BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

derikssund, hvilket for Favrskov betyder en årlig besparelse på 10 millioner kroner (DR Nyheder 10. april
2012).
Mange kommuner har de senere år været igennem en omstillingsproces efter Kommunalreformen d. 1. janu-
ar 2007, som reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98. Blandