejtræer, nemlig Tília
10 større nordiske byer. Vej- og
parktræregistreringer.
3 byer i Eastern Cape, Sydafrika.
Vejtræregistreringer.
(38%), Platanus (27%), Acer (14%) og Carpinus betulus (5%).
Undersøgelsen omfattede i alt 190.682 vej- og parktræer. Heraf
var 23,7% Tilia, der tilsammen med Acer, Betula og Sorbus
udgjorde 58,3% af træbestanden. Tilia ×europaea var den mest
dominerende art med i alt 16%.
Undersøgelsen omfattede blot i alt 1.485 træer. Forskellige arter
dominerede i de tre byer, men fælles for alle var at få arter
dominerede. 5 arter udgjorde hhv. Port Alfred (75%), Gra-
hamstown (55%) og Somerset East (75%).
22

Som det fremgår af opsummeringen, er tendensen til at satse ensidigt på få arter mest udpræget i USA, men
desværre også i Europa og de nordiske lande. En del af undersøgelserne er af nyere dato, hvilket indikerer et
stigende fokus på vigtigheden af en sund og artsrig træbestand. Emnet er således yderst aktuelt, og det er
derfor interessant, at finde ud af hvordan det ser ud p.t. i de danske kommuner. Ikke mindst set i lyset af, at
der allerede i mange år har eksisteret klare, anerkendte internationale anbefalinger om metoder til at sikre en
større artsdiversitet (Tabel 1.5).
Tabel 1.5: Kronologisk overblik over forskellige internationale anbefalinger i relation til artsdiversitet.
Forfatter(e) Anbefalinger
Barker 1975 Foreslår et 5-årigt plansystem, hvor man inddeler mulige arter og lister dem i fire kategorier:
Grey & Deneke 1986
”Fri” anvendelse (op til maks. 5% af bestanden), ”Begrænset” anvendelse (op til maks. 2% af
bestanden), ”Kandidat” (træer som vurderes mht. egnethed, op til maks. 0,3% af bestanden)
og endelig ”Udskudt” anvendelse (må ikke anvendes i den 5-årige periode). Når 5-års perio-
den er slut registreres den aktuelle artsdiversitet og træerne vurderes, med hensyn til sund-
hedstilstand og egnethed. Herefter laves en ny 5-års plan, hvor træerne kan skifte kategori –
og nye arter ”Kandidater” kan være kommet til.
Ingen enkelte arter må udgøre mere en 10-15% af den samlede træbestand. Der skal dog
samtidig tages hensyn til artskoncentration og aldersdiversitet.
Smiley et al. 1986 Den maksimale andel for nogen art må ikke overstige 10% af træbestanden.
Moll 1989 nævnt i
Sjöman et al. 2012.
Fandtes ej på danske
biblioteker!
Ingen arter må overstige 5% og ingen slægter bør overstige 10% af en given urban træ-
bestand.
Miller & Miller 1991 Anbefaler at Barkers (1975) grænse på maks. 5% øges til maks. 10%, da antallet af træer
Santamour 1990
egnet til vilkårene i byerne er begrænset.
Den kendte ”10-20-30” formular, der siger at træbestanden bør bestå af:
1) Maksimalt 10% fra samme art
2) Maksimalt 20% fra samme slægt
3) Maksimalt 30% fra samme familie
Sæbø et al. 2005 Anbefaler at man fra en given art bruger mange forskellige kultivarer (kloner) i hver by eller
region for at opnå diversitet. Derudover opfordres til brug af utraditionelle arter (testede) for
at opnå større biodiversitet.
Bassuk et al. 2009. Man bør begrænse en enkelt arts andel af den samlede urbane træbestand til mellem 5-10%,
således at 90-95% af bestanden fortsat ville være intakt ved et evt. angreb fra skadedyr eller
sygdomme.
23

Studerer man anbefalingerne grupperer de sig i to. Barker (1975) og Moll (1989) anbefaler at ingen arter må
overstige 5% af den samlede træbestand, mens Smiley et. al (1986), Miller & Miller (1991), Santamour
(1990) og Bassuk et al. (2009) anbefaler maks. 10% for en enkelt art. Grey & Deneke (1986) ligger lidt til
ved at foreslå maks. 10-15% for, en enkelt art. Der er altså umiddelbart flertal for at begrænse en enkelt arts
andel af den samlede træressource til maks. 10%. Sammenholder vi denne anbefaling med de foranstående
undersøgelser, ser vi at 7 ud af 10 ikke overholder anbefalingen. De eneste 3 der overholder anbefalingen er
Guangzhou City, Melbourne og Bangalore.
Udover at skabe overblik over den aktuelle artsdiversitet for træbestanden, vil det være interessant at se,
hvordan danske kommuner lever op til diversitetsanbefalingerne, og om de overholder flertalsreglen om at en
enkelt art maks. må udgøre 10%. Derudover vil det være relevant at diskutere, om der er behov for at skærpe
på disse anbefalinger, i forhold til en bedre sikring af træbestanden og reduktion af sårbarheden i fremtiden.
1.7. Opgavens formål og afgrænsning
1.7.1 Formål
Formålet med opgaven er at lave en dansk undersøgelse, der belyser hvordan det ser ud med bytræsdiversite-
ten og forvaltningen af bytræer i danske kommuner pt.
1.7.2 Problemformulering
Med udgangspunkt i træregistreringer i kommunerne skal opgaven registrere og analysere, hvordan det ser
ud med bytræsdiversiteten (slægter, arter, sorter) i større danske kommuner. Hvordan og med hvilke værktø-
jer forvalter kommunerne deres træer, og hvordan ser det ud med økonomien? Hvilke strategier har kommu-
nerne for den fremtidige forvaltning af deres bytræer, med henblik på at sikre en sund og holdbar træbestand.
Undersøgelsens resultater er vigtige i tider med generelt svære vilkår for træerne i byerne, et stigende antal
problemer med skadedyr og sygdomme, samt ikke mindst de forventede klimaforandringer. Den skal doku-
mentere den aktuelle sårbarhed, og kan dermed danne grundlag for en række anbefalinger til den fremtidige
forvaltning.
1.7.3 Afgrænsning
Undersøgelsen omfatter de 30 største kommuner, da det blev vurderet at disse vil give et dækkende billede af
opgavens undersøgelsesområde, med fokus på bytræer. Inddragelse af flere kommuner havde betydet, at der
ikke ville være tid til at gå i dybden i samme grad og ville formentlig ikke ændre væsentligt på opgavens
resultater.
24

1.7.4 Faglig sammenhæng og målgruppe
Opgaven henvender sig til et bredt felt af faggrupper og personer der arbejder med projektering, eller har
ansvar for forvaltning og drift af bytræer i deres dagligdag: Kommuner, Tegnestuer, Anlægsgartnere, Plan-
teskoleejere, samt politikere og ansatte de pågældende steder, m.v. Derudover naturligvis studerende og alle
andre med interesse i bytræer. De 29 deltagende forvaltninger har vist stor interesse for projektet og er blevet
lovet en elektronisk kopi af rapporten.
1.7.5 Opgavens opbygning
Opgaven er opbygget efter videnskabelig praksis og starter med en præsentation af metode for udvælgelse af
respondenter, indhentning af empiri samt databehandling.
Herefter følger et kapitel der overordnet beskriver rammerne for den kommunale forvaltning af bytræer i
danske kommuner, hvordan kommunerne er organiseret, udlicitering og træregistrering som forvaltnings-
værktøj.
Resultatdelen præsenterer resultaterne af undersøgelsen og analyserer dem nærmere. Resultatdelen omfatter
tre hovedemner:
I. Bytræer i kommunerne og brug af træregistrering
II. Diversiteten af kommunernes vejtræer
III. Forvaltninger af bytræer. Hvordan ser det ud med forvaltningen på det operationelle, taktiske og po-
litiske niveau i kommunerne
Hver resultatdel afsluttes med en diskussion af de fundne resultater.
Derefter konkluderes og perspektiveres på undersøgelsens resultater.
Afslutningsvis opstilles en række anbefalinger, til brug for kommunerne i det videre arbejde med forvaltning
af bytræer, samt et forslag til, hvordan der opnås artsdiversitet og risikospredning i kommunerne i fremtiden.
Kommunerne omtales herefter kun med navn, eksempelvis Hjørring Kommune, omtales som Hjørring og så
fremdeles.
Vej- og gadetræer benævnes herefter altid under ét som vejtræer.
25

Tilia x europaea (forgrunden)
Aesculus hippocastanum (baggrunden)
DanTùrells Plads, Gentofte
26

2. METODE
Kapitlet beskriver fremgangsmåden for indhentning af empiri, valgte udvælgelseskriterier samt en vurdering
af den valgte metode.
2.1 Undersøgelsesmetode
Tilgangen til undersøgelsen er gjort efter videnskabelige principper. Strukturen har været besluttet fra starten
og har været en hjælp i arbejdsprocessen, der grundet opgavens omfang og begrænsede tidsmæssige
udstrækning, har været ret disciplinær.
Opgaven er baseret på indhentning af empiri via kvalitative interviews med udvalgte respondenter. Tidligt i
processen, blev der derfor søgt vejledning i teori og praksis omkring gennemførelse af reflekterende
interviewmetoder (Roulston 2010) samt fremstilling af kvalitative data (Dahler-Larsen 2008). Især Dahler-
Larsen’s (2008) råd omkring opbygning af en klar struktur og grundig forberedelse af indkomne data fra
interviews, har været givtige. Det har været med til at sikre, at der blev afsat nok tid til analysearbejdet og at
der blev en klar forbindelse mellem resultater, konklusioner og anbefalinger.
2.2 Litteraturstudie
Litteraturstudiet blev gennemført i løbet af de første to måneder af projektperioden, december 2011 og januar
2012.
Idéen til undersøgelsen opstod som følge af et indlæg, på Bytræseminaret 2010 af Henrik Sjöman. Her
præsenterede han resultaterne af en nordisk undersøgelse, af bytræsdiversiteten og distributionen af bytræer i
10 større nordiske byer. Fra Danmark indgik Aarhus og København. Resultaterne af undersøgelsen er senere
blevet publiceret i tidsskriftet ”Urban Forestry & Urban Greening” (Sjöman et al. 2012), og valg af litteratur
er bl.a inspireret her fra. Derudover er der søgt på øvrig relevant litteratur omkring: bl.a. ”urban, trees, street,
diversity, inventory” via det Biovidenskabelige Fakultetsbiblioteks database.
Litteraturstudiet har haft til formål at afdække hvad der allerede er viden og forskning om emnet, for på den
måde at udnytte den læring som andre har gjort, som udgangspunkt for at bygge videre på. Herudover har
studiet givet et grundlæggende indblik i bytræers historie, funktioner og udfordringer, samt ikke mindst
forventninger til fremtiden. Det har været vigtigt i forhold til efterfølgende at kunne analysere og vurdere de
indkomne resultater og opstille anbefalinger med hensyn til den fremtidige forvaltning af bytræer i
kommunerne.
27

2.3 Kvalitative interviews
Den kvalitative interviewundersøgelse blev gennemført i perioden 18. januar 2012 til 6. marts 2012.
Metoden blev valgt, da der ikke tidligere er lavet tilsvarende undersøgelser i Danmark, og det derved ville
være muligt at komme i dybden med emnet, i modsætning til hvis man blot fremsender et spørgeskema til
udfyldelse, hvorved man risikerer at gå glip af vigtige vinkler eller problemstillinger. Dermed sagt, at
undersøgelsen rummer et mere eller mindre fleksibelt design, hvilket netop er karakteristisk for den
kvalitative interviewmetode (Dahler-Larsen 2008). Målet har været at skabe et overblik over
bytræsdiversiteten samt at få et dybdegående indblik i kommunernes forvaltning, planlægning og strategier
for bytræer, samt om og hvordan de bruger træregistrering som forvaltningsværktøj. Der blev derfor lagt op
til et semistruktureret interview, styret af en interviewguide opbygget om emnerne: træer, forvaltning og
økonomi, politik samt endelig træregistrering. Interviewguiden har været med til at forberede
dataindsamlingen, og sikre kvalitet i arbejdet, og dermed en hjælp til at få de ønskede data med fra besøget
(Roulston 2010).
2.4 Udvælgelseskriterier
Efter Kommunalreformen som trådte i kraft 1. januar 2007 blev antallet af kommuner reduceret fra 271 til
98. Af tidsmæssige årsager og grundet opgavens omfang, var det ikke muligt at inddrage samtlige kommuner
i undersøgelsen. Da undersøgelsen koncentrerer sig om bytræer er det besluttet at basere den på de 30 største
kommuner, i hvilke minimum 75% af indbyggerne bor i bymæssig bebyggelse, følge de kommunale nøgletal
(Økonomi og Indenrigsministeriet 2011). Det har naturligvis været frivilligt for kommunerne, om de har
ønsket at deltage i undersøgelsen. Mange forvaltninger er pressede såvel mandskabsmæssigt som
økonomisk, og henvendelser fra studerende var derfor ikke forventet at have førsteprioritet. Det var derfor
meget positivt, at blot én enkelt kommune ud af de 30 ikke ønskede at deltage, hvilket giver en svarprocent
på 97%, som er yderst tilfredsstillende. Tabel 2.1 giver overblik over de deltagende kommuners størrelse, og
viser hvordan der er korrigeret for andel indbyggere i bymæssig bebyggelse.
28

Tabel 2.1: Kronologisk oversigt over de 29 kommuner, efter antal indbyggere bosiddende i by pr. 1. januar 2011.
Efter tal fra (Økonomi og Indenrigsministeriet 2011).
Kommune
Sammenlagt v.
Andel borgere i bymæssig
kommunalreform Befolkning bebyg. i procent
København Nej 539.542 100 539.542
Aarhus Nej 310.956 96,8 301.005
Odense Nej 190.245 97,1 184.728
Aalborg Ja 199.188 92 183.253
Esbjerg Ja 115.184 91 104.817
Frederiksberg Nej 98.782 100 98.782
Randers Ja 95.318 87,6 83.499
Kolding Ja 89.210 87,9 78.416
Roskilde Ja 82.542 94 77.589
Silkeborg Ja 88.913 84,1 74.776
Viborg Ja 93.498 79,2 74.050
Horsens Ja 82.835 88,2 73.060
Herning Ja 85.852 84,8 72.802
Gentofte Nej 71.714 100 71.714
Sønderborg Ja 76.193 87,8 66.897
Næstved Ja 80.963 80,5 65.175
Gladsaxe Nej 64.951 100 64.951
Slagelse Ja 77.442 83,2 64.432
Helsingør Nej 61.368 95,7 58.729
Holbæk Ja 69.521 80,3 55.825
Rudersdal Ja 54.765 98,7 54.053
Frederikshavn Ja 61.576 87,3 53.756
Lyngby-Taarbæk Nej 52.754 100 52.754
Køge Ja 57.271 89,3 51.143
Hjørring Ja 66.473 75,4 50.121
Hvidovre Nej 50.081 100 50.081
Fredericia Nej 50.104 96,3 48.250
Skanderborg Ja 57.717 83,5 48.194
Svendborg Ja 58.713 81,8 48.027
Borgere
Kommunale
bosidende i by Areal (km²) veje (km)
90
470
306
1.138
760
9
748
605
212
857
1.421
521
1.323
26
496
679
25
570
122
578
73
651
39
257
927
23
134
429
417
410
1.221
1.040
1.930
1.446
85
1.182
1.032
472
1.286
1.640
1.069
1.959
251
1.214
1.073
161
1.026
323
950
212
988
107
491
1.393
177
392
813
820
29

Udvælgelsen har vist sig at være repræsentativ for landet som helhed, idet byerne efter registrering på et kort
fordeler sig jævnt ud over hele landet (Figur 2.1).
Figur 2.1:. Danmarkskort der viser de 29 kommuner og deres geografiske fordeling og udstrækning.
30

Det blev besluttet ikke at kontakte yderligere kommuner for at nå op på 30 i alt, da det blev vurderet at de 29
ville give rigelig med data. Arealmæssigt udgør de 29 deltagende kommuner 32,4% af landets samlede areal
på 42.972,14 km², mens befolkningen udgør 55,5% af landets samlede befolkning på 5.560.534, pr. 1. januar
2011 (Indenrigs- og sundhedsministeriet 2011).
2.5 Forberedelse af interview og dataindsamling
Kontakten til kommunerne blev etableret ved en opringning til relevant medarbejder i forvaltningen. Når det
var sikret, at kontakten til rette vedkommende var etableret, og projektet var blevet kort forklaret, blev der
sendt et brev via e-mail der i korte træk beskrev formålet med specialet, hvad kommunerne kunne få ud af at
deltage, samt hvad der blev forventet af dem (Bilag 3). Nogle kommuner valgte, at tage betænkningstid
omkring deltagelse, og skulle efterfølgende kontaktes igen, mens andre straks var villige til at lave en aftale
for besøg. I bilag 4 ses en oversigt over hvilke respondenter fra de enkelte kommuner der har deltaget i
undersøgelsen.
Råd om god praksis ved interview af Roulston (2010, p. 178)) blev anvendt og interview-guide blev
udarbejdet for at sikre, at alle relevante spørgsmål i forhold til problemformuleringen blev stillet. Interview-
guiden (Bilag 5), blev ikke sendt til kommunerne på forhånd, bortset fra København, som indvilgede i at
være testkommune. Derudover blev interview-guiden efter nærmere overvejelse sendt til Silkeborg og
Skanderborg, der begge foregik som telefoninterview. København fik den tilsendt et par uger før interviewet
og kunne dermed komme med input til evt. mangler, uklarheder, tilføjelser, m.v. Baggrunden for valg af
København som testkommune var, at de har deltaget i tidligere undersøgelser, og at de qua deres størrelse og
ressourcer, formodes at være langt fremme i forhold til mindre kommuner.
Ved selve interviewene blev svarene notere på et skema til formålet. Herudover blev nogle af interviewene
båndet ved hjælp af en diktafon. Det var efter nøje overvejelse, da kollegaer med erfaring talte både for og
imod. Imod skulle være, at det kan hæmme folk i deres svar på eventuelle problematiske spørgsmål, men
omvendt at det kunne være en stor hjælp, hvis man sidder som ene mand og interviewer flere på én gang.
Godt halvdelen af interviewene (18/29) blev båndet, og indstillingen blandt respondenterne var generelt
positiv. Det viste sig efterfølgende at være en fordel at have mulighed for at gå tilbage og aflytte interviewet.
2.6 Bearbejdning af data
Resultaterne fra de 29 interview blev indtastet i Excel, for at kunne trække nogle sammenligninger og
tendenser ud af besvarelserne til brug for analyserne, i resultatdelen. Kommuner som havde en
træregistrering, blev bedt om at udlevere deres data med henblik på, at kunne sammenligne data på tværs af
kommuner. Kommunerne arbejder med forskellige systemer og programmer til at holde styr på deres
31

træregistreringer. For at lette den videre bearbejdning af data, blev alle bedt om at konvertere deres
træregistreringer til excelformat inden fremsendelse, men tal fra Hvidovre, Slagelse og Sønderborg er leveret
som en liste.
Vejtræer defineres som træer placeret langs vejen eller i tæt forbindelse hertil, som betyder at træerne skal
overholde kravene til fritrumsprofil for vejtræer (Vejdirektoratet 2012).
Ved gennemgang af træregistreringerne, viste der sig at være forskelle i stavemåder og navngivning af
slægter, arter og sorter. Der var også forskelle på brugen af forkortelser, i relation til træer der kun var
identificeret til slægtsniveau, eksempelvis: Tilia sp., Tilia ssp. og Tilia spp. Kommunerne blev derfor
kontaktet igen for at få klarhed over, hvad der mentes med forkortelser, og eventuelt andre uklarheder i
dataene. Korrekt taksonomisk klassificering og angivelse af plantenavne blev gjort i henhold til
”Plantenavne” af Arnklit et al. (2007), men hvor den ikke var tilstrækkelig, blev ”Træer og buske” (Brander
2010) og diverse planteskolekataloger anvendt (Birkholm 2008; Bruns 2011; Kortegård 2008/2009; Van den
Berk 2004). I et par tilfælde havde der sneget sig et par busklignende arter med i registreringen, eksempelvis
Alnus viridis, Frangula alnus, Syringa vulgaris og Taxus baccata, der efter opslag i Det Danske Haveselskab
(1997) og Brander (2010), blev sorteret fra.
2.7 Klassificering af hjemmehørende og indførte arter
Brander (2010) blev anvendt til klassificering af hjemmehørende og indførte arter. Ifølge Brander (2010), er
der en række tilpassede arter som til tider opfattes som hjemmehørende, fordi de har spredt sig og er blevet
naturaliseret, og disse blev regnet med blandt hjemmehørende. Arter der ikke var nævnt af Brander, som
værende hjemmehørende eller tilpassede, blev klassificeret som indførte. Hybrider hvor én af forældrene er
hjemmehørende til den Nordiske region, regnes her som hjemmehørende j.f. almindelig videnskabelig
praksis (Sjöman et al. 2012). Kultivarer af hybrider og arter klassificeres, efter arten eller hybriden. Træer
som kun var identificeret til slægtsniveau, blev ekskluderet fra den videre analyse, og sammenligning af
hjemmehørende versus indførte arter.
I præsentationen af slægts- og artsdiversitet data, blev data med en forekomst på mere end 2% præsenteret
separat, mens de øvrige blev grupperet samlet som ”Forekomst < 2%”.
32

Forbeskårede Platanus x acerifolia
Aarhus centrum.
33

Aesculus x carnea
Øster Farimagsgade i København
34

3. RAMMERNE FOR DEN KOMMUNALE FORVALTNING
Kapitlet giver en kortfattet beskrivelse af rammerne for den kommunale forvaltning og beskriver træregistre-
ring, som et muligt værktøj til forvaltning af bytræer. Derudover beskrives danske og udenlandske erfaringer
med brug af træregistrering.
3.1 Rammerne for den kommunale forvaltning af bytræer
Forvaltning af bytræer er en del af konceptet ”Urban forestry” der er blevet defineret af flere forskellige
(Nilsson et al. 2001a; Konijnendijk 2003; Randrup et al. 2005). ”Urban forestry”, eller ”Urban green space”
kan være individuelle vejtræer, parker med træer eller naturlignende områder, f.eks. bynær skov (Randrup &
Persson 2009). Parkforvaltningsmodellen (Figur 3.1) forklarer rammerne for forvaltning af den urbane grøn-
ne ressource og beskriver aktørerne: interessenter (stakeholders) og borgernes interesse på den ene side, og
aspekterne på den anden side (Randrup & Persson 2009). Modellen opsummerer hvad der tidligere er be-
skrevet i international litteratur (Randrup & Persson 2009), af f.eks. Miller (1997), der beskriver forvaltnin-
gen af den urbane træressource, som en proces der involverer økonomiske, miljømæssige, politiske og socia-
le aspekter i samfundet. For at kunne lave en omfattende forvaltningsplan, kræves overensstemmelse mellem
kommunens overordnede målsætning og parkforvaltningens målsætning (Miller 1997).
Figur 3.1: Parkforvaltningsmodellen.
Modificeret efter (Randrup et al. 2005; Randrup & Persson 2009).
Flere undersøgelser viser, at der ikke arbejdes langsigtet og målrettet nok i parkforvaltningerne (Saretok
2006; Randrup & Persson 2009; Gerhardt & Weller 2011; Poulsen 2011. Der er behov for større opmærk-
35

somhed på nødvendigheden af at føre en strategisk parkforvaltning der sikrer visioner og langsigtede mål for
træressourcen. Forbedringerne kan ikke opnås af parkforvaltningerne alene. Der er behov for større interakti-
on med brugerne og reklamering for indsatsen, således at politikere, borgere og andre forvaltninger (indenfor
f.eks. sundhed, miljø, rekreation og kultur) kan bidrage og få klarhed for, hvilken vigtig og værdsat ressource
det grønne og træer er. Det kan skitseres ved den strategiske parkforvaltningsmodel (Figur 3.2) (Randrup &
Persson 2009). En central tese i denne henseende er behovet for borgerinddragelse, idet en tæt forbindelse
mellem borgerne og de træer, som forbedrer og påvirker deres liv øger interessen for deltagelse (Herzele et
al. 2005; Lawrence et al. 2010).
Figur 3.2: Den Strategiske Parkforvaltningsmodel.
Modificeret efter (Randrup & Persson 2009). Modellen viser behovet for samarbejde på tværs af sektorer (f.eks. sundhed,
rekreation, kultur, m.v.) og på tværs af det politiske, taktiske og operationelle niveau i kommunen.
En registrering af Nuppenau (1997) viste en tendens til at parkforvaltningerne er rykket længere ned i den
kommunale organisationsstruktur, i forhold til i 1976, og dermed i ledelseshierakiet. Konsekvensen er at
kontakten til forvaltningens ledelse og politikerne svækkes, ligesom afstanden mellem den fysiske planlæg-
ger og driften øges. Denne tendens bekræftes af en nordisk undersøgelse gennemført i perioden 2004/2005 i
de nordiske lande; Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige af Randrup & Persson (2009), der viser at
mange nordiske parkforvaltninger har hovedparten af deres ekspertise og ressourcer placeret i den nederste
højre del af modellen (Figur 3.2). Tendensen er bekymrende, da den kan være et tegn på manglende politisk
interesse for det grønne.
Et andet problem i relation til forvaltning af træbestanden er, at ansvaret for træerne i mange tilfælde er for-
delt på forskellige forvaltninger, eller forskellige afdelinger i forvaltningen (Saretok 2006; Britt & Johnston
36

2008; Lawrence et al. 2010). Hvor stort problemet opleves afhænger i høj grad af hvilken organisations-
struktur kommunen arbejder efter (Poulsen 2011). Mange kommuner har etableret mere eller mindre adskilte
bestiller- og udførerfunktioner i en BUM-organisation. Erfaringerne viser, at BUM kan være godt i en om-
stillingsperiode, hvor der er brug for struktur, men at organisationsformen på længere sigt skaber nye pro-
blemer, f.eks. mellem visionerne i bestillerleddet og udførerpraksis (Nuppenau 2004), hvilket bekræftes af
Poulsen (2011) der har undersøgt konsekvensen for forvaltningen af træerne ved forskellige organisations-
former.
I 2004 blev der udviklet et nyt servicekoncept for det grønne område, kaldet Helhedsorienteret Parkforvalt-
ning HelPark, som følge af et politisk ønske om en effektivisering af den offentlige sektor, og for at skabe
bedre mulighed for samarbejde med private (Randrup et al. 2004). Det centrale i konceptet er samarbejds-
formen og dens primære aktører, dvs. den offentlige udbyder, repræsenteret i det daglige samarbejde ved
bestilleren og i de fleste tilfælde en privat entreprenør, som går sammen om at udvikle nye løsninger for drift
og pleje af offentlige grønne områder. Blandt flere vigtige mål med HelPark nævnes at udbyder formulerer
kort- og langsigtede mål, ikke bare for enkelt-elementer, der skal plejes, men også for den landskabsarkitek-
toniske helhed, som elementerne indgår i (Randrup et al. 2004), hvilket netop har været en mangel. Den mest
ultimative form for HelPark er ”partnering”, hvor kommune og den private entreprenør giver hinanden med-
ansvar og ”byder hinanden op til dans”, hvilket bl.a. betyder at man arbejder med åbne regnskaber og sam-
men beslutter hvad et evt. overskud skal gå til (Thorsen 2012). Fordelen er, at udføreren inddrages i et samlet
ansvar for de grønne områders udvikling, og for optimering af plejen, hvilket giver bestilleren flere ressour-
cer til at se på de store linjer, lave visioner og politikerpleje (Randrup et al. 2004; Thorsen 2012).
På det tidspunkt hvor HelPark blev introduceret, havde Danmark, ifølge den nordiske undersøgelse fra
2004/2005, den største andel af drift, som blev udført af en anden offentlig virksomhed end parkforvaltnin-
gen, idet kommunale entreprenører stod for 63% af plejen af de grønne områder, mens blot 8% blev udført af
private virksomheder (Randrup & Persson 2009). I Sverige var andelen af drift der blev udført af private
26%, mens andelen for de øvrige lande lå under den danske; Finland (5%), Island (3%) og Norge (3%).
Helhedsorienteret drift (HOD), ligger i konceptet HelPark, og er den dagligt anvendte term for parkforvalt-
ning med et helhedsorienteret fokus. HOD er p.t. blot blevet indført i fire kommuner; Aalborg, Herning, Kø-
benhavn og Slagelse (Thorsen 2012; egen erfaring fra interview 2012). Trods det er der ikke tvivl om, at det
politiske ønske om større samarbejde mellem det private og det offentlige efterleves, idet der i disse år er
gang i udliciteringer, af dele eller hele grønne driftsområder. HedeDanmark der i dag er landets største leve-
randør, har netop vundet licitationen på driften af hele park- og vejområdet for Favrskov, Svendborg og Fre-
37

derikssund, hvilket for Favrskov betyder en årlig besparelse på 10 millioner kroner (DR Nyheder 10. april
2012).
Mange kommuner har de senere år været igennem en omstillingsproces efter Kommunalreformen d. 1. janu-
ar 2007, som reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98. Blandt de 29 kommuner omfattet af undersø-
gelsen forblev 1/3 selvstændige, mens 2/3 blev sammenlagt med én til flere andre kommuner (Tabel 2.1),
hvilket må have betydet store organisatoriske udfordringer for de sammenlagte kommuner, men har været en
hjælp i kampen om at finde besparelser. Presset på de offentlige forvaltninger er nemlig kun gået én vej de
seneste årtier, med krav om øget effektivitet, nedskæringer og udlicitering af driftsopgaver (Wandall & Ran-
drup 1999; Nuppenau 2004; Randup & Persson 2009).
3.1.1 Regler og lovgivning for kommuneplanlægningen
Kommuneplanlægningen skal sikre, at de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen forenes og med-
virker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i
respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og planteliv. Kommuneplanen skal afspejle lands-
planlægningen og skal være i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Ligeledes skal statslige
sektorplaner og handleplaner ligge til grund for den kommunale planlægning. Kommuneplanen er også bin-
deleddet til lokalplanens bestemmelser, om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delområder, og mellem
landsplanlægningen og den konkrete administration i det åbne land. Kommuneplanen har desuden rollen som
den bærende og oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig
om planerne for kommunens udvikling. Ifølge planlovens §2a, offentliggør Miljøministeren hvert 4. år en
oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, som skal tilgodeses. I oversigten for 2011-13
nævnes træer nævnes kun én gang i forbindelse med skov i det åbne land (Miljøministeriet 2011).
Der er noget der noget der tyder på at lovgivningen i Danmark er for svag, hvad angår beskyttelse af grønne
områder i byen (Nilson 2008). Der er to fredningsmuligheder for grønne områder: Naturbeskyttelsesloven,
der mest finder anvendelse uden for bygrænsen og Bygningsfredningsloven, der kun vedrører grønt i tilslut-
ning til bevaringsværdige bygninger. Derudover kan kommunerne bruge kommuneplanen til at sikre hoved-
trækkene i den grønne struktur, mens lokalplaner kan fastlægge bindende bestemmelser for udformning af
byens grønne rum, torve og pladser. Problemet er bare at kommunalbestyrelser til enhver tid kan gå ind og
ændre i bestemmelserne (Nilsson 2008).
3.2 Træregistrering som forvaltningsværktøj
Til at optimere forvaltningen og dermed det samlede udbytte af byens grønne arealer, kan en træregistrering
være et nyttigt værktøj, der udover at give et øjebliksbillede af træbestanden kan være et nyttigt styringsred-
38

skab på længere sigt (Miller 1997; Wandall & Randrup 1999; Pauleit & Duhme 2000; Petersen 2003; Britt &
Johnston 2008; Randrup & Persson 2009; Gerhardt & Weller 2011; Keller & Konijnendijk 2012). Ifølge
Miller (1997) bør forvaltningen af en enhver ressource starte med en registrering af den nuværende ressour-
ce, og bytræer er ingen undtagelse (Figur 3.3).
Figur 3.3: Forvaltning af bytræer.
Modificeret efter (Miller 1997). Overblik over den nuværende træressource er udgangspunktet for en optimal planlægning.
Når træerne er registreret, kan forvaltningen opstille mål, prioritere indsatsen og lave målrettede forvalt-
ningsstrategier, med henblik på en dynamisk fremtidig forvaltning (Miller 1997). Forvaltningsstrategierne
skaber dermed rammerne for beslutninger i relation til træerne, baseret på informationerne fra træregistrerin-
gen. Det er derfor afgørende for beslutningsprocessen at dataene er valide, sammenlignelige og ajourført
(Schipperijn et al. 2005). For at målene ikke bare skal blive til hensigter, er det vigtigt at de er specifikke,
målbare, opnåelige, relevante og tidsmæssigt begrænsede, også kaldet ”SMART targets: specific, measu-
rable, achievable, relevant and timed” (CABE SPACE 2004; Gerhardt & Weller 2011).
Behovet for at registrere byens træer vil variere med forvaltningens størrelse (antal træer), ønsket niveau af
service og potentielle problemer med bestanden (Wandall & Randrup 1999). Det er vigtigt at formålet med
træregistreringen er klart formuleret, idet det muliggør præcisering af nødvendige data, for opfyldelse af
målsætningen. I de fleste tilfælde vil en registrering bestående af basisinformationer vedrørende træernes art,
alder, placering, vækstvilkår samt sundhedstilstand kunne dække behovet for informationer, men derudover
kan der være god grund til at registrere eksempelvis plejebehov, hvis træregistreringen skal bruges i den
39

daglige forvaltning (Wandall & Randrup 1999). Det er vigtigt at dataene kan sammenkobles med GIS (Geo-
grafisk Informations System), så man kan sammenkøre informationer på tværs af afdelinger i en forvaltning
(Wandall & Randrup 1999), eksempelvis for at modvirke problemer med trærødder i afløbsledninger (Ran-
drup & Faldager 1997).
3.3 Erfaringer med træregistrering som forvaltningsværktøj
De tidligste erfaringer med brug af træregistrering stammer fra USA, hvor man allerede i 1970’erne begynd-
te at interessere sig for registrering af gadetræer (Miller 1997; Wandall & Randrup 1999). Udover at bruge
træregistreringer som styringsredskab i planlægningen, har man i USA længe brugt træregistrering til kort-
lægning af de økonomiske gevinster fra træernes bidrag til miljøet (McPherson & Rowntree 1993; Simpson
& McPherson 1996; Nowak 2006; Nowak et al. 2006; McPherson et al. 2011) samt til undersøgelser af
bytræsdiversiteten (Richards 1982/83; Smiley et al. 1986; Raupp et al. 2006)
I Danmark er erfaringerne med brug af træregistrering endnu beskedne, til trods for at der siden 1999 har
været publiceret danske retningslinjer for registrering (Wandall & Randrup 1999; Randrup et al. 2001), og
udenlandske bl.a. Miller (1997). Der findes så vidt vides ikke noget fuldt overblik over hvor mange kommu-
ner der har en træregistrering. En undersøgelse af Poulsen (2011), blandt 11 udvalgte danske kommuner
viste, at 4/11 havde en træregistrering under udarbejdelse, 2/11 havde en træregistrering der ikke var vedli-
geholdt og 5/11 havde en ajourført træregistrering. Petersen (2003) undersøgte brugen af træregistrering, som
forvaltningsværktøj i København, Berlin, Brüxelles, Hamborg og Hannover. Den viste gode erfaringer med
brug af træregistrering, som styringsredskab, med formål som ressourcestyring, dokumentation af sundheds-
tilstand, grundlag for plejeplaner og identifikation af risikotræer. ”Risikotræer” blev den gang ikke nævnt for
København, men i dag er det et højaktuelt emne for forvaltninger generelt. Formålet ”med henblik på strate-
gisk fornyelse af træbestanden”, blev kun nævnt i Brüxelles.
I Tyskland lavede man retningslinjer for udarbejdelse af træregistrering allerede i 1980’erne (Petersen 2003).
I 2010 gennemførtes en undersøgelse af tyske kommuners forvaltning af træer. Spørgeskema blev sendt via
internet til samtlige kommuner > 10.000 indbyggere, og man fik svar fra 222 ud af 1492 (svarprocent på
15%). Den viste at 59% af kommunerne havde en elektronisk træregistrering, men at der var en signifikant
sammenhæng mellem kommunestørrelse og forekomsten af en træregistrering, idet tallet for kommuner >
50.000 indbyggere var 82% (Gerhardt & Weller 2011).
I Sverige har SLU (Sveriges Landbrugs Universitet), Landskabsutveckling, Alnarp, netop publiceret en
”Stardard för trädinventering in urban miljö” (Östberg et al. 2012). Forhåbningen med en standard for trære-
gistrering har været at opnå en standardisering af træregistreringer, for dermed at bidrage til opbygning af en
40

national trædatabase, som letter kommunikation mellem forskellige organisationer og personer der arbejder
med træer (Östberg et al. 2012). De vigtigste parametre der bør indgå i en træregistrering, er her træart,
sundhedstilstand, placering (koordinater), risiko for skader på mennesker og materiel, og Træ-ID, men der-
udover giver standarden inspiration til et hav af andre mulige parametre, der kan registreres efter behov.
Sammenlignet med de danske retningslinjer er der to punkter, de danske retningslinjer mangler; risiko for
skader på mennesker og materiel, samt Træ-ID.
I en svensk undersøgelse fra 2006 af ”urban forestry” blev der sendt spørgeskema til 107 byer >10.000 ind-
byggere, og svarprocenten var 57,94%. Svarene indikerede at de fleste forvaltninger ikke havde et systema-
tisk og integreret arbejde med deres træer, samt at kun 28% havde en ajourført registrering for deres vej- og
parktræer (Saretok 2006).
En engelsk undersøgelse ”Trees in Towns II” fra 2004, der bygger videre på en undersøgelse fra 1992/3, om
bytræers forvaltning og tilstand, blev sendt til samtlige 389 engelske kommuner. Der kom svar fra 258 (svar-
procent på 66%) og af disse havde 56% en elektronisk træregistrering. I lighed med den tyske undersøgelse
var der en sammenhæng mellem kommunestørrelse og forekomst af træregistrering (Britt & Johnston 2008).
En nylig sammenligning af brugen af træregistrering som forvaltningsværktøj i tre byer i Nordamerika (To-
ronto, Canada og Boston & New York i USA) og Skandinavien (Oslo, Norge og Aarhus og København i
Danmark), viste at kun New York og Toronto bruger træregistreringen i driftsplanlægningen. I både New
York og Toronto havde man, med god erfaring, brugt frivillige borgere til registrering af træerne (Keller &
Konijnendijk 2012).
Nationale retningslinjer for træregistrering er en god idé og giver bedre mulighed for at sammenligne kom-
muner imellem, men det kunne være ønskværdigt med en international standard, der vil gøre det nemmere at
sammenligne på tværs af landegrænser. Ifølge Keller & Konijnendijk (2012) har ISA (The International So-
ciety of Arboriculture), the U.S. Forest Service og IUFRO (The International Union of Forestry Research
Organisation) arbejdet på at udvikle en international standard, der på sigt bør betyde at det er lettere at sam-
menligne, dele viden og samarbejde på tværs af landegrænser.
41

Tilia cordata
Gågaden i Fredericia
42

4. RESULTATDEL I
BYTRÆER I KOMMUNERNE OG TRÆREGISTRERING
Kapitlet beskriver først kort det grønne generelt i kommunerne. Derefter præsenteres resultaterne for de
undersøgte kommuner, med hensyn til antal vejtræer i forhold til geografisk udstrækning, og forskellige ana-
lyser til belysning af forskelle og ligheder. Herefter følger en beskrivelse af, hvilke kommuner der har en
træregistrering, hvilke parametre de registrerer, og hvad formålet med registreringen er. Kapitlet afsluttes
med en diskussion af resultaterne.
4.1 Det grønne i kommunerne generelt
Bytræer er blot en del af det grønne, som kommunerne forvalter, udover parker, naturarealer, søer, kyster,
bynære skove, kirkegårde, idrætsanlæg, m.v. Det ville derfor være interessant med et overblik over, hvor
mange hektar kommunerne har af andre former for natur, som kommunen forvalter (Interview-guide Bilag
5). Velvidende, at der derudover, indenfor kommunegrænserne kan være både statsejet (Naturstyrelsen) og
privatejet skov og natur, udover de almindelige (parcelhus)grundejere.
Hensigten med at søge informationer om andre naturformer, var at forsøge at skabe et hurtigt overblik over
det grønne generelt i kommunerne, f.eks. for at kunne vurdere antal bytræer i forhold til det grønne i øvrigt.
Det viste sig dog ret hurtigt, at data på andre former for natur ikke ligger lige for og ofte er spredt på flere
afdelinger i samme forvaltning, og i et par tilfælde også på flere forvaltninger i kommunen. Flere kommuner
fandt nogen information, men et stykke henne i interviewene, blev det vurderet at det i nogle tilfælde var lidt
for omstændeligt, og herefter blev der ikke længere bedt om de oplysninger, idet opgavens hovedfokus ligger
på bytræer.
Bytræer eller ”Urban forestry” (Nilsson et al. 2001a; Konijnendijk 2003; Randrup et al. 2005) omfatter alle
træer i byerne, dvs. vejtræer, parktræer, træer i bynær skove, m.v. De fleste kommuner havde umiddelbart
data for hektar skov forvaltet at kommunen, og hvor stor en andel heraf der var bynær. 2 af kommunerne,
Frederiksberg og Gladsaxe, har ingen skov overhovedet i kommunen, hvilket ikke er overraskende da de
begge er fuldt udbyggede, urbaniserede kommuner (100% af indbyggerne bor i by). Af de øvrige kommuner
havde 18 ud af de 27 tal for hektar kommunalt forvaltet bynær skov. Tallene spænder fra ca. 16 ha i Køben-
havn til ca. 1.000 ha i Silkeborg, hvilket ikke overrasker da København ligeledes er fuldt urbaniseret, mens
Silkeborg blot har 84% af sine indbyggere boende i by, og er en af de mest skovrige kommuner.
Knap 1/3 af kommunerne, har en punktregistrering i GIS for parktræer, men har derudover ikke registreret
andre oplysninger om træerne, bortset fra Aarhus, og ganske få har givet data for antal parktræer (Tabel 4.1)
43

Derudover har Aarhus, Esbjerg og Rudersdal, en punktregistrering på andre træer i kommunen, og Aarhus
har stedvis oplysninger om art. Det er derfor besluttet at koncentrere de fortsatte analyser af bytræer i kom-
munerne omkring vejtræer, idet der her er flest tilgængelige oplysninger for flest mulig kommuner.
Ved sammenligningen af tallene for antal vejtræer i kommunerne, er det dog vigtigt at have de andre natur-
former in mente, idet der som tallene for hektar bynær skov antyder, kan være meget store forskelle på antal-
let af andre naturformer og mængderne heraf. Borgere uden for Hovedstadsområdet og de største byer, er
meget tættere på disse andre grønne tilbud i form af naturlandskaber, marker med levende hegn, skove, m.v.
Hvorimod i de store byer, er bytræer en væsentlig del af ”naturudbuddet”, og i mange tilfælde den eneste
udsigt borgerne har til lidt grønt, medmindre de er så heldige at have et fælles grønt gårdrum, eller udsigt til
en af byens grønne parker. Det betyder at borgerne, ikke er så forvent med grønne tilbud og udsigt til grønt,
som man er i provinsen og på landet, hvor det grønne forekommer i rigelige mængder og måske tages for
givet, fordi det ikke er mange skridt væk.
4.2 Vejtræer i kommunerne
De 29 kommuner der har deltaget i undersøgelsen er blandt de 30 største kommuner i Danmark (Tabel 2.1)
og de har alle et indbyggertal over 50.000. Der er meget store forskelle på kommunernes geografiske ud-
strækning og på befolkningstætheden (Tabel 4.1). Frederiksberg, der er arealmæssigt er Danmarks mindste
kommune, er samtidig den tættest befolkede kommune, med en befolkningstæthed på 11.354 indbygge-
re/km², mens den kommune i undersøgelsen der har den laveste befolkningstæthed er Herning med 65 ind-
byggere/km². Arealmæssigt er Herning da også præcis 147 gange større end Frederiksberg. Samlet set er den
gennemsnitlige befolkningstæthed 222 indbyggere/km² for de undersøgte kommuner, mens den for Danmark
som helhed er 129 indbyggere/km², hvilket ikke er overraskende når der er tale om de største kommuner.
Det samlede antal vejtræer for 24 af de 29 kommuner er 166.579 vejtræer (Tabel 4.1), idet der er fem kom-
muner: Gladsaxe, Hjørring, Kolding, Køge og Viborg, som ikke har data for, hvor mange træer eller vejtræer
de har, og heller ikke har estimeret et antal. Derudover er der otte kommuner: Aalborg, Frederiksberg, Her-
ning, Odense, Randers, Silkeborg, Slagelse og Svendborg, som ikke var helt sikre på det totale antal. Det er
derfor ikke muligt at give et sikkert tal for det samlede antal vejtræer i de 24 kommuner, men det er det tal
der er tilgængeligt, og som der er arbejdet videre med.
Som Tabel 4.1, kolonnen med ”Antal vejtræer” viser, er der meget store forskelle på, hvor mange vejtræer og
hvor mange kilometer veje kommunerne har.
44

Tabel 4.1: Nøgletal for de 29 kommuner.
Status for hvilke kommuner der har, og ikke har en træregistrering, og hvilke kommuner som har planer om at få én,
samt hvad årsagen er til at de ikke har en træregistrering. I tilfælde hvor kommunen ikke har registreret sine vejtræer
100%, vil det antal træer der er med i træregistreringen, være lavere end det her nævnte antal.
Kommune Befolkning
Areal
(km²)
Aalborg 199.188 1.138
Aarhus 310.956 470
Esbjerg 115.184 760
Fredericia 50.104 134
Frederiksberg 98.782 9
Frederikshavn 61.576 651
Gentofte 71.714 26
Gladsaxe 64.951 25
Helsingør 61.368 122
Herning 85.852 1.323
Hjørring 66.473 927
Holbæk 69.521 578
Horsens 82.835 521
Hvidovre 50.081 23
Kolding 89.210 605
København 539.542 90
Køge 57.271 257
Lyngby-Taarbæk 52.754 39
Næstved 80.963 679
Odense 190.245 306
Randers 95.318 748
Roskilde 82.542 212
Rudersdal 54.765 73
Silkeborg 88.913 857
Skanderborg 57.717 429
Slagelse 77.442 570
Svendborg 58.713 417
Sønderborg 76.193 496
Viborg 93.498 1.421
Kommunale
veje (km)
1.930
1.221
1.446
392
85
988
251
Træregistrering
/Andel registreret
10.000 (est.)¹ Ja / 39,34%
15.177
5.175
2.606
Ja / 100%
Ja / 100%
Ja / 100%
Planer om en
træregistrering
6.500 (est.)¹ Nej Ja
4.313
3.399
Ja / 100%
Ja / 100%
161 Ingen data² Nej Nej
323
1.959
3.660
3.369
Ja /45%
Ja / Ved ikke
Hvad har afholdt jer fra en
træregistrering Bemærkninger
Har haft nogen registrering på papirformat.
Skal finde ud af hvilket niveau de har brug
for.
Først fokus på områdestyring, så kan
træerne komme senere
1.393 Ingen data² Nej Nej Manglende ressourcer
Manglende ressourcer. Har overvejet at
950 5.800
Nej Ja bruge studerende.
1.069
177
5.094
2.987
Ja / 90-95%
Ja / 85%
1.032 Ingen data² Nej Ja Manglende ressourcer
410
20.108
Ja / 100%
491 Ingen data² Nej Ja
107
1.073
1.040
1.182
472
212
1.286
813
1.026
820
Antal vejtræer
3.366
Ja /100%
Manglende ressourcer. Har overvejet at
bruge studerende.
Har derudover registreret park- og
skovtræer.
Har registreret alle andre træer i
kommunen, men kun som
punktregistrering.
Træer langs veje og på
pladser/torve.
Plus tilsvarende antal parktræer.
(Har 25 forsk. arter og 74 forsk.
sorter af vejtræer)
Antal svarer til registrerede træer.
Totalt antal kendes ikke.
Ville gerne have noget i forbindelse
med generel grøn registrering. Har
en gl. træregistrering fra 1976.
Har en gl. registrering fra 2000 i
excel på gl. Holbæk kommune.
Øvrige træer kun som
punktregistrering.
Har p.t. punktregistrering på
parktræer.
3.726
Nej Ja Manglende ressourcer P.t. kun punktregistrering i GIS.
Er lige startet op med registrering.
Bytræer i alt ca. 35.073, +
20.000 (est.)¹ Ja / 0% Manglende fokus på det skriftlige Kirkegårde & Lunde
Har gl. reg. fra 2000 på Randers
3.000 (est.)¹ Nej Nej Manglende ressourcer
by.
6.853
4.742
Ja / 95%
Ja / 100%
1.000 (est.)¹ Nej Nej Manglende ressourcer og politisk fokus
4.579
Total 3.190.889 166.579
20.000 (est.)¹ Ja / 58%
¹ (est.) = Tallet er et estimat for antallet af vejtræer i kommunen, oplyst af kommunen.
² Kommunen har ingen data for antallet af vejtræer og har heller ikke kunnet givet et estimat.
Nej Ja Manglende ressourcer
3000 (est.)¹ Nej Nej Manglende ressourcer
Har derudover registreret træer v.
parker, anlæg, institutioner,
naturomr. og kirkegårde.
P.t. kun punktregistrering i GIS. De
vil gerne have en registrering med
alder, sted, art, sundhedstilstand
med henblik på styring af
riskotræer.
P.t. kun punktregistrering i GIS.
Har en gl. registrering for
Svendborg midtby.
1.214 8125 Ja / 3,5% Bytræer i alt (excl. lund & skov)
Har lavet et pilotprojekt på en lille
1.640 Ingen data² Nej Nej Manglende ressourcer
del.
45

Da det grønne grønne har en en meget stor stor æstetisk æstetisk betydning, betydning, og da meget af vores oplevelse af æstetik æstetik, æstetik er meget sub-
jektiv, får det indflydelse på på vores vores mentale og følelsesmæssige følelsesmæssige tilstand (Kaplan & Kaplan 1989), på vores
velbefindende, og trivsel der hvor vi bor, bl.a. (Grahn & Stigsdotter 2003), og ét t enkelt stort bytræ, kan gøre
en utrolig forskel for den æstetiske kvalitet af et byrum (Tyrväinen et al. 2005). Den totale værdi af et grønt
område afhænger af af beliggenhed, beliggenhed, størrelse, kvalitet, brugsintensitet og antal alternative grønne områder.
Generelt gælder, at jo jo mere knap en ressource ressource er, er, jo højere er er dens værdi pr. ha. Værdien af et enkelt træ i en
by er ikke ikke nødvendigvis nødvendigvis den den samme, samme, ikke ikke engang engang hvis hvis træerne er identiske og på samme lokalitet. ”Loven
om faldende marginale fordele” gælder gælder i i forhold forhold til den den æstetiske æstetiske og rekreative værdi værdi af af træer: det første træ
på en åben plads gør den en største største forskel, hvorefter de næstkommende tæller mindre (Tyrväinen et al. 2005).
Disse forhold giver selvsagt forskellige udfordringer for de kommunale parkforvaltninger, da de skal imød imøde- imød
komme forskellige behov hos borgerne og måske ikke behøver planlægge træer, eller færre træer, hvor der i
forvejen er meget grønt, , som tilfældet er for en del af de undersøgte kommuner, f.eks. Næstved og Silkeborg.
Det er meget forskelligt, hvor mange vejtræer de 24 kommuner som havde tal, har registreret streret eller estimeret
at have (Figur 4.1). Med baggrund i ovenstående er det ikke så overraskende, at de fire største kommuner,
målt på antal indbyggere, , stikker ud, men derudover er antallet af vejtræer i Slagelse (20.000) (20.000), der delvis er
baseret på et estimat, meget højt, faktisk helt på niveau med København og Odense.
Figur 4.1: Antallet ntallet af vejtræer i de 24 kommuner kommuner.
Tallet er er efterfølgende efterfølgende checket igen, igen, og og Slagelse er vedholdende i estimatet, der retfærdigvis er baseret på en
vurdering af, hvor mange træer de mangler angler at registrere, udover de 11.506 vejtræer der er registreret siden de
begyndte i 2011 (Bodal-Lauridsen Lauridsen 2012). 2012) Silkeborgs estimat (1.000) ser umiddelbart lavt ud i forhold til de
øvrige kommuner, men i betragtning af af, at det er en af de mest skov- og naturrige kommuner, er det måske
46

ikke så lavt j.f. ovenstående. En sammenligning af tallene for antal vejtræer pr. 1.000 indbyggere (Figur 4.2),
viser tydeligt, at Slagelse ligger højt (258) (258), Silkeborg ligger lavt (11), mens tallene for de øvrige kommuner kommuner,
nu har en mere jævn fordeling (31-106), 106), fordi der tages højde for indbyggertallet.
indbyggertallet
Figur 4.2: Antallet af vejtræer pr. 1.000 indbyggere i de 24 kommuner.
Forklaringen må ligge i, at Slagelse er en sammenlægning af tre relativt store Købstadskommuner
adskommuner fra før
kommunesammenlægningen i 2007: Korsør, Skælskør og Slagelse, samt Hashøj kommune, , hvorimod mange
af de andre andre nye kommuner ofte er en sammenlægning af én stor og flere mindre (land)kommuner kommuner. Derudover
er Sydvestsjælland et relativt skovfattigt område område, med mange tidligere amtsveje.
Sammenlignes antal indbyggere i kommunerne med antal vejtræer (Figur 4.3), ses en sammenhæng mellem
antallet af indbyggere og antal vejtræer, således at jo flere indbyggere, jo flere vejtræer er der. Antallet i Sl Sla-
gelse stikker ud endnu én gang, men det samme gør Odense, der har relativt mange vejtræer pr. indbygger.
Forklaringen på det høje antal træer i Odense er, er at man konsekvent gennem mange år, har r brugt træer som et
middel til at forskønne og forgrønne byen (Kristoffersen 2011). 2011)
Figur 4.3: Antal vejtræer i forhold til antal indbyggere i kommunen.
47

Ses på antallet af vejtræer pr. indbygger i forhold til antallet af indbyggere (Figur 4.4), ), så ser det dog normalt
ud for Odense sammenlignet med de de øvrige kommuner, kommuner, mens mens Slagelse stadig stadig stikker stikker ud ud og
og har mange træer
pr. indbygger (0,26), , i forhold til antallet af indbyggere. indbyggere Diagrammet viser, at der er en svag tendens til færre
vejtræer pr. indbygger, jo flere indbyggere der er. Det skyldes især København ude til højre højre, der indbygger-
mæssigt er er meget større større end end de de øvrige, og faktisk ligger lavt lavt med blot 37 træer pr. 1.000 indbyggere. Uden
København ville tendensen være mere vandret, idet værdierne (sammenklumpede) ellers er relativt sammen- samme
lignelige for kommunerne.
Figur 4.4: Antal vejtræer pr. indbygger set i forhold til antal indbyggere.
En opgørelse af antal vejtræer i kommunerne i forhold til deres areal, viser straks et helt andet and billede (Figur
4.5). . Det bliver tydeligt, at Frederiksberg med det mindste areal af alle de 24 kommuner, , har mange flere
vejtræer pr. km² (747) end de øvrige kommuner (gnsn. 12), og tallet for Slagelse (35) er nu mere på niveau
med de øvrige, fordi kommunen er stor arealmæssig. I det hele taget, er det nu især de arealmæssigt mindre
kommuner, der træder frem.
Figur 4.5: Antal vejtræer pr. km² i kommunerne.
48

Det bemærkes, at der der i flere tilfælde er en meget lav værdi. I tilfældet med Silkeborg og Herning er sø søjlen
næsten usynlig, men det skyldes at deres antal vejtræer pr. km² er lave: lave Silkeborg har 1,2 vejtræer/km² og
Herning har 2,5 vejtræer/km². Det bør bør i i denne denne sammenhæng nævnes, at Hernings oplyste antal vejtræer sva-
rer til det antal, der er med i deres træregistrering registrering p.t. (Tabel ( 4.1), og at de ikke havde tal på, på hvor mange
vejtræer de har derudover.
Det er derefter interessant, at se på om der er en trend, mht. tætheden af træer i forhold til kommune kommuneareal
(Figur 4.6). Der ses her en tydelig tendens tendens, til færre vejtræer pr. km², jo større kommunens areal er er, og de
fleste kommuner følger den samme tendens, hvilket er et tegn på at vejtræerne får mindre betydning, jo stør- stø
re kommunens areal er, idet der så typisk vil være mere af andre former for natur. natur Igen er det blot Frederiks-
berg der skiller sig ud med en meget høj tæthed af vejtræer (747), , på deres lille areal. Dette faktum kan bl.a.
forklares med en politik i kommunen om, at alle borgere borgere på på Frederiksberg, Frederiksberg, skal skal kunne kunne se se et et træ, fra mindst mindst et
vindue i deres bolig (Klintø 2012).
Figur 4.6: Antal ntal vejtræer pr. km² i forhold til kommuernes areal.
I kraft af kommunernes meget forskellige størrelse arealmæssigt
arealmæssigt, er der stor forskel på, hvor mange kilom kilome-
ter veje de har, og dermed også tætheden af træer på vejene (Figur 4.7). Frederiksberg er som den mindste
kommune naturligt, den med færrest km. veje vej (85), mens Herning med det største areal blandt de undersøgte
kommuner, faktisk også har det største antal km vej veje (1.959). Det er de arealmæssigt små kommuner kommuner, der
ligger i den høje ende, og Frederiksberg skiller sig mest ud ud, med 76,7 vejtræer pr. km vej, men København
og Lyngby-Taarbæk har også relativt mange, med hhv. 49 vejtræer pr. km. km vej og 31,5 vejtræer pr. km. vej vej.
Omvendt mvendt er det det kommuner, der arealmæssigt arealmæssigt er er relativt relativt store store der der ligger ligger lavt: lavt: Herning med med 1,7 1,7 vejtræer vejtræer pr.
km. vej og Silkeborg med 0,8 vejtræer pr. km. vej. Som tidligere nævnt hænger det sammen med areala arealan-
vendelsen og hvor meget grønt der ellers er. Begge disse sidstnævnte tal er dog usikre j.f. Tabel 4.1.
49

Figur 4.7: Tætheden af vejtræer (vejtræer/km træer/km vej) i kommunerne.
kommunerne
Tætheden af vejtræer træer i kommunerne, i forhold til antal indbyggere pr. km vej viser, at der er en
sammenhæng, mellem tætheden af vejtræer og antal indbyggere der bor pr. km. vej, idet jo flere indbyggere
der bor pr. kilometer vej, jo større er tætheden af vejtræer (Figur 4.8). Altså jo mere tætbebygget og
urbaniseret kommunen er jo flere vejtræer har den, dvs.kommuner med mange indbyggere og megen
étagebyggeri tagebyggeri har flere vejtræer, end kommuner der er mindre bebygget, og med én-étage én ejendomme.
Figur 4.8: Tætheden af vejtræer træer i kommunerne i forhold til indbyggere pr. km. vej.
Analysen af vejtræer i kommunerne viser altså både store forskelle, men også flere ligheder mellem kommu-
nerne. . Det er interessant at tænke på, at ovenstående analyser i princippet kunne udvides til at omfatte samt-
lige kommuner, hvis oplysning om antal vejtræer var tilgængelig, idet oplysninger om antal borgere, areal og
km veje er offentligt tilgængelige oplysninger oplysninger, som der føres samlet statistik over (www.noegletal.dk
www.noegletal.dk;
www.danmarksstatestik.dk).
50

4.3 Træregistrering i kommunerne
17 ud af de 29 kommuner, svarende til 59%, har en form for træregistrering. Blandt de 12 kommuner som
ikke har en træregistrering, er der 6, svarende til 50%, der har planer om at få én på et tidspunkt, og 6 kom-
muner der ikke har planer om en træregistrering. Ud af de 6 som ikke har planer om en træregistrering, er der
5 der begrunder det med manglende ressourcer, og én enkelt af disse tilføjer at der ikke er politisk fokus på
emnet, og dermed ingen opbakning. Den sidste, siger at der ganske enkelt er fokus på andre ting p.t., men vil
ikke udelukke at det kan komme på sigt. Hvad angår de 6 kommuner som endnu ikke har en træregistrering,
men som har planer om at få én, er begrundelsen i 5 ud af de 6 kommuner, ligeledes manglende ressourcer.
Den sidste begrunder det med, at de først skal afklare niveauet og antal parametre, så man er sikker på at det
er anvendeligt uden at være for tungt, med risiko for at det dør ud med vedligeholdelsen.
Odense er lige startet op med træregistrering i 2011, men har endnu ikke artsregistreret nogle af deres træer
elektronisk, eller i en form der umiddelbart kunne udleveres. De har således ingen data der kan indgå i de
videre analyser af artsdiversitet i resultatdel II.
Blandt de kommuner som ikke har en træregistrering er der fire, som har været i gang med at registrere deres
træer på et tidligere tidspunkt (Tabel 4.1). Hjørring fik lavet en træregistrering af træerne i den gamle Hjør-
ring Kommune allerede tilbage i 1976, Randers har en træregistrering fra år 2000 fra den gamle Randers
Kommune og Holbæk har en træregistrering ligeledes fra år 2000 fra den gamle Holbæk Kommune. Endelig
har Svendborg en gammel registrering, fra Svendborg midtby. Derudover har Viborg lavet et pilotprojekt på
en del af deres træer på et tidspunkt, men de har altså ingen planer om at gå videre med træregistrering.
Der er sammenhæng mellem kommunestørrelse og forekomsten af en træregistrering for kommuner over
100.000 indbyggere, idet der her er 100% der har en træregistrering (Figur 4.9). For kommuner med mellem
50.000 og 100.000 indbyggere er der ingen tydelig sammenhæng mellem kommunestørrelse og træregistre-
ring. At der ikke er sammenhæng mellem kommunestørrelse og træregistrering for kommuner med mellem
50.000 og 100.000 indbyggere, kan måske forklares med at det stadig er relativt store kommuner. Havde
undersøgelsen derudover henvendt sig til mindre kommuner, så peger i hvert fald internationale undersøgel-
ser på, at der er sammenhæng mellem kommunestørrelse og forekomsten af træregistrering. Resultatet af en
engelsk undersøgelse, blandt alle kommuner, viste at 56% havde en træregistrering, og at der var sammen-
hæng mellem kommunestørrelse og forekomst af træregistrering (Britt & Johnston 2008). I en tysk undersø-
gelse var der signifikant sammenhæng. Her sendte man spørgeskemaer til kommuner over 10.000 indbygge-
re og samlet set havde 59% af disse en træregistrering, mens tallet for kommuner over 50.000 indbyggere var
82% (Gerhardt & Weller 2011). I lighed med nærværende undersøgelse, var der i Tyskland en stor andel der
51

havde planer planer om, at at få få en en træregistrering træregistrering på et tidspunkt, nemlig nemlig 63%, og den hyppigste årsag årsag til, til, at at man ikke
havde en træregistrering var mangel på ressourcer (Gerhardt & Weller 2011).
Figur 4.9: Forekomst af træregistrering i alle 29 kommuner i forhold til kommunestørrelse.
Kommunerne med en træregistrering fordeler sig jævnt over hele landet (Figur 4.10). Det er positivt, at det
ikke kun er de helt store kommuner, der er kommet i gang med at registrere deres træer, idet man kunne for-
vente, at det især var dem, der havde ressourcer til at implementere en træregistrering, træregistrering j.f. det faktum faktum, at
mangel på ressourcer er den hyppigst nævnte årsag, til ikke at have en træregistrering (Tabel 4.1; Gerhardt &
Weller 2011). Ses på dem som ikke har har en træregistrering træregistrering i i dag, dag, er der der dog flere flere på på Sjælland Sjælland (4), (4), der der har pl
pla-
ner om at få en træregistrering, end på Fyn og i Jylland (samlet 2) (lys grøn på Figur 4.10).
Figur 4.10: Den en geografiske fordeling af kommuner med træregistrering.
Kortet viser hvilke kommuner der har en træregistrering(grøn), træregistrering , hvilke kommuner der har planer om en træregistre- træregistr
ring(lys grøn) og hvilke der ikke har planer om en træregistrering (gul).
52

På tværs af regionerne er der ligeledes en rimelig god fordeling, af kommuner med en træregistrering (Figur
4.11). Det er dog tydeligt, at der er en større andel blandt de undersøgte kommuner i Hovedstadsområdet, der
har en træregistrering, , idet 75% har én, mens blot 25% ikke har en træregistrering, svarende til 6 ud af 8 der
har en træregistrering. I Nordjylland og i Syddanmark er der 2/3 der har en træregistrering, og 1/3 der ikke
har én, svarende til hhv. 1 ud af 3, og 4 ud af 6, der har en træregistrering. I de øvrige regioner er, er fordelin-
gen mellem ja/nej mere lige. Forklaring Forklaringen på den større andel i Hovedstadsområdet ligger formentlig ii,
at
kommunerne i i Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet er er mere mere urbaniserede, urbaniserede, og at at bytræer bytræer derfor derfor har har en større betydning betydning i fo for- fo
hold til begrønning, j.f. foranstående om bytræer i kommunerne.
Figur 4.11: Andel kommuner mmuner med træregistrering fordelt på regioner. regioner
4.3.1 Fakta om kommunernes træregistrering
Af de 17 undersøgte kommuner, som har en træregistrering (59%), (5 er det kun knap halvdelen, som har regi- reg
streret 100% af deres vejtræer, træer, mens de øvrige varierer mellem at have registreret 0% - 95% (Figur 4.12)
Figur 4.12: Andel kommuner der har registrer registreret andel vejtræer i deres træregistrering.
53

At nogle kommuner ikke har registreret alle deres vejtræer endnu, hænger i flere tilfælde sammen med, at
man ikke har været i gang med træregistrering så længe (Tabel 4.2). De fleste træer er nemmest at artsbe-
stemme med løv, og det begrænser selvsagt det tidsrum, hvor man kan foretage registreringen, og herved kan
det godt strække sig over flere år, såfremt ressourcerne er begrænsede. I andre tilfælde er man simpelthen
gået i stå med træregistreringen, fordi man har været nødt til at prioritere sine opgaver, og derfor ikke er
kommet videre, det gælder eksempelvis Aalborg og Sønderborg.
Det er meget forskelligt, hvor længe kommunerne har registreret deres træer (Tabel 4.2). Nogle er startet
allerede tilbage i 1980’erne med manuelle træregistreringer, som indenfor de senere år er blevet elektroniske,
det gælder f.eks. Herning og Lyngby-Taarbæk. København startede også med en manuel registrering tilbage
i tiden, der siden blev elektronisk i 2002. I Horsens og Fredericia har man ligeledes været tidligt i gang, idet
man startede registreringen hhv. i 1992 og i 1996. Rudersdal og Hvidovre startede deres registrering i hhv.
2001 og 2004. Knap halvdelen af kommunerne er først startet med træregistrering indenfor de seneste 6 år:
Aalborg, Frederikshavn, Gentofte, Helsingør, Odense, Roskilde, Slagelse og Sønderborg, og i de fleste af
disse tilfælde har træregistreringen været elektronisk fra begyndelsen. Endelig havde Aarhus og Esbjerg
ingen viden om, hvornår deres træregistreringer var blevet påbegyndt.
Det varierer, hvilken slags software kommunerne anvender til registrering af deres træer (Tabel 4.2). Nogle
bruger GeoMedia, mens andre bruger MapInfo, og fælles for dem er, at det er avancerede GIS-værktøjer med
en enkel brugerflade. Andre bruger et helt almindeligt regneark, som Microsoft Excel, enten sammen med en
manuel registrering på et kort eller en punktregistrering i GIS. Hvad der er mest hensigtsmæssigt er helt op
til den enkelte kommunes formål og ambition med træregistreringen og deraf følgende behov. Det er væsent-
ligste er, at registreringen er digital, idet det gør dataene let tilgængelige og betyder, at data kan samkøres
med andre registre, f.eks. fra andre forvaltninger. Det kan f.eks. være for at undgå problemer med trærødder i
kloakledninger (Randrup & Faldager 1997), eller i forbindelse med hensyn til bevaringsværdige træer og
planlægning generelt (Wandall & Randrup 1999).
Ansvaret for trædatabasen og opdateringen ligger typisk på én af tre forskellige funktioner i kommunerne
(Tabel 4.2). I 9 ud af 17 tilfælde ligger ansvaret for opdatering og ajourføring af databasen hos bestilleren,
der oftest er en Landskabsarkitekt, Skov- og Landskabsingeniør eller Jordbrugsteknolog der sidder i en park-
forvaltning el.lign. I 3 ud af 17 kommuner ligger ansvaret i driftsafdelingen, og her er det også typisk en
Landskabsarkitekt eller Skov- og Landskabsingeniør der har ansvaret. Endelig er der 3 ud af 17 tilfælde,
hvor ansvaret ligger hos en teknisk medarbejder i forvaltningen, oftest en der har GIS, som arbejdsområde. I
de sidste 2 ud af 17 kommuner er ansvarlig medarbejder for træregistreringen ikke fastlagt p.t.
54

Tabel 4.2: Information om software og ansvar for træregistreringerne i de 17 kommuner.
Tabellen viser hvor mange vejtræer der er registreret i kommunen, hvor stor en andel det udgør af det samlede antal
vejtræer, hvornår de er startet med at registrere, hvilken software de bruger, hvem der registrerer træerne og hvor tit
databasen opdateres.
Kommune
Antal
vejtræer
registreret
Aalborg 3.934
Aarhus 15.177
Esbjerg 5.175
Fredericia 2.606
Frederikshavn 4.313
Gentofte 3.399
Helsingør 1.637
Herning 3.369
Horsens 4.712
Hvidovre 2.539
København 20.108
Lyngby-
Taarbæk 3.366
Andel af
vejtræer i alt
Registrering startet
år / Årstal hvor
registrering blev
elektronisk
39,34% 2005-6 / Ikke endnu
Registrerings-
metode
Ansvar for
database og
opdatering
100% Ved ikke / Ved ikke MapInfo Bestiller
Ansvar for
registrering af
træer
Opdatering/
ajourføring
Markering på kort +
Excel Drift Drift Ikke vedligeholdt
Interne folk +
Ekstern Et distrikt/år
100% Ved ikke/ Ved ikke MapInfo Bestiller Interne folk Løbende
100% 1996 / 1996 GIS + Excel Bestiller Drift Hvert 2. år
100% 2009 / 2009 MapInfo Bestiller Interne folk Løbende
100% 2007 / 2007 GIS
GIS
medarbejder Interne folk Halter
45% 2008 / 2010 GIS + GPS Bestiller Interne folk Ikke fastlagt
Ved ikke 1984 /2010 GeoMedia + GPS Ikke fastlagt Interne folk Ikke fastlagt
90-95% Ca. 1992 / 2007 ArcGis
Teknisk
Designer Interne folk Løbende
85% 2004 / Manuel endnu Liste + GIS Drift Interne folk Ingen info
100% Ingen info / 2002 GeoMedia Drift Studerende
V.genplantning/
nyplantning
100% 1983 / 2005 ArcView Ikke fastlagt Interne folk Ikke fastlagt
Odense Ingen 0% 2011 MapInfo Bestiller
Roskilde 6.510
Rudersdal 4.742
Slagelse 11.506
Sønderborg 275
Intern folk +
Ekstern Ikke fastlagt
95% 2009 / 2009 GeoMedia Bestiller Bestiller V. beskæring
100% Ca. 2001 / Ca. 2001
58% 2011 / 2011 GIS
3,50% 2008-9 / 2008-9
MapInfo, har planer om
nyt system Bestiller Interne folk
Ikke fastlagt / v.
beskæring
GIS
medarbejder Interne folk Løbende
Excel + GIS, men ej
linket Bestiller Interne folk Ikke vedligeholdt
NB. "Interne folk": driftsmedarbejdere, Jordbrugsteknologer, Landskabsarkitekter, Skov- og Landskabsingeniører, kortidsansatte i løntilskud, m.fl.
Selve registreringen af træerne foregår typisk med flere medarbejdere, fra både drift og parkforvaltning el.
lign., hvorfor betegnelsen ”interne folk” er anvendt, hvilket dækker alt fra Landskabsarkitekter, Skov- og
Landskabsingeniører, Jordbrugsteknologer, Gartnere, Driftsmedarbejdere til korttidsansatte med løntilskud
(Tabel 4.2). I to tilfælde har kommunerne, derudover fået hjælp til registreringen af en ekstern konsulent. I to
kommuner er det driften der står for registrering af træerne og i et enkelt tilfælde, Roskilde, er der kun én
55

ansvarlig for både registrering og trædatabase. København har brugt en gruppe af Landskabsarkitektstude-
rende til at registrere deres træer, da registreringen blev elektronisk. Denne mulighed var der faktisk et par af
kommunerne uden træregistrering, Holbæk og Køge, der gerne ville benytte som startskud til at komme i
gang, men i Køge har man flere gange forsøgt at få en Landskabsarkitektstuderede til at tage denne opgave i
forbindelse med bachelorpraktik, dog hidtil uden held. Der var ingen af kommunerne der har gjort brug af
frivillige borgere, og på forespørgsel, var der heller ikke mange der kunne forstille sig det, hvilket ellers er en
mulighed man gør brug af i udlandet (Vargas 2011; Keller & Konijnendijk 2012).
Hvad angår opdatering af databasen (Tabel 4.2), er det ærgerligt at konstatere, at det kun er 8 ud af de 17
kommuner der opdaterer træregistreringen regelmæssigt, enten periodisk (f.eks. hvert 3. år) eller kontinuer-
ligt (når der sker ændringer, f.eks. et eftersyn), da hele forudsætningen for databasens anvendelighed er, at
dataene er opdaterede (Wandall & Randrup 1999; Petersen 2003). 6 ud af 17 har endnu ikke fastlagt, hvor-
dan træregistreringen skal opdateres. Det skyldes i høj grad at træregistreringen stadig er under udarbejdelse,
og de derfor ikke er nået til at tænke på opdatering endnu, mens 2 ud af 17 ikke vedligeholder træregistrerin-
gen og er gået i stå.
4.3.2 Data i kommunernes træregistreringer
Den mulige anvendelse af træregistreringen hænger nøje sammen med de parametre, man vælger at registre-
re, og hvorvidt dataene ajourføres løbende, så de giver et reelt overblik over træbestanden. De fleste kommu-
ner foretager en såkaldt grundregistrering (Wandall & Randrup 1999), bestående af basisinformation om
enten enkelt træer eller bestande/elementer, f.eks. en vej (Tabel 4.3). Grundregistreringen består af faste pa-
rametre, som oplysning om art, sort, evt. proveniens, året hvor træet er plantet eller alder, placering med
angivelse af arealanvendelsen, f.eks. vej og træets sundhedstilstand. Hvad angår sorts-, arts- og slægtsnavn,
så er der flere variationer. Nogle kommuner skriver udelukkende det danske navn, nogle skriver både det
danske og det latinske navn, mens andre udelukkende skriver det latinske navn. Derudover er der nogle der
beskriver vækstvilkår og beskæringsform samt dato for seneste beskæring. Flere registrerer mere præcist
omkring træets størrelse, såsom stammeomfang/stammediameter, frihøjde og kronediameter. De kommuner
som har registreret enkelttræer, har ofte givet træet et Træ-ID, og så har de fleste et bemærkningsfelt, som
man bruger til beskrivelse af særlige problemer/forhold, f.eks. saltpåvirkninger, skader på træerne, problemer
i relation til belægninger, m.v.
Enkelte kommuner har derudover en specifik registrering af sundhedsstilstanden, hvor træerne kategoriseres
(f.eks. 1 = god, 2 = middel eller 3 = dårlig = observationstræ eller fældning) i forbindelse med risikotrævur-
dering. Flere af kommunerne, som endnu ikke er i gang eller er i opstart med identificering af risikotræer,
56

har naturligt nok tænkt sig at bruge træregistreringen, som et værktøj til at holde styr på processen i fremti-
den, markeret med ”(x)”/”o” (Tabel 4.3).
Tabel 4.3: Parametre der registreres og anvendelse af træregistreringerne i de 17 kommuner.
Hvilke parametre registreres i de 17 kommuner, hvad er formålet med træregistreringen, hvordan anvendes data fra
databasen og status for hvor langt de er med udarbejdelsen. Tabellen er baseret på en tolkning ud fra de udleverede
træregistreringer og interviewet. Det er ikke alle der har udleveret deres fulde træregistreringer, og der er anvendt
mange forskellige overskrifter og koder i de forskellige kommuner.
Kommune
Parametre der registreres: Formål med træregistreringen:
Træ-ID
Art
Etableringsår/ Planteår/Alder
Placering
Vækstvilkår/Plantehul
Sundhedstilstand
Beskæring (sform)
Andet
Politisk
Planlægning /Strategisk
Drift/ Udlicitering
Træplantning
Risikotræer
Hvordan anvendes
træregistreringen:
Sikring af bevaringsværdige træer
Aalborg x x x x o o o o o o o o o o
Økonomisk/ Nøgletal
Drift/ Beskæring
Tilstand/Sundhed
Artsdiversitet
Aldersdiversitet
Bemærkninger/
STATUS for anvendelse
Stadig under udarbejdelse/ Har ikke
været brugt meget endnu
Aarhus x (x) x x (x) x o o o o o o o x x o Har ikke været brugt meget endnu
Esbjerg x x x x x x x x x
Mest været brugt til beskæring og
drift.
Fredericia x x x x x x x x x x x Har ikke været brugt meget endnu
Frederikshavn x x x x o x x x x x o o o x x
Hidtil til systematisering af drift/
Riskotræer med på sigt
Gentofte x (x) x x o (x) x x x x o o o Stadig under udarbejdelse
Helsingør x x x x x x x x x x x Stadig under udarbejdelse
Herning x x x x o x x x o o o o
Horsens (x) x x (x) (x) (x) x x o o
Hvidovre x x x x o o
København x x x x x x x x x x x x x x x x x
Lyngby-
Taarbæk x (x) x x x x x x x x x o x x x x
Stadig under udarbejdelse, skal
være færdig i 2014
Har ikke været brugt meget endnu,
udover til efterplantninger
Stadig under udarbejdelse og kun
med henblik på risikotræer
Har sidst været opgjort i 2009.
Bruges løbende. Har lige lavet ny
træstrategi.
Opdateret i 2011 i forbindelse med
konkurrenceudbud på al drift i 2012
Odense x o o x o o o o o o o o o o o o Stadig under udarbejdelse
Roskilde (x) x x (x) x x x x x x o o x x x x
Rudersdal x (x) o x o o o o o o o o o o o o
Mest været brugt til planlægning af
beskæring.
Stadig under udarbejdelse. De
fleste træer kun som punkt i GIS.
Håber at få fuldt gennemført i løbet
af 2012.
Slagelse (x) o x x x o x x x x o o o o Stadig under udarbejdelse.
Sønderborg x x x x x x o o o o o o o x o o
Symbolforklaring:
x = Parameter der registreres i dag.
(x) = Parameter, der ikke er (færdig)registreret for alle træer.
o = Planlagt(e) fremtidig(e) parametre/anvendelse
NB. Parametren "Etableringsår/Planteår/Alder" er ikke altid kendt på træerne.
Stadig under udarbejdelse/ Har ikke
været brugt endnu
57

Der er meget forskel på, hvor komplette dataene er for de forskellige kommuner. Der er en del kommuner
som mangler artsbetegnelse på en andel af deres vejtræer (x), fordi de enten ikke har nået at registrere dem
endnu, eller fordi vedkommende der har foretaget registreringen, måske ikke har vidst, hvilken art der var
tale om (Tabel 4.3). De fleste kommuner registrerer deres træer på arts- og sortsniveau, men et par stykker
har hovedsageligt registrering på slægtsniveau, hvilket begrænser anvendeligheden i forhold til at kunne
analysere på artsdiversiteten af træbestanden, m.v.. Parameteren ”Etableringsår/ Planteår/ Alder” er ikke altid
med for alle træer, fordi man ikke har den præcise oplysning, men det gælder for de fleste af de undersøgte
kommuner. De kommuner der vides at registrere denne parameter, registrerer alle ”Etableringsår” eller
”Planteår”, bortset fra én kommune der registrerer ”Alder”, f.eks. 50-100 år. Det må klart anbefales at regi-
strere året for plantning fremadrettet, idet ”Alder” hurtigt bliver misvisende og hele tiden vil skulle opdate-
res, hvilket gør det hele mere omstændeligt. Med etableringsår har man derimod mulighed for at lave analy-
ser på aldersdiversitet af træbestanden og f.eks. følge med i trædødeligheden, og parameteren skal ikke ved-
ligeholdes.
4.3.3. Formål & anvendelse af træregistrering i kommunerne
Formålet med at have en træregistrering varierer i kommunerne, og de fleste angiver som regel mere end et
formål (Tabel 4.3; Figur 4.13). For de fleste kommuner gælder, at træregistreringen er et forvaltningsværktøj,
der skal skabe overblik over træressourcen, og være udgangspunkt for forvaltningen af træerne. Kommuner-
ne lader dog til at have forskellige bevæggrunde, og dermed forskellige formål med at være startet op med
træregistrering.
For hovedparten er det et spørgsmål om at have et værktøj der kan bidrage til en bedre planlægning (14 ud af
17) og optimering af driften og plejen af træerne (15 ud af 17). Dataene omkring drift og beskæring er samti-
dig anvendelige for kommunerne ved beskrivelser af opgaver i forbindelse med udbud af driften. Et par
kommuner siger direkte, at de har været i gang med at registrere og opdatere i forbindelse med et konkurren-
ceudbud, det gælder f.eks. Lyngby-Taarbæk.
For 16 af de 17 kommuner, er det et spørgsmål om at skabe overblik over artsdiversiteten af træressourcen,
for dermed at kunne arbejde målrettet mod en større artsdiversitet i fremtiden, belært af Elmesygen i
1990’erne, der bl.a. kostede København ca. 25% af byens gadetræer, træer som til og med var nogen af by-
ens smukkeste og mest markante træer (Københavns Kommune 1997), hvilket bl.a. gælder København. Har
man ikke lært lektien af Elmesygen, så er vigtigheden af artsdiversitet endnu engang kommet på dagsorde-
nen som følge af Asketoptørren, der i disse år koster træer i alle de undersøgte kommuner. Dette blev nævnt,
58

som baggrund for et ønske om en træregistrering i fremtiden i Næstved, der tidligere har mistet mange træer i
forbindelse med Elmesygen, og nu også i forbindelse med Asketoptørren.
Udover artsdiversitet er der 11 ud af 17 der nævner analyser af aldersdiversitet, som en mulig anvendelse,
med henblik på at sikre en stabil træbestand. Analyser af aldersdiversitet er derudover relevant i forhold til
vurdering af, hvor mange ressourcer man skal sætte af til efterplantninger og nyplantninger fremadrettet,
hvilket er ekstra relevant for vejtræer, der normalt ikke bliver nær så gamle som på mere naturlige levesteder
(Balder 1997). Eksempelvis bliver Platanus × acerifolia op til ca. 300 år i naturlige omgivelser, mod forven-
tet blot 60 -100 år, som vejtræ (Balder 1997).
De senere par år er der kommet meget fokus på sikkerhedsrisici i forbindelse med træer, og det ansvar man
har for sine træer, uanset om man er offentlig eller privat ejer/forvalter af træer. Væltede træer der har kostet
menneskeliv de senere år og efterfølgende retssager, har betydet en større opmærksomhed omkring vigtighe-
den af at føre tilsyn og at dokumentere dette tilsyn, og her er træregistreringen et godt værktøj. Det har for
flere kommuner været den anledning, der skulle til for at komme i gang med træregistrering, eksempelvis
Slagelse, eller har været medvirkende årsag til at komme i gang eller komme videre, f.eks. Fredericia og
Odense. Flere af de kommuner der endnu ikke har en træregistrering har ligeledes nævnt dokumentation af
tilsyn med risikotræer, som en anledning til at komme i gang, bl.a. Skanderborg. 16 ud af 17 kommuner har
tænkt sig, at anvende træregistreringen til at skabe overblik over træbestandens sundhedstilstand, og 13 ud af
17 også med det formål, at dokumentere tilsyn med risikotræer (Figur 4.13).
11 ud af 17 kommuner vil bruge træregistreringen som et middel til at få større politisk bevågenhed om træ-
ressourcens vigtighed. Træregistreringen kan levere nøgletal, som kan bruges som argument i forhold til at
skaffe større opmærksomhed og dermed få flere midler. Dette formål, var dog i høj grad et fremtidigt eller
potentielt formål, for flere af kommunerne, bl.a. som følge af at flere af træregistreringerne stadig er under
udarbejdelse (Tabel 4.3).
Blandt andre formål og anvendelser som 4 ud af 17 nævner, er der eksempelvis Herning, hvor formålet med
træregistreringen er en sikring af kommunens bevaringsværdige træer, altså et spørgsmål om at dokumentere,
og synliggøre træernes bidrag og vigtighed, med henblik på en prioritering og beskyttelse af træerne. Frede-
ricia nævner, muligheden for at opgøre, hvad det vil koste at erstatte risikotræer.
Et spørgsmål om hvilke data der produceres, og bruges fra træregistreringen viste, at en egentlig anvendelse
af træregistreringen, sker få steder p.t. (Tabel 4.3), og der er derfor i høj grad tale om forventede formål og
anvendelse i Figur 4.13. 11 ud af de 17 kommuner har ikke brugt træregistreringen til så meget endnu og for
59

de 9 ud af de 11 skyldes det bl.a. at træregistreringerne træregistreringerne stadig stadig er under udarbejdelse. I 4 ud af de 17 kommu- komm
ner bruger bruger man træregistreringen til til systematisering systematisering af driften driften og i forbindelse forbindelse med beskæring og 1 kommune
har brugt træregistreringen i forbindelse forbindelse med efterplantninger, men har ellers heller ikke brugt den til meget
endnu.
Figur 4.13: Formål og nuværende eller fremtidig anvendelse af træregistreringen i de 17 kommuner.
Den eneste kommune der p.t. ser ud til at bruge sin træregistrering løbende og på såvel det operationelle,
taktiske og politiske niveau er København! Der er dog ingen tvivl om, at der er gode hensigter i flere andre
kommuner, set i forhold til deres forventninger forven til den fremtidige anvendelse, og nævnte formål med trær trære-
gistreringerne, som tyder på et højere ambitionsniveau.
ambitionsniveau
4.4 Diskussion del I
Med udgangspunkt i ovenstående resultater diskuteres bytræer, bytræer og brugen af træregistrering i kommunerne.
4.4.1 Bytræer i kommunerne
Undersøgelsen af af vejtræer vejtræer i i kommunerne kommunerne er sket sket med udgangspunkt i tal, der i nogle tilfælde er baseret på
estimater og og desværre desværre var det det ikke ikke alle de de undersøgte 29 29 kommuner kommuner der der havde havde tal tal eller eller et et estimat. Det Det bet bety- bet
der, at resultaterne kun er baseret på på de 24 24 kommuner kommuner der der havde tal tal eller eller estimat, estimat, og og at de de grundede estima- estim
terne, skal tolkes med forsigtighed. Der er store forskelle på kommunernes geografiske udstrækning, indbyg- indby
gertal, hvor tæt bebygget de er, og hvor mange km veje og antal vejtræer de har. 4 kommuner og heri blandt
3 af de 4 største kommuner har mere end 15.000 vejtræer, 7 kommuner har mellem 5 -10.000 10.000 vejtræer og de
resterende13 har mindre end 5.000 vejtræer.
Antallet af vejtræer pr. 1.000 indbyggere viste straks en mere jævn fordeling eling med et spænd på mellem 31 31-
106 06 vejtræer pr. 1.000 indbyggere, dog med afvigelse af Slagelse (258) og Silkeborg (11,2), ( ), men generelt et
mere ensartet billede, når der tages højde for antal indbyggere (Figur 4.2). . Til sammenligning fandt Pauleit et
60

al. (2002) i en europæisk undersøgelse, at de fleste byer havde mellem 50-80 vejtræer pr. 1000 indbyggere,
men med et spænd mellem 20 vejtræer/1000 indbyggere i Nice, Frankrig til 148 vejtræer/1000 indbyggere i
Kalamata, Grækenland. 14 ud af de 24 danske kommuner har mellem 50 -106 vejtræer pr. 1.000 indbyggere,
hvilket altså er på niveau med andre europæiske byer. Der er altså en sammenhæng mellem antal vejtræer og
antal indbyggere, således at jo flere indbyggere, jo flere vejtræer (Figur 4.3). Ser man derimod på antal vej-
træer pr. indbygger i forhold til antal indbyggere ses en svag tendens til færre vejtræer pr. indbyggere. Det
skyldes især København, der har langt flere borgere end de øvrige kommuner, og faktisk ligger relativt lavt
med blot 37 vejtræer pr. 1.000 borgere, sammenlignet med hovedparten af de øvrige kommuner i undersø-
gelsen. Sammenlignet med andre nordiske hovedstæder ligger København dog rimeligt, idet Helsinki har 37
vejtræer pr. 1.000 borgere og Stockholm har kun 15 vejtræer pr. 1.000 borgere, mens genboen på den anden
side af Øresund, Malmö har mere end dobbelt så mange vejtræer som København, med 78 vejtræer pr. 1.000
borgere (udregnet baseret på Sjöman et al 2012). Når man sammenligner tal i Norden med tal for Sydeuropa,
skal man naturligvis huske på, at træer i Syden i høj grad plantes for deres skyggevirkende effekt, og det kan
naturligvis være medvirkende til, at man har flere træer pr. 1.000 indbyggere, hvilket med få undtagelser
bekræftes af tal fra Pauleit et al. (2002).
Ses på antallet af vejtræer i forhold til kommunernes areal, er det de arealmæssigt små kommuner der skiller
sig ud (Figur 4.5), hvilket især gælder Frederiksberg med 747 vejtræer pr. km², hvilket er mere end 3 gange
så mange som i København (222), der omkranser Frederiksberg (Figur 4.10). Der viser sig en tydelig ten-
dens, mht. tætheden af træer i forhold til kommuneareal (Figur 4.6), idet der er færre vejtræer pr. km², jo
større kommunens areal er, hvilket tyder på at vejtræerne får mindre betydning, jo større kommunens areal
er, fordi der typisk vil være mere af andre former for natur i kommunen. Dette stemmer meget godt med
billedet af de store urbaniserede kommuner som København, Odense og Aarhus, der har begrænset areal-
mæssig udstrækning og mange træer.
Tætheden af træer på vejene, varierer meget i kraft af kommunernes forskellige størrelse arealmæssigt (Figur
4.7), og der er en klar sammenhæng mellem areal og antal km. vej. Det er de arealmæssigt små kommuner,
der har det højeste antal vejtræer pr. km. vej, og Frederiksberg skiller sig mest ud (76,7), men København
(49) og Lyngby-Taarbæk (31,5) har også relativt mange vejtræer pr. km. vej. Til sammenligning viste en
undersøgelse i Melbourne, Australien af 31 kommuners vejtræer, at de havde gennemsnitligt 157 vejtræ-
er/km vej (beregnet fra Frank et al. 2006). En undersøgelse af vejtræer i Bangalore, Indien der var fordelt på
vejklasser, viste at de havde 104 vejtræer/km vej på brede veje, 73 vejtræer/km vej på middel brede veje og
52 vejtræer/km vej på smalle veje (Nagendra & Gopal 2010). Tallene er formentlig ikke direkte sammenlig-
nelige med de danske, da der er tale om helt andre klimaforhold end de danske, og træernes skyggefunktion
medvirker formentlig til plantning af flere træer, men umiddelbart ser det ud til at danske kommuner har
61

ganske få vejtræer pr. km vej sammenlignet med internationale forhold. Det er faktisk kun Frederiksberg og
København der nærmer sig tallene for Bangalore, mens tallene for Melbourne ligger meget langt fra.
Endelig viser undersøgelsen af tætheden af vejtræer i kommunerne, i forhold til antal indbyggere pr. km vej,
at der er en sammenhæng, mellem tætheden af vejtræer og antal indbyggere der bor pr. km. vej (Figur 4.8).
Jo mere tætbebygget og urbaniseret kommunen er jo flere vejtræer har den, dvs.kommuner med mange
indbyggere og megen étagebyggeri har flere vejtræer, end kommuner der er mindre bebygget, og med én-
étage ejendomme.
Med Københavns søsætning af kampagnen 100.000 nye træer inden år 2025, er der udsigt til at København
vil få en noget bedre placering i ”statistikkerne” i fremtiden. Alene fra oktober 2011 til april 2012, plantes ca.
2650 træer i parkerne og på byens veje og pladser, og derudover håber København, at kunne plante 1200
partnerskabstræer (www.kk.dk). Hvis vi antager at vejtræbestanden øges med bare 20% af disse træer (da
nogle af de eksisterende vil kræve genplantning og træerne også skal gå til andre formål end veje), vil Kø-
benhavn i 2025 have 40.108 vejtræer, eller 72 vejtræer pr.1.000 indbyggere mod i dag 37, og 98 vejtræer pr.
km vej mod i dag 49, indberegnet at indbyggertallet er vokset med 3% i år 2025, idet der forventes en be-
folkningstilvækst på 10% inden år 2050 (Danmarks Statistisk 2011). Det vil lige knap betyde en fordobling
af antal træer pr. 1.000 indbyggere, men vil være en fordobling af antal vejtræer pr. km. vej.
Vejtræer alene siger dog ikke meget om hvor grønne kommuner er, men vejtræernes betydning som begrøn-
nende element i kommunerne, ser ud til at være langt større i de mest urbaniserede og tæt bebyggede kom-
muner. Arealanvendelsen, urbaniseringsgraden og kommunens udbyggelsesprocent får indflydelse på, hvor
meget grønt der er (Pauleit et al. 2005), og det betyder også, at øvrige forekomster af natur, parker og skove,
kan være en væsentlig påvirkende faktor, for hvor mange eller få vejtræer man har. Flere af kommunerne i
Hovedstadsområdet er fuldt udbyggede, hvilket f.eks. gælder Gentofte og Gladsaxe. Her kan der være græn-
ser for, hvor mange flere vejtræer man vil kunne finde plads til, hvis de skal have ordentlige vækstbetingel-
ser. Behovet er måske heller ikke så stort, idet der er masser af grønt i bl.a. private haver, og spredte offentli-
ge parker. Omvendt kan kommunerne ikke forlade sig på det grønne i privat regi, idet de ingen indflydelse
har på, hvis borgerne får lyst til at fælde deres træer og skaber en uheldig trend, der breder sig i lokalområ-
det. Medmindre at træerne er omfattet af en lokalplanbeskyttelse, eller en egentlig fredning, hvad der sjæl-
dent er tilfældet. Der vil derfor altid ligge en kommunal opgave i, at bidrage til en sikring af en stabil bestand
af træer, der er varieret arts- og aldersmæssigt, til nutidig og fremtidig glæde og gavn, hvilket forudsætter
prioritering og planlægning for træer, uanset hvilken kommune man er. En udfordrende opgave i tider med
stigende urbanisering (Danmarks Statistik 2011) og deraf følgende kamp om arealerne i byen.
62

Bynaturen er på en måde alt for sårbar, idet lokalplaner godt nok fastlægger bindende bestemmelser for ud-
formningen af byens grønne rum, torve og pladser, men kommunalbestyrelserne kan til enhver tid gå ind og
ændre i bestemmelserne, hvilket kan forringe mulighederne for opfyldelse af langsigtede behov for grønne
områder (Nilsson 2008). Byerne mangler på en måde en ”Bynaturbeskyttelseslov” der kan beskytte byens
træer, i lighed med Skovloven, der forhindrer fældning af skov uden genplantning, eller Naturbeskyttelseslo-
ven der freder naturarealerne mod anden arealanvendelse og kræver en opretholdelse af naturformernes til-
stand. Ikke blot af hensyn til menneskene, men også af hensyn til biodiversiteten i byerne. Man kan selvføl-
gelig ikke umiddelbart overføre det der ligger i disse love direkte, men der burde være en bedre sikring af
bynaturen, og især bytræer, der er udsatte på mange fronter over og under jorden, j.f. afsnit 1.4.
4.4.2 Træregistrering i kommunerne
59% af de undersøgte kommuner har en form for træregistrering i dag, mens halvdelen af de 41% der ikke
har en træregistrering i dag, har planer om at få det på et tidspunkt. Undersøgelsen viser, at der er sammen-
hæng mellem forekomsten af en træregistrering og kommunestørrelse for kommuner større end 100.000
indbyggere, mens der for kommuner mellem 50-100.000 indbyggere ingen sammenhæng er. Sammenlignet
med internationale forhold er antallet af kommuner der har en træregistrering forholdsvist lavt, især fordi
nærværende undersøgelse er sket blandt kommuner > 50.000 indbyggere, men også fordi det kun er knap
halvdelen af kommunerne her, der har registreret 100% af deres vejtræer (Britt & Johnston 2008; Gerhardt &
Weller 2011). Den hyppigst nævnte årsag til ikke at have en træregistrering er mangel på ressourcer, hvilket
også var tilfældet i den tyske undersøgelse (Gerhardt & Weller 2011).
Der er en større andel af kommunerne i Hovedstadsområdet der har en træregistrering end i de øvrige lands-
dele som helhed (Figur 4.11), hvilket kan forklares med at kommunerne i Hovedstadsområdet er mere urba-
niserede, og at bytræer derfor har en større betydning i forhold til begrønning af det urbane miljø, og dermed
får større opmærksomhed og tildeling af ressourcer, j.f. ovenstående om bytræer. Af de kommuner som ikke
har en træregistrering i dag, er der flere på Sjælland, der har planer om at få en træregistrering, end på Fyn og
i Jylland, blot én enkelt kommune på Sjælland har ikke planer om en træregistrering. De kommuner der ikke
umiddelbart har planer om at få en træregistrering på et tidspunkt (Figur 4.10), er ikke overraskende nogle af
de arealmæssigt største kommuner i Jylland, men også i høj grad kommuner der er rige på andre former for
natur: skove, klitplantager, søer, kyster, m.v. Det kan være med til at forklare, at vejtræer eller bytræer i det
hele taget ikke tillægges så stor betydning, at de føler behov for at registrere deres vejtræer. Derudover vil
det naturligvis være en tidsmæssig og dermed ressourcemæssig større opgave, i kraft af deres større areal.
Registreringen af træerne er for de fleste kommuners vedkommende sket med interne folk, mens en enkelt
kommune har brugt Landskabsarkitektstuderende. Brugen af frivillige borgere, blev for de flestes vedkom-
63

mende ikke anset som nogen potentiel løsning, hvilket kan undre lidt, da det bruges med succes i andre lande
(Vargas 2011; Keller & Konijnendijk 2012), og kunne være en mulighed for at komme i gang eller få arbej-
det gjort færdigt, i tider med mangel på ressourcer.
De 17 kommuner, har registreret mellem 0-100% af deres vejtræer, og kun knap halvdelen har registreret
100%. For nogle kommuners vedkommende skyldes den mangelfulde registrering, at man ikke har været i
gang så længe, men for andre er det fordi de er gået i stå, fordi der ikke er afsat ressourcer til registreringen.
Det er ærgerligt at konstatere, at det kun er 8 ud af de 17 kommuner der opdaterer træregistreringen regel-
mæssigt, da hele forudsætningen for databasens anvendelighed er, at dataene er opdaterede (Wandall & Ran-
drup 1999; Petersen 2003). Mange af træregistreringerne er endnu under udarbejdelse, og har i nogle kom-
muner været det i flere år, og i et par tilfælde er kommunen gået helt i stå. Det kunne derfor tyde på, at det er
lettere at beslutte sig for at gå i gang med træregistrering, end det er at få den gjort færdig, og dermed anven-
delig. Måske fordi man ikke har fået fastlagt præcis hvad der er formålet, hvem der har ansvaret og hvad
tidsrammen skal være, eller fordi de ressourcemæssige vilkår har ændret sig undervejs i projektet.
Det er forskelligt, hvor mange parametre kommunerne registrerer i deres træregistrering, og det vil altid være
helt op til den enkelte og formålet med træregistreringen, der afgør, hvor meget man skal registrere, i hvert
fald er det lige så vigtigt ikke at starte ud med at registrere for meget, så projektet går dødt som at få registre-
ret præcist det man har brug for. Træernes art, alder, placering, vækstvilkår samt sundhedstilstand vil kunne
dække de flestes behov for informationer, og registrering af plejebehov, vil være med til at sikre at trære-
gistreringen kan bruges i den daglige forvaltning (Wandall & Randrup 1999), men derudover vil risiko for
skader og træ-id være en god idé (Östberg et al. 2012). Sundhedstilstand og risiko for skader, gør træregistre-
ringen anvendelig i forhold til tilsyn og dokumentation i forhold til risikotræer. Træ-id og placering er vigtig
for identificering og sikkerhed for at man taler om det samme træ, hvis flere forvaltninger eller afdelinger
bruger træregistreringen. Derudover kan det anbefales at måle træernes stammeomfang eller diameter i én
meters højde, og evt. kronediameter, idet sådanne data kan anvendes til økonomiske beregninger af træernes
værdi, kronedækket i kommunen og bidrag til miljøet (upubliceret notat Kristoffersen; www.itreetools.org).
Med hensyn til træernes art, så er der flere kommuner der mangler at identificere en hel del træer med hen-
syn til art i deres træregistrering, og der er nogle der hovedsageligt har identificeret til slægtssniveau. Det er
meget begrænsende for anvendeligheden af træregistreringen, når man kun registrerer træerne til slægtsni-
veau, og kan give problemer både i forhold til at holde styr på artsdiversiteten, men også i forhold til efter-
plantninger i eksempelvis en allé, hvor man nemt risikerer at få plantet en forkert træsort, hvilket kan blive
dyrt både æstetisk og plejemæssigt, og kan ende med at man skal fjerne træet igen. Træets alder, forstået som
det år træet er plantet, er vigtigt i forhold til at holde styr på aldersdiversitet, efterplantninger, trædødelighed,
m.v.
64

Med hensyn til anvendelsen af træregistreringen, så er det nedslående at konstatere at 11 ud af de 17 kom-
muner ikke har brugt træregistreringen til noget endnu, men for de 9 ud af de 11 skyldes det bl.a. at trære-
gistreringerne stadig er under udarbejdelse. Den hidtil primære anvendelse af træregistreringen der hvor den
bruges, ser ud til at være til systematisering af driften og i forbindelse med beskæring. Et par kommuner har
derudover brugt den i forbindelse med forberedelse af udbud. Det må helt klart være en fordel driftsmæssigt,
at have en træregistrering, idet man meget bedre kan planlægge og forudsige de fremtidige aktiviteter, når
man har et fuldt overblik over træbestanden og dens tilstand, og dermed også hvad ressourcebehovet vil bli-
ve, både driftsmæssigt, men også i relation til efterplantninger. Ligeledes i relation til nyplantninger, hvor det
er væsentligt at man er over træerne hele tiden, med vanding, gødskning, lugning, og efterfølgende i forhold
til rettidig opbygningsbeskæring de først 15-20 år indtil de når funktionsfasen. Har kommunen det fulde
overblik over sin træbestand og det nuværende ressourcebehov, må det alt andet lige også være en fordel i
forbindelse med et udbud, fordi man meget præcist kan beskrive hvad man har og hvor man vil hen (Miller
1997), og så kan entreprenøren give tilbud ud fra det. Herved burde begge parter kunne opnå ikke bare den
mest optimale prissætning, men også undgå ubehagelige overraskelser, fordi forventninger og virkelighed
risikerer at ligge langt fra hinanden, når tingene ikke er beskrevet. Dette støttes af den tyske undersøgelse
hvor 60% af de kommuner der har en træregistrering, mente at de har opnået forbedringer i deres forvaltning
af bytræerne efter at have indført træregistrering som forvaltningsværktøj, mens 25% mente at have opnået
store forbedringer (Gerhardt & Weller 2011).
Det er naturligvis ikke så mærkeligt, at de kommuner der ikke er færdige med at registrere deres træer heller
ikke bruger træregistreringen endnu. Man skal bare passe på at den manglende anvendelse ikke bliver und-
skyldning for ikke at få gjort træregistreringen færdig, idet man risikerer at nogle data bliver forældede, og at
ingen gider opdatere en træregistrering der alligevel ikke bruges. Det er derfor vigtigt, når man har besluttet
sig for at få en træregistrering, at den er fuldstændig og ajourført, idet det vil hjælpe med at identificere arter,
slægter og familier som er overrepræsenterede, identificere arter som klarer sig godt, eller mindre godt, og
dermed lette genplantning, med henblik på opnåelse af større artsdiversitet (Raupp et al. 2006). Træregistre-
ringen er hele forudsætningen for at kunne arbejde målrettet med sine bytræer, idet viden om hvad man har,
er nødvendig i forhold til at fastlægge mål for hvor man vil hen, og derefter kan man finde ud af hvordan
man vil opnå det, fastlægge planlægningsstrategien (Miller 1997). Selvom der stort set ikke er andre end
København der er så langt i deres brug af træregistreringen i dag, så er der heldigvis mange optimistiske
tilbagemeldinger fra kommunerne omkring hensigter med den fremtidige brug af træregistreringen, også på
det taktiske og politiske niveau.
Det gælder om, at de kommuner, hvor det halter med at få gjort registreringen færdig, og de kommuner der
påtænker at gå i gang, får bevilget ressourcer til at få indført eller færdiggjort træregistreringen. Det skal
65

markedsføres overfor politikerne som et nødvendigt forvaltningsværktøj, der som enhver anden investering
kræver ekstra ressourcer i en periode, men som på sigt tjener sig hjem igen, hvis potentialet udnyttes fuldt
via:
• mere strømlinet drift og styring af ressourceforbrug
• formentlig færre nyplantede træer der dør, grundet bedre mulighed for rettidig pleje
• bedre mulighed for at identificere arter der klarer sig godt, og som man skal satse på
• bedre mulighed for at sikre aldersdiversitet, identificere efterslæb og planlægge genplantninger
• bedre mulighed for a sikre større artsdiversitet og dermed begreænse tab fra skadevoldere
• tilsyn og dokumentation af risikotræer, så man undgår mennesketab og dyre retssager
• sikring af bedre distribution af træerne, på bydelsniveau, så tab fra skadevoldere minimeres
• færre træer der ødelægges ved ledningsarbejder, grundet sammenkobling af data med andre forvalt-
ninger eller afdelingers data
• hurtigere opgørelse af træernes værdi ved erstatningssager og brug af VAT03 (Randrup et al. 2003)
• synliggørelse af den kapital som træerne repræsenterer, hvilket er muligt hvis man måler stammeom-
fang i 1 m’s højde og sammenligner med priserne i planteskolernes kataloger (upubliceret notat Kri-
stoffersen)
• cost-benefit analyser af de enorme bidrag, som træerne giver f.eks. ved hjælp af i-Tree Tools
(ww.itreetools.org) på bl.a. sundhedsområdet (Afsnit 1.3.3), hvilket reducerer udgifter til sundheds-
væsnet, miljøområdet (Afsnit 1.3.2), ejendomspriser der stiger, grundet nærhed til grønt, m.m. Hvil-
ket kræver, at man måler stammediameteren eller stammeomfang og kender træets art (Bilag 1).
• udgangspunkt for at opstille målsætninger og strategier for udvikling af træbestanden
Listen er formentlig ikke udtømmende for mulige økonomiske gevinster ved en træregistrering, men burde
også give argumenter nok til at overbevise beslutningstagerne og dem der fordeler ressourcerne i kommu-
nerne!
I Danmark er der desværre ingen tradition for at opgøre træernes værdi, bortset fra i erstatningssager, og ej
heller med hensyn til hvad de bidrager med i samfundet. Det samme er dog i høj grad tilfældet i Tyskland,
hvor blot 8% af de tyske kommuner brugte deres træregistrering til opgørelse af træernes værdi, og kun én
kommune brugte den til at beregne de økonomiske bidrag fra hele træbestanden (Gerhardt & Weller 2011).
Der er dog ingen tvivl om at beregning af træernes værdi og bidrag til samfundet er vejen frem, hvis man vil
have træerne på den politiske dagsorden og sikre tilstrækkeligt med ressourcer til udvikling og vedligehol-
delse af træbestanden i fremtiden. Internationalt er man mange steder allerede godt i gang, til trods for at i-
Tree Tools først blev lanceret i 2006 (Bilag 1).
66

Tilia x europaea
Dr. Abildgårds Allé
Frederiksberg
67

Opbygningsbeskårede Platanus x acerifolia
Jernbanepladsen, Lyngby-Taarbæk.
68

5. RESULTATDEL II
DIVERSITETEN AF KOMMUNERNES VEJTRÆER
Kapitlet starter med at definere de træer der indgår i diversitetsundersøgelserne. Derefter præsenteres resul-
taterne af diversitetsanalyserne på slægtsniveau og på artsniveau. Til sidst analyseres på fordelingen af vej-
træerne, på hjemmehørende og indførte arter i de undersøgte kommuner. Kapitlet afsluttes med en diskussi-
on af resultaterne.
5.1 Diversitetsundersøgelse
Der er 16 ud af de 17 kommuner der har en mere eller mindre komplet træregistrering for deres vejtræer,
som kan indgå i undersøgelsen af diversitet. Odense har ikke informationer om slægt eller art for deres træer,
i en form der kan udleveres, så derfor er de ikke med i denne del af undersøgelsen. I de fleste tilfælde er tal-
lene baseret på udtræk fra kommunernes træregistrering, men i enkelte tilfælde er der modtaget en liste, der
er blevet tastet ind, og det hele er efterfølgende samlet i Excel.
De 16 kommuner har tilsammen 118.674 vejtræer, og heraf er 93.368 med i deres træregistrering (Tabel 5.1).
Tabel 5.1: Antal vejtræer og antal registrerede vejtræer i de 16 undersøgte kommuner.
Kommune Total antal vejtræer Antal vejtræer registreret Andel registreret Bemærkninger
Aalborg 10.000 (est)¹ 3.934
Aarhus 15.177
Esbjerg 5.175
Fredericia 2.606
Frederikshavn 4.313
Gentofte 3.399
Helsingør 3.360
Herning 3.369
Horsens 5.094
Hvidovre 2.987
København 20.108
Lyngby-Taarbæk 3.366
Roskilde 6.853
Rudersdal 4.742
15.177
5.175
2.606
4.313
3.399
1.637
3.369
4.712
2.539
20.108
3.366
6.510
4.742
Slagelse 20.000 (est) 11.506
Sønderborg 8.125
Total 118.674
275
93.368
¹ (est.) = Tallet er et estimat for antallet af vejtræer i kommunen, oplyst af kommunen.
39,3% Ingen tal/registrering på de øvrige træer
100% Derudover registreret ca. 8.500 park og skovtræer
100% Derudover registreret alle øvrige træer som et punkt
100% Registreret træer langs pladser og torve
100% Ingen tal/registrering på de øvrige træer
100% Ingen tal/registrering på de øvrige træer
45% Registreret træer langs pladser og torve
Ved ikke
Registreret udvalgte områder og ved ikke hvor
mange øvrige træer de har
90-95% Ingen tal/registrering på de øvrige træer
85% Ingen tal/registrering på de øvrige træer
100% Ingen tal/registrering på de øvrige træer
100% Ingen tal/registrering på de øvrige træer
95% Ingen tal/registrering på de øvrige træer
100% Derudover registreret alle øvrige træer som et punkt
58% Ingen tal/registrering på de øvrige træer
3,5% Startet med en lille del, og er så gået i stå.
69

Af de 93.368 registrerede vejtræer, er der 12.296 (13%) som ikke er identificerede endnu, men som figurerer
i kommunernes træregistreringer uden sorts-, arts- eller slægtsbetegnelse. Det betyder, at der samlet set er
81.072 vejtræer med i analyserne af diversitet på slægtsniveau. Heraf er 19.015 træer kun bestemt til slægts-
niveau (20%), og det betyder, at der kun er 62.057 vejtræer med i analyserne af diversitet på artsniveau (Fi-
gur 5.1) . Det har konsekvens for de resultater der findes ved analyserne idet, den komplette viden om samt-
lige træer i kommunerne vil kunne rykke noget på resultaterne!
Figur 5.1: Antal vejtræer der kan indgå i analyserne af diversitet på henholdsvis arts- og slægtsniveau.
5.2 Diversitet på slægtsniveau
Der er i alt 50 forskellige slægter repræsenteret i de 16 kommuner. København er den kommune der har flest
forskellige slægter, med 34 forskellige i alt, mens Sønderborg har færrest med kun 10 slægter, efterfulgt af
Hvidovre med 14 forskellige slægter. Da antallet af træer i kommunerne varierer utroligt meget, er disse
slægtsantal i sig selv ikke anvendelige som sammenligningsgrundlag. Det interessante er at se på, hvor meget
de forskellige slægter udgør, både af de enkelte kommuners træbestand, men også det samlede gennemsnit
for alle kommunerne.
Der er en tendens til, at et begrænset antal slægter udgør en stor del af vejtræbestanden, i alle de 16 kommu-
ner. Antallet af slægter i de enkelte kommuner, med en forekomst større end 2% af kommunens vejtræbe-
stand varierer mellem 5 og 12 i de 16 kommuner (Tabel 5.2). For alle kommunerne gælder samtidig, at slæg-
ter med en forekomst mindre end 2%, alle steder udgør mindre end 10% af kommunens vejtræbestand. For
kommunerne som gennemsnit gælder, at 12 slægter udgør 92% af vejtræerne, mens 38 slægter udgør de re-
sterende 8%, af den samlede vejtræbestand i de 16 undersøgte kommuner. I tilfældet med København bety-
der det f.eks., at 11 slægter tilsammen udgør 91,7%, mens 23 andre slægter udgør de resterende 8,3 % af
vejtræbestanden. I Fredericia f.eks. udgør 8 slægter 95,5 % af træerne, mens 13 andre slægter udgør de reste-
rende 4,5 % af vejtræbestanden.
70

Tabel 5.2: Andel af vejtræer i % fra forskellige slægter i de undersøgte 16 kommuner.
Gennemsnit
for de 16
Frederiks-
Lyngby-
Slægt kommuner Aalborg Aarhus Esbjerg Fredericia havn Gentofte Helsingør Herning Horsens Hvidovre København Taarbæk Roskilde Rudersdal Slagelse Sønderborg Spænd
Acer 14,4 36,2 16,0 19,8 10,2 32,7 3,5 5,1 10,5 11,0 2,7 9,9 4,0 15,5 18,2 12,9 2,7 - 36,2
Aesculus 3,1 2,8 3,4 5,7 4,4 2,3 4,6 2,7 11,5 7,3 2,3 - 11,5
Betula 2,1 3,3 3,2 2,7 3,2 2,4 5,6 2,1 - 5,6
Carpinus 4,7 2,1 2,2 2,1 - 4,7
Castanea 2,4
Crataegus 3,4 5,3 2,4 2,3 3,7 9,6 6,5 2,6 3,6 4,6 5,4 2,3 - 9,6
Fraxinus 7,3 2,5 8,4 3,9 12,1 4,8 16,7 10,0 6,8 3,2 7,8 8,1 11,0 2,4 4,7 20,7 2,4 - 20,7
Laburnum 2,4
Malus 2,2 3,0 2,2 - 3,0
Pinus 2,7
Platanus 6,2 3,4 4,8 13,9 2,4 8,7 11,6 38,2 4,7 9,1 2,4 - 38,2
Populus 4,1 5,6 6,7 10,2 7,6 2,4 4,9 2,1 2,9 3,1 3,6 5,1 2,1 - 10,2
Prunus 2,4 2,1 4,7 3,0 2,0 2,4 3,5 2,8 4,5 2,0 - 4,7
Quercus 9,6 4,2 10,6 22,3 9,0 8,2 2,2 2,7 6,5 5,4 70,0 4,7 6,4 6,6 14,1 4,9 2,2 - 70,0
Robinia 3,8 2,2 5,1 2,2 - 5,1
Sorbus 13,5 6,8 20,9 19,5 17,3 17,3 6,7 4,6 17,6 11,9 8,1 8,4 8,8 8,4 4,1 18,9 28,7 4,1 - 28,7
Tilia 26,0 24,8 16,7 4,5 32,2 14,8 62,4 57,0 21,5 38,7 2,3 31,2 17,7 32,9 19,1 36,4 36,7 2,3 - 62,4
Ulmus 3,7
Antal slægter
> 2% 11 9 12 8 8 9 7 6 11 12 6 11 9 11 10 8 5
Slægter med
forekomst < 2% 8,0 8,1 4,0 9,3 4,5 7,6 5,2 9,7 9,5 5,6 5,1 8,3 7,1 5,3 7,8 9,0 4,4
Antal slægter
< 2% 38 17 16 12 13 17 9 13 12 10 8 23 11 14 11 13 5
71

Der er ret store forskelle på, hvor stort spænd der er mellem, hvad de enkelte slægter udgør i kommunerne
(Tabel 5.2). Spændet er typisk lavt for slægter som ikke er så rigt repræsenterede i kommunerne, altså hvor
få kommuner har mere end 2% af den pågældende slægt, det gælder f.eks. Malus (2,2 – 3,0%), som for
kommunerne som gennemsnit udgør mindre end 2%. Der er dog også slægter som forekommer i en del
kommuner, hvor spændet er lavt, f.eks. Prunus (2,0 – 4,7%), som for kommunerne som gennemsnit udgør
2,4%.
Der i mellem er der de meget udbredte slægter med et mellemstort spænd, som Acer (2,7-36,2%), der for
kommunerne samlet set, er den slægt med det næsthøjeste gennemsnit på hele 14,4%. Fraxinus med et lidt
mindre spænd (2,4-20,7%), og med et samlet gennemsnit for kommunerne på 7,3%. Platanus med (2,4-
38,2%) og et gennemsnit for kommunerne samlet på 6,2%. Endelig er der Sorbus, som er den slægt, hvor
spændet starter højest (4,1-28,7%), og da den er repræsenteret i alle kommunerne, er den mindst forekom-
mende andel af Sorbus 4,1%, og for kommunerne som gennemsnit udgør den 13,5%!
Den anden yderlighed er, ligeledes meget udbredte slægter med et meget stort spænd. Quercus der forekom-
mer i alle kommuner med mere end 2% bortset fra Sønderborg, og med det største spænd af alle slægter (2,2-
70,0%), og et samlet gennemsnit for kommunerne på 9,6%. Endelig Tilia, der er den absolut mest repræsen-
terede slægt i kommunerne, hvor den alle steder findes med minimum 2% og et meget stort spænd (2,3-
62,4%). Tilia udgør mere end ¼ af den undersøgte vejtræbestand, med et gennemsnit på 26%, og den er sam-
tidig den slægt der er flest af i 10 ud af de 16 kommuner, varierende fra 21,5% til 62,4% af den samlede vej-
træbestand i Aalborg, Fredericia, Gentofte, Helsingør, Herning, Horsens, København, Roskilde, Rudersdal,
Slagelse og Sønderborg (Tabel 5.2).
Derudover er der store forskelle kommunerne imellem, og enkelte kommuner har en meget stor andel af
vejtræer fra andre slægter, det gælder f.eks. Aalborg og Frederikshavn med hhv. 36,2% og 32,7% Acer.
Lyngby-Taarbæk har 38,2% Platanus. Esbjerg og Hvidovre har hhv. 22,3% og 70% Quercus. Aarhus og
Sønderborg har hhv. 20,9% og 28,7% Sorbus (Tabel 5.2).
Internationale undersøgelser har vist, at der er en tendens til at få slægter udgør en stor andel af træbestanden
bl.a. (Pauleit et al. 2002; Raupp et al. 2006; Ningal et al. 2010; Sjöman et al. 2012). En undersøgelse af
bytræsdiversiteten (vejtræer & parktræer) i 10 nordiske byer viste at Tilia udgjorde 23,7% af den samlede
træbestand, og at Tilia, sammen med Acer, Betula og Sorbus repræsenterede 58,3% af den samlede træ-
bestand (Sjöman et al. 2012). Tilsvarende viste en europæisk undersøgelse, at 3-5 arter typisk udgjorde mel-
lem 50-70% af vejtræbestanden, og at de mest populære slægter var Tilia, Acer, Platanus, Aesculus, Quercus
og Fraxinus (Pauleit et al. 2002). Denne tendens holder også i denne undersøgelse (Tabel 5.3).
72

Tabel 5.3: Opgørelse over få populære slægters andele i de 16 undersøgte kommuner.
Gennemsnit
for de 16
Frederiks-
Lyngby-
Slægter
kommuner Aalborg Aarhus Esbjerg Fredericia havn Gentofte Helsingør Herning Horsens Hvidovre København Taarbæk Roskilde Rudersdal Slagelse Sønderborg
Tilia 26,0 24,8 16,7 4,5 32,2 14,8 62,4 57,0 21,5 38,7 2,3 31,2 17,7 32,9 19,1 36,4 36,7
Tilia + Acer 40,4 61,0 32,6 24,3 42,4 47,5 65,9 62,0 32,0 49,7 5,0 41,2 21,7 48,3 37,3 49,4 38,2
Tilia + Quercus 35,6 29,0 27,3 26,8 41,2 23,0 64,6 59,6 28,0 44,1 72,3 36,0 24,1 39,5 33,2 41,3 36,7
Tilia + Platanus 32,2 24,8 20,0 4,5 37,0 14,8 76,3 57,0 21,5 41,1 10,9 42,8 55,9 37,6 28,2 36,4 36,7
Tilia + Acer + Sorbus 53,9 67,8 53,5 43,8 59,7 64,8 72,6 66,6 49,6 61,6 13,0 49,6 30,5 56,7 41,4 68,2 66,9
Acer + Sorbus 27,9 43,0 36,9 39,3 27,5 49,9 10,1 9,6 28,1 22,8 10,8 18,4 12,8 23,8 22,3 31,8 30,2
Quercus + Sorbus 23,1 11,0 31,5 41,8 26,3 25,4 8,9 7,2 24,1 17,3 78,1 13,1 15,2 15,0 18,2 23,8 28,7
(Sjöman et al. 2012) Tilia
+ Acer + Betula +
Sorbus 56,0 67,8 56,9 43,8 59,7 68,0 72,6 66,6 49,6 64,3 13,0 49,6 33,7 59,1 47,0 68,2 66,9
(Pauleit et al. 2002) Tilia
+ Acer + Platanus +
Aesculus + Quercus +
Fraxinus 66,5 70,5 58,4 56,2 68,3 60,5 82,0 85,7 48,6 66,5 86,8 69,9 74,5 73,4 74,4 59,0 66,2
73

Tilia, Acer, Betula & Sorbus udgør samlet 56% af vejtræbestanden, hvilket må siges at være meget tæt på
den nordiske undersøgelse (58,3%) (Sjöman et al. 2012), mens den lidt bredere sammensætning med Tilia,
Acer, Platanus, Aesculus, Quercus og Fraxinus her udgør 66,5% og helt er på niveau med den europæiske
undersøgelse (50-70%) (Pauleit et al. 2002) (Tabel 5.3).
For 11 af de 16 kommuner gælder, at Tilia, sammen med én anden slægt udgør mere end 40% af vejtræbe-
standen. F.eks. udgør Tilia og Quercus til sammen 41,2% af vejtræbestanden i Fredericia, mens Tilia og
Platanus udgør 76,3% af vejtræbestanden i Gentofte (Tabel 5.3). Derudover er kombinationen af slægterne
Tilia, Acer og Sorbus meget populær, idet den udgør over 50% af vejtræbestanden, i 10 af de 16 undersøgte
kommuner, varierende fra 53,5% til 72,6% (Tabel 5.3), og i 6 af disse 10 tilfælde udgør de over 60% af vej-
træbestanden.
Der findes en række internationale anbefalinger i relation til diversitet for træbestanden på artsniveau (Barker
1975; Grey & Deneke 1986; Smiley et al. 1986; Miller & Miller 1991; Sæbø et al. 2005; Bassuk et al 2009),
især med henblik på at gardere sig mod mulige angreb fra skadedyr og sygdomme. Moll (1989) har anbefalet
maks. 10% på slægtsniveau og 5% på artsniveau. Santamour (1990) er den mest kendte. Han har opstillet
anbefalinger for diversiteten på arts-, familie- og slægtsniveau. Den kendte ”10-20-30” formular siger, at
træbestanden bør bestå af 1) maks. 10% fra samme art, 2) maks. 20% fra samme slægt og 3) maks. 30% fra
samme familie (Santamour 1990).
Ses på den samlede vejtræbestand for de 16 undersøgte kommuner (Tabel 5.2) udgør Tilia 26%, hvilket ikke
er specielt meget over hvad Santamour (1990) anbefaler, men det kan så diskuteres om 20% er en passende
grænse, og sårbarheden vil også afhænge af hvor mange arter man har indenfor slægten, da ikke alle arter
nødvendigvis angribes af eventuelle skadevoldere. For nogle af de undersøgte kommuner, hvor andelene er
meget højere, vil det dog kunne betyde tab af rigtig mange træer, såfremt der pludselig kom en ny skadevol-
der på Tilia, i lighed med eksempelvis Elmesygen eller Asketoptørre. Det kan konstateres, at Rudersdal er
den eneste af de 16 kommuner, der lige præcis overholder reglen om, at ingen slægter må udgøre mere end
maks. 20% af vejtræbestanden, idet de har 19,1% Tilia, som den slægt med den højeste andel. De øvrige 15
kommuner har minimum én slægt der udgør mere end 20% af vejtræbestanden, og Aalborg har faktisk 2
slægter der udgør mere end 20%, og Sønderborg har 3 slægter der udgør mere end 20%.
5.3 Diversitet på artsniveau
I undersøgelsen af diversitet på artsniveau er Gentofte ikke med, da de kun har registreret deres træer til
slægtsniveau. Slagelse har registreret hovedparten af deres træer til slægtsniveau (11.506 træer er registreret,
men heraf er 6.958 træer registreret til slægtsniveau og 3.529 er uidentificerede, hvilket betyder at blot 1.019
74

træer er med i analysen på artsniveau) og det giver en noget skæv procentfordeling (Tabel 5.4), idet andelene
er regnet ud fra det samlede antal vejtræer i de enkelte kommuner registreret, som minimum til artsniveau.
Der er registreret i alt 147 forskellige arter i de 15 kommuner, og derudover er der repræsenteret i alt 106
forskellige sorter. København er den kommune der har flest forskellige arter, med 89 forskellige, mens Sla-
gelse er den kommune der har færrest med blot 6 forskellige arter, efterfulgt af Helsingør med blot 9 forskel-
lige arter, men igen er det interessante at se på, hvor meget de forskellige arter udgør, af den samlede vejtræ-
bestand.
Der er en tendens til, at et begrænset antal arter udgør hovedparten af vejtræbestanden i de 15 undersøgte
kommuner. Antallet af arter med en forekomst større end 2% af kommunens vejtræbestand, varierer kun
mellem 3 og 15 arter i de 15 kommuner (Tabel 5.4). Antallet af arter med en forekomst mindre end 2%, vari-
erer derimod meget kommunerne i mellem, og det samme gør den andel, som de udgør. Antal arter med en
forekomst mindre end 2%, varierer fra 3 i Helsingør og Slagelse, til 76 i København. Den andel som arter
med en forekomst mindre end 2% udgør, varierer fra 0,3% af vejtræbestanden i Slagelse, til 27,9% af vejtræ-
bestanden i Herning. Jo større andel, arter med mindre forekomst udgør af den samlede vejtræbestand, jo
bedre må det være for artsdiversiteten, idet der er en større risikospredning. For kommunerne som gennem-
snit gælder, at 12 arter udgør 72,7% af vejtræerne, mens 135 arter udgør de resterende 27,3% af den samlede
vejtræbestand i de 15 undersøgte kommuner.
Der er stor forskel på hvor stort et spænd der er, mellem hvad de enkelte arter udgør i kommunerne (Tabel
5.4). Arter med en forekomst større end 2%, der kun er repræsenteret i et begrænset antal kommuner ser ud
til at have et mindre spænd end arter der er repræsenteret i de fleste kommuner med mere end 2%. Således er
spændet for Prunus avium (2,7 – 5,4%) der er repræsenteret med mere end 2% i 4 kommuner, Carpinus be-
tulus (2,2 – 4,7%) er repræsentere i 4 kommuner, Acer platanoides (5,0 – 34,5%) er repræsenteret i 11 kom-
muner med mere end 2% og Sorbus intermedia (3,8- 28,7%) er ligeledes repræsenteret i 11 kommuner.
Tilia × europaea L. er den art der er flest af, idet den udgør 12% af den samlede vejtræbestand i de 15 kom-
muner (Tabel 5.4). Tallet er lidt lavere end i den nordiske undersøgelse, hvor Tilia × europaea, udgjor-
de16 % (Sjöman et al. 2012). Forskellen kan måske forklares med, at der er både park- og vejtræer med i den
nordiske undersøgelse, idet især historiske parker (med oprindelse fra barokken) har tradition for at have
mange Tilia × europaea, som det element der skaber de store linjer og rammerne. En anden mulig forklaring,
er at der er fire hovedstæder med i undersøgelsen (Helsinki, København, Oslo og Stockholm) idet Tilia ×
europaea historisk er et yndet allé- og vejtræ. I Oslo var 70% af de nyligt plantede vejtræer Tilia × vulgaris
’Pallida’ (”vulgaris” er synonym med ”europaea”) i henhold til undersøgelsen af Pauleit et al. (2002).
75

Tabel 5.4: Andel af vejtræer i % fra forskellige arter i 15 af de undersøgte kommuner.
Gennemsnit
for de 15
Frederiks-
Lyngby-
Art
kommuner Aalborg Aarhus Esbjerg Fredericia havn Helsingør Herning Horsens Hvidovre København Taarbæk Roskilde Rudersdal Slagelse Sønderborg Spænd
Acer campestre 3,9
4,4
6,6
3,9 - 6,6
Acer platanoides 10,9 34,5 10,2 13,5 5,0 31,9 10,2 6,5 6,5
7,0
8,6 16,2
5,0 - 34,5
Acer pseudoplatanus 5,1
6,1 6,8 5,1
12,8
2,3
8,4 9,5 88,9
2,3 - 88,9
Aesculus hippocastanum 3,6 3,1 4,1 6,1
4,8
3,7 16,2
7,3 3,1 - 16,2
Betula pendula 3,7
3,2
3,8
3,2 - 3,8
Carpinus betulus 4,7
2,3
2,6
2,2 2,2 - 4,7
Castanea sativa 3,6
Crataegus crus-galli 2,1
3,3
2,1 - 3,3
Crataegus laevigata 2,6 6,6 2,7
2,6
2,6 - 6,6
Crataegus monogyna 2,4
2,2
2,2 - 2,4
Crataegus oxycantha 5,3
Fraxinus excelsior 6,2
3,9 3,5 12,2 4,9
14,8 7,0 3,2 6,4 6,7 13,0 3,1
20,7 3,1 - 20,7
Laburnum × watereri 3,5
Malus hybrid 2,1
Platanus × acerifolia
(Platanus × hispanica) 7,2
4,3
4,9
2,5 8,7 12,5 42,1 6,4
2,5 - 42,1
Populus × canescens 7,9
2,2 5,1
2,2 - 7,9
Populus alba 7,2
Populus tacamahacca 2,5
Prunus avium 3,4
2,9
2,7
5,4 4,2
2,7 - 5,4
Prunus padus 12,2
Quercus frainetto 2,4
Quercus petraea 3,5
19,6 3,7 4,6
3,4
11,6
3,4
3,4 - 19,6
Quercus robur 5,5
8,2 2,3 2,6 2,9
2,0 58,4
2,1 14,3
2,0 - 58,4
Quercus rubra 3,4
Robinia pseudoacacia 2,4
5,1
2,4 - 5,1
Salix alba 2,1 2,2 2,0
2,0 - 2,2
Sorbus × thuringiaca 5,8
Sorbus aria 2,3
Sorbus aucuparia 2,5
3,7 10,7
3,0
2,0
2,0 - 10,7
Sorbus commixta 2,2
Sorbus intermedia 5,9 5,7 6,0 8,4 15,9 11,5 27,0 3,8
6,9 5,5
3,8
28,7 3,8 - 28,7
Sorbus latifolia 3,0
5,1 9,1
7,0 7,6
2,1
2,1 - 9,1
Sorbus mougeotii 8,9
3,0
3,0 - 8,9
Tilia × euchlora 2,0
2,0
Tilia × europaea (Tilia
× vulgaris) 12,0
7,2
4,7 34,5 2,3 20,8 4,2 31,4
2,3 - 34,5
Tilia cordata 7,2 26,4 7,5 3,9 28,4 4,6
14,7 4,2
3,9 11,3 2,2
17,5 2,2 - 28,4
Tilia platyphyllos 2,7
4,8 10,4
4,4
7,7
19,3 4,4 - 19,3
Ulmus hybrid 2,6
6
3
12
12
7
13
6
13
12
6
13
11
12
15
10
Antal arter > 2% 12
4,4
0,3
10,6
13,4
23,6
20,4
8,9
18,0
27,9
20,4
9,8
7,1
14,2
18,3
14,8
Arter med
forekomst < 2% 27,3
6
3
12
22
34
76
11
30
33
3
29
24
29
61
36
Antal arter < 2% 134
76

De næstmest repræsenterede arter er Acer platanoides L. med 10,9%, Platanus × acerifolia (Aiton) Willd.
med 7,2%, Tilia cordata Mill. ligeledes med 7,2%, Fraxinus excelsior L. med 6,2%, Sorbus intermedia
(Ehrh.) Pers. med 5,9% og Quercus robur L. med 5,5% (Tabel 5.4). Samlet set udgør disse syv arter tilsam-
men knap 55% af vejtræbestanden i kommunerne. Hvad angår antallet af arter i de enkelte kommuner, så er
Tilia × europaea den art der er flest af i 3 af de 15 kommuner: Horsens 34,5%, København 20,8% og Roskil-
de 31,4%. Fredericia har flest Tilia cordata med 28,4%. I 4 ud af de 14 kommuner er der flest Acer platanoi-
des: Aalborg 34,5%, Aarhus 10,2%, Frederikshavn 31,9% og Rudersdal 16,2%. Rudersdal har derudover en
lige så stor andel (16,2%) af Aesculus hippocastanum L. Esbjerg har flest Quercus petraea (Matt.) Liebl.
med 19,6%.
I Hvidovre er der et ualmindeligt stort antal Quercus robur som udgør 58,4% af deres vejtræbestand. Forkla-
ringen er, at amtet som tidligere havde ansvaret for vejene på Avedøre Holme, valgte at plante én enkelt art
på hele området (Holmboe 2012). Endelig har Lyngby-Taarbæk en meget stor andel af Platanus × acerifolia,
med 42,1% af deres vejtræbestand, bl.a. fordi de udgør en central del af begrønningen af Lyngby midtby.
I tre kommuner udgør 2 arter mere end 50% af vejtræbestanden: Hvidovre, hvor Quercus petraea og Quer-
cus robur til sammen udgør 70% af vejtræbestanden , Aalborg, hvor Acer platanoides og Tilia cordata til
sammen udgør 60,9% af vejtræerne og Slagelse hvor Acer pseudoplatanus og Acer campestre udgør 95,5%
af de artsregistrerede vejtræer. Tallene for Aalborg kan dog vise sig noget anderledes, når de på et tidspunkt
får registreret de sidste 60% af deres vejtræer, og det samme vil gælde i Slagelse, når de får færdigregistreret
deres vejtræer.
De internationale anbefalinger i relation til artsdiversitet for træbestanden, lyder på at ingen arter bør udgøre
mere end maks. 5 – 15% af den samlede træbestand (Barker 1975; Grey & Deneke 1986; Smiley et al. 1986;
Moll 1989; Santamour 1990; Miller & Miller 1991; Sæbø et al. 2005; Bassuk et al 2009). Der er dog blandt
disse et flertal for reglen om, at en art bør udgøre maks. 10% af den samlede vejtræbestand. Der er ingen af
de 15 undersøgte kommuner der overholder denne regel, idet alle 15 har mindst én art der udgør mere end
10% af kommunens vejtræbestand. Faktisk er der kun 2 kommuner der kun har én enkelt art der ikke over-
holder reglen, og det er Horsens og Slagelse, mens Helsingør har hele 5 arter der hver udgør mere end 10%.
De øvrige 12 kommuner har alle mellem 2-4 arter der udgør mere end de anbefalede 10% af den samlede
vejtræbestand i kommunen.
En reel sammenligning af artsdiversiteten på tværs af kommunerne, vanskeliggøres af, at en del af trære-
gistreringerne fortsat er under udarbejdelse, og at en del træer nogle steder kun er registreret til slægtsniveau.
Det bliver tydeligt, når man sammenligner kommunernes artsdiversitetsindeks (Tabel 5.5), hvor et højt in-
77

dekstal betyder en stor diversitet. Her har kommuner som eksempelvis Aarhus og København, et meget lave-
re artsdiversitetsindeks end f.eks. Helsingør, Rudersdal og Sønderborg, der fortsat mangler at artsbestemme
en stor del af deres træer, og endnu ikke har komplette træregistreringer.
Tabel 5.5: Artsdiversitetsindeks = (antal arter /antal vejtræer) x 1.000 for de 15 kommuner.
Kommune Antal arter Antal vejtræer registreret til artsniveau Artsdiversitetsindeks
Aalborg² 46 3603 12,8
Aarhus² 67 11576 5,8
Esbjerg¹ 41 4908 8,4
Fredericia¹ 35 2508 14,0
Frederikshavn¹ 42 4277 9,8
Helsingør² 9 196 45,9
Herning² 45 2248 20,0
Horsens² 43 2907 14,8
Hvidovre¹ 17 2538 6,7
København¹ 89 18571 4,8
Lyngby-Taarbæk² 41 2143 19,1
Roskilde² 34 4547 7,5
Rudersdal² 24 739 32,5
Slagelse² 6 1019 5,9
Sønderborg² 12 275 43,6
¹ Træregistrering komplet og < 10% uidentificeret/slægtsniveau
² Træregistrering ikke komplet og/eller > 10% uidentificeret/slægtsniveau
Til sammenligning fandt Sjöman et al. (2012) i den nordiske undersøgelse, at Helsinki, Finland (ca. 596.000
indbyggere) havde et artsdiversitetsindeks på vejtræer på 2,15 og Malmö, Sverige (ca. 285.000 indbyggere)
havde et artsdiversitetsindeks på vejtræer på 5,15. Disse tal svarer mere til tallene i nærværende undersøgelse
for Aarhus og København, da Helsinki og Malmö har næsten komplette vejtræregistreringer, og størrelses-
mæssigt er sammenlignelige med Aarhus og København. Malmö havde derudover et artsdiversitetsindeks på
parktræer på 7,25, og det gjorde sig i øvrigt gældende for alle de fem byer der havde registreret parktræer, at
artsdiversitetsindekset for parktræer, lå noget højere sammenlignet med indekset for vejtræer (Sjöman et al
2012). En tilsvarende undersøgelse i Guangzhou City, Kina viste et artsdiversitetsindeks for bytræer generelt
på 2,55 for vejtræer, 4,0 for parktræer og 7,91 for træer i institutionelle områder (Jim & Liu 2001). Her be-
kræftes tendensen om større artsdiversitet for parktræer end for vejtræer, men med en endnu større diversitet
for institutionelle områder. Sidstnævnte kan formentlig forklares med, at institutionelle områder, dækker
over meget forskelligt som skoler, kontorer, dagsinstitutioner, virksomheder, m.v., hvorfor der vil være en
større landskabsarkitektonisk spredning, og dermed mulig større artsvariation.
78

5.4 Geografisk lokalisering og artsvalg
Den geografiske lokalisering af de undersøgte kommuner er afspejlet i deres brug af arter. I de to nordligst
beliggende kommuner, er der næsten ingen brug af Platanus × acerifolia: Frederikshavn har ingen eksempla-
rer og Aalborg få eksemplarer, og den er der en udpræget brug af i det noget østligere beliggende Hoved-
stadsområde, og i det sydligere beliggende Fredericia. Det kan forklares med, at frostførheden og vindførhe-
den hos denne art er lille (Brander 2010). Platanus × acerifolia er også kun brugt i få eksemplarer i Esbjerg,
hvor man samtidig kan konstatere en af de laveste forekomster af Tilia, blandt alle kommunerne. Esbjerg
nævnte selv under interviewet, at Plantanus og Tilia cordata (som er den eneste art af Tilia de har), i lighed
med flere andre arter, bl.a. Aesculus hippocastanum, ikke trives særlig godt i det vindblæste vestkystklima
(Astrup 2012). I Frederikshavn og Sønderborg har de rimeligt mange Tilia platyphyllos, hhv. 10,4% og
19,3%, hvilket kan forklares med at Tilia platyphyllos klarer sig godt både mht. til frostførhed og vindførhed
i kystklimaet, bl.a. som følge af de behårede blade, hvorimod Tilia cordata mere er en kontinental art, hvis
blade nemmere slides og udtørres i viden (Brander 2010). Hvilket stemmer overens med oplevelserne af
Tilia cordata i Esbjerg.
Til gengæld er der i begge de to nordjyske byer en meget stor andel af Acer platanoides på mere end 30%,
hvilket ikke ses tilsvarende andre steder. Det kan måske forklares med, at det er en hjemmehørende art med
en stor frostførhed, stor vindførhed og stor jordbundstolerance (Brander 2010). Beskæringstolerancen for
Acer er dog generelt lav, bortset fra enkelte arter, bl.a. Acer campestre, hvilket er et minus i relation til at
bruge træerne som vejtræer, der kræver opbygningsbeskæring til fritrumsprofil. Der findes dog kloner af
Acer platanoides, som er mere velegnede som vejtræer, f.eks. A.p.’Farlake’s Green’og A.p. ’Olmsted’. I både
Aalborg og Frederikshavn er det dog arten der er anvendt, men der er ingen meldinger om, hvordan træerne
klarer sig.
I Helsingør har de mange af de to hjemmehørende Sorbus arter, hhv. 10,7% Sorbus aucuparia og 27% Sor-
bus intermedia. Det kan muligvis forklares med, at de begge er karakteriseret ved stor frostførhed, og at de
tåler kystens salt og vind, her hvor vinden ikke er så kraftig, i modsætning til vindene i Nordjylland og Vest-
jylland, der vindslider træerne (Brander 2010).
5.5 Arternes oprindelse
Det samlede antal forskellige arter i kommunerne er 147, men der er meget stor forskel på antallet i de enkel-
te kommuner (Figur 5.2), hvilket kan skyldes flere faktorer. F.eks. at antallet af vejtræer varierer meget, at
jordbunds- og klimaforhold tillader et forskelligt antal arter at gro, eller at nogle kommuner arbejder mere
målrettet med deres træbestand, for at opnå en større artsdiversitet. De to største kommuner Aarhus og Kø-
benhavn, har ikke overraskende det største antal arter, med hhv. 89 og 67 arter, idet de samtidig er de kom-
79

muner der har flest vejtræer, og begge har arbejdet systematisk med deres vejtræer, ved hjælp af en trær trære-
gistrering igennem flere år. Slagelse, har meget få arter (6), i forhold til at de har estimeret at have næsten
lige så mange vejtræer som København (Tabel 5.1), men det skyldes som nævnt, at de først lige er startet start op
med træregistrering og kun har registreret de fleste træer til slægtsniveau, hvorfor der kun er 1.019 vejtræer
med i analysen af artsdiversitet. Derudover erudover har Slagelse mange lange ensartede rtede vejstrækninger, hvilket kan
være en forklaring på, at der ikke er så mange arter. Helsingør har ligeledes få arter (9) og her er forklaring forklaringen
ligeledes, at de ikke er færdige med at registrere træerne, træerne og at en stor andel kun er registreret til slægtsn slægtsni-
veau, hvorfor der kun er 196 træer i artsanalysen. Endelig ligger Sønderborg lavt (12), hvilket skyldes at en
meget lille lille andel andel af af deres deres træer endnu endnu er er registret, registret, hvorfor der kun kun er 275 træer med i analysen.
Figur 5.2: Antal registrerede forskellige arter i de 15 kommuners vejtræbestande.
Analysen af træernes geografiske oprindelse viser viser, at de 147 forskellige arter der samlet set anvendes i kom- ko
munerne, fordeler sig med 105 på indførte arter, mens 42 er hjemmehørende arter (Brander 2010). Aarhus,
Horsens, København og Lyngby-Taarbæk Taarbæk har en overvægt af indførte arter mens de øvrige kommuner har h
flest hjemmehørende arter. Der er er dog flere kommuner, kommuner hvor fordelingen mellem antal hjemmehørende
hjemmehørende, og
antal indførte arter er meget lige, , bl.a. Esbjerg, Fredericia, Fredericia Horsens, og Slagelse (Figur 5.3). ).
Den nordiske undersøgelse (Sjöman et al.2012) viste et noget andet billede, idet der i 8 ud af 10 byer var en
overvægt af indførte arter på vejtræer, mens der i alle 10 byer var en overvægt af indførte arter på parktræer parktræer.
80

Det kan muligvis forklares med at den nordiske undersøgelse var med deltagelse af byer over 200.000 ind-
byggere, hvilket hvilket er noget større større end end mange mange af af kommunerne i denne undersøgelse. I hvert fald er det de to
største danske byer Aarhus og København, København der har den største overvægt af indførte arter i nærværende uun-
dersøgelse (Figur5.3).
Figur 5.3: Antal ntal hjemmehørende og antal indførte arter i de 15 kommuner.
Fordelingen af af antal hjemmehørende hjemmehørende og og indførte arter i de 15 kommuner, kommuner, bliver bliver dog dog først først rigtig interessant,
når der ses på antal vejtræer tilhørende hhv. hjemmehørende og indførte arter. ar Alle kommuner har en ove over-
vægt af vejtræer tilhørende hjemmehørende arter (Figur 5.4), undtagen Lyngby-Taarbæk, , hvor kun knap
40% af vejtræerne tilhører hjemmehørende arter arter, hvilket skal tilskrives deres store andel Platanus × acerifo-
lia (Tabel 5.4). I 9 af de 15 kommuner er mere end 80% af vejtræerne hjemmehørende arter, arter og i seks af
disse kommuner er tallet mere end 90%: 90%: Aalborg, Frederikshavn, Hvidovre, Hvidovre, Rudersdal, Rudersdal, Slagelse og og Sønde
Sønder-
borg. I Slagelse ser det ud som om det er 100% af vejtræerne der er indførte arter, men sådan forholder det
sig ikke helt idet, 3 træer ud af de 1.019 er indførte arter.
Samlet set er der ikke den store store variation i i billedet, billedet, af af fordelingen af af hjemmehørende hjemmehørende og og indførte arter i
i
kommunerne, bortset fra Lyngby-Taarbæk Taarbæk og Slagelse der skiller sig ud (Figur 5.4).
81

Figur 5.4: Fordelingen Fordelingen af træer på hhv. hjemmehørende og indførte arter i de enkelte kommuner.
Samler man derimod kommunerne i regionerne, viser der der sig sig større større regionale regionale forskelle på, på, hvor hvor mange ve vej- ve
træer regionerne har, tilhørende hhv. hjemmehørende og indførte arter (Figur 5.5). For de undersøgte 15
kommuner som helhed (Total), gælder gælder at knap 25% af vejtræerne i kommunerne tilhører indførte arter mens
godt 75% tilhører de hjemmehørende arter.
Det er interessant, at region region Midtjylland (Aarhus, (Aarhus, Herning og og Horsens) fuldstændig fuldstændig afspejler
afspejler landsgennem-
snittet for de 15 kommuner (Total), bortset fra en forskel på 0,1%, 0,1% og Region Syddanmark (Esbjerg, Fred Frede-
ricia og Sønderborg) er ligeledes meget tæt på gennemsnittet. Det kan an måske forklares med at de to regioner
repræsenterer en større klimamæssig og jordbundsmæssig spredning end de øvrige regioner. Klimamæssigt
fordi der der både både er er det det hårde hårde vestkystklima, kontinentalt kontinentalt klima og det mildere østkystklima. Jordbundsmæssigt
fordi der er er kommuner kommuner på på begge sider af Hovedstilstandslinjen. Hovedstilstandslinjen. Landskabet i Sydvestjylland – syd og vest for
Hovedstilstandslinjen – domineres af bakkeøer, bakkeøer, der er er gamle morænelandskaber morænelandskaber fra fra næstsidste næstsidste istid
istid (Saale)
og smeltevandets flodsletter fra sidste istid (Weichsel). Midtjylland præges af Hovedfremstødets fortrinsvis
sandede og kalkfattige morænelandskaber, mens Hovedfremstødets landskaber landskaber i Østjylland og og på øerne øerne er
er
overpræget af af de ungbaltiske ungbaltiske isstrømmes isstrømmes fortrinsvis lerede og kalkrige moræneaflejringer ( (Sand-Jensen (
&
Larsen 2006).
Region Nordjylland Nordjylland (Aalborg og og Frederikshavn), Frederikshavn), er er den region region der der afviger afviger mest med med blot blot 9,6% 9,6% af af vejtræerne
vejtræerne
tilhørende indførte arter. Det Det kan kan forklares forklares med, med, at det det er er de de to to nordligst nordligst beliggende beliggende kommuner i undersøge undersøgel- undersøge
sen, der klimamæssigt amæssigt har har nogle forhold forhold der der egner sig sig mere til de hjemmehørende arter end de indførte arter.
82

Figur 5.5: Antal vejtræer træer tilhørende hhv. hjemmehørende og indførte arter fordelt på regioner regioner.
Region Hovedstaden har det største antal indførte arter, med 30,3% af det samlede antal vejtræer i regionen.
Det kan forklares med regionen har de mest urbaniserede kommuner: Helsingør 95,7%, , Hvidovre 100%,
København 100%, Lyngby-Taarbæk 100% og Rudersdal 98,7%. Mange af de indførte arter kommer fra llu
nere himmelstrøg øg og kan fint klare sig i det lune urbane miljø, miljø bl.a. grundet ”the urban heat Island effect”
(Sieghardt et et al. al. 2005), 2005), men men har har sværere sværere betingelser eller kan ikke gro, i det mere åbne landskab, hvilket
f.eks. gælder Platanus × acerifolia (Brander 2010).
Det et er især region region Nordjylland Nordjylland og region Sydsjælland (Slagelse og og Roskilde) der har de laveste andele ve
vej-
træer tilhørende tilhørende indførte indførte arter, arter, og og det er ikke ikke så så mærkeligt, mærkeligt, da da disse disse kommuner, er blandt dem med den lave- lav
ste urbaniseringsgrad: Aalborg (92%), , Frederikshavn Frederi (87%), Roskilde (94%) og Slagelse (83% 83%).
5.6 Diskussion del II
Med udgangspunkt i i ovenstående ovenstående resultater diskuteres diskuteres resultaterne resultaterne af af analyserne analyserne på på slægtsniveau, slægtsniveau, artsn
artsni-
veau og fordelingen på hjemmehørende og indførte arter.
5.6.1 Vurdering af undersøgelsens resultater
Undersøgelsens resultater resultater bidrager bidrager med med værdifuld værdifuld information information omkring omkring diversiteten diversiteten af af vejtræbestanden vejtræbestanden i de
16 undersøgte kommuner kommuner og kan anvendes af de pågældende kommuner i forhold til at vurdere sårbarheden
af deres træbestand. Informationerne kan anvendes til at forudsige potentielle tab fra mulige angreb fra nye
skadevoldere og og sårbarhed sårbarhed overfor overfor klimaforandringerne, hvilket kan bruges som argumenter overfor polit politi- polit
kerne i forhold til at sikre midler til at få nedbragt sårbarheden for træbestanden. Resultaterne kan ligeledes
anvendes af de de kommuner, der ikke ikke er med i diversitetsanalyserne, fordi fordi de de endnu endnu ikke ikke fører fører en træregistr
træregistre-
83

ing. De kan bruge resultaterne til lære af, og til at dokumentere nødvendigheden af ressourcer, til at føre en
træregistrering, så også de kan få dokumenteret sårbarheden af deres træbestand, udover alle de andre forde-
le, den vil give i forhold til systematisering, planlægning og et fremadrettet strategisk arbejde med deres
træer (Afsnit 4.4.2).
Det er kun 50% af de kommuner der er med i undersøgelsen af diversitet, som har registreret alle deres vej-
træer, i deres træregistrering, og nogle af disse har ikke registreret slægt eller art på samtlige træer endnu. De
øvrige 50% kender ikke altid det fulde antal vejtræer og er ikke færdige med deres træregistrering, hvorfor
nogle har mange træer der ikke er registret med slægt eller art. Det er derfor kun 68% af det antal vejtræer
som de 16 kommuner samlet set har, der har kunnet indgå i analyserne af diversitet (Tabel 5.1). Det har kon-
sekvens for de resultater der findes ved analyserne idet, den komplette viden om art for samtlige vejtræer i
kommunerne vil kunne rykke noget på resultaterne. Det er dog ikke sikkert at det vil rykke stort, da de fund-
ne resultater i høj grad følger tendensen i internationale undersøgelser, bl.a. (Pauleit et al. 2002; Raupp et al.
2006; Ningal et al. 2010; Sjöman et al. 2012), og derfor ikke forventes at være meget anderledes for de træer
som ikke er registreret.
Det kan diskuteres, om det er hensigtsmæssigt at tage kommuner med i undersøgelsen, som endnu kun har
registreret en lille andel af deres træer til slægts eller artsniveau, som f.eks. Gentofte, Slagelse og Sønder-
borg. Formålet med opgaven er bl.a. at dokumentere den aktuelle sårbarhed for træbestanden, og det blev
derfor vurderet, at være vigtigt at inddrage alt, hvad der er kendt i de undersøgte kommuner p.t. Da bereg-
ningerne for andele i analyserne kun er beregnet for det antal træer, der er registreret til henholdsvis slægts-
og artsniveau, sker der ingen skævvridning af tallene (Figur 5.1).
Distributionen af arter (arternes geografiske fordeling i kommunerne) er ikke undersøgt i denne sammen-
hæng, men for at udvikle en sund og bæredygtig træbestand, er det vigtig med både artsdiversitet og arts-
distribution i kommunerne, da det nedsætter sårbarheden overfor skadedyr og sygdomme. Den eneste af de
kommuner der indgår i diversitetsanalyserne, der vides at arbejde bevidst, og målrettet med distributionen af
arter på bydelsniveau er København, der har inddelt byen i 10 områder. Derudover arbejder Frederiksberg,
der ikke er med i denne del af analysen, bevidst med forskellige arter for veje der krydser hinanden, med
henblik både på at give en oplevelse af diversitet, men også for at nedsætte sårbarheden i forhold til smitte-
spredning.
Aldersdiversitet for kommunernes vejtræbestande er ikke undersøgt, da det til dels ville blive for omfattende
i denne sammenhæng, og der samtidig er mange kommuner der ikke altid har denne parameter registreret
(Tabel 4.3). Det er dog vigtigt at kommunerne sørger for hele tiden at forynge træbestanden, udover at tænke
84

på artsdiversitet og artsdistribution, så de ikke ender med at have mange gamle træer af en art, fordi man
eksempelvis vedtager grænser for arternes andel, og så ikke planter en art i en årrække.
5.6.2 Diskussion af slægtsdiversitet
50 forskellige slægter er repræsenteret i kommunerne, men de 11 af dem udgør 92% af den samlede vejtræ-
bestand. Samlet set udgør 2-6 slægter mellem 40-80% af vejtræbestanden i kommunerne. Den største slægt
er Tilia (26%), efterfulgt af Acer (14,4%), Sorbus (13,5%), Quercus (9,6%), Fraxinus (7,3%) og Platanus
(6,2%).
Santamour (1990) anbefaler at ingen slægter bør udgøre mere end maks. 20% af den samlede træbestand. Ses
på kommunernes vejtræbestand under ét, er det kun Tilia der ikke overholder denne regel. I de enkelte kom-
muner er der dog store forskellige og nogle kommuner har én slægt som udgør en meget stor andel, helt op
til 70% på bare én slægt (Tabel 5.2). Der er blot én af de 16 kommuner i undersøgelsen, der lige præcis
overholder reglen om, at ingen slægter må udgøre mere end maks. 20% af vejtræbestanden. De 15 andre
kommuner har minimum én slægt der udgør mere end 20% af vejtræbestanden, og to kommuner har 2 slæg-
ter der udgør mere end 20%. Alle de undersøgte kommuners vejtræbestande er derfor sårbare p.t.
Udover Santamour (1990) er der internationalt Moll (1989) der anbefaler at ingen slægter bør udgøre mere
end maks. 10% af de samlede træbestand. Det kan da også diskuteres om ikke 20% er for højt sat. Det vil
selvfølgelig variere, hvor mange arter der findes indenfor en given slægt som er egnede, som eksempelvis
vejtræer, og det er helle ikke sikkert at alle arter angribes i tilfælde af skadevoldere. Det forekommer dog
meget højt sat, og hvis man regner på, hvad det vil koste at erstatte 20% af ens vejtræbestand med andre træ-
er, så vil de fleste nok hurtigt blive enige om, at en lavere grænse er mere sikkert i forhold til at minimere ens
potentielle tab. Det gælder både i forhold til potentielle skadevoldere, og følgerne af klimaforandringerne,
der forventes at kunne påvirke nogle af vore store træarter negativt (Bühler & Kristoffersen 2010; Bühler
2011). En lavere grænse for, hvor meget en enkelt slægt bør udgøre af den samlede træbestand, kan derfor
anbefales.
København, har netop vedtaget en indstilling om et bredt træartsvalg, hvor de har besluttet at skærpe kravet
om maks. 20% til, at ingen træslægter på sigt må udgøre mere end 10% af den samlede træbestand. Fordi det
vil være uacceptabelt for dem endnu engang at miste så mange træer, som de gjorde ved Elmesygen (Køben-
havn 2012). En skærpelse til 10%, forekommer fornuftig, og vil begrænse et eventuelt tab betydeligt, den bør
dog følges op af krav til, hvor meget enkelte arter må udgøre, med henblik på at opnå størst mulig risiko-
spredning for træbestanden.
85

Lige nu mister alle kommuner Fraxinus i betydelige mængder som følge af Asketoptørre. Indtil omkring
2006 var Fraxinus et sundt og yndet træ, og ingen kunne forudse sygdommens komme, men nu er den her og
den bør få alle i gang med at tænke i større diversitet. De undersøgte kommuner har sammenlagt i alt 5.903
Fraxinus vejtræer. Af dem er det blot 229 stk. der er Fraxinus americana ’Zundert’, som fagfolk mener mu-
ligvis er resistent overfor Asketoptørre, da den endnu ikke har vist nogen særlige symptomer. Det betyder at
ca. 96% af alle Fraxinus risikerer at dø på et tidspunkt. I første omgang de yngste træer, men på sigt også
ældre træer, der er mere sårbare for angreb, når de svækkes som følge af andre stressfaktorer (Thomsen et al.
2010). Samlet set betyder det at 7% af den undersøgte træbestand som er identificeret minimum til slægtsni-
veau (81.072 vejtræer), formentlig vil dø indenfor den nærmeste årrække! Dertil kommer betydelige mæng-
der Fraxinus i parker, skove, m.v.
5.6.3 Diskussion af artsdiversitet
147 forskellige arter er repræsenteret i de 14 kommuner, og derudover er der repræsenteret i alt 106 forskel-
lige sorter, men kun 12 arter udgør 73% af den samlede vejtræbestand. De mest forekommende 6 arter udgør
knap 50% af vejtræbestanden. Tilia europaea (12%) er den art, der udgør den største andel, efterfulgt af ,
Acer platanoides (10,9%), Platanus × acerifolia (7,2%), Tilia cordata (7,2%), Fraxinus excelsior (6,2%) og
Sorbus intermedia (5,9%).
En sammenligning af kommunernes artsdiversitetsindeks (Tabel 5.5) blev vanskeliggjort af, at en del af træ-
registreringerne fortsat er under udarbejdelse, og at en del træer nogle steder kun er registreret til slægtsni-
veau. Sammenlignet med den nordiske undersøgelse (Sjöman et al. 2012) gav indekset for Aarhus og Kø-
benhavn dog bedre mening. Derudover kan artsdiversitetsindekset være påvirket af at kommunerne kan have
specielle stedlige forhold, som eksempelvis funktion og saltpåvirkning, der gør at et mindre antal arter er til
rådighed, grundet disse forhold.
Den eneste af de undersøgte kommuner, der har artsbestemt andre træer end vejtræer er Aarhus, der ligeledes
har artsbestemt deres park- og skovtræer. Da der derfor ikke er noget sammenligningsgrundlag i Danmark,
på basis af de kommuner der er med i undersøgelsen, blev parktræer ikke medtaget, men det ville ellers have
været interessant, at se om der er forskel på artsdiversiteten for vejtræer, i forhold til artsdiversiteten for
parktræer i kommunerne. Vækstbetingelserne er noget bedre i parker end langs veje, og derfor er der et langt
større antal arter at vælge imellem, fordi der er færre selektionskriterier, der skal opfyldes (Sæbø et al. 2003).
Det ville derfor være forventeligt at artsdiversiteten for parktræer er større end for vejtræer. At det forholder
sig sådan, bekræftes af den nordiske undersøgelse, hvor Sjöman et al. (2012), fandt at artsdiversiteten typisk
er noget højere for parktræer end for vejtræer, for alle de undersøgte byer. Mellem 50% - 150% flere arter i
parkerne end på vejene i Göteborg, Malmö, Oslo & Turku, mens Aarhus har knap 900% flere arter i parker
86

end på veje. Det skyldes at træerne i Botanisk Have i Aarhus er regnet med, hvilket ikke forekommer helt
retfærdigt, da formålet med en Botanisk Have jo netop er at udstille en stor diversitet, hvilket ikke er tilfæl-
det for almindelig byparker, der har andre rekreative formål.
Santamour (1990) anbefaler i lighed med en række andre (Grey & Deneke 1986; Smiley et al. 1986; Miller
& Miller 1991; Bassuk et al 2009), at ingen arter bør udgøre mere end maks. 10% af den samlede træ-
bestand. Der er ingen af de 15 undersøgte kommuner der overholder denne regel, idet alle 15 har mindst én
art der udgør mere end 10% af kommunens vejtræbestand, og flere kommuner har mellem 2-4 arter der ikke
overholder reglen. Dermed er der heller ingen der overholder den mere skærpede regel om, at en art bør ud-
gøre maks. 5% (Barker 1975; Moll 1989). Resultatet er ikke overraskende, idet det samme var tilfældet i den
nordiske undersøgelse (Sjöman et al. 2012). Det gør dog ikke sagen bedre, at de danske vejtræbestande er
lige så sårbare som de nordiske, men bekræfter at det er et generelt problem, med en for lille artsdiversitet for
vejtræer. Nogle kommuner har endda potentielt rigtigt store problemer, idet analyserne viste at der er kom-
muner, der har enkeltarter der udgør op til 58% af vejtræbestanden. For de kommuner vil overholdelse af
Santamours (1990) anbefalinger, være en stor udfordrende opgave, men spørgsmålet er faktisk, om ikke 10%
er for store tab, så man nærmere bør skærpe i retning af de 5% (Barker 1975; Moll 1989).
At det forholder sig skidt med hensyn til artsdiversiteten, skyldes ikke alene en formodet tendens til at holde
sig til det kendte ved artsvalg til nyplantninger. Det hænger også sammen med at, træarter der skal kunne
klare de hårde betingelser som vejtræ, skal opfylde en lang række selektionskriterier (Sæbø et al. 2003). Det
er ikke svært at finde træarter der kan klare vilkårene i parker og skove, men når det gælder de udfordrende
vilkår for vejtræer og træer i andre befæstede arealer, så er det straks mere vanskeligt (Pauleit 2003). Et ge-
nerelt problem er, at information vedrørende utraditionelle arter, som kan klare de stressende vilkår i de be-
fæstede arealer i Norden, er meget begrænsede (Sjöman & Nielsen 2010). Derfor er det forståeligt hvis
kommunerne vælger noget kendt, som man har erfaring med fungerer.
Ikke desto mindre er det anbefalelsesværdigt at begynde at fremtidssikre vejtræbestandene ved at arbejde
målrettet med artsdiversiteten, hvilket gælder alle kommuner. Forudsætningen for en målrettet indsats er
dog, at man ved hvad man har, så man kan lægge en langsigtet strategi for, hvor man vil hen med hensyn til
artsdiversiteten for træbestanden (Miller 1997). Arbejdet mod større artsdiversitet skal dog ske velovervejet
og i henhold til de relevante kriterier (Sæbø et al. 2003), og det er vigtigt at vælge arter der er testede og har
vist tilpassethed og levedygtighed (Raupp et al. 2006). Dårlige valg kan betyde en øget trædødelighed, eller
træer der ikke lever længe, og vil dermed betyde øgede omkostninger, når træerne skal erstattes (Richards
1982/83; Tello et al. 2005). Det er altså ikke nok at fokusere på større artsdiversitet. Det er vigtigt med både
87

artsdiversitet og robuste arter, der klarer sig godt under vilkårene i byen, og med de forventede fremtidige
vilkår, grundet klimaforandringerne (Roloff et al. 2009; Sjöman 2012).
Analysen af arternes oprindelse viste at 4 ud af de 15 kommuner har en overvægt af indførte arter, mens de
11 resterende har en overvægt af hjemmehørende arter. Set i forhold til hvor stor andel af træbestanden de
udgør så har alle kommuner med undtagelse af Lyngby-Taarbæk, dog flest hjemmehørende vejtræer. I frem-
tiden, vil andelen af indførte arter formentlig stige, som følge af, at flere af vore hjemmehørende arter kan få
det svært som følge af klimaforandringerne (Afsnit 1.5.5) og dermed vil der blive flere træer tilhørende ind-
førte arter.
I jagten på potentielle nye arter, vil det være fornuftigt at tænke klimaforandringerne ind, da træer er længe-
levende organismer. Det forventede varmere klima betyder, at det vil være oplagt at se på, hvilke arter og
sorter der p.t. klarer sig godt på urbane lokaliteter med klimaforhold der ligner dem man selv vil få i fremti-
den (Hitchmough 2012). Undersøgelser har vist, at der er et stort uudnyttet potentiale, for at bruge et langt
bredere udvalg af kendte arter end tilfældet er i dag (Sæbø et al. 2005). Derudover, er der arter som er mere
eller mindre kendte i Norden i dag, der lever naturligt på steder andre steder i verden, som minder om vilkå-
rene i de befæstede urbane arealer hos os, og som måske på sigt kan markedsføres i Norden (Sjöman 2012)
(Bilag 2).
En anden mulighed for at finde et bredere udvalg af arter, for den enkelte kommune, er at samarbejde mere
på tværs kommunerne imellem. Det burde være lige til at udnytte hinandens gode og dårlige erfaringer, om-
kring de mange arter (147), som allerede findes i kommunerne i dag, men som anvendes i meget begrænset
omfang (135). Her vil et tættere samarbejde være en hjælp og det ville være optimalt, hvis alle kommuner
førte en træregistrering og blev enige om en form for standardisering, som gør det enklere at udveksle og
dele erfaringer (Östberg et al. 2012). F.eks. i forhold til navngivning, der naturligvis bør være det fulde navn
på latin, og f.eks. en slags fælles karaktersystem i forhold til vitalitet og sundhed, m.v. I Tyskland eksempel-
vis er kommunerne gode til at samarbejde om at teste vejtræers egnethed og til at dele viden til gavn for en
sundere vejtræbestand (Bühler 2011; www.GALK.de).
I 2011 søsatte Danske Planteskoler et projekt i samarbejde med Skov & Landskab, for at indkredse et sorti-
ment af træer specielt egnede til anvendelse som gade- og vejtræ, hvor Palle Kristoffersen, Seniorrådgiver,
Skov & Landskab var Projektleder. Formålet var at styrke leveringssikkerheden og kvaliteten af et udpeget
sortiment af træer, der samtidig skal leve op til den nye kvalitetsstandard for højstammede træer til byer og
veje (Kristoffersen & Buhler 2011a;b). For at sikre et ordentligt grundlag at indkredse sortimentet på, blev
der gennemført en e-mailundersøgelse i sommeren 2011 hos kommuner, anlægsgartnere, praktiserende land-
skabsarkitekter og relevante planteskoler. Her blev alle bedt om at pege på 20 arter/sorter ud fra en bruttoli-
88

ste på 83, som de mente var mest egnede ud fra deres erfaringer og mht. opfyldelse af krav til opbygningsbe-
skæring for fritrumsprofil. Arbejdet der er ved at være tilendebragt, vil resultere i en liste på omkring 18
store træarter/sorter og et antal mellemstore træarter/sorter, som vil komme til at fremgå som specielt veleg-
nede til vejtræer i planteskolekataloger, mv. Det vil være en hjælp for alle som foretager artsvalg til nyplant-
ninger i fremtiden (Kristoffersen personlig kommunikation). Listen er sammenholdt med nærværende under-
søgelse og viste, at 13 ud af de 18 arter/ kultivarer for kommunerne samlet set er anvendt med mindre end
1% blandt de undersøgte kommuner i dag, og nogle af dem er slet ikke anvendt. Det betyder at de vil kunne
bidrage til at øge ikke bare artsdiversiteten, men forhåbentlig også sundhedstilstanden for vejtræbestanden,
hvis de bliver mere udbredte i fremtiden.
Der er således tiltag i gang der kan være med til at lette artsvalget for kommunerne i fremtiden. Derudover er
der potentielle tiltag, som kommunerne selv kan bidrage til og deltage i, med henblik på at få et bredt og
velfunderet artsvalg i fremtiden, udover hvad der er nævnt omkring artsvalg i fremtiden (Afsnit 1.5.5). Til
gavn for artsdiversiteten og sundhedstilstanden af vore bytræer, men også med æstetisk og miljømæssig ge-
vinst.
89

Nyplantede Platanus x acerifolia
Gyldenløvesgade, København
Påfyldning af vandingspose.
90

6. RESULTATDEL III
FORVALTNING AF BYTRÆER
Kapitlet indleder med at beskrive organisationsstrukturen og respondenterne i de undersøgte kommuner. kommuner
Herefter præsenteres resultaterne for undersøgelsen af forvaltningen af bytræer i kommunerne på det oper opera-
tionelle, det det taktiske taktiske og det det politiske niveau. Kapitlet Kapitlet behandler behandler således driftsmæssige og strategiske aspekter
i relation til bytræer, men også forholdet til politikerne. Kapitlet afsluttes med en diskussion af resultaterne.
6.1 Organisering og Uddannelse
6.1.1 Organisationsstruktur i kommunerne
Hovedparten af de undersøgte 29 kommuner, kommuner, svarende til 45% er organiseret efter en BUM BUM-model BUM (Bestiller-
Udfører), , hvor en Parkchef Parkchef el. el. lign. er leder af ”bestiller enheden”, mens ”udfører enheden” varetages i et
selvstændigt selskab, med egen chef (Figur 6.1) . 14% arbejder med HOD (Helhedsorienteret drift), hvor
forvaltning og drift hører ind under samme afdeling, men godt kan ligge fysisk adskilt. 20% arbejder efter
en partnerskabsbaseret model, der godt kan være med ”bestiller” og ”udfører”, men hvor ”skodderne” ikke er
tætte organisatorisk, organisatorisk, men men stadig stadig godt kan være være det det økonomisk, økonomisk, dvs. man arbejder tættere sammen. De sidste
21% arbejder efter organisationsformer, der ikke direkte ligner de tre første former, men som alligevel har
elementer heraf, men på forskellig vis, , og flere kommuner siger at der er ændringer på vej. vej
Figur 6.1: : Organisationsstruktur i de undersøgte kommuner.
De kommuner som i dag arbejder med HOD, har tidligere været organiseret efter en BUM-model,
hvor for-
målet er er at at få få den den offentlige sektor sektor til til at at producere og levere mere velfærd til borgerne for de samme ressou ressour- ressou
cer. Med tiden sker der imidlertid det, at mange mange oplever oplever at BUM bliver meget bureaukratisk, og skaber pro- pr
blemer grundet manglende de fælles visioner og helhed i forvaltningen (Nuppenau 2004; Poul Poulsen 2011; Thaa-
rup et al. 2012). I Herning f.eks. oplevede de i 2008, at BUM var blevet meget administrativt tungt, så derfor
91

valgte de i løbet af 2010 og 2011, at skifte til HOD, og har nu udliciteret 30% af kommunens grønne områ-
der til HedeDanmark (Thorsen 2012).
6.1.2 Træ- og Parkforvalternes organisatoriske placering
Den organisatoriske placering af træ- og parkforvalterne i kommunerne varierer mellem niveau 1, 2 og 3
(Figur 6.2). 3% af de interviewede kommunale medarbejdere sidder i en afdeling der er placeret på niveau 1
i forhold til det politiske niveau, 55% sidder i en afdeling placeret på niveau 2, mens 41% sidder i en afde-
ling placeret på niveau 3 (Bilag 3).
Figur 6.2: Eksempelskitse over det kommunale hierarki og niveauer.
Resultatet stemmer nogenlunde med det der blev fundet i en nordisk undersøgelse fra 2004/5, hvor 60% af
de nordiske parkforvaltninger var placeret på niveau 2 i den kommunale organisation, men for Danmark
alene, var der den gang kun 21% på niveau 3, mens resten lå på højere niveauer. Det tyder på at parkforvalt-
ningerne tidligere lå tættere på politikerne, men nu er røget længere ned i hierarkiet. Tallene er dog ikke di-
rekte sammenlignelige med nærværende undersøgelse, da der kun var 12 danske kommuner der deltog i den
undersøgelse (Randrup & Persson 2009).
6.1.3 Udannelsesniveau for de interviewede Træ- og Parkforvaltere
53 kommunale medarbejdere fra de 29 kommuner deltog i interviewene (Bilag 3). I 10 ud af 29 kommuner
deltog der kun én medarbejder, mens der i de øvrige 19 kommuner deltog mellem to og tre medarbejdere.
Hvor der kun var én var det typisk en parkforvalter, og hvor der var flere, var der typisk også driftsansvarlige
med i interviewet. 31 af de 53 kommunale medarbejdere (58%) er uddannet Landskabsarkitekt, og med få
undtagelser alle fra det tidligere KVL (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole). 11 ud af 53 (21%) er ud-
dannet Skov- og Landskabsingeniør, og heraf er to videreuddannet til Landskabsforvalter. 3 ud af 53 (6%) er
uddannet Jordbrugsteknolog og yderligere 3 ud af 53 (6%) er uddannet Anlægsgartner. De sidste 5 ud af 53
92

(9%) har alle 5 en forskellig uddannelse, som f.eks. Hortonom og Ingeniør. Det er blot 3 ud af 53 kommun kommuna-
le medarbejdere (6%), som deltog i interviewene, der ikke har en ”grøn” uddannelse.
6.2 Forvaltning af bytræer på det operationelle niveau
6.2.1 Drift og udlicitering i de undersøgte kommuner
Driften af bytræerne sker for 18 ud af 29 kommuner (62%) udelukkende med kommunale folk, bortset fra
særlige beskærings- eller fældningsopgaver, fældningsopgaver der kræver specielt uddannet personale, f.eks. certificerede
træplejere (Figur 6.3). I 4 af de 29 kommuner (14%) er al drift af træerne udliciteret, , i 2 tilfælde til private
entreprenører og i 2 tilfælde til en kommunal entreprenør. I de sidste 7 ud af 29 kommuner (2 (24%) er en andel
af driften udliciteret hovedsageligt til private entreprenører. I nogle af disse tilfælde er det en bestemt andel andel,
f.eks. 15%, af driften der er er er udliciteret, mens det i andre tilfælde tilfælde f.eks. f.eks. er en en park, park, en en kirkegård kirkegård og og idrætsa
idrætsan-
læg. Nogle af de kommuner som er startet med at udlicitere et enkelt område, , har gjort det som forsøg, med
henblik på en udlicitering af en større del del, eller hele driften på et senere tidspunkt. . Andre kommuner har op-
stillet mål mål for, hvor hvor stor en andel andel af driften driften der der skal være udliciteret til private, inden et givent årstal.
årstal.
Der ser således således ud ud til at være være en tendens til til øget øget fokus fokus på udlicitering, udlicitering, hvilket hvilket måske måske kan forklares med at
kommunerne efter en længere opgangsperiode i samfundet, med gode økonomiske vilkår, nu står overfor nye
betingelser, der der får dem til at søge mulige besparelser på driften via konkurrenceudsættelse og udlicitering.
Der var da også yderligere 3 ud af de 29 kommuner kommuner, som i dag selv står for driften, der har planer om inde inden-
for de kommende år, at udlicitere noget af, af eller hele driften. To af de 29 kommuner var midt i konkurrenc konkurrence-
udsættelse af hele deres drift under interviewene. I det ene tilfælde med Lyngby-Taarbæk Lyngby Taarbæk blev udfaldet en
annullering af licitationen, da deres egen driftsafdeling viste sig at være billigst, mens det i Svendborg bet betød
at driften af hele park- og vejområdet er blevet overtaget af HedeDanmark pr. 1. maj.
Figur 6.3: Ansvar for drift af bytræerne og udlicitering i kommunerne.
I en nordisk undersøgelse fra 2004/5, hvor 12 danske kommuner med et indbyggertal større end 50.000 de del-
tog, var det blot 8% af de de kommunale parkforvaltningsbudgetter der gik gik til til private entreprenører (Randrup &
93

Persson 2009), hvilket må svare til den andel som var udliciteret til private entreprenører, og det bekræfter
dermed tendensen til en større grad af udlicitering til private, uden tallene dog er direkte sammenlignelige
med denne undersøgelse.
6.2.2 Uddannelsesniveau for medarbejdere med drift af bytræer
Hovedparten af kommunerne har såvel faglærte gartnere som ufaglærte driftsfolk ansat, men typisk er drifts-
formændene faglærte gartnere. Der er derfor rundt i kommunerne en del tillærte driftsmedarbejdere. 90% af
driftsmedarbejderne i kommunen har deltaget i forskellige kurser i drift og beskæring af træer (Figur 6.4).
Enkelte kommuner har nedsat deciderede træteams som står for bytræerne, mens det en del steder typisk kun
er de faglærte gartnere der har med beskæring af træerne at gøre. De resterende 10% af kommunerne har et
efterslæb med hensyn til uddannelse af medarbejdere, men har planer om, at det er noget der skal rettes op
på.
De senere år er der blevet større fokus på korrekt beskæring af træerne, da dårlig beskæring kan gøre uopret-
telig skade på træerne, og der findes mange triste eksempler rundt omkring, på ødelæggende beskæring af
træer, såvel æstetisk som med skade for træernes vitalitet. ”Bytræer og beskæring” var f.eks. emnet for
Bytræseminar 2011. Det var derfor interessant at undersøge, hvor mange af kommunerne der har certificere-
de træplejere ansat og som stiller krav om at medarbejderne er certificerede. Certificerede træplejere, eller
med den engelske titel ”Certified European Tree Worker (ETW)”, er en uddannelse som DTF (Dansk
Træplejeforening) står for i samarbejde med Skov & Landskab, Skovskolen. Uddannelsen er en specialiseret
håndværksmæssig uddannelse i træpleje( www. dansk-traeplejeforening.dk).
Kun 2 ud af 29 kommuner, stiller krav om at medarbejdere, der har med den løbende beskæring af træerne at
gøre, er certificerede træplejere i henhold til ETW, mens stort set alle kommunerne stiller krav, når de tager
eksterne træplejere ind for at udføre særlige beskærings- eller fældningsopgaver. For yderligere 2 ud af 29
kommuner, er det et plus såfremt medarbejderne er certificerede, men der stilles ikke krav. I 1 ud af 29
kommuner skal driftsformanden, som er overordnet ansvarlig for den kvalitetsmæssige udførsel, være certi-
ficeret og i yderligere 2 ud af de 29 kommuner mener de, at flere medarbejderne er certificerede, fordi de
interesserer sig meget for træer. Endelig har en enkelt kommune planer om, at to medarbejdere skal certifice-
res.
En efterfølgende henvendelse hos DTF for at undersøge, hvor mange certificerede træplejere der egentlig
findes i Danmark, tyder dog på, at ikke alle de kommuner der stiller krav, og som mener at deres driftsmed-
arbejdere er certificerede, er fuldt orienterede om, hvad der ligger i at være certificeret ETW. I hvert fald er
der ifølge DTF’s viden kun 5 kommuner i Danmark, der har medarbejdere med ETW certifikat ansat, og
94

heriblandt, kun 3 af de interviewede kommuner (Overby 2012), men de to af disse stiller ikke krav, for den
ene var det dog et plus. Langt de fleste med ETW certifikat, arbejder ejder som selvstændige træplejere med eget
firma, eller er privatansatte, i i henhold henhold til til fortegnelser fortegnelser over certificerede træplejere træplejere fra fra DTF (www.dansk
(www.dansk-
traeplejeforening.dk) og Overby (2012). (2012)
Figure 6.4: Typer af kurser/uddannelse i relation til drift af træer i kommunerne.
Med hensyn hensyn til til kurser kurser i mere specialiseret specialiseret viden omkring omkring træernes træernes sundhedstilstand, sundhedstilstand, så har 55% af kommu- komm
nerne haft udvalgte udvalgte medarbejdere på kursus kursus i i identificering identificering af risikotræer, risikotræer, men i flere tilfælde er det ikke
driftsmedarbejdere, men ”bestillere” der der har fået fået et kursus. kursus. Ofte Ofte er er der der dog dog tale tale om om et kortvarigt kortvarigt kursus enten
ude af huset eller hvor de har haft en en fagperson fagperson ude i kommunen og fortælle om emnet. emnet. 28% 28% af kommunerne
kommunerne
har haft haft medarbejdere medarbejdere på kursus kursus i i skadedyr/sygdomme, skadedyr/sygdomme, men men dette dette er der en del der har har viden om i i kraft kraft af
deres uddannelse for de faglærte gartnere gartneres vedkommende. Flere af kommunerne der ikke ke p.t. har tilstrækk tilstrække-
lig viden om om risikotræer, risikotræer, har har planer planer om at medarbejdere medarbejdere skal på kursus inden for nærmeste fremtid.
6.2.3 Drifts- og kvalitetsbeskrivelser
19 ud af de 29 undersøgte kommuner (66%) arbejder efter kvalitets- og driftsbeskrivelser i forbindelse for med
den løbende drift af deres træer. De 16 af disse har udarbejdet deres egne drifts- og kvalitetsbeskrivelser, og
de beskriver typisk driften i etablerings, opbygnings opbygnings- og funktionsfasen. Enkelte kommuner har udleveret
deres drifts- og kvalitetsbeskrivelser, eskrivelser, og heraf fremgår i et par tilfælde en henvisning til DTF’s (Dansk
Træplejeforening) ”Guide for beskæring af træer”. De 3 øvrige af de 19 1 kommuner arbejder efter ”Kvalitet ”Kvalitets-
beskrivelse for drift af grønne områder” fra Skov & Landskab. De resterende 34% % af kommunerne har ingen
egentlige drifts- eller kvalitetsbeskrivelser, kvalitetsbeskrivelser og her er det op til de enkelte driftsformænd og driftsansvarlige,
at sørge for, at kvaliteten er i orden. I en tysk undersøgelse var det blot 1/3 af de undersøgte kommuner, kom
der
ikke havde udarbejdet deres egne driftsbeskrivelser for træerne (Gerhardt & Weller 2011). 201
95

6.2.4 Sikring af ordentlige vækstbetingelser ved nyplantninger
25 ud af 29 kommuner prøver at være med fra start ved nye anlægsprojekter, i forhold til at få tænkt træerne
ordentligt ind ved nyanlæg. I nogle kommuner har man aftaler på tværs af afdelinger, som skal sikre at ek-
sempelvis Landskabsarkitekterne i Parkafdelingen bliver hørt når Vejafdelingen planlægger ændringer eller
nye projekter. I de sidste 4 ud af 29 kommuner, er det altid tilfældigt om de bliver hørt.
17 ud af 29 kommuner har standarder eller beskrivelser for etablering af træer, som skal være med til at sikre
en ordentlig etablering og bedst mulige vækstbetingelser for træerne. Flere kommuner stiller krav til plante-
hullernes dimensionering for vejtræer og laver rodvenlige befæstelser, hvor det er nødvendigt. Ofte skal den
entreprenør der leverer, og planter træerne sørge for etableringspleje i de første 3 år. Ved udløb af perioden
laves et kvalitetscheck, hvor man kontrollerer at træerne er i god vækst, inden de overdrages til den kommu-
nale drift. I den forbindelse nævnes, at det kan være svært at kontrollere, at entreprenørerne gør deres arbejde
godt nok, men at det trods alt er blevet lidt bedre i de senere år, hvor man er begyndt at bruge anlægsteknik-
ker, der sikrer træerne bedre vækstvilkår. Derudover er der flere der er blevet mere tilbøjelige til at plante
færre træer, der så får bedre vilkår og dermed i virkeligheden måske bidrager mere end hvis man havde plan-
tet flere træer med dårligere vækstvilkår. Altså efter devisen, at det er langt bedre at plante et træ, der trives
frem for to der sygner hen. Nogle kommuner undlader helt at plante vejtræer på visse vejstrækninger, fordi
erfaringen efterhånden er, at træerne ikke kommer til at leve ret længe.
En del af kommunerne eksperimenterer med nye tiltag i forsøg på at sikre træerne bedre etableringsbetingel-
ser. 16 ud af 29 kommuner (55%) eksperimenterer med nye plantemetoder og vandings- og drænsystemer. 9
ud af 29 kommuner (31%) har f.eks. afprøvet Millford StrataCells og yderligere 2 kommuner planlægger at
afprøve dem. 8 ud af 29 kommuner (28%) er begyndt at bruge/afprøve vandingsposer ved nyetableringer og
yderligere 5 kommuner har planer om at afprøve vandingsposer indenfor nærmeste fremtid. 6 ud af 29 kom-
muner (21%) afprøver ikke noget nyt og har heller ikke planer om at gøre det. Med hensyn til erfaringerne
med de nye tiltag, så er det endnu for tidligt at sige noget omkring Millford StrataCells, hvor der formentlig
skal gå 5-10 år inden man rigtig kan se effekten. Alle der har afprøvet vandingsposerne har allerede nu posi-
tive erfaringer i forhold til en bedre etablering for træerne. I relation til nye tiltag for bedre vækst, nævner
flere kommuner et ønske om mere fokus på, hvordan man kan plante med henblik på at reducere saltskader
på træerne, efter et par isvintre, hvor træerne har været udsat for kraftig saltpåvirkning, hvilket har haft tyde-
lig negativ effekt på træerne på de mest udsatte steder.
6.2.5 Vinterbeskyttelsesforanstaltninger mod salt
Brug af vinterbeskyttelsesforanstaltninger mod salt, varierer meget i kommunerne. 19 ud af 29 kommuner
(66%) bruger saltværn i forskellig omfang, mens de sidste 10 ud af 29 kommuner (34%) ingen værn bruger.
96

17 ud af de 29 svarer (59%), at vinterbeskyttelsesforanstaltninger er et af de områder, der har været udsat for
store besparelser, og at indsatsen derfor er blevet mindre, eller helt er bortfaldet. Det er da også kun 4 ud af
de 19 kommuner, der bruger saltværn, som gør det rimelig konsekvent, mens de øvrige 15 kommuner ude-
lukkende bruger saltværn ved nyplantninger, eller meget udsatte steder.
Blandt dem som nævnte hvilken type saltværn de bruger, er der en lige fordeling mellem at bruge halmmåt-
ter og plastskærme. Flere kommuner udtrykte tvivl om effekten af saltværn og ytrede behov for mere viden
om alternativer til salt og mere forskning i emnet, hvilket der faktisk sker j.f. Ingerslev et. al. (2012).
6.2.6 Trædødelighed
Der er ingen af de undersøgte kommuner der fører statistik over trædødelighed i forbindelse med nyplantnin-
ger, men flere af de kommuner som har en træregistrering, har mulighed for at trække oplysningerne ud af
træregistreringen. En europæisk undersøgelse, hvor nogle af de større kommuner fra nærværende undersø-
gelse deltog, viste at genplantningsraten for vejtræer i Danmark var 22% indenfor de første 10 år, mens den
til sammenligning var 10% i Finland og Island indenfor de første 2 år (Pauleit et al. 2002).
6.2.7 Kriterier for artsvalget ved nyplantninger
Det er de meget traditionelle selektionskriterier (Hitchmough 2012) som forholdene på stedet (79%), jord-
bunden (83%), træets form/størrelse (62%) og farver/løv (38%) der især gør sig gældende på spørgsmålet om
hvad der er styrende for artsvalget i forbindelse med nyplantninger i kommunerne (Figur 6.5). Der kan ligge
meget gemt i ”forholdene på stedet”, som eksempelvis brugs- og færdselsintensitet på området, placering i
forhold til vej, vindforhold, saltpåvirkning, ledninger i luften og under jorden, m.v. og der nævnes også flere
individuelle forhold i kommunerne. I henhold til Sæbø et al. (2003) mangler der dog nogle væsentlige punk-
ter, som gør sig gældende uanset hvor i byen man planter træer, nemlig klimatilpassethed, modstandsdygtig-
hed mod skadevoldere og plasticitet, og for vejtræer derudover en meget vigtig faktor, nemlig tørketolerance
og tolerance mod luftforurening, disse to sidstnævnte kan muligvis også for nogle kommuner ligge i ”forhol-
dene på stedet”. Derudover nævner knap halvdelen af kommunerne artsdiversitet (48%) som værende et af
de styrende kriterier for artsvalget ved nyplantninger.
21 ud af 29 kommuner er bevidste omkring allergentræer når de vælger træer til nyplantninger og for 19 ud
af 29 kommuner (66%), har det betydning for deres valg. Der er størst bevidsthed om at undgå allergentræer
i nærheden af børneinstitutioner, hvor man især undlader at plante Betula, hvilket er fornuftigt idet Betula er
de mest problematiske allergentræer, og dem der giver størst gener for pollenallergikere (Johansen 2009).
Som det fremgik af undersøgelsen af diversitet på slægtsniveau (Tabel 5.2), er der dog ganske mange Betula
blandt vejtræerne, hvor spændet lå på mellem 2,1 – 5,6%, mens andre allergentræer som Corylus og Alnus,
97

kun plantes i små mængder og dermed ikke fremgår af tabellen. Quercus og Platanus kan dog også være
problematiske ifølge Johansen (2009), (2009), og og de forekommer forekommer begge i store mængder i flere byer (Tabel 5.2). I
København blev det nævnt at Platanus der beskæres når de er med løv, har vist sig at give store gener for
gartnerne, hvorfor de nu bruger ruger åndedrætsværn. Ifølge Brander (2010) er forklaringen, at hårene fra bladene
ved berøring kan kan give en en allergisk reaktion reaktion med med udslet udslet på hænder hænder og og nysen hos hos nogle nogle mennesker.
Figur 6.5: Faktorer med indflydelse på artsvalget i kommunerne.
17 ud af de 29 kommuner, afprøver ind imellem nye arter, som de ikke har erfaringer med, hvor situationen
tillader det, mens 12 ud af 29 ikke har afprøvet nye arter. arter Nogle kommuner, antyder at de nok er lidt konse konser-
vative, andre kommuner begrunder det med, med at der ikke har været plantet noget særligt i de senere år, grundet
manglende ressourcer, Endelig er der kommuner, hvor de føler sig mest tryg ved at plante det kendte og si sik-
re. Meldingerne fra kommunerne tyder yder derudover på, på at de i høj grad lytter til de(n) n) planteskole(r), som de
plejer at handle med, hvilket naturligvis er fint, da der findes rigtig mange dygtige planteskolefolk
planteskolefolk. Proble-
met kan være, at de råd og forslag man får, måske ikke altid er fuldstændig uvildige, da planteskolen kan
have træer på lager, som de har en interesse i at komme af med. med
6.2.8 Plantestørrelse ved nyplantninger tninger
I forbindelse med med et et spørgsmål spørgsmål omkring omkring problemer problemer med med vandalisme vandalisme på på træerne, træerne, nævnte nævnte flere kommuner kommuner at
at
de over de senere år er gået op i plantestørrelse når det gælder vejtræer og træer til pladser og torve torve, for at
modvirke at træerne kan knækkes med de bare næver næver. Spørgsmålet kom derefter med i kommende inte inter-
views og de kommuner, hvor spørgsmålet rgsmålet ikke havde været vendt fik mulighed for at svare via mail mail. Nogle
kommuner bruger typisk én størrelse, mens andre bruger to, to og i øvrigt kunne alle finde på at bruge andre
størrelser afhængig af stedet, men samlet set er der flest der bruger str. 16-18 (Figur 6.6), og der er en relativ
stor andel der bruger de endnu større plantestørrelser, plant som 18-20 og 20-25. Der er ingen der typisk bruger
den helt store størrelse 25-30, 30, og kun enkelte kommuner bruger de små størrelser (10-12 12 og 12-14). 12
98

Figur 6.6: Typisk anvendte nvendte plantestørrelser i kommunerne.
Tendensen til at gå op i plantestørrelse bekræftes af en europæisk undersøgelse (Pauleit et al. 2002), hvor
nordiske byer, og her i blandt 5 større danske byer, typisk brugte plantestørrelser med dbh (diameter i bryst- brys
højde) mindre end 14 cm, hvorimod centraleuropæiske byer brugte træer med dbh større end 20 cm. Tenden-
sen til at vælge større plantestørrelser, plantestørrelser, kan formentlig ikke alene alene tilskrives tilskrives et et ønske ønske om at at forebygge forebygge vand
vanda-
lisme, idet der synes at være en generel tendens til at landskabsarkitektprojekter skal se ud af noget med det
samme. Det medvirker til plantning af større træer, fordi man ikke har tålmodigheden til at vente på på, på at de
bliver store på stedet.
Den valgte valgte plantestørrelse plantestørrelse i kommunerne ser ud til at hænge hænge sammen med med indbyggertallet indbyggertallet (Figur 6.7).
Figur 6.7: Typisk anvendte te plantestørrelse i forhold til kommunestørrelse.
Størrelserne er stammeomfang i cm i 1 m’s højde.
99

Der er en tydelig sammenhæng mellem urbaniseringsgrad og valg af plantestørrelse i kommunerne, idet
kommuner større end 100.000 indbyggere typisk ikke bruger de mindste plantestørrelser, men holder sig til
16-18 og opefter. I kommunerne mellem 75.000 til 100.000 indbyggere er der lige mange der bruger 14-16
og 16-18, men også her bruges de lidt større plantestørrelser og en enkelt bruger 12-14. For kommuner med
mellem 50.000 til 75.000 indbyggere er billedet mere spredt og alle plantestørrelser bruges, og altså også de
mindre størrelser (10-12 og 12-14), som ikke bruges i de største kommuner.
6.2.9 Vandalisme på bytræer og erstatningssager
Samtlige kommuner har oplevet vandalisme på deres bytræer i en eller anden grad, der er dog meget stor
forskel på, hvor stort problemet opleves. 7 ud af 29 kommuner (24%) oplever det ikke, som noget stort pro-
blem, mens de fleste andre kommuner oplever det som en tidsrøver sammen med borgerhenvendelser om
beskæring og fældning af træer. 8 ud af 29 kommuner har haft enkelte problemer med hunde der ødelægger
barken på træer, men det er den menneskeskabte form for vandalisme og selvtægt på bytræerne der udgør det
største problem i form af:
• Ringning af træer
• Fældning af træer
• Borede huller og syreskader
• Beskæring af træer
• Topkapning af træer
• Påkørsler af træer
• Knækkede træer
• Ødelagte og kappede rødder på træer
Hertil kommer skader på træerne som sker i forbindelse med rør- og ledningsarbejder, vejarbejder, m.v.
21 ud af 29 kommuner (72%) har haft erstatningssager, som følge af selvtægt og skader på bytræer. Heraf
anfører 7 ud af 29 kommuner, at de har brugt VAT03 (Randrup et al. 2003) til værdisætning af træerne, og
opgøre erstatningens størrelse. VAT03 bruges derudover nogle gange i forbindelse med ”mulige forventede”
skader, forud for anlægsarbejder, hvor man på forhånd har værdisat træerne, så man er enige med entrepre-
nøren om hvad det skal koste, hvis han kommer til at gøre skade på træerne under arbejdet. Enkelte kommu-
ner nævner, at de ikke har brugt VAT03, men at de påtænker at gøre det hvis der bliver en sag. Endelig er der
nogle der mener at værdisætning ifølge VAT03 fører til for høje erstatningskrav, hvorfor man bruger andre
metoder. Eksempelvis at få en fagperson ud for at vurdere skadens omfang og erstatningens størrelse, nogle
kommuner beder om værdien af et nyt stort træ, samt 3 års plejeudgifter, og endelig er der kommuner der har
100

edt skadevolder om at plante nye træer. Den generelle opfattelse i kommunerne er at det er svært, idet poli-
tianmeldelser og sigtelser desværre ofte ender med, at det er vanskeligt at bevise hvem synderen er.
6.2.10 Økonomi for bytræer i kommunerne
Med den hensigt at forsøge at skabe et overblik over hvordan det ser ud med ressourcerne til forvaltning af
bytræer i kommunerne blev der spurgt til det samlede budget for parkforvaltningen, særskilt budget for
bytræer, budget for nyplantninger og genplantninger samt om muligt driftspriser for træerne. Det viste sig
imidlertid ret hurtigt under interviewene, at oplysningerne om økonomi var meget varierede. Alle kommuner
har naturligvis et overordnet budget for parkforvaltningen, men det er meget forskelligt hvilke poster der er
med og ikke med i disse tal, og i flere tilfælde er træerne delt ud på flere forskellige forvaltninger, og de er
derfor ikke sammenlignelige, hvorfor det ikke giver nogen mening at medtage det her.
Hvad angår ressourcer specifikt allokeret til driften af bytræer, var der heller ikke rigtigt sammenlignelige
oplysninger at få, idet eksempelvis vejtræerne ofte blot indgår som en del af driften på vejbudgettet. Derfor
var der også kun få der kunne oplyse driftspriser på deres bytræer. Flere mente dog at kunne finde oplysnin-
ger, ved at bruge tid på at trække dem ud af systemet, men da det blev vurderet at de grundet manglende
sammenlignelighed ikke ville bidrage stort, blev der efterfølgende ikke bedt om flere oplysninger.
Der var dog mange steder en melding om at budgetterne er blevet beskåret de sidste par år, og også forventes
at blive det i de nærmeste år fremover! Tendensen er formentlig et resultat af finanskrisen de senere år. Iføl-
ge den nordiske undersøgelse havde 55% af de undersøgte kommuner fået beskåret deres budgetter inden for
de foregående 5 år i forhold til 2004/2005, men her forventede kun halvdelen fortsat at få deres budgetter
beskåret i de kommende 5 år (Randrup & Persson 2009). Det passer formentlig med at der har været en 3-4
bedre år med mere stabile budgetter, inden man igen begyndte at skære i budgetterne efter finanskrisen i
2007/8. Med hensyn til nyplantninger, så var der flere kommuner der nævnte at der ikke har været afsat mid-
ler til nyplantninger i flere år og at der heller ikke ser ud til at blive det i nærmeste fremtid, hvorfor der heller
ikke her er oplysninger at få. I nogle tilfælde er det dog fordi nyplantninger indgår som en del af et anlægs-
projekt, som der ifølge flere kommuner i øvrigt ofte ender med at blive sparet på eller nedprioriteret, fordi
”det grønne” kommer sidst.
I de kommende år forventer kommunerne udover den almindelig drift af træerne og nyplantninger at skulle
afsætte ressourcer til identificering af risikotræer og efterfølgende til det løbende tilsyn. Da denne udfordring
kommer i en tid, hvor der sker nedskæringer, har det i flere kommuner været nødvendigt med ekstrabevillin-
ger, som tilsyneladende også er blevet prioriteret. Det skyldes formentlig, at emnet har fået en del omtale i
pressen, og at det i kraft af dommen i Odense (Afsnit 1.4.5) er blevet tydelig for enhver, at man som forvalter
101

af træer har et ansvar (Thomsen 2011), , hvilket har vakt den politiske interesse. Håbet er så, at den gode vilje
og økonomien vil række til også at få plantet nye træer, til erstatning for de træer kommunerne ser sig nøds nødsa-
get til at fælde, så man som minimum opnår en stabil træressource.
6.2.11 Risikotræer
17% af kommunerne har identificeret deres risikotræer (træer der af struktur- eller sundhedsmæssige årsager
er blevet til observationstræer), mens 38% er i gang og 45% ikke ik er startet endnu (Figur 6.8 6.8).
Figur 6.8: : Andel kommuner der har identificeret identi deres risikotræer ud af de 29 kommuner.
Hovedparten af de 29 kommuner, 79%, , har har haft haft interne interne folk til at identificere risikotræerne, eller har planer
om at at få få interne interne folk folk til til det, det, mens 7% 7% har har haft en en ekstern ekstern rådgiver rådgiver til til hjælp hjælp og og de de sidste sidste 14% 14% har har gjort eller vil
delvis gøre det med interne folk og ekstern hjælp. Flere kommuner skal først have opkvalificeret nogle inte inter-
ne medarbejdere med nødvendig uddannelse og kurser inden de kan gå i gang. Grundet knaphed på ressour- ressou
cer, er der en del der nævner at de starter på de mest befærdede steder, og hvor der er viden om, at der kan
være problemer.
Med hensyn hensyn til til det det løbende løbende tilsyn tilsyn af risikotræer, så så svarer 34% af kommunerne kommunerne at at de de fører fører systematisk systematisk tilsyn,
tilsyn,
mens 66% 66% ikke ikke gør gør det det endnu, endnu, men heraf heraf har har 58% planer om at gøre det fremadrettet. Blandt dem dem som som ikke
har tænkt sig at føre systematisk tisk tilsyn, nævner nævner flere at at der der ikke ikke er ressourcer ressourcer til det, men at de er opmær opmærk- opmær
somme i i dagligdagen, dagligdagen, og og nogle vil vil gøre det på udvalgte områder. En enkelt kommune nævner, at de hellere
vil fælde træerne end at skulle bruge ressourcer på at vende tilbage og føre tilsyn, mens en anden kommune
der holdningsmæssigt holdningsmæssigt er er lidt i i den den anden anden grøft grøft ikke ikke ønsker ønsker at at komme komme til til at at fælde fælde for for mange mange træer, træer, og og derfor
derfor
er lidt afventende afventende i forhold til til identificering identificering og tilsyn med med risikotræer. risikotræer. 41% 41% af af kommunerne kommunerne har har fastlagt fre- fr
kvenser ser for hyppigheden af tilsyn, mens de øvrige endnu ikke har besluttet sig. Frekvensen for tilsyn blandt
kommunerne varierer mellem hvert 0,5 år til hvert 5. år afhængig af træets tilstand. 86% af kommunerne
regner med at fremtidige tilsyn skal foretages af interne folk, mens de resterende 14% ikke mener at have
ressourcer til til det det og og derfor vil købe ekstern hjælp. Der Der er er flere flere der der nævner nævner vigtigheden vigtigheden af af at have have viden om
102

isikotræerne internt i kommunen og at opbygge en form for læring, f.eks. ved at se på træerne før og efter de
fældes, i de tilfælde, hvor man har vurderet, at en fældning var den eneste løsning.
Hvad angår dokumentation af tilsynet, så er det lidt forskelligt hvad kommunerne har tænkt sig og nogle vil
gøre brug af flere dokumentationsformer. 41% af kommunerne regner med at dokumentationen af tilsyn skal
ske i deres træregistrering, 10% har lavet en database specielt til formålet, evt. kombineret med GIS og 21%
andre bruger noter i kombination med GIS. I alt regner 31% af kommunerne med at bruge GIS som en del af
dokumentationen, og 34% regner også med at supplere med billeddokumentation. 24% af kommunerne har
endnu ikke lagt sig fast på, hvordan de vil dokumentere tilsynet, og flere er i tvivl om, hvor meget der egent-
lig kræves, og savner nogle retningslinjer at gå efter.
6.2.12 Skadedyr og sygdomme
Alle de undersøgte kommuner oplever problemer med skadedyr og sygdomme p.t., men i forskellig grad.
Der er en stor del af kommunerne som nævner trivselsproblemer, hvor man ikke er sikker på, hvorvidt den
dårlige trivsel skyldes at træerne er syge, eller om træerne er svækkede grundet andre stressfaktorer som
f.eks. tørke, salt, manglende plads til rødderne, m.v. Det kan naturligvis også være en kombination, da svæk-
kede træer er mere modtagelige for skadedyr og sygdomme end raske træer (Sæbø et al. 2003; Roloff et al.
2009; Sjöman 2012).
Alle de undersøgte kommuner har Fraxinus der er ramt af Asketoptørre (Chalara Fraxinea), hvilket mange
steder betyder, at man har fældet især en del yngre træer, men også har ældre træer der er dødende. Hvor
slemt problemet opleves hænger naturligt sammen med det antal Fraxinus man har i kommunerne, og flere
steder er der tale om ret store mængder træer man kan påregne at miste (Tabel 5.2)., idet spændet for andel
Fraxinus alene for vejtræer lå mellem 2,4 til 20,7%, for de 16 kommuner med en træregistrering. Kun én
enkelt kommune har mindre end 2% Fraxinus. Hertil kommer de Fraxinus komunerne måtte have i parker
og (bynære)skove. Næstved er eksempelvis hårdt ramt ved deres rådhus, hvor de for år tilbage plantede 250
stk. den gang sunde Fraxinus, og i flere andre tilfælde har brugt Fraxinus som erstatning for mistede Ulmus.
Der er 14% der har problemer med deres Platanus, og i to tilfælde mener de, at der kan være tale om Platan-
syge (Apiognomonia veneta), mens de to andre tilfælde ikke er sikre på årsagen (Figur 6.9). Derudover er der
24% der har problemer med andre sygdomme, som Rodfordærver (Heterobasidion annosum) på Abies, Ildsot
(Erwinia amylovora) i Crataegus, Kulsvamp (Ustulina deusta ) på ældre træer i parker, og Kastanjekræft
(Endothia parasitica) på Aesculus hippocastanum.
103

Figur 6.9: : Konstaterede skadedyr og sygdomme i de 29 kommuner p.t.
Hvad angår skadedyr, så har 24% af de undersøgte kommuner problemer med Kongeskjoldlus ( (Pulvinaria
regalis) på bl.a. Tilia og Aesculus. . Den blev først opdaget i Hovedstadsområdet, men findes nu også i Jylland
og på Fyn, Fyn, og forventes forventes at dukke dukke op i alle byer på på et tidspunkt, da den er varmeelskende og derfor mest uud-
u
bredt i det lunere bymiljø (Ravn & Martin 2007) 2007). . Blandt de undersøgte kommuner uden for Hovedstadsom-
Hovedstadso
rådet, har man registreret den i i Odense Odense og i Aarhus j.f. interview, men den er også registreret i Svendborg,
Kolding og Vejle (Ravn 2011).
23 ud af 29 kommuner (79%) har konstateret Kastanje-minermøl Kastanje (Cameraria ohridella) ) på deres Aesculus
hippocastanum, , men men det det opleves opleves overvejende som som et et æstetisk æstetisk problem. problem. Derudover Derudover er er der der et et par kommuner,
kommuner,
7%, der mener at have Platan-minermøl minermøl ( (Phyllonorycter platani) på deres Platanus.
9 af de undersøgte kommuner, svarende til 31%, har problemer med Crataegus, , der skranter og har det skidt
eller dør. I 3 kommuner i Hovedstadsområdet, er der konstateret Tjørnepragtbiller (Agrilus ( Agrilus sinuatus sinuatus), 4 af
kommunerne har problemer med spindemøl spindem og snareorm, der ikke er nærmere definerede, og 2 andre har
ikke nærmere forklaring på, hvad den dårlige tilstand af deres Crataegus skyldes.
Endelig er der 31% af de undersøgte kommuner der har haft mindre problemer med andre former for skad skade-
dyr, som Egebarkbiller (Scolytus Scolytus intricatus) intricatus på Quercus, Lindebladhveps (Caliroa Caliroa annulipes annulipes) på Tilia, lus,
spindelarver på hæg og kirsebær (Prunus Prunus), mv.
Med hensyn til forholdsregler for at undgå evt. smittespredning, så er der 2 ud af de 23 kommuner der har
Kastanje-minermøl, der indsamler og brænder løv fra Aesculus hippocastanum, , for at minimere smittespred- smittespre
104

ning. Derudover er der nogle kommuner der fælder inficerede eller døende Fraxinus, velvidende at der ikke
er meget at gøre for at undgå smittespredning, idet Asketoptørre opfattes som invasiv (Thomsen & Skovs-
gaard 2007;2009).
Grundet forekomsten af disse skadedyr og sygdomme, er der arter som kommunerne ikke planter p.t. 1 ud af
de 29 kommuner planter ikke Pyrus, 2 kommuner planter ikke Crataegus, 26 kommuner planter ikke Fraxi-
nus og 11 kommuner planter ikke Aesculus hippocastanum. Kommunerne der ikke planter Pyrus og Cratae-
gus er beliggende i Hovedstadsområdet og angiver årsagen, som tilstedeværelsen af Tjørnepragtbiller. At
man ikke planter Fraxinus, skyldes naturligvis Asketoptørre, mens de kommuner der ikke planter Aesculus
hippocastanum grundet Kastanje-minermøl i nogle tilfælde i stedet planter den røde hestekastanje (Aesculus
× carnea), der ikke bliver angrebet (Ravn et al. 2004), men som bliver et lidt mindre træ (Brander 2010).
6.3 Forvaltning af bytræer på det taktiske niveau
6.3.1 Samarbejde og erfaringsudveksling med nabokommuner
Alle kommuner har naboer, og da træer og alléer, ofte krydser kommunegrænser var det oplagt at finde ud af,
om der samarbejdes med nabokommunerne. Hvor mange naboer de undersøgte kommuner har, varierer no-
get (Figur 2.1). Frederiksberg er omsluttet af København og har således kun 1 nabokommune, mens eksem-
pelvis Skanderborg har 5 nabokommuner og København har 7 nabokommuner.
Det er kun 5 ud af de 29 kommuner, der har et samarbejde med nabokommunerne omkring ”det grønne” og
træer. Der er dog 12 ud af de 29, der har erfaringsudveksling med andre kommuner, eksempelvis ”5 by-
samarbejdet” mellem Kolding, Horsens, Fredericia, Vejle og Middelfart, hvor man mødes én gang om året.
København nævner et 6 by-samarbejde, mellem de største danske kommuner, og samarbejder derudover med
Malmö.
Derudover er der en del af de interviewede medarbejdere i kommunerne, der deltager i erfagrupper via deres
medlemskab af KPN (Kommunale Parkforvaltere), der bl.a. har en erfagruppe om bytræer, der dog jævnfør
tilbagemeldingerne ikke er særlig aktiv. Flere kommuner nævner deltagelse i det årlige Bytræseminar som en
oplagt mulighed for at høre nyt omkring forskning i træer, aktuelle emner og til at møde kollegaer og evt.
skabe netværk.
6.3.2 Interesse i en fælles kommunal database omkring træer
Det er fra flere sider blevet anbefalet at selektionskriterierne for træer til befæstede arealer i byerne skal ba-
seres på de faktiske forhold og det stressniveau træerne udsættes for, frem for æstetiske og funktionelle krite-
105

ier (Sæbø et al. 2002; Pauleit 2003; Hitchmough 2012). Det kan være en udfordring for parkforvalterne at
finde arter der kan klare de hårde betingelser som findes i det befæstede urbane miljø (Sjöman 2012). En
gennemgang af tilgængelig information omkring træers stresstolerance og betydningen for parkforvalternes
valg, viste at informationen omkring træarter ofte er for generel (dendrologisk litteratur), for fokuseret eller
modstridende (videnskabelige litteratur) eller for mangelfuld i forhold til oplysninger om lokale forhold
(planteskolekataloger), og i øvrigt mest er at finde for allerede velkendte arter (Sjöman & Nielsen 2010).
Det kunne derfor være interessant at vide, om kommunerne kunne have interesse i en fælles kommunal in-
ternetbaseret database omkring træer, i forhold til at kunne udnytte andres erfaringer, når de skal vælge træer
til nyplantninger.
Alle kommuner uden undtagelser synes, at det kunne være en rigtig god idé, da plante- og artsvalget ofte er
svært grundet mangelfuld information, og usikkerhed om, hvad det næste er, der kan blive ramt af skadedyr
og sygdomme. Mange kommuner nævnte vigtigheden af information omkring lokale forhold, og at det kun-
ne være med til at give et bedre beslutningsgrundlag. En del af kommunerne læner sig op af hvad plantesko-
lerne foreslår, når de skal vælge nyt, hvilket man ikke kan være sikker på er helt neutralt. Der var flere der
kunne se en idé i, hvis et sådan database lå i regi af Bytræarboretets hjemmeside, og blev fordret af et forum
bestående af kommuner, forskere, planteskoler og andre med viden om træer. Der var ikke mange af forval-
terne der kendte til et sådant samarbejde i Tyskland (www.GALK.de), men alle var positive overfor mulig-
hederne for adgang til mere kvalificeret viden, der kan danne baggrund for bedre beslutninger mht. artsvalg,
og større artsdiversitet.
6.3.3 Grønne strategier i kommunerne
Undersøgelser har vist, at der ikke arbejdes langsigtet og målrettet nok i parkforvaltninger (Saretok 2006;
Randrup & Persson 2009; Gerhardt & Weller 2011; Poulsen 2011). For at skabe et overblik over, hvordan
det ser ud i de undersøgte kommuner p.t., var det interessant at finde ud af, hvilke former for strategier
kommunerne arbejder efter.
Kun 5 ud af de 29 kommuner (17%) har på nuværende tidspunkt en strategi for den langsigtede udvikling af
deres træbestand (Figur 6.10). Af disse 5 er der 2, hvor strategien er helt ny, og hvor man ikke har haft en
strategi tidligere. Hvidovre har netop fået lavet et forslag til en strategi, i form at et speciale i Landskabsarki-
tektur (Holmboe 2012), som kommunen ønsker at få politisk godkendt, så der er bred opbakning. Fredericia
har selv udarbejdet en langsigtet (20 år) strategi for deres bytræer inden for voldene, som de ligeledes ønsker
at få politisk godkendt. Derudover har de en træstrategi i Aalborg, Esbjerg og København. Københavns stra-
tegi er ligeledes helt ny, men de havde en ældre strategi i forvejen (København 1997; København 2012).
106

Figur 6.10: Andel kommuner med en træstrategi og andel kommuner med planer om en træstrategi.
(T.v.) kommuner der har en træstrategi i dag, og (t.h.) andel af de kommuner som ikke har en træstrategi p.t., men som
har planer om at lave en indenfor nærmeste fremtid.
Blandt de 24 kommuner som ikke har en træstrategi i dag, er der 3 der har planer om at få én (Aarhus, Frede-
riksberg og Sønderborg) og 4 der allerede er ved at lave en træstrategi (Frederikshavn, Horsens, Roskilde og
Rudersdal). De øvrige 17 kommuner (71%) har ingen planer om en træstrategi, men 5 af de 17 kommuner
har overordnede planer, hvor træer indgår som et punkt, f.eks., grøn strukturplan, parkpolitik og park- og
naturpolitik. Derudover er der 9 af de 17 der har planer om, eller håber at få en overordnet grøn plan på et
tidspunkt. De sidste 4 arbejder, med mere kortsigtede målsætninger som f.eks. at plante 75 nye træer om året
eller etablering/renovering af én ny vejbeplantning om året.
Formål og indhold af træstrategier i kommunerne
Formålet med at lave en træstrategi for de 5 kommuner, der allerede har en træstrategi er hovedsageligt stra-
tegisk (5 ud af 5) og driftsmæssigt (4 ud af 5), mens blot 2 ud af 5 kommuner siger, at formålet er økonomisk
og politisk. Det kan godt undre lidt, at flere ikke har netop økonomisk og politisk opmærksomhed som et
mål, idet interesse fra politisk hold må forventes at gøre det nemmere at få tildelt ressourcer, og give bedre
økonomiske vilkår for udvikling af træressourcen. Blandt de kommuner som endnu ikke har en træstrategi,
beskrives formålet typisk mere bredt, og flere udtrykker at den politiske opbakning, er vigtig for strategiens
succes. Det er meget forskelligt hvilke punkter der er med i de 5 kommuners træstrategi (Tabel 6.1).
Tabel 6.1: Punkter indeholdt i kommunernes træstrategier
Punkter med i træstrategi: Antal
Artsvalg ved nyplantninger 3
Klimaforandringer 1
Større artsdiversitet 4
Større artsdistribution 3
Hjemmehørende/indførte arter 2
Bedre/mere plads til træerne 3
Flere træer pr. indbygger 2
Større aldersvisersitet 2
107

Det er altså en meget lille andel på blot 17% af de undersøgte kommuner der i dag har langsigtede planer for
udviklingen af deres træbestand, i form af en decideret træstrategi, mens en tilsvarende andel på 17% har
overordnede planer, hvor træer indgår som et punkt. Der er altså en tendens til at have størst fokus rettet på
det daglige arbejde med træerne og mindre fokus på langsigtede planlægningsaktiviteter i kommunerne.
6.3.4 Beskæringsstrategier i kommunerne
8 ud af de 29 kommuner (28%) har en strategi for beskæring af deres træer i opbygningsfasen (de første 0-20
år). Hvor lang opbygningsfasen er, afhænger til dels af hvor store træer der plantes, men også af træets funk-
tion, og vejtræer med et krav til frihøjde på 4,5 m tager længst tid. En del kommuner har ingen vedtagne
retningslinjer eller strategier, men siger at de følger den gængse praksis for beskæring, med opbygningsbe-
skæring til fritrumsprofil, når der er tale om vejtræer. Flere kommuner har ikke noget skriftligt, men laver en
opstartsbeskæring, hvor man bliver enige om måden og formen, der således er styrende for de efterfølgende
beskæringer.
11 ud af 29 kommuner (38%) sikrer rettidig beskæring af træerne via den løbende visuelle vurdering af træ-
erne, når driftsfolkene er ude i ”marken”, mens 7 andre ud af de 29 kommuner styrer det ved hjælp af deres
træregistrering. Flere af de kommunale træregistreringer er fortsat under udarbejdelse, men netop styring af
driften blev nævnt som formålet med træregistreringen for 15 ud af de 17 kommuner med en mere eller min-
dre færdig træregistrering (Tabel 4.3). Den løbende visuelle vurdering sker i henhold til kommunernes drifts-
og kvalitetsbeskrivelser, hvor det står skrevet ind at træerne skal efterses hvert år og beskæres i henhold til
gældende regler. I mange tilfælde er den rettidige beskæring altså op til gartnerne, driftsfolkene og de områ-
deansvarlige formænd i kommunerne. En enkelt kommune arbejder efter en fast regel om en maks. grentyk-
kelse på ø 4 cm, som rettesnor i forbindelse med den visuelle vurdering, hvilket sikrer at beskæring altid bør
kunne klares med en saks.
Der er dog flere af kommunerne der anfører at det halter med beskæring, fordi der ikke er nogen systematik
og derudover nævnes manglende ressourcer, hvilket betyder at beskæring ikke altid sker som planlagt eller
eventuelt nedprioriteres til fordel for andre opgaver, som f.eks. asfaltarbejder.
6.3.5 Strategier med henblik på bevaring af træer
Der er 3 ud af de 29 kommuner (10%) der har en vedtaget strategi for bevaring af træer. Frederiksberg har en
strategi, hvor træer ældre en 25 år på såvel offentlig som privat grund ikke må fældes og beskæres uden tilla-
delse fra kommunen. I Aalborg gælder en lignende regel, idet træer med en diameter over 25 cm ikke må
fældes uden tilladelse fra kommunen. I København har man vedtaget en strategi for hvordan bevaringsvær-
108

dige træer skal håndteres i forbindelse med lokalplaner og byggesagsbehandling. Bevaringsværdige træer
skal som udgangspunkt have en alder på minimum 20 år (www.kk.dk).
De fleste andre kommuner har en holdning, og et ønske om at bevare de ældre træer så længe som muligt, og
har derfor bytræer på både offentlig og privat grund, som er blevet omfattet af lokalplaner, og dermed heller
ikke må fældes uden tilladelse fra kommunen. I Køge eksempelvis har man udpeget alle de bevaringsværdi-
ge træer i bykernen og fået dem omfattet af lokalplaner. I Herning har de registreret alle de bevaringsværdige
træer i en træregistrering og heraf er nogle omfattet af lokalplaner. At træer bliver omfattet af lokalplanerne,
er dog ingen sikkerhed for at de er ”fredet eller beskyttet”, da kommunalbestyrelserne til enhver tid kan gå
ind og ændre i bestemmelserne, uden at der er nogen der kan sige noget til det (Nilsson 2008).
Flere af kommunerne, bl.a. Gentofte, siger at de ikke har nogen nedskrevet strategi, men at de gerne vil beva-
re de ældre træer så længe som muligt, hvilket udfordres lidt af det store fokus på ”Risikotræer”.
Egentlige fredninger af træer er der eksempler på i 9 ud af de 29 kommuner (31%), og der er som regel tale
om ældre lindealléer, eller særlige karakterfulde solitære træer. Igen er træerne dog ikke mere fredede, end at
de ikke må blive til fare for mennesker, bygninger og færdsel, så hvis de stemples som ”Risikotræer” bliver
sagen en anden.
6.3.6 Fældningspolitik
Som det blev nævnt under punktet vandalisme på træer, så oplever hovedparten af kommunerne (76%), at de
bruger utrolig megen af deres tid på henvendelser fra borgere, og ind imellem også erhvervsdrivende, der
ønsker selv at få lov til, eller at få kommunen at beskære eller fælde træer. Argumenterne er oftest at træerne
skygger for borgernes haver, huse eller forretninger, at de tager deres (potentielle) udsigt, eller at de ”sviner”.
Kommunerne bruger tid på at snakke med borgerne, e-mailkommunikation og på at tage ud og vurdere, hvil-
ket for sidstnævntes vedkommende er utroligt ressourcekrævende. Der til kommer tidsforbrug på de sager,
hvor borgerne ikke henvender sig, men begår selvtægt. I et forsøg på at dæmme op, og for at signalere en
fælles holdning, der kan dæmpe antal henvendelser, har mange kommuner vedtaget retningslinjer for fæld-
ning af træer. Alle de interviewede kommuner siger uden undtagelse, at de som udgangspunkt ikke fælder
for skygge og udsigt, der er dog nogle som måske kan gå med til at beskære et træ. 17 af de 29 kommuner
(59%) har nedskrevne retningslinjer omkring fældning og beskæring af træer og heraf er de 7 politisk god-
kendt (41%) (Figur 6.11). Yderligere 2 af de 29 er i gang med at lave retningslinjer, som skal godkendes
politisk. En af de kommuner der ikke har retningslinjer, mener det er et virkeligt stort problem, men har des-
værre ikke kunnet få politisk opbakning til at vedtage et sæt retningslinjer hidtil, men håber på at det vil æn-
dre sig, når de på et tidspunkt får mere politisk medvind!
109

Figur 6.11: Andel kommuner med retningslinjer for fældning af træer.
(T.v.) andel kommuner med retningslinjer/politik for fældning af træer, og (t.h)andel kommuner hvor retningslinjerne er
politisk godkendt/vedtaget.
6.3.7 Strategier for borgerinddragelse og forholdet til borgerne
Inddragelse af borgere bør være en naturlig del af forvaltningsprocessen (Miller 1997; Randrup & Persson
2009). Internationalt er involvering af borgere i relation til grønne områder og træer meget udbredt og med
positiv effekt (Herzele et al. 2005; Lawrence et al. 2010). Det var derfor oplagt at undersøge kommunernes
erfaringer med og holdninger til at inddrage borgerne.
Ingen af de 29 kommuner har deciderede strategier eller målsætninger omkring inddragelse af borgerne i
relation til forvaltning af det grønne og træer. 13 ud af de 29 kommuner (45%) inddrager borgere, men når
der spørges ind til på hvilken måde, viser det sig, at det i høj grad er på et informativt niveau, hvor kommu-
nen på et borgermøde informerer om fremtidige tiltag, som borgerne kan stille spørgsmål til eller komme
med ændringsforslag eller ønsker til. Derudover kan der være tilfælde, hvor kommunerne har kontakt til
beboer- og grundejerforeninger, men igen er indtrykket at det er af informativ karakter.
4 ud af 29 kommuner (14%) har projekter med involvering af borgere som ”partnerskabstræer” eller ”plant et
træ” og 4 ud af 29 kommuner (14%) har prøvet med overdragelse af træer til privat pleje på villaveje. 3 ud af
29 kommuner (10%) har en årlig event, hvor man i to tilfælde kårer årets træ på privat grund, og det sidste
tilfælde er lidt det samme, hvor borgere kan vise et træ frem, som de er stolte af. Fænomenet med at overdra-
ge træer til privat pleje, er noget der er oppe i tiden, hvor der er knaphed på ressourcer, i lighed med overdra-
gelse af ansvar for private fællesveje.
I Roskilde, som er én af de byer der har en årlig kåring af træer på privat grund, siger man at det er med til at
skabe ejerskab og positiv stemning omkring træer, hvilket er medvirkende til en slags ”fredning” af kårede
træer, men igen er det træer på privat grund og ikke kommunens træer det handler om
110

Overvejelser i forhold til borgerinddragelse i fremtiden
21 ud af 29 kommuner (72%) , har ingen planer om at inddrage borgere mere i fremtiden, mens 8 ud af 29
(28%), godt kunne overveje en større grad af borgerinddragelse. I Aarhus er der f.eks. politisk, en positiv
holdning til borgerinddragelse, så det kommer der formentlig mere af i fremtiden.
Der var 4 ud af 29 kommuner (14%) der kunne forestille sig, at inddrage borgere i opgaver som træregistre-
ring, træplantning, lugning og vanding, mens ingen vil have borgere til at have noget med beskæring af træer
at gøre, hvilket er forståelig da der hurtigt kan ske uoprettelig skade på træerne.
6.4 Forvaltning af bytræer på det politiske niveau
Da træer er det absolut vigtigste element vi har til begrønning af vores byer og veje, var det interessant at
undersøge, om man fra politisk hold i kommunerne er opmærksomme, i forhold til at støtte op omkring for-
valtningen af træerne, og i lige så høj grad har forståelse for træernes vigtige bidrag til miljøet. Et bidrag der
tilmed forventes at blive større i fremtiden, hvor træer kan hjælpe med at afbøde virkningerne af klimaforan-
dringerne (Pauleit et al. 2009; Bühler & Kristoffersen 2010).
57% af kommunerne føler at politikernes interesse for det grønne og træer (og dermed deres arbejde) er lille,
mens 43% føler, at der er stor politisk interesse og opbakning til deres arbejde (Figur 6.12). Der er en del der
supplerer med, at det i høj grad afhænger af hvem der sidder ved magten, hvorfor interessen kan variere no-
get hen over årene. Flere steder nævnes, at der er blevet lidt større fokus i forbindelse med ”Risikotræer”, og
så er der enkelte kommuner, hvor politikerne har fået øjnene op for træernes bidrag, i forhold til klimaforan-
dringerne. Måske fordi flere kommuner allerede har fået en forsmag på klimaforandringerne, med voldsom-
me regnskyl og oversvømmelser, og her kan træerne bidrage til lokal afledning af regnvand (LAR) (Pauleit
et al. 2009). De steder hvor der er vedtaget en fældningspolitik eller retningslinjer for fældning, er oftest også
der hvor der er stor interesse og opbakning.
Med hensyn til politikernes forståelse og interesse for værdien af træerne, så var der, med få undtagelser,
sammenhæng mellem de kommuner der følte, at politikerne interesserer sig for træerne, og dem der har for-
ståelse for træernes værdi. Procentuelt fordeler det sig som ovenstående, med 57% af kommunerne der føler,
at politikerne ingen forståelse har for træernes værdi, mens 43% føler, at politikerne har forståelse for vigtig-
heden af træerne, og deres bidrag (Figur 6.12).
111

Figur 6.12: Den politiske interesse for træbestanden i kommunerne.
Dette spørgsmål var var der der kun kun 28 kommuner kommuner der der fik, fik, da én blev interviewet noget tidligere grundet barsel. To kommuner
vidste ikke, hvad de skulle svare til det sidstnævnte spørgsmål.
86% af kommunerne mener at den politiske interesse eller manglende interesse for træernes værdi har in ind-
flydelse på deres muligheder for at agere driftsmæssigt, mens 7% siger det ingen indflydelse har og 7% ved
ikke om det har nogen indflydelse. Af de 85% som mener det har indflydelse, er der ca. 20% der mener det
har positiv indflydelse, ndflydelse, forstået på den måde at de de har har frihed frihed til til at at agere, agere, indenfor indenfor rammerne, rammerne, mens 66% m
me-
ner det det har har negativ negativ indflydelse indflydelse bl.a. bl.a. fordi fordi deres deres budgetter hele hele tiden tiden bliver bliver beskåret. beskåret. I I den den forbindelse nævner
et par stykker manglen på en overordnet vedtaget grøn strategi eller politik, som en medvirkende faktor til at
området tildeles for få ressourcer, fordi den røde tråd og synligheden mangler.
6.5 Udfordringer i relation til forvaltning af træer
Afslutningsvis var det interessant at høre hvilke udfordringer kommunerne betragter som de største lige nu, i
fremtiden og hvilke trusler de ser, i forhold til forvaltningen af bytræer.
6.5.1 Nuværende udfordringer i relation til forvaltning af bytræer
Med hensyn til, hvad kommunerne anser, anser som de største udfordringer lige nu i relation til forvaltning af træ- tr
er, kom der flere forskellige svar var (Figur 6.13), og interessant nok er der stor enighed om flere af udfordri udfordrin-
gerne.
Den største udfordring er de knappe ressourcer, som 20 ud af 29 kommuner peger på (Figur 6.13). 11 ud af
29 kommuner peger peger på på at at skabe skabe bedre vækstvilkår vækstvilkår for for træerne, træerne, så så de de klarer klarer sig sig bedre bedre og og vi vi får sundere sundere træer.
8 ud af 29 kommuner påpeger nødvendigheden af, at få gennemført strategier strategier og og systematiseret systematiseret arbejdet med
træerne. 6 ud ud af af 29 29 mener, mener, at at ”risikotræer” ”risikotræer” og og den den manglende manglende politiske interesse er en stor udfordring og 6 ud
af 29 peger på samspillet med driften, også i forbindelse med udlicitering. 4 ud af 29 er bekymret for, at få
plantet nok nye træer. 2 ud af 29 peger r på problemer med vintersaltning vintersaltning og og konsekvensen konsekvensen heraf heraf for for træerne.
112

Figur 6.13: : Største udfordringer i relation til forvaltning af træer p.t. i kommunerne.
Emnet ”Andet”, ”Andet”, dækker dækker over over mange forskellige udfordringer, som kun én enkelt kommune har nævnt, bl.a.
skadedyr/sygdomme, borgernes manglende manglende forståelse for for træernes værdi, politikernes politikernes manglende forståelse
for træernes træernes værdi, og at andre andre emner, såsom såsom børn børn og LAR (lokal (lokal afledning afledning af af regnvand) regnvand) får al al fokus.
6.5.2 Fremtidige udfordringer i relation til forvaltning af bytræer
Blandt de største udfordringer i relation til forvaltning af træer i fremtiden, og er der to emner der gentages
fra de aktuelle udfordringer (Figur 6.13): 6.13) ressourcer og salt (Figur 6.14). Der er dog færre der forventer, at
ressourcer bliver en udfordring i fremtiden, 12 ud af 29 kommuner (mod 20 ud af 29 aktuelt) aktuelt).
Figur 6.14: Fremtidige udfordringer i relation til forvaltning af træer i kommunerne.
113

Til gengæld er der nu 5 ud af 29 der mener, at salt bliver en udfordring (mod 2 ud af 29 aktuelt) (Figur 6.14).
6 ud af 29 kommuner peger nu nu på på kommende udfordringer med skadedyr og sygdomme, og 4 ud af 29
kommuner tror, at klimaforandringerne klimaforandringerne vil blive en en udfordring. 5 5 ud ud af af 29 29 kommuner kommuner frygter at at der der vil blive
mere kamp om arealerne arealerne i byen i fremtiden, som vil vil udfordre udfordre træerne. træerne. 6 6 ud ud af af 29 kommuner kommuner peger på på den
manglende forståelse forståelse for det grønne og og træernes træernes værdi generelt i samfundet. Endelig er der ”Andet” som
dækker enkeltstående fremtidige udfordringer, som bl.a. ledningsarbejder der ødelægger træernes rødder, at
få gennemført en en strategi, strategi, at at få få plantet plantet nok nok nye nye træer træer og og af af få få træerne træerne på på den den politiske politiske dagsorden.
6.5.3 Trusler i relation til forvaltning af bytræer
Hvad angår direkte trusler mod træer, er det klart skadedyr og sygdomme som flest kommuner frygter, med
13 ud 29 kommuner (Figur 6.15). . 10 ud af 29 kommuner mener at kamp om arealerne kan blive en trussel
for træerne, der i forvejen er presset. 7 ud af 29 kommuner nævner vandalisme og ledningsarb ledningsarbejder som en
trussel mod træerne. 5 ud af 29 kommuner nævner endnu engang bekymringen over for få ressourcer og salt.
4 ud af 29 nævner den den manglende manglende forståelse for for nødvendigheden nødvendigheden af af træer træer hos hos borgerne, borgerne, og og lige lige så mange den
manglende forståelse hos politikerne. erne. Endelig er der 2 ud af 29 kommuner der peger på for dårligt uddanne uddannel-
sesniveau og faglighed faglighed hos driftspersonalet som som en mulig mulig trussel. trussel. Under Under ”Andet” ”Andet” bliver bliver der nævnt nævnt problemer
med kvaliteten af de leverede træer fra planteskolerne, at få lov til at genplante efter fældninger, manglen på
strategi for udvikling en af træbestanden
træbestanden, , eventuel opstramning af vejregler der giver mindre plads til træer,
dårlige vækstvilkår, m.v.
Figur 6.15: Vurdering af trusler mod træer i kommunerne.
kommunerne
114

6.6 Diskussion del III
Med udgangspunkt i ovenstående resultater diskuteres forvaltningen af bytræer i kommunerne, på det opera-
tionelle, det taktiske og det politiske niveau.
6.6.1 Organisering
Der er en tendens til at kommunerne forlader den tidligere så udbredte BUM-model, til fordel for en mere
helhedsorienteret og samarbejdende parkforvaltning. BUM-modellen har været god for kommunerne i for-
hold til, at forberede dem på, at agere på mere markedslignende vilkår. Det betyder at de har fået beskrevet
arbejdsgange, og en mere skærpet prissætning, men den manglende helhed bliver problematisk på længere
sigt (Nuppenau 2004; Poulsen 2011; Thaarup et al. 2012). De nye organisationsstrukturer HOD og Partne-
ring, betyder fokus på helhedsforvaltning og en større grad af samarbejde. I tilfældet med Partnering også en
større grad af åbenhed og tillid, i modsætning til detaljerede beskrivelser og nøjeregnende kontrol (Holgersen
2007). Indtil videre er der 14% der har indført HOD og 20% et partnerskabsbaseret samarbejde, men flere
kommuner må forventes at følge efter i fremtiden, da det helhedsorienterede syn må få en positiv effekt på
det grønne.
Undersøgelsen bekræfter en tendens til, at parkforvalterne er gledet længere ned i det kommunale hierarki
(Nuppenau 1997; Randrup & Persson 2009), med den konsekvens, at afstanden til de politiske beslutningsta-
gere er øget, og måske et tegn på at den politiske interesse for ”det grønne” er blevet mindre. Det er forment-
lig også et resultat af de organisatoriske ændringer der er sket, som følge af kommunesammenlægningerne,
der har betydet at organisationerne er blevet større, og dermed kan have fået flere niveauer i hierarkiet.
6.6.2 Forvaltning på det operationelle niveau
Drift, udlicitering og økonomi
Driften af bytræer i kommunerne foregår i dag overvejende med kommunalt ansatte driftsfolk, men undersø-
gelsen viser en tendens til en større grad af udlicitering i kommunerne, når resultaterne sammenlignes med
en nordisk undersøgelse (Randrup & Persson 2009). Flere kommuner har planer om udlicitering i fremtiden,
nogle afprøver allerede udlicitering med enkelte områder og andre har allerede udliciteret al drift. Udviklin-
gen kan formentlig forklares af flere faktorer. For det første, at der fra Staten har været lagt op til at kommu-
nerne skal agere på mere markedslignende vilkår, med en højere grad af samarbejde med det private er-
hvervsliv. For det andet, at kommunerne efter en opgangsperiode i samfundet, efter de senere år med finans-
krise og faldende indtægter, er blevet mere presset økonomisk. Her kan konkurrenceudsættelse og udlicite-
ring være en mulig vej til besparelser på driften – men ikke nødvendigvis, som tilfældet viste med Lyngby-
Taarbæk, hvor deres egen driftsafdeling var billigst, og driften dermed blev på kommunale hænder.
115

De nye organisationsformer som HOD og Partnering ligger dog ikke op til traditionel udlicitering, hvor be-
stiller dikterer opgaverne og kontrollerer deres udførelse, men mere til gensidigt forpligtende samarbejde,
hvor begge parter arbejder sammen om, at opfylde en fælles målsætning for det grønne. Det betyder i mange
tilfælde at pris ikke er den eneste parameter der er afgørende ved udbud, men at andre parametre også gør sig
gældende (Thorsen 2012), hvilket i højere grad formodes at have en positiv effekt på det arbejde der udføres,
og dermed kvaliteten af det grønne. Kontrol og sanktioner i samarbejdet derimod, risikerer at føre til oppor-
tunistisk adfærd, hvor parterne søger at maksimere deres egen nytte og er demotiverende (Lindholst 2009a).
Det har derudover den konsekvens, at samarbejdet risikerer at blive kortvarigt, hvilket ikke er optimalt set i
relation til forvaltningen af træer, der kræver et langsigtet perspektiv og rettidig omhu, især i opbygningsfa-
sen af træerne. Samtidig har kortvarige kontrakter en negativ indflydelse på driftsomkostningerne, idet der er
nogle transaktionsomkostninger i forbindelse med kontraktindgåelse. Det samme gælder kontrolfunktioner,
der derfor bør minimeres (Lindholst 2009b), hvorfor det tillidsbaserede samarbejde er væsentligt ved udlici-
tering. En væsentlig forudsætning er naturligvis, at rammerne for samarbejdet, målsætningen for det grønne
der er omfattet af kontrakten, og beskrivelserne af arbejdets karakter er fuldstændig klarlagt. I relation til
beskrivelse, planlægning og styring af driften i relation til bytræer, vil en træregistrering derfor være en klar
fordel (Randrup & Wadall 1999; Petersen 2003; Gerhardt & Weller 2011). Den giver overblik, letter styrin-
gen og planlægningen af driften og bidrager dermed med til at minimere omkostningerne, som følge af en
mulig større effektivitet.
Flere steder i kommunerne er der meldinger om, at det i dag halter med beskæring, hvilket kan skyldes at der
er mangel på ressourcer eller prioritering af andre områder, men måske også at overblikket mangler, fordi
der ikke arbejdes systematisk med træerne f.eks. ved hjælp af en træregistrering. Her kan udlicitering ses
som en fordel, for når der ligger en kontrakt med en entreprenør, der specificerer frekvens og omfang for
eksempelvis beskæring, så skal arbejdet gøres. Det kan betyde at arbejdet i højere grad bliver gjort, fordi det
skal gøres i henhold til kontrakten, og dermed kan der muligvis samtidig opleves en højere kvalitet og konti-
nuitet i det ”grønne”. Herning var blandt de første der begyndte, at arbejde efter principperne i HelPark (Hel-
hedsorienteret parkforvaltning) i 2004, i forstaden Snejbjerg. De senere par år har de indført HOD i hele
kommunen, og 30% af driften er udliciteret til en privat entreprenør, og her er erfaringerne at kvaliteten sti-
ger (Thorsen 2012).
En driftsindsats der har karakter af ”krisestyring” som reaktion på henvendelser i forbindelse med klager og
forespørgsler fra borgere, samt farlige situationer med træer er mindre effektiv, i modsætning til en systema-
tisk planlagt drift, og vil være dyrere for kommunerne (Miller 1997). Et mål kunne være at minimum 60% af
driften af træerne skal foregå på systematisk vis (Saretok 2006), hvilket vil bidrage til at opfylde den mål-
sætning man har for sin træbestand, og formodes at bidrage til at synliggøre behovet for et tilstrækkeligt
116

driftsbudget, idet det bliver nemmere at dokumentere driftsindsatsen. Samtidig vil der skulle bruges mindre
tid på henvendelser, og kvaliteten stiger til gavn for træerne og borgerne.
Udover en overvejende generel melding om at kommunernes budgetter til det grønne er blevet beskåret de
senere par år, er oplysningerne om økonomi meget varierede i kommunerne. I flere tilfælde er træerne delt
ud på flere forskellige forvaltninger, og mange steder er der ingen separate data for bytræer. Derfor er der
heller ikke mulighed for yderligere diskussion og sammenligning, et problem der bekræftes af Randrup &
Persson (2009).
Uddannelsesniveau af medarbejdere
Kommunerne blev ikke direkte bedt om tal for, hvor mange henholdsvis faglærte og tillærte driftsmedarbej-
dere de har, der er dog en generel melding om, at det som regel er de uddannede gartnere der har ansvaret for
beskæring af træerne. Det er overraskende, at der ikke er flere der har certificerede træplejere (ETW) ansat
og at kun 7% stiller krav, når man tænker på hvor dyrebare elementer træer i byen er, og hvor stor uoprettelig
skade man kan gøre. Meldingerne fra kommunerne kan dog tyde på, at viden om den certificerede træple-
jeuddannelse ikke er så udbredt. Med hensyn til træ- og parkforvalternes uddannelse, så var det dog hoved-
parten (94%) der havde en grøn, længerevarende akademisk uddannelse.
Drifts- og kvalitetsbeskrivelser
34% af kommunerne arbejder ikke efter nogen form for drifts- eller kvalitetsbeskrivelser i forbindelse med
driften af deres træer, men overlader ansvaret for kvaliteten til driftsformændene. Det forekommer meget
uheldigt, da det må være svært at opretholde et ordentligt kvalitetsniveau, når der ikke findes en beskrivelse
af hvad det er for en kvalitet man ønsker at opnå. Samtidig må det være en ulempe i forhold til en situation
hvor kommunen beslutter at driften skal i udbud, idet kvaliteten så først skal til at beskrives. Det må ligele-
des kunne give problemer i relation til kontinuiteten af såvel indsats og kvalitet, og virker sårbart overfor at
en driftsformand skifter job. Omvendt bør kvalitets- og driftsbeskrivelser ses i sammenhæng med medarbej-
dernes kvalifikationer i øvrigt, og hvor systematisk der arbejdes med træerne, da træer er levende og indivi-
duelle individer. Det kan derfor være svært at passe træer ind i en kvalitetsbeskrivelse, men overordnede
beskrivelser og retningslinjer bør forefindes.
Vækstbetingelser, vinterbeskyttelsesforanstaltninger og trædødelighed.
Meldingerne fra kommunerne tyder på, at sikring af ordentlige vækstbetingelser for træer ved nyplantninger
stadig er problematisk, især med vejplantninger, hvor det grønne ofte nedprioriteres, til trods for at der i dag i
modsætning til tidligere, findes etableringsmetoder for træer i befæstede arealer, der sikrer træerne bedre
vækstvilkår. Der er generel enighed om, at der stadig er stor plads til forbedring i forhold til at sikre og prio-
117

itere gode vækstbetingelser, men at begrænsede ressourcer er en væsentlig begrænsende faktor. En faktor
der gør at nogle undlader at plante vejtræer, fordi de ikke har råd til at gøre det godt nok. Historisk har for-
holdene været værre end i dag, og mange steder ser de resultaterne af dårlige plantninger i 70-80’erne, hvor
der var eksempler på, at man bare fjernede en flise og satte et træ. En af de store udfordringer i forbindelse
med nyplantninger er, at tilføre træerne med tilstrækkeligt med vand de første 2-3 år, og her har kommunerne
taget de nye vandingsposer til sig, hvilket straks giver en positiv effekt. Den er dog betinget af et systematisk
arbejde, der sikrer at vandingsposerne fyldes på periodisk basis, og her kan træregistreringen være en stor
hjælp.
Det er overraskende at det kun er 2/3 af kommunerne der bruger saltværn, og i begrænset omfang, idet de
fleste kommuner samtidig påpeger at salt er et stort problem for træernes trivsel, hvilket bekræftes af Ingers-
lev et al. (2012). Den begrænsede brug af saltværn skyldes en generel stor tvivl om saltværns effekt, men
også at området har været udsat for besparelser. Forsøg i København i perioden 2000 til 2003, viste dog at
saltværn kan reducere saltkoncentrationerne i jorden med op til 75%, hvis de anvendes korrekt (Pedersen
2006). Meget hårde vintre som de to foregående, kan det være svært at undgå salt indenfor eksempelvis
plastskærme, når der kommer rigtigt store mængder sne, her kan det være en løsning fremadrettet, at plante
så langt væk fra vejen som muligt, eller eksempelvis at lave en hævet midterrabat (Pedersen 2006).
Bytræer kan være med til at afbøde virkningerne af klimaforandringerne, der forventes at betyde store æn-
dringer i nedbørsforholdene (DMI 2007). Hvis træerne skal bidrage til lokal afledning af regnvand (LAR), er
der behov for mere forskning i, hvordan man i højere grad undgår salt i jorden omkring træernes rødder.
Der var flere meldinger blandt kommunerne om især yngre træer der har det rigtig skidt, som følge af saltpå-
virkning, men der var ingen kommuner der fører statistik over trædødelighed, hverken i relation til salt eller
generelt eksempelvis i forbindelse med nyplantninger. En sådan statistik, skulle ellers kunne bidrage i argu-
mentationen for nødvendigheden af flere ressourcer til f.eks. saltværn. En svensk undersøgelse viste at træ-
dødeligheden var godt 6% i etableringsfasen, men samtidig viste det sig at de færreste respondenter havde
akkurat statistik, hvorfor tallene i virkeligheden kan ligge højere (Saretok 2006).
Artsvalget ved nyplantninger og plantestørrelser
Kommunerne lader til at bruge de traditionelle selektionskriterier, der i høj grad baserer sig på æstetiske
overvejelser, når de foretager artsvalg i relation til nyplantninger, udover ”forholdene på stedet”. Derudover
nævner knap halvdelen af kommunerne artsdiversitet, som styrende for artsvalget. Artsdiversitet for træ-
bestanden som helhed er vigtigt, men det bør være del af en overordnet strategi eller målsætning for træ-
bestanden, og bør ikke være et kriterium i sig selv. I strategien, kan man selvfølgelig have udpeget arter, som
man har gode erfaringer med, eller har erfaret fra kollegaer er gode, og som man derfor ønsker at gøre mere
brug af, og dermed kan det bidrage til en større artsdiversitet. Det væsentligste må være at få sunde og leve-
118

dygtige træer der kan klare forholdene på plantestedet (Richards 1982/83; Sæbö et al. 2005), hvilket især for
vejtræer kræver opfyldelse af en lang række selektionskriterier (Sæbø et al. 2003). Sunde træer er samtidig
bedre til at stå imod skadedyr og sygdomme og vil bedre kunne klare virkningerne af klimaforandringerne
(Bassuk et al. 2009; Sjöman 2012). Virkninger der betyder, at man allerede nu bør begynde at tænke fremad-
rettet, idet træerne er længelevende organismer.
I relation til artsvalget nævner flere kommuner en tendens til plantning af ”det kendte og sikre”. I disse tider
er spørgsmålet, hvor sikkert ”det kendte og sikre” er. Indtil for få år siden var der ingen problemer med at
plante hverken Fraxinus eller Crataegus, men i dag er situationen en anden. Det samme kan hurtigt blive
tilfældet for andre af de kendte arter, hvor vi allerede nu ved der er problemer med alvorlige skadevoldere
lidt længere sydpå eksempelvis Platanus (Bühler & Thomsen 2006; Bühler & Kristoffersen 2010: Bühler
2011). På længere sigt forventes klimaforandringerne at påvirke nogle af vore andre kendte slægter i en ne-
gativ retning, f.eks. Acer & Sorbus (Tabel 1.2).
Undersøgelsen har vist at der er en tendens til, at kommunerne er gået op i plantestørrelse når de planter træ-
er, bl.a. for at reducere vandalisme på træerne, og den dominerende størrelse er i dag 16-18. I fremtiden vil
de mindre størrelser (10-12 og 12-14) formentlig slet ikke blive valgt de mest urbaniserede steder i kommu-
nerne, da en ny kvalitetsstandard for vejtræer – højstammede træer til by- og vejformål først starter fra str.
14-16. Kvalitetsstandarden skal være med til at sikre, at træerne er godt forberedt til at vokse og videreudvik-
le sig på voksestedet efter planteskolen. Standarden stiller både krav til produktionsprocessen i planteskolen
og til de højstammede træer, mht. til forskellige dimensioner: stammestørrelse, roddiameter, klumpfacon,
stammehøjde, totalhøjde og kronebredde (Kristoffersen & Bühler 2011a). Standarden betyder at det bliver
nemmere for kommunerne, og andre at vurdere og kontrollere kvaliteten af de træer de modtager, fordi der er
indført kriterier der kan måles og vejes (Kristoffersen & Bühler 2011b). Det vil betyde, at kommunerne i
fremtiden får mulighed for, at få træer der er bedre forberedt på videre opstamning til fritrumsprofil, hvilket
uden tvivl må være en driftsmæssig fordel, men formentlig også vil betyde et kvalitetsmæssigt løft.
6.6.3 Forvaltning på det taktiske niveau
Samarbejde og vidensdeling
Forekomsten af samarbejde med nabokommuner er lav, hvilket kan overraske lidt, da der ifølge Miljømini-
steriet (2011) er en statslig interesse i, at der samarbejdes på tværs af kommunegrænser for at få et Danmark
der hænger sammen, eller som det formuleres: ” Enhver kommunes planlægning er afhængig af nabokom-
munens”. Derudover undrer det, fordi en større grad af interaktion med erfarings- og vidensdeling, må være
en fordel for kommunerne. Det kunne tænkes at være i forhold til problemer med skadedyr og sygdomme,
der ikke respekterer grænser, eller udveksling af gode/dårlige erfaringer omkring artsvalg med naboer, der
må forventes at have sammenlignelige klima- og jordbundsforhold. Især da alle kommuner samtidig er posi-
119

tive overfor en idé om en kommunal database om træer, der kunne være med til at give dem et bedre beslut-
ningsgrundlag.
Den lave grad af samarbejde og udveksling af erfaringer mellem kommunerne, skyldes derfor ikke umiddel-
bart mangel på vilje eller interesse, måske nærmere mangel på ressourcer. Men det er sikkert, at der er et
behov for bedre information og større udveksling af erfaringer omkring især mindre brugte arter, som allere-
de findes, men som ikke er så brugt (Sjöman & Nielsen 2010). Det vil kunne hjælpe alle i relation til at be-
gynde at fremtidssikre træbestanden der, jævnfør undersøgelserne af artsdiversitet i resultatdel II, er meget
udsat p.t., og derfor kræver handling.
Grønne strategier i kommunerne
Flere har argumenteret for nødvendigheden af at føre en strategisk parkforvaltning der sikrer visioner og
langsigtede mål for det grønne og træressourcen (Miller 1997; CABE SPACE 2004; Randrup & Persson
2009). Fem af kommunerne (17%) har en træstrategi for udviklingen af deres træbestand, og heraf er de to
helt nye og endnu ikke politisk vedtaget, hvilket dog er hensigten. Yderligere syv kommuner er i gang, eller
planlægger at lave en strategi for deres træer. Af de resterende kommuner er der fem der har andre former for
overordnede grønne planer eller politikker, og ni der håber at få en overordnet grøn plan et tidspunkt. Selvom
antallet af kommuner, der allerede har en træstrategi forekommer lavt, så er det ikke helt tilfældet sammen-
lignet med internationale forhold. I undersøgelsen af tyske kommuner var der blot knap 8% der havde en
træstrategi (Gerhardt & Weller 2011), mens der i en svensk undersøgelse var 41% af de svenske kommuner
der havde en træstrategi (Saretok 2006). I Sverige viste det sig dog ved nærmere gennemgang af 10 af disser
strategier, at det mere var bredere politikker end egentlige strategiske målsætninger for udviklingen af træ-
bestanden (Saretok 2006). I den forbindelse bør det huskes, at forudsætningen for at lave en træstrategi er
viden om den aktuelle træbestand, som man kan få ved at føre en træregistrering. Så har man ikke en trære-
gistrering, og er den ikke ajourført, så mangler man grundlaget for at kunne lave en fremtidig strategi (Figur
3.3 ) bl.a. (Miller 1997; Schipperijn et al. 2005; Gerhardt & Weller 2011; Keller & Koninjendijk 2012). Der-
for er det heller ikke overraskende, at det er de kommuner der har en træregistrering i dag, der har en træstra-
tegi, ligesom de kommuner der har planer om at lave en træstrategi, enten allerede har en træregistrering,
eller har planer om at få én.
København er formentlig den kommune, der først fik en træstrategi, idet de allerede i 1997 fik den første
strategi for Københavns gadetræer (København 1997). Behovet for strategien var den gang til dels affødt af
store tab af træer til Elmesygen, men også det faktum, at mange af byens andre træer var svækkede som føl-
ge af ikke at have fået tilstrækkeligt gode vækstvilkår i 1970’erne og 1980’erne (København 1997). I 2011
lancerede København en ny ambitiøs plan ” Plantning af 100.000 træer inden år 2025 – København slår rød-
120

der”, med det sigte at indfri en vision om at blive verdens miljømetropol, og en grøn by med let adgang til
grønne områder (www.kk.dk). 100.000 nye træer svarer til næsten ét træ mere for hver 5 indbyggere, og det
kræver meget plads, hvorfor målet skal indfries ved at plante træer både på gader, i parker og som part-
nerskabstræer, dvs. træer hvor kommunen betaler for at borgere, virksomheder og institutioner planter træer
på deres område, for kommunens regning (ww.kk.dk). Initiativet, må siges at være enestående for danske
forhold, men er ikke ukendt i udlandet, hvor inspirationen måske er kommet fra (MillionTreesNYC lanceret i
2007; ”The Big Tree Plant Project” lanceret i UK 1.december 2010 for at få plantet min. 1 mio. flere træer i
byer i England).
Det seneste København har vedtaget er en ”Indstilling om at anvende et bredt træartsvalg” (København
2012), som svarer til en træstrategi, med specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsmæssigt begrænse-
de mål, også kaldet ”SMART targets”. Strategien skal sikre at ingen træslægter på sigt udgør mere end 10%
af den samlede træbestand og at træslægter som man har gode væksterfaringer med, kommer til at udgøre
min 3% (København 2012). Formålet er ikke alene større artsdiversitet og risikospredning, som det naturligt
vil medføre, men også at fremme brugen af træarter med gode væksterfaringer, så København får en sund og
varieret træbestand (Christensen 2012). København har i dag 1 slægt der er meget tæt på de 10%, Acer
(9,9%) og 2 slægter der er over de 10% Plantanus (11,6%) og Tilia (31,2%) (Tabel 5.2). Det bliver noget af
en udfordring, og vil være et langsigtet projekt, især i forhold til at få nedbragt andelen af Tilia, men det er
klart, at en politisk beslutning om 100.000 træer inden år 2025 er en hjælp til at få opfyldt målene i strategi-
en. Indstillingen nævner ikke aldersfordelingen af træbestanden, hvilket er en mangel, da man kan ende med
at have en masse ældre træer af en art, på et tidspunkt, hvis man ikke løbende forynger træbestanden. Det
kan således være nødvendigt at dispensere fra vedtagne grænser for at sikre, både artsdiversitet og aldersdi-
versitet for træbestanden. København vil genberegne slægtsfordelingen hvert år, hvilket er med til at sikre, at
træregistreringen hele tiden bliver ajourført, så dataene er valide (Miller 1997; Schipperijn et al. 2005). Der-
udover har København planer om at offentliggøre resultater og anbefalinger til forskellige træslægter på de-
res hjemmeside, så andre kan bruge erfaringerne, hvilket er et væsentligt skridt i forhold til øget vidensde-
ling.
3 kommuner har strategier for bevaring af deres træer, for at sikre at store markante og evt. ældre træer ikke
kan fældes uden tilladelse, mens de øvrige kommuner typisk har en positiv holdning til bevaring. Det er øn-
skeligt om flere kommuner vedtog en bevaringsstrategi, idet det er de store træer der bidrager mest æstetisk
og til forbedring af miljøet (Nowak 2006), samtidig med at vilkårene for at have store træer i byerne til sta-
dighed udfordres. Til gengæld er der en stor andel på 59% der har nedskrevne retningslinjer eller en decide-
ret fældningspolitik, som er et væsentlig middel til at sikre træerne, mod borgeres og virksomheders ønsker, i
forhold til beskæring, eller fældning af træer for egen vindings skyld.
121

Samlet set har kommunerne overvejende fokus rettet på dag til dag aktiviteterne med træerne, altså det ope-
rationelle niveau, og begrænset fokus på mere langsigtede planlægningsaktiviteter for træbestanden, der in-
volverer det taktiske og politiske niveau, hvilket bekræfter tendensen fra den nordiske undersøgelse (Ran-
drup & Persson 2009). Der er dog kommuner der skiller sig ud ved at arbejde systematisk, og med strategier
og visioner for træerne, og dermed på alle niveauer (Figur 3.2). Da en målrettet langsigtet strategisk indsats
er en forudsætning for udvikling af en sund træbestand i fremtiden, kan der kun opfordres til at de kommuner
der p.t. arbejder uden visioner og målsætninger for træbestanden, får taget fat på opgaven.
Borgerinddragelse i relation til bytræer:
Parkforvaltningsmodellen (Randrup & Persson 2009) (Figur 3.1), beskriver rammerne for den kommunale
parkforvaltning. Ifølge modellen er forvaltningen af den urbane træbestand en proces der bør involvere bor-
gere og andre interessenter (stakeholders). Det skal forstås på den måde, at der skal være overensstemmelse
mellem den kommunale målsætning for udvikling af træbestanden og samfundets og brugernes behov og
ønsker til samme. Der er flere konkrete udenlandske eksempler på, at det er muligt at bruge borgerne aktivt i
arbejdet med byens træer, som træregistrering (Vargas 2011; Keller & Konijnendijk 2012), samt plantning
og pleje af træer, i parker og bynære skove (Herzele et al.2005; England’s Community Forests 1990; ”The
Big Tree Plant Project” i UK 2010).
Ingen af kommunerne har deciderede strategier for borgerinddragelse, men knap halvdelen (45%) inddrager
borgerne, dog mest af informativ karakter. At der ikke sker en mere aktiv inddragelse af borgere i forvaltnin-
gen af bytræer generelt, skyldes den udbredte holdning blandt kommunerne, at borgere ikke skal have noget
med pleje af træerne at gøre, for at undgå fejlpleje, men i høj grad også, at det opfattes som langt mere res-
sourcekrævende at arrangere borgerinddragelse, end hvad man får igen. Det er klart at borgerinddragelse i
relation til vejtræer og træer på pladser og torve i mange tilfælde ikke er realistisk, grundet færdselen og
forskellige sikkerhedsaspekter, udover naturligvis manglende tilstrækkelig viden om eksempelvis beskæring.
I byens parker og bynære skove, burde der dog være bedre muligheder, hvis man har viljen. Måske kan reg-
nestykket, i forhold til om det kan betale sig, gøres op på en anden måde, hvis man indregner de sociale (folk
kommer ud og bliver del af et fællesskab), sundhedsmæssige (de er fysisk aktive) og samfundsmæssige (stør-
re ejerskab for det grønne og mindre vandalisme) gevinster det kan medføre (Herzele et. al. 2005). I Sverige
viste en undersøgelse, dog meget det samme billede som her, hvad angår både niveau for involvering og
omfang af involvering (46%) (Saretok 2006).
Udover det økonomiske aspekt som årsag til tilbageholdenhed med borgerinddragelse, så er der selvfølgelig
også den mulighed, at de relativt mange borgerhenvendelser, sager om selvtægt og vandalisme der er i kom-
munerne, har en negativt afsmittende effekt. Forstået sådan, at der risikerer at opstå en kløft mellem kommu-
122

nens medarbejdere og borgerne, og en manglende gensidig forståelse. Nøglen må derfor ligge i en øget ud-
bredelse af viden om træers bidrag og værdi, overfor borgerne, så de tager ejerskab og får forståelse for vær-
dien af det grønne. Derudover bør borgerne inddrages mere i den fremtidige udvikling af det grønne, så man
sikrer sig at flest muliges behov og ønsker bliver dækket, og det kræver samarbejde og tovejs kommunikati-
on, i højere grad, og ikke blot inddragelse på et informativt niveau. Det kan blive en positiv spiral, hvor en
tæt forbindelse mellem borgerne og de træer, som forbedrer og påvirker deres liv øger interessen for delta-
gelse (Herzele et al. 2005; Lawrence et al. 2010).
6.6.4 Forvaltning på det politiske niveau
De fleste kommuner vil gerne fremstå ”grønne” ud ad til, og der er ingen tvivl om at et grønt image bidrager
til at tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunerne (Tyrväinen et al. 2005; Koninjendijk & Sejr
2010).
I over halvdelen af kommunerne (57%) er den politiske interesse for det grønne lav og det samme gælder
forståelse for det grønnes værdi, mens interessen i de øvrige ligger på et højere niveau. Indimellem dukker
der emner op som ”risikotræer” og regnvandsafledning (LAR) som følge af skybrud, der får politikerne op-
mærksomhed og opbakning, men ellers er den overvejende holdning at det kunne være meget bedre. De
kommuner hvor der er interesse for ”det grønne og træer”, er også der hvor der er størst forståelse for træer-
nes værdi, og deraf følgende opbakning til beskyttelse af træerne, f.eks. via en fældningspolitik. Flere kom-
muner mener at politikernes fokus ligger på andre områder som erhvervsvækst, sundhed, børneområdet m.v.
og at det grønne oftest prioriteres sidst. Flere kommuner føler at politikerne er uden for rækkevidde, og at de
er afskåret fra det niveau, hvilket ikke er overraskende i og med at parkforvaltningerne flere steder ser ud til
at være gledet længere ned i det kommunale hierarki, j.f. ovenstående om organisationsstruktur (Figur 6.2 ).
Den manglende politiske interesse for træbestanden er problematisk, fordi det er demotiverende for de kom-
munale medarbejdere, men også fordi forbedringer og udvikling af det grønne ikke kan opnås af parkforvalt-
ningerne alene. Der er behov for større interaktion med brugerne og reklamering for indsatsen, således at
politikere, borgere og andre forvaltninger (indenfor f.eks. sundhed, miljø, rekreation og kultur) kan bidrage
og få klarhed for, hvilken vigtig og værdsat ressource det grønne og træer er (Randrup & Persson 2009).
Ifølge Randrup og Persson (2009) var kommuner der havde fået øget deres budgetter, kommuner der havde
kæmpet for offentlig støtte: borgerinteresser, sundhedsinteresser, m.m. Fordi interesserede, deltagende og
sunde borgere påvirker de politikere de har valgt, og dermed kan det få en positivt afsmittende effekt. Politi-
kernes interesse for andre områder er jo netop ikke i konflikt med det grønne, nærmest tværtimod, da det
grønne bidrager til at tiltrække både borgere og virksomheder (Tyrväinen et al. 2005; Koninjendijk & Sejr
2010).
123

Lokalpolitikernes overvejende mangel på interesse, kan muligvis skyldes manglende interesse for bytræer,
længere oppe i det politiske system. Søger man på ordet ”træer” i et 72 sider langt dokument fra Miljømini-
steriet 2011, ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”, så støder man på ordet
”træer” én gang, i forbindelse med skovene kapitel 7 om ”Beskyttelse i det åbne land” (Miljøministeriet
2011). For skovene eksisterer en statslig målsætning, Danmarks Nationale Skovprogram, 2002, med en mål-
sætning om at skovlandskaber skal udgøre 20-25% af landets areal i løbet af en trægeneration som er 80-100
år. Kapitel 8 beskriver naturbeskyttelsesinteresserne ”Beskyttelse i det åbne land”. Bytræer fremgår ingen
steder, men i kapitel 3 om ”Byudvikling” står der, at der skal tages hensyn til grønne kiler i forbindelse med
byggeri, hvilket ikke lige frem viser de store statslige ambitioner på bynaturens vegn, hverken i forhold til
beskyttelse eller udvikling af det grønne!!
Derudover er en væsentlig mulig forklaring, at der ikke er tradition for at kvantificere strukturen af byens
træer, og de miljømæssige bidrag træerne udgør i lighed med, hvad man gør internationalt (Nowak et al.
2008; McPherson et al. 2011; Soares et al. 2011). Der er en generel manglende viden om mulighederne for,
at opgøre træers økonomiske bidrag, som man kender det fra især USA (Nowak 2008; McPherson et al.
2011). Ingen af kommunerne arbejder med opgørelser over træbestandens værdi, og der var flere kommuner
der ikke kendte til mulighederne for, at opgøre træernes økonomiske bidrag i forhold til, hvad de koster i
drift. På andre områder, som eksempelvis vejområdet, har man dog forstået at få sat værdi på vejene, og be-
grebet ”vejkapital” er slået massivt igennem. Det samme bør man gøre i forhold til træer så vi får et begreb
der hedder ”trækapital” (upubliceret notat Kristoffersen).
Der er behov for at få træerne på den politiske og miljømæssige dagsorden, og få tydeliggjort for borgere,
politikerne, m.v. at træer er vigtige og at de repræsenterer en enorm værdi (træernes egenværdi ud fra æsteti-
ske bidrag, størrelse, alder, art, genanskaffelsesværdi), som kan beregnes ved hjælp af VAT 03 (Randrup et
al. 2003) og miljømæssigt hvilket kan gøres ved hjælp af i-Tree tools (Bilag 1). I USA bruger man disse
beregninger til at reklamere for det grønne, og træernes værdi overfor samfundet, f.eks. ved at sætte store
skilte på træerne i byens parker, der viser hvor mange USD træet har bidraget med i sit foreløbige liv. Der er
konkurrencer mellem kommuner om, at være de mest miljøvenlige på baggrund af beregningerne fra i-Tree
Tools (Sachs & Dujesiefken 2010). Alt sammen aktiviteter og metoder til at få træerne frem i lyset, og at få
klargjort at træer bidrager med langt mere end de koster, og at det derfor er et rigtig dumt sted at spare i de
offentlige forvaltninger. Træer er en investering der betaler sig mange gange hjem igen!
I New York eksempelvis, har de oplysningerne ligger tilgængeligt på en kommunal hjemmeside, så borgerne
og andre interesserede kan orientere sig, om forskellige fakta om byens træbestand, og træernes bidrag til
miljøet (Bilag 6).
124

6.6.5 Udfordringer for forvaltningen af bytræer
Forvaltning og udvikling af bytræsbestanden formodedes at stå øverst på de kommunale træ- og parkforval-
ternes dagsorden, i forhold til hvilke udfordringer de ser i relation til forvaltning af bytræer. Kommunerne
associerer dog i overvejende grad ”udfordringer” med noget negativt, når man ser på besvarelserne for hvilke
udfordringer de ser nu og i fremtiden i relation til forvaltning af træer. Slår man ordet ”udfordring” op i Poli-
tikens Nudansk Ordbog er der to mulige betydninger af ordet: 1)”en stor, spændende og krævende opgave”,
og 2) ”en opfordring til konkurrence eller kamp”. 1) er klart positivt betonet, mens 2) er negativt betonet.
Blandt nuværende udfordringer nævnes flest negative, som manglende ressourcer (20), manglende systema-
tik og strategier (8), og politisk interesse (6), samspil med drift og udlicitering (6), samt udfordringen med
risikotræer (6) og problemer med vejsalt (2). Mens der på den positive og mere visionære front nævnes ud-
fordringer som, at skabe bedre vækstvilkår for træerne (11) og at få plantet flere nye træer (4).
Blandt fremtidige udfordringer nævnes stort set udelukkende negative som manglende ressourcer (12),
manglende forståelse for det grønne (6), skadedyr/sygdomme (6), kamp om arealer (5), vejsalt (5), klimafor-
andringer (4). Lige bortset fra et par enkeltstående visionære og positive udfordringer, som at få gennemført
en strategi, at få plantet nok nye træer og af få træerne på den politiske dagsorden.
Endelig blev kommunerne spurgt til hvilke trusler de ser i relation til forvaltning af træer. Ordet ”trussel”, er
mere entydigt og det fremgår også tydeligt af svarene. Den største trussel er skadedyr/sygdomme (13), efter-
fulgt af kamp om arealer (10), vandalisme og ledningsarbejder (7), ressourcer (5), vejsalt (5), klimaforan-
dringer (4), borgernes manglende forståelse for træers værdi (4) og manglende politisk interesse (4).
Et tilsvarende spørgsmål i en nordisk undersøgelse viste at svenskerne associerede udfordringer med en 1)
”stor, spændende og krævende opgave” = ”forbedring af de grønne områder”, mens de øvrige nordiske lande
(danskere, finnerne, nordmænd og islændinge) mere associerede udfordringer med 2) ”en opfordring til kon-
kurrence eller kamp” = ”ressourcer og organisatoriske emner” (Randrup & Persson 2009).
Meldingerne fra kommunerne tyder på at manglende ressourcer og manglende systematik tynger i hverda-
gen, og er skyld i, at mange kommuner ikke i tilstrækkelig grad når ud over det operationelle niveau, hvilket
betyder at hovedparten af ressourcerne og energien går med dag til dag aktiviteter. Som tidligere nævnt er
løsningen en systematisk tilgang, f.eks. ved at bruge en træregistrering som forvaltningsværktøj. Overblik og
en større grad af effektivitet, når der planlægges målrettet, kan være med til at frigøre ressourcer til det stra-
tegiske arbejde, som mange af kommunerne ikke når i dag (Miller 1997). Derudover er der emner som risi-
kotræer der trækker på ressourcerne lige nu, men her er en systematisk tilgang ligeså den eneste fornuftige
løsning.
125

Med hensyn til de fremtidige udfordringer, så er det stadig knaphed på ressourcer der forventes, men i højere
grad også skadedyr og sygdomme, klimaforandringerne og kamp om arealerne. Dette er fuldt forståeligt, da
skadedyr og sygdomme kan få bedre vilkår i fremtiden og skabe problemer som følge af klimaforandringerne
(Afsnit 1.5.4) og der vil blive kamp om arealerne med en stigende urbanisering (Afsnit 1.4.3). Derfor er det
endnu engang vigtigt med en systematisk tilgang, og registrering af træerne, så man kan få data på hvor sår-
bar træbestanden er. Det kan bruges som argument overfor politikerne, og få dem inddraget i et fremtidigt
strategisk arbejde, der sikrer bevilling af flere ressourcer. Hvis det samtidig kan lykkes at argumentere og få
budskabet frem om vigtigheden af træerne og deres samfundsmæssige værdi overfor såvel borgere som poli-
tikere, så ser fremtiden straks lysere ud. Det gælder også i relation til de nævnte trusler.
126

Robinia pseudoacacia
Lyngbyvejen, København
Hævet midterrabat
127

Nyplantede Betula utilis
Strandvejen, Aalborg
V. Jomfru Ane Parken
128

7. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING
Kapitlet konkluderer på opgavens resultater og perspektiverer i forhold til de fremtidige udfordringer.
Opgaven har vist at der er stor forskel på, hvordan de største danske kommuner forvalter deres bytræer. Det
hænger sammen med at kommunerne størrelsesmæssigt (indbyggertal og areal) og urbaniseringsmæssigt er
meget forskellige, men også at det varierer meget, hvor systematisk og strategisk der arbejdes med træerne.
Resultatdel I og II beskæftiger sig hovedsageligt med vejtræer, idet det var for denne kategori, der var flest
tilgængelige data, hvorimod data for træer andre steder, som parker, skov, naturområder er sjældnere. Resul-
tatdel III omhandler forvaltningen af bytræer mere generelt, men også her er der et større fokus på vejtræer.
Udover at der for de andre kategorier af bytræer ikke findes data, der gjorde det muligt, at inddrage disse
yderligere, så er fokus på vejtræer vigtigere, fordi de har de sværeste vækstvilkår i det urbane miljø, og for-
modes at blive ramt i hårdere grad af klimaforandringerne, end de øvrige kategorier af træer. Derudover er
vejtræerne udfordret af, at flere kommuner er fuldt udbyggede, at det er et område der er mere udsat for be-
sparelser, både mht. drift og nyanlæg, og at kamp om arealer ofte sker på bekostning af vejtræer.
Vejtræernes betydning som begrønnende element i kommunerne, er langt større i de mest urbaniserede og
tæt bebyggede kommuner i Hovedstadsområdet, og øvrige forekomster af natur, parker og skove, er en væ-
sentlig påvirkende faktor, for hvor mange vejtræer man har. Det kan konkluderes, at der en sammenhæng
mellem urbaniseringsgraden og tætheden af vejtræer i kommunerne, så kommuner med megen étagebyggeri
har flere vejtræer, end kommuner der er mindre bebygget, og med én-étage ejendomme.
Den større betydning af vejtræerne i de mest urbaniserede kommuner, fremgår af analyserne for hvilke
kommuner der bruger træregistrering som forvaltningsværktøj. Det kan konkluderes at, der er en sammen-
hæng mellem forekomsten af en træregistrering og kommunestørrelse for de helt store kommuner og at, der
er en større andel af kommunerne i Hovedstadsområdet der har en træregistrering end i de øvrige landsdele
som helhed. De kommuner der ikke har en træregistrering, forklarer selv for hovedpartens vedkommende, at
det skyldes mangel på ressourcer, men det hænger formentlig også sammen med at vejtræerne har en mindre
betydning, fordi nogle kommuner har mange andre naturtyper.
Det er kun knap halvdelen af kommunerne der har registreret alle deres vejtræer, hvilket i nogle tilfælde
skyldes at træregistreringen er nyere, og i andre tilfælde at kommunerne er gået i stå. Sammenholdt med den
mangelfulde opdatering af træregistreringerne tyder det på, at det er lettere at beslutte sig for at gå i gang
med træregistrering, end det er at få den gjort færdig, og dermed anvendelig. Derfor er det ikke overraskende
129

at mange kommuner ikke har brugt deres træregistrering til noget endnu, da anvendeligheden er betinget af,
at den er fuldført og ajour.
Den mest udbredte anvendelse af træregistreringen i kommunerne er i forbindelse med systematisering af
driften, udbud og beskæring. Ganske få kommuner bruger derudover deres træregistrering i et målrettet ar-
bejde med udvikling af træbestanden, i forhold til at sikre sundhedstilstanden for træbestanden med hensyn
til artsdiversitet, aldersdiversitet og artsdistribution. Ingen kommuner udnytter i dag det fulde potentiale af
træregistreringen, idet dataene ikke bruges i forbindelse med opgørelser af træernes værdi ”trækapitalen”
(upubliceret notat Kristoffersen) eller ”cost-benefit” analyser af træernes bidrag til miljøet i forhold til udgif-
ter forbundet med træerne. Det er ærgerligt, da perspektiverne for at udvikle træbestanden, og at få sat træer-
ne på den samfundsmæssige og politiske dagsorden, dermed ikke udnyttes. Især fordi sidstnævnte lige præ-
cis, kan være det der skal til for at de kommunale forvaltere af træer opnår en mere hensigtsmæssig tildeling
af ressourcer, der sikrer at ”trækapitalen” vokser, som følge af målrettet plantning af træer og systematisk og
rettidig pleje. Helt som almindelig formuepleje – hvad træerne jo repræsenterer – ”en formue”. I modsætning
til vilkårene i dag, hvor ”trækapitalen” flere steder svinder, fordi træerne ikke plejes godt nok, og fordi der
ikke plantes nok træer, som erstatning for dem der fældes.
Den manglende tradition for værdisætning af træerne, både træernes egenværdi, ”trækapitalen” og deres
økonomiske bidrag til miljø, sundhed, ejendomsværdipriser, m.v. er formentlig medvirkende årsag til at træ-
erne ikke er så prioriterede, og at der ikke eksisterer en lovgivning til beskyttelse af bynatur. Hvis der var sat
værdi på træerne og deres økonomiske bidrag, så ville politikere og andre som giver tilladelse til at fjerne
eller beskære træer, nok tænke sig om en ekstra gang. Det ville ikke være populært, at forære kommunens
værdier væk, hvad fældning af træer vel er. Medmindre naturligvis, at der er tale om risikotræer, eller fæld-
ning af træer i forbindelse med realisering af en grøn strategi, og projekter der betyder plantning af nye træer.
Denne udfordring gælder i høj grad også bytræer på privat grund, sådan forstået, at hvis befolkningen er
mere velorienteret om den faktiske værdi af deres træer, så vil de forhåbentlig også værne mere om træerne.
Diversitetsanalyserne af vejtræer, kan anvendes af de kommuner der er med i undersøgelsen, i forhold til at
vurdere sårbarheden af deres træbestand, og til at forudsige potentielle tab fra mulige angreb fra nye skade-
voldere, og sårbarhed overfor klimaforandringerne. Det kan bruges som argumenter overfor politikerne i
forhold til at sikre midler til at reducere sårbarheden for træbestanden. For de øvrige kommuner giver det
forhåbentlig stof til eftertanke, i relation deres egen træbestand og ammunition i forhold til at få bevilget
ressourcer til at komme i gang med træregistrering, hvis det er ønsket. Ikke kun med henblik på diversitets-
analyser, men også med henblik på udnyttelse af de øvrige potentielle driftsmæssige, strategiske og økono-
miske gevinster ved en træregistrering.
130

Det kan konkluderes at der er en lav diversitet af vejtræbestanden i alle de undersøgte kommuner, både på
slægtsniveau og på artsniveau. 11 slægter udgør 92% af den samlede vejtræbestand. 2-6 slægter udgør mel-
lem 40-80% af vejtræbestanden i de enkelte kommuner. Den største slægt er Tilia (26%), efterfulgt af Acer
(14,4%), Sorbus (13,5%), Quercus (9,6%), Fraxinus (7,3%) og Platanus (6,2%). Kun en enkelt kommune
overholder lige præcis en anbefaling om at ingen slægter bør udgøre mere end 20% af den samlede vejtræbe-
stand.
12 arter udgør 73% af den samlede vejtræbestand. De mest forekommende 6 arter udgør knap 50% af vej-
træbestanden. Tilia europaea (12%) er den art, der udgør den største andel, efterfulgt af , Acer platanoides
(10,9%), Platanus × acerifolia (7,2%), Tilia cordata (7,2%), Fraxinus excelsior (6,2%) og Sorbus interme-
dia (5,9%). Ingen af de 15 undersøgte kommuner overholder en anbefaling om, at ingen arter bør udgøre
mere end 10% af kommunens vejtræbestand, og flere kommuner har mellem 2-4 arter der ikke overholder
anbefalingen.
Alle de undersøgte kommuners vejtræbestande er derfor sårbare p.t., både i forhold til angreb af nye skade-
dyr og sygdomme, men også i forhold til de forventede klimaforandringer. En sårbarhed der kan blive dyr,
såfremt der kommer en alvorlig skadevolder på f.eks. Tilia, som er den mest udbredte slægt.
Der er ingen grund til panik, men undersøgelsens resultater bør tages til efterretning, og være et argument for
at begynde at fremtidssikre vejtræbestandene via et målrettet arbejde, for en øget artsdiversitet. Arbejdet mod
større artsdiversitet skal dog ske velovervejet, og det er vigtigt at fokusere på robuste testede arter, der klarer
sig godt i det urbane miljø, hvilket i relation til klimaforandringerne betyder arter med stor tørketolerance og
vinterhårdførhed (Richards 1982/83; Sæbø et al. 2003; Tello et al. 2005; Raupp et al. 2006; Bassuk et al.
2009; Roloff et al. 2009; Sjöman 2012).
De senere år er der sket mange ændringer i de kommunale forvaltninger, som følge af kommunesammen-
lægningerne i 2007, og der sker fortsat en del ændringer af organisationsstrukturer og udlicitering af drift.
De organisatoriske ændringer i retning af en mere helhedsorienteret drift og tættere samarbejde, frem for
adskillelse og kontrol, forventes at få en gavnlig effekt på træerne, idet et helhedsperspektiv, som der ligger i
de nye former, sikrer at alle der har med forvaltningen og driften af træerne at gøre arbejder efter en fælles
målsætning.
I dag er træerne i flere tilfælde spredt på forskellige forvaltninger og afdelinger i kommunerne. En centralise-
ring af forvaltningen af træerne i kommunerne, er et muligt skridt i forhold til bedre at udnytte mulige syner-
gier, for at opnå en større faglighed og få mere fokus på træerne. Det ville betyde at træer ville få deres eget
131

udget, hvormed det vil være nemmere at synliggøre udgifter til drift, og holde disse op imod træernes værdi
og bidrag. Det ville også betyde at driften og beskæringen af træerne ikke risikerer at blive tilsidesat for an-
dre opgaver, som det sker flere steder i kommunerne i dag. Derudover vil det være nemmere at retfærdiggøre
nødvendigheden af en træregistrering, til et systematiseret arbejde med træerne, og vil betyde at man kan
lave en samlet strategi for udvikling af hele træbestanden. Der skal naturligvis stadig være en samlet koordi-
neret indsats og målsætning for det ”grønne” som helhed, men en træstrategi kan sagtens være en del heraf.
Det er som nævnt et begrænset antal af kommunerne der arbejder systematisk med driften af deres træer ved
hjælp af en træregistrering i dag. Erfaringerne viser ellers, at brugen af en træregistrering som forvaltnings-
værktøj, betyder et mere systematisk arbejde med træerne til gavn for effektiviteten og kvaliteten, og samti-
dig vil frigøre ressourcer der gør, at man får større overblik. Har man en ajourført træregistrering, har man
samtidig forudsætningerne for at udføre et langsigtet strategisk arbejde med træbestanden (Miller 1997).
Hvis man ikke har langsigtede strategier for den grønne ressource, men blot vedligeholder den, så vil den
langsomt degenerere (Randrup & Persson 2009). Det er derfor vigtigt at kommunerne får taget mere fat om
det strategiske arbejde med træbestanden, og for at sikre succes og opbakning til strategien og udviklingen,
bør arbejdet involvere politikere, borgere og andre interessenter, så der arbejdes efter en fælles målsætning
og flest muliges behov tilgodeses (Randrup & Persson 2009). Det vil til gengæld betyde at de involverede i
højere grad tager ejerskab og får forståelse for værdien af bytræerne, hvilket analyserne tyder på er et udpræ-
get problem i dag.
Konklusionen er at forvaltningen af bytræer i dag mange steder har svære kår, og der er ikke umiddelbart
noget der tyder på at det bliver nemmere i fremtiden, idet klimaforandringer, trusler fra skadedyr og syg-
domme, stigende urbanisering og kamp om arealerne vil udfordre forvaltningen i højere grad end i dag. Der
er dog masser af muligheder som kommunerne kan benytte sig af med henblik på at tage kampen op og ven-
de udfordringerne til noget positivt. Træernes værdi og bidrag skal frem i lyset, så forvalterne kan få træerne
på den politiske dagsorden, og her kan vi lære meget af hvad de gør i USA i forhold til at værdisætte og mar-
kedsføre træerne. Derudover skal kommunerne være bedre til at samarbejde og dele viden og erfaringer med
hinanden (Sjöman & Nielsen 2010), hvilket man gør med gode erfaringer i Tyskland (www.galk.de). Det
gælder også i forhold til at udnytte og dele viden med vore nabolande.
132

Populus tremula
Lyngbyvejen i Gentofte
133

Aesculus hippocastanum
Søerne i København
134

8. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE
Kapitlet opstiller 10 anbefalinger til de undersøgte kommuner på baggrund af de gennemførte analyser af
interviewene. Anbefalingerne bygger på resultaterne, de diskuterede problemstillinger, forskning i emnerne,
fundne uudnyttede muligheder internationalt, og forventningerne til fremtiden.
1. Træregistrering
Alle kommuner bør implementere en træregistrering med henblik på systematisering og effektivisering af
driften. Den vil samtidig give overblik og vished for sårbarheden af træbestanden, og er grundlaget for det
strategiske arbejde.
Det vil være anbefalelsesværdigt om kommunerne bliver enige om en form for standardisering der gør det
nemmere at udveksle og dele viden og erfaringer om gode og dårlige arter. Et fælles og ensartet karaktersy-
stem for vurdering af sundhedstilstanden af træerne vil være en hjælp i den henseende.
Det er vigtigt ikke at registrere for meget, men omvendt gælder det også om at registrere så mange parametre
at træregistreringen bliver anvendelig og kan anvendes bredt: drift, tilsyn med risikotræer, analyser af: arts-
diversitet, aldersdiversitet, artsdistribution, opgørelse af træernes værdi og bidrag, muliggøre samkøring med
andre registre og forvaltninger, m.v.
Det er vigtigt at registrere: Træ-ID, Placering, Art (det fulde latinske navn for arten/ kultivaren), Planteår,
Vækstvilkår, Beskæring, Plejebehov, Sundhedstilstand, Risiko for skader på mennesker og materiel, (Ran-
drup & Wandall 1999; Östberg et al. 2012) samt Stammeomfang (eller Diameter) i 1 m’s højde og Kronedi-
ameter.
Registreringen kan starte med kommunernes vejtræer, men bør også omfatte parktræer, træer på kirkegårde,
institutioner, m.v. og om muligt betydelige træer på privat grund. Derudover kan man overveje at registrere
bynær skov.
Træregistreringen bør opdateres løbende når der sker ændringer.
2. Træstrategi
Alle kommuner bør implementere en langsigtet strategi for udvikling af træbestanden, så den ikke degenere-
rer (Randrup & Persson 2009). Kommunerne bør opstille mere ambitiøse mål for træbestandens størrelse og
udvikling, i lighed med initiativet i København (100.000 træer inden år 2025). En strategi i de mest urbanise-
135

ede områder kunne være at alle skal have udsigt til mindst ét træ fra et vindue i deres bolig, som det prakti-
seres i Frederiksberg. Det vil nødvendiggøre plantning af mange nye træer i flere kommuner.
Strategien bør revideres med jævne mellemrum, f.eks. hvert 5. år, for at sikre at den stemmer overens med
øvrige nationale og kommunale målsætninger, samt brugernes behov. Udarbejdelse af strategien bør inddra-
ge alle interessenter og aspekter i den kommunale parkforvaltningsmodel (Figur 3.1) og bør involvere alle
niveauer, både sektorielt og tværsektorielt (Figur 3.2) (Randrup & Persson 2009).
3. Risikospredning – forslag til metode for opnåelse af større artsdiversitet
Alle kommuner bør arbejde målrettet for risikospredning, i forhold skadevoldere og klimaforandringer.
Risikospredning er et begreb fra bank- og investeringsverdenen, der normalt ikke forbindes med træer. Ikke
desto mindre kan man lære af at studere, tankegangen bag begrebet. En børsmægler vil typisk vælge at inve-
stere sine penge i et selskab med en aktie, som han tror på vil give et godt afkast i den periode han har tænkt
sig at lade pengene stå. Hensigten kan være en langsigtet investering eller et forsøg på at score et hurtigt
afkast. Enhver investering starter derfor med beslutningen om, hvilken risiko man ønsker at tage for at opnå
muligheden for et givent afkast. Som udgangspunkt er der risiko forbundet med ethvert valg. Man kan sige at
det er to sider af samme sag: en forventning om et højt afkast vil ofte forudsætte en accept af en tilsvarende
høj risiko. Det er vigtigt, at være bevidst om risikoen, da man ellers i særlige uheldige tilfælde kan miste hele
sin investering. Den risiko man påtager sig ved at eje en aktie, handler om hvor store kursudsving man er
parat til at opleve på kort og lang sigt. De fleste banker anbefaler en stor spredning af ens investeringer. Tan-
kegangen kan belyses med et aktieeksempel:
”Den senere tids voldsomme uro på de finansielle markeder har understreget vigtigheden af risikospredning. Der er
set eksempler på, at store dele af opsparinger har været placeret i aktier i et enkelt selskab, som efterfølgende er gået
konkurs. Det har betydet, at store dele eller i værste fald hele opsparingen er gået tabt”.
Tankegangen bag begrebet kan overføres til bytræer, her investeres bare ikke i aktier, men i arter og kultiva-
rer, som vi tror på vil fungere og udvikle sig til store sunde træer, til glæde og gavn for mennesker og miljø.
”Den senere tids voldsomme angreb af skadedyr og sygdomme, har understreget vigtigheden af risikospredning. Der
er set eksempler på, kommuner der har haft store andele eller hele andele af deres træbestande, bestående af en enkelt
art (eller slægt), som efterfølgende er blevet angrebet. Det har betydet, at store dele eller i værste fald hele træbestan-
de er gået tabt”.
Det er naturligvis sat lidt på spidsen, men som analyserne af diversiteten af bytræerne har vist, er ovenståen-
de ikke et utænkeligt scenarie. Der er ganske vist ingen kommuner, der udelukkende har investeret i en en-
136

kelt art, men der er flere kommuner, der har både 20% og 30% af en enkelt art og enkelte kommuner har én
art der udgør helt op til knap 60% af del samlede vejtræbestand. Flere kommuner har allerede tidligere ople-
vet store tab af træer, men færre har taget konsekvensen, og gjort noget målrettet for at reducere sårbarheden,
måske fordi træernes værdi og økonomiske bidrag ikke opgøres.
Det er nødvendigt at alle kommuner begynder at arbejde langsigtet og målrettet mod at opnå en større artsdi-
versitet for træressourcen, med henblik på risikospredning. Det er noget alle kommuner kan og bør gøre,
uanset om man arbejder med en træregistrering eller ej, men det er anbefalelsesværdigt at starte med at få
registreret alle sine træer, så man ved præcis hvad man har, og kan vurdere hvor sårbar man er (også i for-
hold til aldersfordeling og distributionen af træerne), som udgangspunkt for en beslutning om hvor man vil
hen, altså en træstrategi for den fremtidige udvikling af træbestanden (Miller 1997).
Det første man skal gøre i forbindelse med sin strategi er at tage stilling til, hvilken risiko man maksimalt vil
løbe, altså hvor mange træer (antal) eller hvor stor en andel (%), det vil være acceptabelt at miste i tilfælde af
angreb af skadevoldere. Det er naturligvis op til den enkelte kommune at gøre det regnestykke op, og det vil
måske hænge sammen med funktionen og betydningen af vejtræerne og hvor man befinder sig geografisk,
idet nogle egne, måske har et mere begrænset potentielt udvalg af arter, som følge af særlige klima- eller
jordbundsforhold.
Der har allerede i mange år eksisteret internationale anbefalinger om metoder til at sikre en større artsdiversi-
tet (Barker 1975; Grey & Deneke 1986; Smiley et al. 1986; Miller & Miller 1991; Sæbø et al. 2005; Bassuk
et al 2009). De fleste af disse anbefaler et maksimum for arters andel af træbestanden (mellem 5-15%), mens
kun Moll (1989) og Santamour (1990) også anbefaler på slægtsniveau, hhv. 10% og 20%.
Et artsdiversitetsindeks (antal arter/ antal vejtræer x 1.000), siger noget om hvor mange arter man har, i for-
hold til antallet af træer. Det kan bruges til at sammenligne diversiteten af kommunens træbestand i forhold
til andre kommuner, men er ikke anvendeligt i forbindelse med risikospredning, da indekset ikke afslører,
hvis der er en overrepræsentation af en art der udgør en meget stor andel, mens mange arter udgør en mindre
andel.
Da betingelserne for ordentlig etablering af vejtræer er svære, træerne er dyre at indkøbe i de krævede stør-
relser, og eksisterende træer repræsenterer store værdier og bidrag, bør man acceptere at miste så få træer,
som muligt, uden at stile efter diversitet for diversitetens skyld. Det vigtigste er at få sunde, robuste og leve-
dygtige træer.
I lighed med Barker (1975) foreslås et flerårigt plantesystem, men i stedet for 5 år, foreslås et 3-årigt system,
som passer med den typiske periode for etableringspleje, og fordi 5 år forekommer, som lang tid imellem
vurderingerne af sundhedstilstanden og revidering af, hvilke kategorier arten skal tilhøre i den kommende
137

periode. Derudover foreslås den skærpelse, at ingen slægter bør udgøre mere end maks. 10% af den samlede
vejtræbestand, og at der gives mulighed for dispensation for at sikre aldersfordelingen af træbestanden.
Metode til fremtidig sikring af risikospredning for danske bestande af bytræer:
• Et 3-årigt plansystem, hvor man inddeler mulige arter og lister dem i fire kategorier: ”Fri” anvendel-
se (op til maks. 5% af bestanden), ”Begrænset” anvendelse (op til maks. 2% af bestanden), ”Kandi-
dat” (træer som vurderes mht. egnethed, op til maks. 0,5% af bestanden) og endelig ”Udskudt” an-
vendelse (må ikke anvendes i den 3-årige periode). Ingen slægter må udgøre mere end 10% af den
samlede vejtræbestand. Når 3-års perioden er slut registreres den aktuelle artsdiversitet og træerne
vurderes, med hensyn til sundhedstilstand og egnethed. Herefter laves en ny 3-års plan, hvor træerne
kan skifte kategori – og nye arter ”Kandidater” kan være kommet til.
• Der skal være mulighed for at dispensere for grænserne for arter i kategorien ”Fri” med op til 0,5%,
med henblik på at sikre en ordentlig aldersdiversitet af træbestanden.
• Samtidig foreslås det, at indføre en regel om artsskift, hvor veje krydser hinanden med henblik på at
nedsætte eventuel smittespredning.
• Derudover bør man overveje at begrænse antallet af meget lange alléer, med en enkelt art, medmin-
dre særlige (kulturhistoriske) forhold gør, at der er tradition for det. Det er muligt at lave flotte vej-
træbeplantninger også med mindre grupper på 3-5 træer af en art, af f.eks. 3 skiftende arter, langs en
vej.
Systemet kan bruge af alle kommuner og vil være nemmest at administrere ved hjælp af en træregistrering.
Længden af perioden og de foreslåede grænser kan ændres efter behov og ”risikoprofil” (hvor mange træer
er man villig til, at risikere at miste), men det er vigtigt ikke at være for lempelig med grænserne, med hen-
blik på, at begrænse potentielle tab fra angreb af skadevoldere og klimaforandringerne.
Der er brug for at lære af den nyligt afdøde erhvervsmand, Mærsk Mc-Kinney Møller der bl.a. vil blive hu-
sket for hans motto/valgsprog ”rettidig omhu”. Citat: ”Intet tab skal os ramme som ved rettidig omhu kan
afværges”. Risikospredning = rettidig omhu!
4. Uddannelsesniveau for medarbejdere
Kommunerne bør stille krav til medarbejdernes uddannelse. De fleste kommuner har parkforvaltere med en
længerevarende grøn akademisk uddannelse. Når det gælder dem der plejer træerne i det daglige, forekom-
mer kravene til uddannelse for slappe. For at højne kvaliteten af beskæringer, bør et mål derfor være at mi-
nimum én driftsmedarbejder skal være certificeret træplejer (ETW), fra DTF (Dansk Træplejeforening).
Kommunerne kan tilbyde medarbejdere at tage uddannelsen, som en naturlig del af medarbejderudviklingen
og efteruddannelse.
138

5. Mål for systematisering af driften og drifts- og kvalitetsbeskrivelser
Alle kommuner bør vedtage et mål om at minimum 60% af driften af træbestanden skal ske systematisk og
regelmæssigt, med henblik på at højne kvaliteten og rettidigheden i plejen af træerne (Saretok 2006).
Alle kommuner bør vedtage at minimum 90% af de nyplantede træer modtager systematisk pleje i etable-
ringsperioden (3 år) (Britt & Johnston 2008).
Alle kommuner bør have overordnede retningslinjer for, hvad det er for en kvalitet man ønsker at opnå med
sine træer, i form af drifts- og kvalitetsbeskrivelser så ingen er i tvivl om, hvad det er for et pleje og kvali-
tetsniveau der stræbes efter.
6. Vidensdeling og samarbejde
Kommunerne bør være bedre til at samarbejde på tværs med andre (nabo)kommuner. En mulighed er et fæl-
les forum for læring, og erfarings- og vidensdeling om arters egnethed til forskellige formål (Sjöman et Niel-
sen 2009). Det kunne f.eks. være i et samarbejde med Skov & Landskab og Dansk Planteskoleejerforenings
Allétræsklub, der står for bytræsamlingen i Bytræarboretet (Bühler & Kristoffersen 2009) og måske KPN
(Kommunale Parkforvaltere). Vidensdelingen kunne foregå via Bytræarboretets hjemmeside
(www.bytraearboretet.dk), hvilket ville gøre siden langt mere aktiv end den er i dag.
7. Træernes værdi og bidrag skal på den politiske dagsorden
Kommunerne bør begynde at interessere sig mere for at opgøre træernes værdi og udnytte de fremtidige mu-
ligheder for at beregne træernes bidrag til miljø, sundhed, ejendomsværdipriser, m.v. ( I-Tree Tools) (Bilag
1).
Det vil være en hjælp til at sikre at bytræer kommer på den politiske dagsorden og får tilført flere midler,
fordi flere vil erkende at bytræer er en god investering, som der ikke bør spares på tværtimod. Det vil mulig-
vis også kunne bidrage til, at der fra politisk hold vedtages regler og love for beskyttelse af bynaturen, hvor
bytræer er det vigtigste element, både æstetisk og miljømæssigt.
Træernes værdi og bidrag skal markedsføres overfor borgerne, f.eks. med oplysning om enkelttræers bidrag
på skilte i parker (Sachs & Dujesiefken 2010) og bytræers bidrag som helhed på hjemmesider (Bilag 6).
8. Borgerinddragelse
Kommunerne bør blive bedre til at inddrage og involvere borgere mere i forvaltningen af bytræer, da det vil
gavne ejerskabsfølelsen for træer og have flere positive afledte effekter, til gavn for både træer og borgere.
139

Internationalt findes mange gode eksempler der kan læres af (Herzele et al. 2005; The Big Tree Plant Project
2010; Vargas 2011; Keller & Konijnendjk 2012).
9. Risikotræer
Kommunerne bør ikke gå i panik over ”Risikotræer”, men starte steder hvor man har erfaring med, at der er
store ældre træer op til befærdede områder. Opgaven med identificering og tilsyn er vigtig, men omvendt
skal det nødig ende med en situation, hvor gamle træer fældes unødigt i stor stil af sparehensyn, fordi der
ikke er ressourcer til den halv- eller helårlige kontrol, som vil være nødvendig med observationstræer.
Det aktuelle fokus på ”Risikotræer”, bør samtidig få alle i gang med at overveje, hvordan vi undgår at unge
træer bliver til fremtidens ”Risikotræer” og her vil mere lovgivning i forhold til beskyttelse af træerne som
minimum indenfor dryplinjen være en hjælp. Træregistrering med mulig samkøring af data med andre for-
valtninger vil ligeledes være en hjælp.
10. ”Private sponsoring”
Den største oplevede udfordring for samtlige kommunale træ- og parkforvaltere er de knappe ressourcer.
En metode til at skabe bedre økonomiske vilkår for forvaltningen af den urbane træressource er ”sponso-
ring”. Her inviteres private virksomheder og borgere til at sponsorere midler (produkter, penge og tid) til et
givent formål. Konceptet er endnu ikke særligt udbredt herhjemme, men kendes fra Styrelsen for Slotte og
Kulturejendomme der forvalter de kongelige haver, i form af donationer fra fonde til større genskabelsespro-
jekter (Balsby 2009). Et eksempel er bevillingen på 44,6 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine
Mc-Kinney Møllers Fond til det igangværende Brede Allé Projekt (www.slke.dk 2012). Fra udlandet kan der
imidlertid hentes eksempler på mere beskedne og i denne sammenhæng meget relevante bidrag; Royal Parks,
London, hvor man eksempelvis kan støtte ét træ i en park med et engangsbeløb
(www.supporttheroyalparks.org) eller Central Park, New York, hvor man kan blive medlem af ”Central Park
Conservancy”, og støtte med et årligt beløb, eller adoptere træer af forskellige kategorier. ”Central Park Con-
servancy” har siden grundlæggelsen i 1980 rejst mere end $ 480 millioner fra private kilder og bidrager med
85% af det årlige driftsbudget for parken på $ 42,4 millioner (http://www.centralparknyc.org). Private spon-
soring har formentlig et uudnyttet potentiale, som der kan forskes mere i. Det kan muligvis ikke give yderli-
gere midler til vejtræer (grundet at borgere vil ønske at kunne komme tæt på det træ de sponsorerer), men er
yderst relevant i forhold til parker, og vil dermed frigøre ressourcer fra forvaltningen af disse til gavn for
vejtræerne.
Skatteforholdene i Danmark er meget anderledes end i både USA og England, hvor dette praktiseres, så der
vil være behov for mere forskning, i relation til mulighederne og modtagelse af idéen hos potentielle sponso-
rer.
140

Tilia x europaea
Rosenørns Allé, Frederiksberg
141

Tiia x europaea ‘Pallida’
Østerbro Centret, Lyngbyvejen, København
142

9. LITTERATURLISTE
Liste over anvendt litteratur. Bagerst følger liste over anvendte hjemmesider.
Arnklit, F. Jensen, H. A. og Jensen J. 2007. Plantenavne – Dyrkede og vilde planter. Biofolia, Frederiksberg C.
Balder, H., Ehlebracht, K. og Mahler, E. 1997. STRASSENBÄUME. Patzer Verlag, Berlin.
Bassuk, N., Curtis, D. F., Marranca, B. Z. and Barb, N. 2009. Recommended Urban Trees: Site Assessment and Tree
Selection for Stress Tolerance. Urban Horticulture Institute, Department of Horticulture, Cornell University, Ithaca,
New York.
Beckett, K. P., Freer-Smith, P. and Taylor, G. 2000. Effective Tree Species for Local Air-Quality Management. Journal
of Arboriculture 26(1), pp. 12-19.
Bedimo-Rung, A. L., Mowen, A. J. and Cohen, D. A. 2005. American Journal of Preventive Medicine. 2005; 28(2S2):
159-168.
Bengtsson, R. 1998. Stadsträd från A-Z. Forlaget Stad & Land, Movium, Alnarp.
Bernatzky, A. 1982. The contribution of tress and green spaces to a town climate. Energy and Buildings. Vol 5, Issue 1,
pp. 1-10.
Birkholm. 2008. Planteskolekatalog. Birkeholm Planteskole A/S, Allerød, Danmark.
Bodal-Lauridsen, K. Skov- og Landskabsingeniør i Slagelse Kommune. Telefonsamtale d. 12.03.2012.
(Landskabsarkitekt Poulsen, A. R. der deltog i interview har skiftet job i mellemtiden).
Bradshaw, A., Hunt, B. and Walmsley, T. 1995. Trees in the Urban Landscape – Principles and Practice. E & FN Spon,
London.
Brander, P. E. 2010. Træer og buske i by og land. Forlaget Grønt Miljø; Frederiksberg.
Britt, C. & Johnston, M. 2008. Tees in Towns II. A new survey of urban trees in England and their condition and
management. ADAS UK Wolwerhampton and Myerscough College. Lancashire, UK.
BRUNS. 2011. Catalogue of trees and shrubs. BRUNS Pflanzen Export GmbH & Co. KG. Bad Zwischenahn,
Germany.
Bühler, O. 2009. A Study of factors affecting the establishment success of urban trees. PhD Thesis, Forest & Landscape
Denmark, University of Copenhagen.
Bühler, O. 2011. Fremtidens bytræer. Gartner Tidende, nr. 5, pp. 22-23.
Bühler, O., Balder, H. og Pedersen, L. B. 2009. Hundeurin og byens planter. Videnblade Park og Landskab, nr. 5.23-10,
Skov & Landskab.
Bühler, O. & Kristensen, P. 2009. The Urban Tree Arboretum in Hørsholm, Denmark: A new tool towards an improved
education of arborists and tree managers. Urban Forestry & Urban Greening. 8 (2009), pp. 55-61.
Bühler, O. Kristoffersen, P. 2010. Fremtidens bytræer. Kriterier for artsvalg – internationale erfaringer – relevante arter
og sorter. Notat med bilag, udarbejdet af Skov & Landskab i regi af
PartnerLandskab.
Bühler, O., Kristoffersen, P. and Larsen, S. U. 2007. Growth of Street Trees in Copenhagen With Emphasis on the
Effect of Different Establishment Concepts. Arboriculture & Urban Forestry. 33(5), pp. 330-337.
143

Bühler, O. & Ravn, H. P. 2009. Lindebladhvepsen Caliroa annulipes. Videnblade Park & Landskab, nr. 5.28-16, Skov
& Landskab.
Bühler, O. & Thomsen, I. M. 2006. Svampesygdom på platan. Park & Landskab Videnblade, nr. 5.26-18, Skov &
Landskab.
Butin, H. 1995. Tree Diseases and Disorders – Causes, Biology and Control in Forest and Amenity Trees. Oxford
University Press, Oxford.
CABE SPACE 2004. A guide to producing park and greenspace management plans.30 th of April 2004. Hentet den
23.04.2012 på http://www.cabe.org.uk
Chitepo, C. K. & Shackleton, C. M. 2011. The distribution, abundance and composition of street trees in selected towns
of the Eastern Cape, South Africa. Urban Forestry & Urban Greening. Vol 10, pp. 247-254.
Dahler-Larsen, P. 2008. At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag. Odense M.
Danmarks Statistik. 2006. Trafik og Miljøforhold. Hentet den 06.12.2011 på http://www.danmarksstatistik.dk
DMI. 2007. Fremtidens klima. Hentet den 10.03.2012 på http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2.htm
Fini, A., Francesco, F., Frangi, P, Amoroso, G. and Piatti, R. 2009. Withholding Irrigation During the Establishment
Phase Affected Growth and Physiology of Norway Maple (Acer platanoides) and Linden (Tilia spp.). Arboriculture &
Urban Forestry. Vol 35(5), pp. 241-251.
Forrest, M. and Konijnendijk, C. C. 2005. A History of Urban Forests and Trees in Europe. In: Urban Forests and
Trees, pp. 23-48. Springer-Verlag, Berlin, Heidelberg.
Frank, S., Waters, G. Beer, R and May, P. 2006. An analysis of the Street Tree Population of Greater Melbourne at the
Beginning of the 21 st Century. Arboriculture & Urban Forestry 32(4): July 2006, pp. 155-163.
GALK 2012. GALK-Strassenbaumliste 20012. GALK-Arbeitskreis Stadtbäume. Hentet den 19.04.2012 på
http://www.galk.de.
Gerhardt, D. & Weller, K. 2011. Anspruch versus Realität. Ergebnisse einer Online-Umfrage zum kommunalen
Stadbaummanagement. Stadr + Grun, Vol 4/2011, pp. 10-15.
Grahn, P. & Stigdotter, U.A. 2003. Landscape Planning and Stress. Urban Forestry & Urban Greening, vol 2, pp. 1-18.
Grime, J. P. 1979. Plant Strategies and Vegetations Processes. Chichester, Great Britain, John Wiley & Sons.
Grime, J. P. 2001. Plant Strategies and Vegetation Processes, and Ecosystem Properties, 2 nd edition. Chichester,
England. John Wiley & Sons.
Herzele, A. V., Collins, K. and Tyrväinen, L. 2005. Involving People in Urban Forestry. In: Urban Forests and Trees,
207-228. Springer-Verlag, Berlin, Heidelberg.
Herzele, A.V., Collins, K. and Heyens, V. 2005. Interacting with green space: Public Participating with Professionals in
the Planning and Management of Parks and Woodlands. Ministere van de Vlaamse Gemeenschap, Afdeling Bos &
Groen, Brussels.
Hitchmough, J. 2012. Introduktionstale til Phd. forsvar for Henrik Sjöman, SLU, Alnarp, 10.02.2012.
Holmboe, E. S. 2012. Vejtræer i Hvidovre Kommune – principper for forbedring af vejtræbestanden. 30 points speciale
i landskabsarkitektur, Skov og Landskab.
Holgersen, S. 2012. I parkforvaltningens turbulens. Grønt Miljø, Nr. 4/2007, Frederiksberg.
144

Ingerslev, M., Pedersen, L. B. & Skov, S. 2012. Alternativer til traditionelt vejsalt. Videnblade Park og Landskab, Nr.
5.23-11. Skov & Landskab.
Ingwersen, I. 1956. Om Byens Træer. Arkitektens Forlag, København.
Janse, G & Konijnendijk, C.K. 2007. Communication between science, policy and citizens in public participation in
urban forestry – Experience from the Neighbourwoods project. Urban Forestry & Urban Greening, vol 6, pp. 23-40.
Jim, C. Y. & Liu, H. T. 2001. Species diversity of three major urban forest types in Guangzhou City, China. Forest
Ecology and Management. Vol. 146, pp. 99-114.
Johansen, M. T. 2009. Det tilgængelige landskab – Pollenreduktion i en grøn hospitalsby. Speciale i
Landskabsarkitektur, Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og
Naturressourcer, Skov & Landskab.
Johnston, M. & Britt, C. 2008. Trees in Towns II. A new survey of urban trees in England and their condition and
management. Department for Communities and Local Government: London.
Kaplan, R., Kaplan, S. and Ryan, R. L. 1998. With People in Mind. Design and Management of Everyday Nature.
Island Press, Washington, USA.
Keller, J. K. K. & Konijnendijk, C. 2012. Short communication: A comparative analysis of municipal urban tree
inventories of selected major cities in North America and Europe. Arboriculture & Urban Forestry, Vol. 38 (1), pp. 24-
30.
Knudsen, T. 1988. Storbyen støbes – København mellem kaos og byplan 1840-1917. Akademisk Forlag, Viborg.
Konijnendijk, C. C. 1997. A short history of Urban Forestry in Europe. Journal of Arboriculture 23(1), pp. 31-39.
Konijnendijk, C. C. 2003. A decade of urban forestry in Europe. Forest Policy and Economics 5, pp.173–186.
Konijnendijk, C.C. 2011. Personlig kommunikation. Professor, Skov & Landskab, Afd. For Parker og Urbane
Landskaber.
Konijnendijk, C. C. & Sejr, K. 2010. Branding af grønne byer. Videnblade Park og Landskab. Nr. 3.0-27. Skov &
Landskab.
Kortegaard. 2008/2009. Sortimentskatalog. P. Kortegaards Planteskole. Langeskov. Danmark.
Kristoffersen, P. 1998. Nye etableringsmetoder for træer i befæstede arealer. Ph.D. Afhandling. Den Kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, Institut for Økonomi, Skov og Landskab, Forskningscentret Skov & Landskab, Frederiksberg.
Kristoffersen, P. 2011a. Gadetræer og belægninger i Odense Kommune – Registrering, analyse og løsningsforslag på
syv udvalgte gader. Arbejdsrapport Nr. 135/2011, Skov og Landskab.
Kristoffersen, P. 2011b. Rådgivningssvar “om trærødder der ødelægger fortov”. Skov & Landskab, Videntjenesten,
13.10.2011.
Kristoffersen, P. & Bühler, O. 2011a. Kvalitetsstandard for højstammede træer til byer og veje. Videnblade Park &
Landskab. Nr. 3.19-17. Skov & Landskab.
Kristoffersen, P. & Bühler, O. 2011b. Baggrund for kvalitetsstandard for højstammede træer til byer og veje.
Videnblade Park & Landskab. Nr. 3.19-16. Skov & Landskab.
Kræftens Bekæmpelse 2010. Eksplosiv stigning i hudkræft – især blandt unge kvinder. Hentet på
http://www.cancer.dk/Nyheder den 17.04.2012.
145

Kuo, F. E. and Sullivan, W. C. 2001. Environment and crime in the inner city: does vegetation reduce crime?
Environment and Behavior 2001;33, pp. 343-67.
Københavns Kommune. 1997. Grønne Gaderum – En strategi for Købehavns gadetræer. Stadsingeniørens Direktorat,
Parkafdelingen.
Københavns Kommune. 2012. Indstilling om at anvende et bredt trævalg indenfor slægter og arter for Københavns
gadetræer.
Lawrence, A. Johnston, M., Konijnendijk, C. C. & De Vreese, R. 2010. Briefing Paper 3: The governance of (peri-)
urban forestry in Europe.
Lindholst, C. 2009a. Grønne driftskontrakter – Investeringer, arbejdsglæde og opportunism. Videnblade Park &
Landskab. Nr. 3.3-52. Skov & Landskab
Lindholst, C. 2009b. Minimer omkostninger og skab klarhed i den grønne driftskontrakt. Videnblade Park & Landskab.
Nr. 3.3-53. Skov & Landskab
Lynch, K. and Hack, G. 1983. Site Planning. The MIT Press, Cambridge, Massachutes, and London, England.
Maas, J, Verheij, R. A. Groenewegen, P. P., de Vires, S. and Spreeuwenberg, P. 2006. Green Space, urbanity and
health: how strong is the relation? Journal of Epidemiology and Community Health 60, 587-592.
McPherson, E. G. and Rowntree, R. A. 1993. Energy conservation of urban tree planting. Journal of Arboriculture. Vol
19 (6), pp. 321-331.
McPherson, E. G., Simpson, J. R., Xiao, Q. and Wu, C. 2011. Million trees Los Angeles canopy cover and benefit
assessment. Landscape and Urban Planning. Vol 99, pp. 40-50.
Miller, R. H. and Miller, R. W. 1991. Planting survival of selected street tree taxa. Journal of Arboriculture 17(7), pp.
185-191.
Miller, R. W. 1997. Urban Forestry. Planning and Managing Urban Green Spaces. Prentice Hall, New Jersey.
Moore, G. M. 2011. The Impact of Climate Change on Climate Zones and Urban Forests. Arborist News, August 2011,
pp. 57-60.
Nagendra, H. and Gopal, D. 2010. Street trees in Bangalore: Density, diversity, composition and distribution. Urban
Forestry & Urban Greening. Vol 9, pp. 139-137.
Miljøministeriet 2011. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013. Hentet den 23.05. 2012 på
http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Landsplanlaegning/Oversigt_over_statslige_interesser/Oversigt_2013/Overs
igt_2013.htm
Nielsen, C. N., Rasmussen, H. N. & Ræbild, A. 2010. Applied Tree Biology and Arboriculture. Kompendium i faget “
Applied Tree Biology and Arboriculture”, Skov & Landskab, KU.
Nielsen, J. B. 2009. Forelæsning om “Sponsoring in Public Park Management”. I faget Urban Forestry and Urban
Greening, den 28.09.2009, på Skov & Landskab, KU, LIFE.
Ningal, T., Mills, G. & Smithwick, P. (2010). An inventory of trees in Dublin city centre. Iris Geography, 43:2, pp. 161-
176.
Nilsson, K. 2008. Nationalstadsparker – nyt instrument til at sikre grøn struktur i byen. Videnblade Park og Landskab,
Nr. 3.1-67. Skov & Landskab.
146

Nilsson, K., Randrup, T. B. and Wandall, B. L. M. 2001a. Trees in the Urban Environment, pp. 347-361. In: Evans, J.
(Ed): The Forest Handbook, Volume 1, An Overview of Forest Science.
Blackwell Science Ltd.
Nilsson, K., Randrup, T. B. and Wandall, B. L. M. 2001b. Trees in the Urban Environment: Some Practical
Considerations, pp. 260-271. In: Evans, J. (Ed): The Forest Handbook, Volume 2, Applying Forest Science for
sustainable management. Blackwell Science Ltd.
Nowak, D. J. 2006. Institutionalizing urban forestry as s “biotechnology” to improve environmental quality. Urban
Forestry & Urban Greening, 5 (2006), pp. 93-100.
Nowak, D. J., Crane, D. E. and Stevens, J. C. 2006. Air pollution removal by urban trees and shrubs in the United
States. Urban Forestry & Urban Greening, 4 (2006), pp. 115-123.
Nowak, D. J. Kuroda, M. and Crane, D. E. 2004. Tree mortality rates and tree population projections in Baltimore,
Maryland, USA. Urban Forestry & Urban Greening. Vol. 2, pp. 139-147.
Nowak, D. J., McBride, J. R. & Beatty, R. A. 1990. Newly planted street tree growth and mortality. Journal of
Arboriculture 16(5), pp. 124-129.
Nuppenau, C. 1997. Organisering af kommunal parkvirksomhed. Park og Landskab Videnblade. Nr. 3.3-9. Skov &
Landskab.
Nuppenau, C. 2004. Udfordringer ved omstilling af kommunale driftsorganisationer. Park og Landskab Videnblade. Nr.
3.3-27. Skov & Landskab.
Olsen, I. A. 1999. Planter i Miljøet – Lærebog i Planteanvendelse. Forlaget Grønt Miljø, Frederiksberg.
Olsen, O., Brander, P. E., Langschwager, L., Lange, J. Ladefoged, K. Ødum, S. og Christensen, K. I. 1997. Havens
Planteleksikon. Træer og buske A-N og O-Z. Det Danske Haveselskab. Lyngby.
Ottosson, J. 2007. The importance of nature in coping. Swedish University of Agricultural Sciences. Doctoral thesis No.
2007:115.
Overby, Bent 2012. Personlig kommunikation. Forstkandidat, Sekretariat for Dansk Træplejeforening (DTF).
Paulet, S. 2003. Urban street tree plantings: identifying the key requirements. Proceedings of the Institution of Civil
Engineers. Vol. 156/1 pp. 43-50.
Pauleit, S., Bühler, O. & Kristoffersen, P. 2009. Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer.
Videnblade Park og Landskab. Nr. 8.1-22. Skov & Landskab.
Pauleit, S. & Duhme, F. 2000. GIS assesment of Munich’s Urban Forrest Structure for Urban Planning. Journal of
Arboriculture, Vol. 26(3), pp. 133-140.
Pauleit, S., Jones, N., Garcia-Martin, G., Garcia-Valdecantos, J.L., Rivière, L.M., Vidal-Beaudet, L., Bodson, M. and
Randrup, T.B. 2002. Tree establishment practice in towns and cities – Results from a European survey. Urban Forestry
& Urban Greening 1 (2002), pp. 83-96.
Pauleit, S., Jones, N. Nyhuus, S., Pirnat, J. & Salbitano, F. 2005. Urban Forrest Ressources in European Cities. In:
Urban Forests and Trees, pp. 49-80. Springer-Verlag, Berlin, Heidelberg.
Pedersen, B. 2006. Reduktion af saltbelastning – forsøg med hævede vejrabatter, saltværn og afstand mellem vejkant og
planter. Park & Landskab Videnblade. Nr 3.2-7. Skov & Landskab.
Petersen, K. H. 2003. Træregistrering som forvaltningsværktøj. En undersøgelse af elektroniske gadetræsregistreringer i
5 europæiske storbyer, med udgangspunkt i Københavns Kommune. 36-point speciale ved Institut for Økonomi, Skov
& Landskab, KVL. 136 pp. Vedlagt løst bilag i omslag.
147

Petersen, M. P. & Vestergaard, P. 2006. Vegetationsøkologi. Gyldendal. København.
Poulsen, A. R. 2011. Forvaltning af træer i danske kommuner. Speciale, Landskabsarkitektuddannelsen med tema i
Parkforvaltning. Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og
Naturressourcer, Skov & Landskab.
Randrup, T. B. 1996. Bytræers rodvækst og vandforbrug. Videnblade Park- og Landskabsserien. Nr. 4.6-13. Skov &
Landskab.
Randrup, T. B. 2011. Personlig kommunikation. Business Developer, HedeDanmark a/s.
Randrup, T. B., Nielsen, J. B., Bertelsen, B. U., Jensen, J. C. B., Damgaard, C. Nuppenau, C., Østerbye, L. og Sejr, K.
2004. Helhedsorienteret parkforvaltning – præsentation af service konceptet HelPark. Center for skov, Landskab og
Planlægning, KVL. Frederiksberg.
Randrup, T. B. og Faldager, I. 1997. Trærødder i afløbsledninger – en undersøgelse om omfanget af problemer med
rødder fra træer og buske i danske afløbsledninger. Park- og Landskabsserien nr. 14-1997, Forskningscentret for Skov
& landskab, Hørsholm 1997, 86 pp.
Randrup, T. B., Konijnendijk, C. C., Dobbertin, M. K. and Prüller, R. 2005. The Concept of Urbans Forestry in Europe.
In: Urban Forests and Trees, pp. 9-21. Springer-Verlag, Berlin, Heidelberg.
Randrup, T. B. og Pedersen, L. B. 1997. Skadevirkninger af vejsalt på træer og buske. Videnblade Park- og
Landskabsserien. Nr. 5.23-1. Skov & Landskab.
Randrup, T. B. & Persson, B. 2009. Public green spaces in the Nordic countries: Development of a new strategic
management regime. Urban Forestry & Urban Greening 8 (2009), pp. 31-40.
Randrup, T. B., Plettinx, P., Knudsen, J. J. and Næser, D. 2001. Gadetræsregistrering. Manual Bygge- og
Teknikforvaltningen. Københavns Kommune, Vej & Park, Driftskontoret.
Randrup, T. B., Poulsen, L. og Holgersen, S. 2003. VAT 03 – Værdisætning af træer i byrum, have, park og landskab.
Forlaget grønt Miljø, Frederiksberg.
Randrup, T. B. og Wandall, B. leM. 1999. Registrering af bytræer – mål, midler og praktiske eksempler. Park- og
Landskabsserien nr. 24. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm 1999, 50 pp.
Raupp, M. J., Cumming, A. B. and Raupp, E. C. 2006. Street Tree Diversity in Eastern North America and its Potential
for Tree Loss to Exotic Borers. Arboriculture & Urban Forestry. Vol 32(6), pp. 297-304.
Ravn, H. P. 2011. Rådgivningssvar om ”Kongeskjoldlus”. Skov & Landskab, Videntjenesten 22.11.2011.
Ravn, H.P. og Harding, S., Karsholt, O. og Kristoffersen, P. 2004. Kastanie-minérmøl – et nyt iøjnefaldende skadedyr.
Park- og Landskab Videnblade. Nr. 5.28-6. Skov & Landskab.
Ravn, H. P. og Martin, J. 2007. Ny skjoldlus-art på byens træer. Park og Landskab Videnblade nr. 5.28-11. Skov &
Landskab.
Rienecker, L. og Jørgensen, P. S. 2006. Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser.
3.udgave, 2. oplag. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg C.
Richards, N.A. (1982/83). Diversity and stability in a street tree population. Urban Ecology, 7, pp. 159-171.
Roloff, A., Korn. S., and Gillner. S. 2009. The Climate-Species-Matrix to select tree species for urban habitats
considering climate change. Urban Forest & Urban Greening, 2009, doi:10.1016/j.ufug.2009.08.002.
Roulston, K. 2010. Reflective interviewing. A guide to Theory and Practice. SAGE Publications Ltd. London
148

Saretok, L. 2006. A Survey of Urban Forestry in Sweden. Publiceret af Myerscough College.
Schipperijn, J. Stigsdotter, U. A. Randrup, T. B. and Jens Troelsen. 2010. Influences on the use of urban green space –
A case study in Odense, Denmark. Urban Forestry & Urban Greening. Vol 9, pp. 25-32.
Schipperijn, J. Pillmann, W. Tyrväinen, L., Mäkinen, K. og O’Sullivan R. 2005. In: Urban Forests and Trees, pp. 399-
417. Springer-Verlag, Berlin, Heidelberg.
Sieghardt, M., Mursch-Radlgruber, E., Paoletti, E., Couenberg, E., Dimitrakopolulus, A., Rego, F., Hatzistathis, A. and
Randrup, T.B. (2005). In: Urban Forests and Trees, pp. 281-323. Springer-Verlag, Berlin, Heidelberg.
Simpson, J. R. and McPherson, E.G. 1996. Potential of tree shade for reducing residential energy use in California.
Journal of Arboriculture. Vol 22(1), pp. 10-18.
Sjöman, H. Trees for Tough Urban Sites – Learning from Nature. Doctoral Thesis No. 2012:7, Faculty of Landscape
Planning, Horticulture and Agricultural Science. SLU, Department of Landscape Management, Alnarp, Sweden.
Sjömann, H. and Nielsen, A. B. 2010. Selecting trees for urban paved sites in Scandinavia – A review of information on
stress tolerance and its relation to the requirements of tree planners. Urban Forestry & Urban Greening. Vol 9, pp.281-
293.
Sjöman, H. Östberg, J. & Bühler, O. 2012. Diversity and distribution of the urban tree population in ten major Nordic
cities. Urban Forestry & Urban Greening. Vol 11, pp 31-39.
Smiley, E. T., Kielbaso, J. J. and Proffer, T. J. 1986. Maple disease epidemic in southeastern Michigan. Journal of
Arboriculture. Vol 12(5), pp. 126-128.
Soares, A. L., Rego, F. C., McPherson, E. G., Simpson, J. R., Peper, P. J. and Xiao, Q. 2011. Benefits and costs of street
trees in Lisbon, Portugal. Urban Forestry & Urban Greening. Vol 10, pp. 69-78.
Stigsdotter, U. A. 2003. A Garden at your Workplace May Reduce Stress. International Academy for Design and
Health.
Sæbø, A., Benedikz, T., Randrup, T.B., 2003. Selection of trees for urban forestry in the Nordic countries. Urban
Forestry & Urban Greening 2, pp. 101-114.
Sæbø, A., Borzan, Z., Ducatillion, C., Hatzistathis, A., Lagerström, T., Supuka, J., García-Valdecantos, J.L., Rego, F.,
Slycken, J.V., 2005. The selection of plant material for street trees, park trees and urban woodland. In: Urban Forests
and Trees, pp. 257-280. Springer-Verlag, Berlin, Heidelberg.
Tello, M.-L., Tomalek, M., Siwecki, R. Gáper, J., Motta, E. and Mateo-Sagesta, E. 2005. In: Urban Forests and Trees,
pp. 325-365. Springer-Verlag, Berlin, Heidelberg.
Thaarup, T., Fjeldsted, L. M., Schacht, M. H. og Friis, A. 2012. Helheds Orienteret Drift – HOD i kommunerne.
Videnblade Park og Landskab. Nr. 3.3-67. Skov & Landskab.
Thomsen, I. M. 2011. Risikotræer med synlige symptomer. Grønt Miljø, 8/2011, pp. 4-8.
Thomsen, I. M. & Skov, S. 2011. Risikotræer. Grønt Miljø, Frederiksberg.
Thomsen, I. M., Kristoffersen, P. og Ravn, H. P. 2004. Elmesyge – historie og spredning. Park & Landskab Videnblade.
Nr. 5.26-1. Skov & Landskab.
Thomsen, I. M. og Skovsgaard, J. P. 2007. Asketoptørre: En trussel for ask i landskabet? Park og Landskab Videnblade.
Nr. 5.26-21. Skov & Landskab.
Thomsen, I. M. og Skovsgaard, J. P. 2009. Håndtering af bevoksninger med asketoptørre. Videnblade Skov & Natur.
Nr. 5.6-29. Skov og Landskab.
149

Thomsen, I. M., Skovsgaard, J. P. og Jørgensen, B. B. 2010. Asketoptørre og honningsvamp – Betydning for
vedkvalitet i askekævler. Videnblade Skov & Natur. Nr. 8.7-46. Skov og Landskab.
Thorsen, L. 2012. På vej mod det ultimative samarbejde. Grønt Miljø. Nr. 3/ Marts 2012.
Tyrvainen L. and Miettinen A. 2000. Property Prices and Urban Forest Amenities. Journal of Environmental Economics
and Management. Vol 39, pp. 205-223.
Tyrväinen, L., Pauleit, S., Seeland, K., Vries, S. d., 2005. Benefits and Uses of Urban Forests and Trees. Urban Forests
and Trees, pp. 81-114. Springer-Verlag, Berlin, Heidelberg.
Ulrich, R. S. 1999. Effects of Gardens on Health Outcomes: Theory and Research. In: Healing Gardens, 27-86. John
Wiley & Sons, Inc. Canada.
Van den Berk. 2004. Van den Berk on Trees. Boomkwekereij Gebr. Van den Berk B.V. Sint-Oedenrode. The
Netherlands.
Vargas, K. 2011. Cognitive Surplus and Citizen Foresters: The Urban Forrest Map. Arborist News. Vol 20, No 4, pp.
48-49.
Vejdirektoratet 2007. Smukke Veje – ABC i Vejarkitektur. Hentet den 05.12.2011 på
http://www.vejdirektoratet.dk.
Vejdirektoratet 2008. Motorring 3 – en moderne bymotorvej. Hentet den 21.04.2012 på http://www.vejdirektoratet.dk.
Vejdirektoratet 2010. Introduktion. Støj fra Vejtrafik. Vejdirektoratets arbejde med støj. Rapport 370. Hentet den
05.12.2011 på http://www.vejdirektoratet.dk.
Vejdirektoratet 2010. Længden af offentlige veje pr. 1. januar 2010 fordelt på kommuner og vejtype. Hentet den
15.03.2012 på http://www.vejsektoren.dk.
Vejdirektoratet 2012. Elementbeskrivelser. LVD –DRI – Beplantning. Fritrumsbeskæringer Bilag 7.11. 10.03.2012.
Hentet den 17.04.2012 på http://leverandorportal.vd.dk
Wandall B. IM & Randrup, T. 1999. Registrering af bytræer – mål, midler og praktiske eksempler. Park- og
Landskabsserien nr. 24, Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørshom 1999, 50 pp.
Anvendte hjemmesider
Aalborg Kommune. www.aalborg.dk
Aarhus Kommune. www.aarhus.dk
Bytræarboretet, Hørsholm. www.bytraearboretet.dk
Central Park Conservancy 2012. Beskrivelse af organisationen. Hentet den 12.01.2012 på
http://www.centralparknyc.org.
Danmarks Naturfredningsforening. Fingerplanen af 1947. Hentet den 22.12.2011 på http://www.dn.dk
Danmarks Radio 2011. Find sjælden træbille og få en iPod. Hentet den 17.02.2012 på
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/06/11/184905.htm
Danmarks Statistik. Befolkningsfremskrivninger 2011-2050. Nyt fra Danmarks Statistik. Nr.205, 4. maj 2011. Hentet
den 17.01.2012 på http://www.dst.dk
150

Dansk Træplejeforening. Information om certificering af træplejere. Hentet den 14.12.2011 på
http://dansk-traeplejeforening.dk
Esbjerg Kommune. www.esbjergkommune.dk
England’s community forests. Set den 13.05.2012 på http://www.communityforest.org.uk/aboutenglandsforests.htm
European Arboricultural Council (EAC). Information of europæisk certificeringsprogram for træplejere – European
Tree Worker (ETW) hentet den 14.12.2011 på
http://www.eac-arboriculture.com
Fredericia Kommune. www.fredericia.dk
Frederiksberg Kommune. www.frederiksberg.dk
Frederikshavn Kommune. www.frederikshavn.dk
Gentofte Kommune. www.gentofte.dk
Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk
Helsingør Kommune. www.helsingorkommune.dk
Herning Kommune. www.herning.dk
Hjørring Kommune. www.hjoerring.dk
Holbæk Kommune. www.holbaek,dk
Horsens Kommune. www.horsenskommune.dk
Hvidovre Kommune. www.hvidovre.dk
Kolding Kommune. www.kolding.dk
Københavns Kommune. www.kk.dk
Køge Kommune. www.koege.dk
Lyngby-Taarbæk Kommune. www.ltk.dk
MillionTreesNYC . Hentet den 12.05.2012 på http://www.milliontreesnyc.org/html/home/home.shtml
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008. Asiatisk træbuk er fundet for første gang i Danmark. Hentet den
17.02.2012 på http://1.naturerhverv.fvm.dk/nyhedsvisning.aspx?ID=9992&PID=121993&NewsID=9845.
Nationaal Lindearboretum, Holland. www.lindearboretum.nl
Næstved Kommune. www.naestved.dk
Odense Kommune. www.odense.dk
Planter for norsk klima. www.planterfornorskklima.no
Randers Kommune. www.randers.dk
Roskilde Kommune. www.roskilde.dk
151

Rudersdal Kommune. www.rudersdal.dk
Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
Skanderborg Kommune. www.skanderborg.dk
Skov- og Naturstyrelsen. 2006. Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer. Naturområdet. Hentet den
10.03.2012 på http://www.naturstyrelsen.dk
Slagelse Kommune. www.slagelse.dk
Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme 2012. Projekt Brede Allé og Parterre. Hentet den 12.01.2012 på
http://www.slke.dk.
Svendborg Kommune. www.svendborg.dk
Sønderborg Kommune. www.sonderborgkommune.dk.
The Big Tree Plant Project 2010. Hentet den 12.05.2012 på http://www.forestry.gov.uk/england-bigtreeplant.
The Royal Parks Foundation, London 2012. Informationsside. Hentet den 12.01.2012 på
http://www.supporttheroyalparks.org
Task Force for Klimatilpasning. Miljøministeriet. Naturstyrelsen. Hentet den 10.03.2012 på
http://www.klimatilpasning.dk/da-dk/service/klima/klimascenarier/Sider/Forside.aspx
Viborg Kommune. www.viborg.dk
Økonomi og Indenrigsministeriet 2011. Kommunale nøgletal for befolkning og areal, pr. 1. januar 2011. Hentet den
01.12.2011 på http://www.noegletal.dk
152

Bypark
Horsens centrum
153

Magnolia x soulangeana
Frederiksberg Have
154

10. FIGUROVERSIGT
Side
Figur 2.1: Danmarkskort der viser de 29 kommuner og deres geografiske fordeling og udstrækning 30
Figur 3.1: Parkforvaltningsmodellen 35
Figur 3.2: Den Strategiske Parkforvaltningsmodel 36
Figur 3.3: Forvaltning af Bytræer 39
Figur 4.1: Antallet af vejtræer i de 24 kommuner 46
Figur 4.2: Antallet af vejtræer pr. 1.000 indbyggere i de 24 kommuner 47
Figur 4.3: Antal vejtræer i forhold til antal indbyggere i kommunen 47
Figur 4.4: Antal vejtræer pr. indbygger set i forhold til antal indbyggere 48
Figur 4.5: Antal vejtræer pr. km² i kommunerne 48
Figur 4.6: Antal vejtræer pr km² i forhold til kommunernes areal 49
Figur 4.7: Tætheden af vejtræer (vejtræer/km vej) i kommunerne 50
Figur 4.8: Tætheden af vejtræer i kommunerne i forhold til indbyggere pr. km. vej. 50
Figur 4.9: Forekomst af træregistrering i alle 29 kommuner i forhold til kommunestørrelse 52
Figur 4.10: Den geografiske fordeling af kommuner med træregistrering 52
Figur 4.11: Andel kommuner med træregistrering fordelt på regioner 53
Figur 4.12: Andel kommuner der har registreret andel vejtræer i deres træregistrering 53
Figur 4.13: Formål og nuværende eller fremtidig anvendelse af træregistreringen i de 17 kommuner 60
Figur 5.1: Antal vejtræer der kan indgå i analyserne af diversitet på henholdsvis arts- og slægtsniveau 70
Figur 5.2: Antal registrerede forskellige arter i de 15 kommuners vejtræbestande 80
Figur 5.3: Antal hjemmehørende og antal indførte arter i de 15 kommuner 81
Figur 5.4: Fordelingen af træer på hhv. hjemmehørende og indførte arter i de enkelte kommuner 82
Figur 5.5: Antal vejtræer tilhørende hhv. hjemmehørende og indførte arter fordelt på regioner 83
Figur 6.1: Organisationsstruktur i de undersøgte kommuner 91
Figur 6.2: Eksempelskitse over det kommunale hierarki og niveauer 92
Figur 6.3: Ansvar for drift af bytræerne og udlicitering i kommunerne 93
Figur 6.4: Typer af kurser/uddannelse i relation til drift af træer i kommunerne 95
Figur 6.5: Faktorer med indflydelse på artsvalget i kommunerne 98
Figur 6.6: Typisk anvendte plantestørrelser i kommunerne 99
Figur 6.7: Typisk anvendte plantestørrelse i forhold til kommunestørrelse 99
Figur 6.8: Andel kommuner der har registreret deres risikotræer ud af de 29 kommuner 102
Figur 6.9: Konstaterede skadedyr og sygdomme i de 29 kommuner p.t. 104
Figur 6.10: Andel kommuner med en træstrategi og andel kommuner med planer om en træstrategi 107
Figur 6.11: Andel kommuner med retningslinjer for fældning af træer 110
Figur 6.12: Den politiske interesse for træbestanden i kommunerne 112
Figur 6.13: Største udfordringer i relation til forvaltning af træer p.t. i kommunerne 113
Figur 6.14: Fremtidige udfordringer i relation til forvaltning af træer i kommunerne 113
Figur 6.15: Vurdering af trusler mod træer i kommunerne 114
155

Tilia x europaea
Frederiksberg Allé, Frederiksberg
156

11. TABEL OVERSIGT
Side
Tabel 1.1: Konsekvensen af forskellige vækstbetingelser på træernes vækstvilkår, stressniveau og
leveralder 9
Tabel 1.2: Træarternes forventede reaktion på de forskellige effekter af klimaændringerne 17
Tabel 1.3: Selektionskriterier for gade- og vejtræer, parktræer og bynær skov 20
Tabel 1.4: Undersøgelser af bytræsdiversitet verden rundt i kronologisk rækkefølge 22
Tabel 1.5: Kronologisk overblik over forskellige internationale anbefalinger til artsdiversitet 23
Tabel 2.1: Kronologisk oversigt over de 29 kommuner, efter antal indbyggere bosiddende i by
pr. 1. januar 2011 29
Tabel 4.1: Nøgletal for de 29 kommuner 45
Tabel 4.2: Information om software og ansvar for træregistreringerne i de 17 kommuner 55
Tabel 4.3: Parametre der registreres og anvendelse af træregistreringerne i de 17 kommuner 57
Tabel 5.1: Antal vejtræer og antal registrerede vejtræer i de 16 undersøgte kommuner 69
Tabel 5.2: Andel af vejtræer i % fra forskellige slægter i de 16 undersøgte kommuner 71
Tabel 5.3: Opgørelse over få populære slægters andele i de 16 undersøgte kommuner 73
Tabel 5.4: Andel vejtræer i % fra forskellige arter i de 15 af de undersøgte kommuner 76
Tabel 5.5: Artsdiversitetsindeks = (antal arter/antal vejtræer) x 1.000 for de 15 kommuner 78
Tabel 6.1: Punkter indeholdt i kommunernes træstrategier 107
157

Uidentificeret træ
Nygårdsvej, Esbjerg
158

BILAG OVERSIGT
Bilag 1: i-Tree Tools
Bilag 2: Liste over potentielle kendte og ukendte arter. Modificeret efter (Sjöman 2012)
Bilag 3: Brev der forklarer specialet til den kommunale træ- og parkforvalter
Bilag 4: Oversigt over respondenter i de undersøgte kommuner
Bilag 5: Interview-guide
Bilag 6: Eksempel på træers bidrag til samfundet fra New York City
159

Sorbus aucuparia
Vangede Bygade, Gentofte
160

Bilag 1:
i-Tree Tools softwaren er et computerprogram, der kan anvendes til at kvantificere strukturen af byens
træer og de miljømæssige bidrag træerne udgør. i-Tree softwaren stilles gratis til rådighed, og der følger
vejledninger, anbefalinger og teknisk hjælp med (www.itreetools.org).
Der findes flere applikationer af i-Tree, som f.eks. i-Tree Streets (vejtræer) og i-Tree Eco:
i-Tree Streets bruger data fra træregistreringer til at kvantificere den økonomiske værdi (USD el. DKK) af
de miljømæssige og æstetiske gevinster ved vejtræer: energibesparelser, forbedring af luftkvaliteten, CO2
reduktion, regnvandskontrol, værdistigning af ejendomspriser, mv. Beregninger kan foretages for hele
vejtræbestanden hvis man har en komplet træregistrering, men man kan også udvælge et eller flere
stikprøveområder. Softwaren betyder at træforvaltere kan evaluere aktuelle gevinster, omkostninger og
planlægningsbehov. i-Tree Street er ikke GIS baseret og kræver blot basale registreringsdata, men
stammediameter, (stammeomfang) og art skal være kendt.
i-Tree Eco er i princippet det samme som ovennævnte, men her evaluerer man på hele byens træbestand,
dvs. inkl. parktræer, bynær skov, kirkegårde, private haver, m.v. Her kan man ligeledes vælge at se på hele
bestanden eller at udvælge et eller flere stikprøveområder.
De indbyggede forudsætninger i programmet med hensyn til f.eks. klimadata, luftforurening, energiforbrug
og omkostninger, er dog baseret på amerikanske forhold, og derfor vil man være nødt til at foretage nogle
korrektioner for at kunne bruge værktøjerne lokalt. Det er dog muligt der kommer en europæisk version, der
er mere direkte anvendelig, såfremt interessen er stor nok. I Tyskland, startede man en undersøgelse for at
finde interessen for en europæisk version i 2010 (Sachs & Dujesiefken 2010).
Som det fremgår af nedenstående kort, er anvendelsen af i-Tree Tools allerede ret udbredt, også hos vore
naboer i nord, hos hvem det må være muligt at hente erfaringer udover på www.itreetools.org.
Verdenskort der viser hvor man anvender i-Tree Tools i dag. Hentet den 26.05.2012 på http://www.itreetools.org/
161

Bilag 2:
Liste over potentielle kendte og ukendte arter. Modificeret efter (Sjöman 2012).
1: Arter, hvor en mulig introduktion på markedet ikke er så lang, idet man her skal have testet og udvalgt
ordentlige genotyper.
2: Arter, hvor en egentlig introduktion er et langsigtet projekt med et større udvælgelses- og testprogram.
Art
Erfaringer i
CNEregioner*
Bemærkninger i forhold til anvendelse som vejtræ
Acer campestre L. 1 Kendt og med udbredt anvendelse i DK. Egnet m. begrænsninger ifølge GALK
Acer tataricum L. 1 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Ailanthus altissima (Mill.) Swingle. 1 Begrænset anvendelse i DK og ikke egnet som vejtræ ifølge GALK
Carpinus betulus L. 1 Kendt og med udbredt anvendelse i DK. Egnet m. begrænsninger ifølge GALK
Carpinus orientalis Mill. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Carpinus turczaninowii Hauce. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Celtis bungeana Blume. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Cornus mas L. 1 Kendt i DK og med begrænset anvendelse. Ikke med på GALK.
Crataegus monogyn a Jacq. 1 Kendt i DK og med nogen anvendelse. GALK: kun klonen 'Stricta' : egnet med begrænsninger
Fraxinus chinensis Roxb. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Fraxinus excelsior L. 1 Kendt og med udbredt anvendelse i DK. Egnet m. begrænsninger ifølge GALK
Koelreuteria paniculata Laxm. 1 Ikke kendt i DK. Egnet med begrænsninger ifølge GALK
Morus mongolica (Bur.) Schneid. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Ostrya japonica Sarg. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Quercus aliena var. Acuteserrata Maxim. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Quercus baronii Skan. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Quercus dalechampii Ten. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Quercus frainetto Ten. 1 Kendt i DK og med nogen anvendelse. Egnet med begrænsninger ifølge GALK
Quercus pubescens Wild. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Quercus robur L. 1 Kendt og med udbredt anvendelse i DK. Egnet ifølge GALK
Quercus wutaishanica Magr. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Sorbus folgneri (C.K. Schneid) Rehder. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Sorbus torminalis (L.) Crantz. 1 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Syringa pekinensis Rupr. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Tilia tomentosa Moench. 1 Ikke kendt i DK. Klonen T. tomentosa 'Brabant' er velegnet ifølge GALK
Ulmus glausescens Franch. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
Ulmus pumila L. 2 Ikke kendt i DK og ikke med på GALK
* CNE = Central og Nordeuropa, inkl. den mildere del af Skandinavien (Sjöman 2012)
1 = Mere eller mindre kendt og anvendt
2 = Erfaringer, evner og plasticitet er begrænsede eller manglende
** GALK = Deutsche Gartenamtsleiterkonferenz : En arbejdskreds for gadetræer under de grønne forvaltningers paraplyorganisation GALK,
der varetager test af udvalgte arters egnethed som vejtræer. Resultaterne fra testene indgår i "GALK-Strassenbaumliste 2012", som netop er publiceret.
(www.GALK.de)
162

Bilag 3:
Brev der forklarer specialet til den kommunale træ- og parkforvalter.
Til den kommunale træ- og parkforvalter!
Januar 2012
Jeg er Landskabsarkitektstuderende på Skov & Landskab, KU, Life. Jeg har valgt at lave et speciale, der
undersøger bytræsdiversiteten og forvaltningen af træer i de 30 største kommuner i Danmark. Min vejleder
er Palle Kristoffersen, Seniorrådgiver, Skov & Landskab.
Bytræsdiversiteten og forvaltningen af bytræer er ikke tidligere undersøgt for DK alene, men b.la. en nordisk
(2011) og europæisk (2000) undersøgelse, viser en gennemgående tendens til brug af få arter. Det gør
træbestanden sårbar overfor skadedyr, sygdomme og ikke mindst forventede klimaforandringer. Det er
således vigtigt at undersøge, hvordan det ser ud med diversiteten p.t. og hvordan træerne forvaltes med
henblik på, at sikre en sund og holdbar træbestand i fremtiden.
Undersøgelsens resultater og kortlægning skal anvendes til at give et overblik over bytræsdiversiteten. Målet
er at kunne opstille en række anbefalinger til den fremtidige forvaltning med hensyn til diversitet, værktøjer,
design, m.m. på baggrund af undersøgelsens resultater og forskning på området!
Hvad får I ud af at deltage som Kommune?
Resultaterne bliver dokumenteret i en rapport, som vil være offentlig tilgængelig og fremsendes efter aftale.
Det giver jer mulighed for at sammenligne jeres arbejde med bytræer med andre kommuner og måske gøre
brug af anbefalingerne i jeres fremtidige arbejde.
Hvad har jeg brug for fra jer?
I er blevet udvalgt, da jeres kommune er blandt de 30 største og jeg vil derfor gerne have lov til at besøge jer
i løbet af februar 2012 for at foretage interview og få udleveret en kopi af jeres træregistrering eller andet
som dokumenterer jeres træressource. Såfremt I ikke har én træregistrering, er det stadig yderst relevant, idet
I formentlig har gjort jer tanker omkring jeres træressourcer, og vil kunne svare på mine spørgsmål i relation
til jeres forvaltning af bytræer. Spørgsmålene vil bl.a. handle om træerne (faktuelle data, problemer med
risikotræer, skadedyr og sygdomme), forvaltning (drift intern eller ekstern, nyplantninger, økonomi) og
politik (træstrategi, bevaringsstrategi, allergentræer, private haver og borgerinddragelse). Jeg forventer at
besøget vil tage ca. 1,5 time, og derudover skal I gerne have data og informationer klar til mødet.
Min vejleder Seniorrådgiver, Palle Kristoffersen og jeg takker på forhånd og håber på jeres deltagelse!
Med venlig hilsen
Pernille Thomsen
Landskabsarkitektstuderende
E-mail: pthomsen@dsr.life.ku.dk
Mobil: 61 99 39 12
163

Bilag 4:
Oversigt over respondenter i de undersøgte kommuner.
Kommune Afdeling Respondenter
Dato for
interview
København Teknik & Miljøforvaltningen/ Center for Park og Natur Helle Hagelund, Landskabsarkitekt - Jannike Axlev, Landskabsarkitekt - Lars Christensen, Skov- & Landskabsingeniør 31.01.2012
Århus Natur & Miljø/ Grønne Områder Iben Jacobsen, Jordbrugsteknolog, Funktionsansvarlig for gadetræer - Jørgen Winther Høgstrup, Landskabsarkitekt 09.02.2012
Odense Natur, Miljø & Trafik/ Park & Natur Bo Seidelin Hune, Landskabsarkitekt 03.02.2012
Aalborg Teknik & Miljøforvaltningen/ Park & Natur, Parker Marianne Jensen, Landskabsarkitekt - Monika Mohr, Landskabsarkitekt 08.02.2012
Teknik & Miljøforvaltningen/ Entreprenørenheden Thyge Lauridsen, Landskabsarkitekt
Esbjerg Teknik & Miljø/ Vej & Park/ Park & Natur Mads Astrup Sørensen, Skov- & Landskabsingeniør, Landskabsforvalter 21.02.2012
Frederiksberg
By- og Miljøområdet/ Vej & Parkafdelingen/
Byrumskontoret Karsten Klintø, Landskabsarkitekt , Stadsgartner 01.03.2012
Randers Miljø & Teknik/ Natur & Miljø/ Natur Martin Frøst, Landskabsarkitekt - Vibeke Aagaard Glud, Landskabsarkitekt 08.02.2012
Kolding By og Udvikling/ Ejendomme, Anlæg og Drift Alexander Priesemann, Landskabsarkitekt - Stine Houborg, Skov- & Landskabsingeniør - Thomas Misbach Thinghuus, Landskabsarkitekt 21.02.2012
Roskilde Teknik & Miljø/ Veje og Grønne Områder Mette Jessen, Landskabsarkitekt 28.02.2012
Silkeborg Teknik & Mljø/ Vej & Trafik Henrik Guld, Landskabsarkitekt 18.01.2012*
Viborg Teknik& Miljø/ Natur & Vand Lotte Kunstman, Landskabsarkitekt 06.02.2012
Teknik& Miljø/ Trafik & Veje Niels Hammer Sørensen, Ingeniør
Horsens Teknik & Miljø/ Natur & Miljø/ Natur Liselotte Nielsen, Hortonom 09.02.2012
Herning Teknik & Miljø/ Natur & Grønne Områder/ Parkteam Hans Henrik Schmidt, Landskabsarkitekt - Kirstine Kjær, Landskabsarkitekt - Tine Kirkegård, Landskabsarkitekt 06.02.2012
Gentofte Teknik & Miljø/ Park & Vej Berit Jacobsen, Landskabsarkitekt - Lene Hoffmann, Landskabsarkitekt - Susie Ravn, Landskabsarkitekt 02.02.2012
Sønderborg Teknik & Miljø/ Drift & Anlæg/ Veje & Trafik Johanne Burgemann, Skov- & Landskabsingeniør - Liselotte Lemvig, Jordbrugsteknolog 20.02.2012
Næstved
Teknik & Miljøforvaltningen/ Byggeri & Drift/ Vej &
Park Michael Kornbech, Skov- og Landskabsingeniør, Vej & Parkchef 29.02.2012
Gladsaxe By og Miljø/ Vej- og Parkafdelingen Niels Leegaard, Landskabsarkitekt 24.02.2012
By og Miljø/ Vej- og Gartnersektionen, Drift Rasmus Piil, Skov- og Landskabsingeniør
Slagelse Teknik & Miljø/ Vej og Park/ Drift og Anlæg Annemette Ravn Poulsen, Landskabsarkitekt 23.02.2012
Helsingør Teknik & Miljø/ Park og Vej Nikolaj Brejl , Skov- og Landskabsingeniør 28.02.2012
Holbæk Teknik & Miljø/ Trafik & Infrastruktur Camilla Gudnitz, Anlægsgartnertekniker - Kirsten Kingo Lundin, Landskabsarkitekt 01.02.2012
Rudersdal Teknik & Miljø/ Park Christine Jensen, Landskabsarkitekt - Michael Wessing, Skov- og Landskabsingeniør, Landskabsforvalter 27.02.2012
Teknik & Miljø/ Drift Preben Önnerth, Anlægsgartner, Driftleder
Frederikshavn Center for Park & Vej Peter Møller Rasmussen, Udviklingskonsulent 07.02.2012
Lyngby-Taarbæk Teknisk Forvaltning/ Miljø & Vej Ida Vestergård, Landskabsarkitekt - Pia C Hincheli, Teknisk Designer 27.02.2012
Køge Teknik &Miljø/ Veje og Byrum Ina Jaller, Landskabsarkitekt - Malene Muus, Landskabsarkitekt 29.02.2012
Hjørring Teknik & Miljø/ Park og Vej/ Materialgården Lars Vandkjær, Anlægsgartner & Skov- og Landskabsingeniør, Grøn koordinator 07.02.2012
Hvidovre Teknisk Forvaltning/ Vej- og Parkafdelingen Paula Meldgaard, Landskabsarkitekt - Karen Bendixen, Jordbrugsteknologstuderende 02.03.2012
Fredericia Drift & Forsyning/ Vej & Park/ Trafik, Park & Anlæg Kaare Skjerning, Landskabsarkitekt 20.02.2012
Drift & forsyning/ Vej & Park/ Entreprenørgården Laila Toft, Anlægsgartner - Lars Rosager, Anlægsgartner, Skov & gartnerformand
Skanderborg Teknik & Miljø/Natur & Miljø/ Natur & Vandmiljø Thomas Brandt Ebbesen, Skov- og Landskabsingeniør 06.03.2012*
Svendborg Miljø & Teknik/ Anlæg & Ejendom Peter Møller, Landskabsarkitekt - Helle Mølgaard Jensen, Skov- og Landskabsingeniør 22.02.2012
* Gennemført som telefoninterview.
164

Bilag 5:
Interview-guide, side 1 af 4.
KOMMUNE
SPØRGSMÅL
Dato for interview: Kontaktperson(er):
TRÆERNE
Uddannelse/titel:
Funktion:
Organisatorisk placering:
Andet relevant (organisationsstruktur i kommunen: BUM, HOD, Andet?):
Kategorisering af bytræer: Hvordan kategoriseres jeres træer, eks. parktræer og vejtræer? (Evt. flere kategorier af vejtræer)
Har I bynær skov?
Hvis nej - har I planer for bynær skov?
Træressourcens størrelse: Hvor mange træer forvaltes?
Hvor mange km veje?
Hvor mange ha grønneområder? (evt. opdelt på områder)
Risikotræer: Har I identificeret kommunens risikotræer?
Hvis ja - hvem har gjort det? Internt ell. Eksternt?
Fører I systematisk tilsyn med risikotræerne?
Hvor ofte - og er det internt ell. Eksternt?
Hvordan dokumenteres tilsynet? (Træregistreringen, GIS, papir, billeder, andet?)
Skadedyr & sygdomme: Har I registreret problemer med skadedyr og sygdomme pt?
FORVALTNING
Hvilke sygdomme? (Asketoptørre, egemeldug, kastanjebladplet, platansyge, mm
Hvilke Skadedyr? (Kastanjeminermøl, Kongeskjoldlus, tjørnepragtbiller,mm
Hvad gøres for bekæmpelse og for at hindre smittespredning?
Hvordan opleves problemet? (Æstetisk problem, svineri, vitalitet, døde træer, andet?
Har det konskvenser for jeres fremtidige artsvalg ved genplantninger, nyplantninger?
Drift: Sker drift af træerne med interne medarbejdere - eller er det udliciteret (evt. andel)?
Kvalitetsbeskrivelser:
Hvordan er træerne beskrevet i jeres drifts- eller kvalitetsbeskrivelser? (Designfasen,
Etableringsfasen, Opbygningsfasen, Funktionsfasen, Afviklingsfasen)
Andet?
165

Bilag 5:
Interview-guide, side 2 af 4.
Medarbejderkurser: Har medarbejderne deltaget i særlige kurser omkring pleje/drift af træer?
Kurser i beskæring?
Identificerings af risikotræer?
Identificering af skadedyr og sygdomme?
Stilles der krav om at medarbejdere er certificerede (både interne og eksterne)? (Certified ETW fra
DTF)
Andet?
Etablering af nyplantninger: Hvordan tænkes træer ind ved nyanlæg og hvor tidligt i processen?
Hvordan sikrer I ordentlige vækstbetingelser for nyplantninger?
* Plantehuller /Vanding (evt. vandingsposer)/opbinding/gødskning/ukrudtsbekæmpelse
Artsvalg ned nyplantninger - hvad er styrende for artsvalget?
Eksperimenteres der med nye plantemetoder? Afprøvning af nye arter?
Fører I statistik over nyplantede træer over en periode (trædødelighed)?
Vinterbskyttelsesforanstaltninger mod salt Hvilke og er der sket ændringer (eks. for at opnå besparelser?)
Samarbejde med nabokommunen: Har I et (systematisk) samarbejde med nabokommuner om træer?
Erfaringsudveksling (beskæring af træer ved kommunegrænse, skadedyr, sygdommme, gode/dårlige
erfaringer med artsvalg, andet?
Økonomi (tal for årsomsætning): Hvad er det årlige budget for parkforvaltningen
Hvad er spændet i hvad man har at forvalte træer
for? Hvad er det årlige budget ( for bytræer? Evt. splittet op på vejtræer, parktræer og øvrige træer)
POLITIK/STRATEGI
Hvad er det årlige budget til nyplantning/genplantning af træer?
Hvis udliciteret hvad er driftspriserne/træ/år - og findes der forskellige (afhængig af alder (størrelse),
form)
Træstrategi: Har I en træstrategi eller planer om at få lavet en?
Hvad er formålet med træstrategien? (økonomisk, politisk, strategisk, drift)
Beskriver strategien Nyplantninger - med hensyn til artsvalg? Og hvad er den betinget af?
* Potentielle klimaforandringer?
* Større artsdiversitet? Evt. vedtagne regler om maks andel for enkelt slægter, arter?
* Større artsdistribution (eks. Flere arter i en allé eller grupper af forskellige arter træer på en eks.
en vejstrækning?)
* Anvendelse af hjemmehørende arter fremfor indførte arter?
* Bedre/mere plads til træer ved omlægninger/nyanlæg?
* Flere træer/indbygger?
* Større aldersdiversitet for træressourcen, flere ældre træer, større træer? Andet?
166

Bilag 5:
Interview-guide, side 3 af 4.
Beskæringsstrategi: Har I en strategi for beskæring af træer i etableringsfasen (0-25 år)?
Hvordan sikres rettidig beskæring?
Bevaringsstrategi: Har I en bevaringsstrategi for ældre træer?
Fældningspolitik:
Evt. fredning/beskyttelse af træer af en vis alder?
Gælder en sådan private haver?
Har I en fældningspolitik (i forbindelse m henvendelser fra borgere om træer der generer: skygge,
udsigt?)
Allergentræer: Er I bevidste omkring allergentræer og deres gener for borgerne ved nyplantninger?
Har det betydning for jeres valg?
Arbejder I med bufferzoner for plantning af allergentræer i nærheden af offentlige institutioner og
udearealer?
Hvis ja - hvilken bufferafstand? (anbefalet i Norge er 200m)
Træstrategi for private haver og forhold til borgerne? Findes der nogen form for regulering af træerne i private haver?
Gør I noget for at få borgerne til at føle ejerskab for træerne (borgerinddragelse)?
Har I problemer med vandalisme på træer (menneskeskabte, kamphunde, andet?)
Andet?
Den politiske interesse: Hvordan ser det ud med den politiske interesse for træbestanden?
TRÆREGISTRERING
Interesserer politikerne sig for værdien af træerne?
Har det indflydelse på mulighederne for at agere driftsmæssigt?
Træregistrering: Har I en træregistrering, database, manuel registrering (elektronisk el papirformat)?
Hvis nej, har I planer om at få en?
Hvad har afholdt jer fra at registrere træerne? (eks. Manglende ressourcer: økonomi, mandskab,
andet?)
Hvilket program - (GIS, GPS, andet)?
KOPI ØNSKES - helst excel format, da alle
data skal samles Hvis ja, hvor stor en andel af træerne er registreret?
Hvis ikke 100%, kan I sige noget om hvorvidt den registrerede % er repræsentativ for hele
bestanden?
Hvornår startede I med registrering af træerne?
Hvornår blev træregistreringen elektronisk?
Hvem har udviklet træregistreringen (Internt ell. Eksternt)?
167

Bilag 5:
Interview-guide, side 4 af 4.
Træregistrering: Hvem har registreret træerne (interne folk, ekstern konsulent, frivillige (studerende))
Hvordan og hvor ofte opdateres træregistreringen?
Hvem er ansvarlig for opdatering af træregistreringen?
Andet?
Hvad er formålet med træregistreringen: Hvor anvendes den og til hvad?
* Politisk
* Planlægning
* Træpleje/drift/vedligeholdelse/udlicitering af drift
* Træplantning/ designformål?
* Borgerinddragelse
Hvilke parametre/data registreres: Hvilke data er med i registreringen? (udskrift eller digital kopi ønskes)
Hvilke slags data bruges og produceres fra træregistreringen?
* Antal træer plantet indenfor de seneste 10 år
* Aldersdiversitet - aldersspredning/ overblik over sundhedstilstand
* Artsdiversitet
Omkostninger vedr. træregistrering: Hvad er den årlige udgift til træregistrering/træ?
FREMTIDEN
OPFØLGNING
Hvad har det kostet at udvikle træregistreringen?
Har I overvejet at inddrage/bruge borgere til registrering af træer, eller andre opgaver (Træplantning,
vanding, lugning?)
Kunne I have interesse i en fælles kommunal database omkring træer?
Hvad anser du/I for at være den største udfordring i relation til forvaltning af træer p.t.?
Hvad anser du/I for at være den største udfordring i relation til forvaltning af træer i fremtiden?
Hvilke trusler mod træer ser du/I?
Er der noget I synes jeg har glemt at spørge om?
Må jeg kontakte jer efterfølgende, hvis jeg har opfølgende spørgsmål/uklarheder?
Er du/I interesseret i at få en PDF udgave af rapporten, når den er forsvaret?
168

Bilag 6:
Eksempel på træers bidrag til samfundet fra New York City.
About MillionTreesNYC Om En million Træer i New York City (NYC)
NYC Tree Facts Fakta om træer i NYC
Number of trees in New York City: 5.2 million Antal træer i NYC: 5,2 millioner
Number of trees on New York City streets: 592,130 Antal vejtræer i NYC: 592.130
Acres of urban tree canopy: 44,509 acres Areal som træernes kroner dækker: 44.509 acres = 182,12 km²
Percent of land covered in trees: 24% Andel af NYC's landareal der er dækket af træer: 24%
Replacement value of total tree population: $5.2 billion Genanskaffelsesværdien af træbestanden: USD 5,2 milliarder
Total annual benefits from street trees: $122 million ($209 per tree) Totale årlige udbytte fra vejtræer: USD 122 millioner (USD 209 pr. træ)
Annual energy cost reduction: $28 million Årlige besparelser til energi: USD 28 millioner
- $50 per tree - svarende til USD 50 pr. træ
- $3.41 per New York City resident - svarende til USD 3,41 pr. indbygger i NYC
For every $1 invested, New York street trees return $5.60 in benefits
For hver 1 USD der investeres, returnerer NY's vejtræer USD 5,60 i
udbytte/bidrag
Annual pollution removal: 2,202 tons Årlig mindskning af forurening: 2.202 tons
Annual carbon storage: 1.35 million tons Årlig lagring af kulstof: 1,35 millioner tons
Annual stormwater capture: 890 million gallons Årlig regnvandsopsamling: 890 millioner gallon = 3.920 millioner liter
Number of tree species: 168 Antal træarter: 168
Standing trunk to trunk, New York City street trees would form a line 118 miles
long–the distance from Manhattan to Hartford.
Spaced 25 feet apart, New York City street trees would stretch more than 2,800
miles–all the way to Las Vegas.
A large, healthy tree removes almost 70 times more air pollution each year than a
small or newly planted tree.
Stående stamme ved stamme danner NYC's vejtræer en linje der er 118 mil =
190 km lang - afstanden fra Manhattan til Hartford
Hvis NYC's vejtræer står 25 fod = 7,62 m fra hinanden, vil de række mere end
4.506 km - hele vejen til Las Vegas
Et stort, sundt træ fjerner næsten 70 gange så megen luftforurening om året som
et lille træ, eller et nyplantet træ
New York City’s most common street trees: The London planetree, and the
Norway maple NYC's mest almindelige vejtræer: Platanu s × acerifolia og Acer platanoides
New York City’s most common trees: Tree of Heaven, black cherry, sweetgum
One of New York City’s most uncommon tree: Two camperdown elms are
located in Prospect Park and Green Wood Cemetery.
NYC's mest almindelige træer: Ailanthus altissima, Prunus serotina,
Liquidambar styraciflua
Et af NYC's mest sjældne træer: to Ulmus glabra er lokaliseret i Prospect
Parken og Green Wood Kirkegården
One of New York City’s tallest tree: 133.8 feet Et af NYC's højeste træer er: 133,8 fod = 40,8 m højt
- The “Alley Pond Giant,” a tuliptree located in Alley Pond Park, Queens
- "Alley Dam Kæmpen", en Liriodendron tulipifera i Alley Dam Parken,
Queens
One of New York City’s widest tree: 144 inches Et af NYC's bredeste træer: 144 inches = 3,66 m (stammediameter)
- The American hornbeam, located in Brooklyn’s Prospect Park - Carpinus caroliniana , lokaliseret i Brooklyn's Prospect Park
Source: New York City Department of Parks & Recreation, United States
Forest Service Kilde: NYC Afdelingen for Parker & Rekreation, USA's Skov Service
http://www.milliontreesnyc.org/html/about/urban_forest_facts.shtml http://www.milliontreesnyc.org/html/about/urban_forest_facts.shtml
Der tages forbehold for eventuelle fejl i oversættelsen!
Omregning af amerikanske mål er sket ved hjælp af nedenstående side: http://www.convertworld.com/da/volumen/Gallon.html
169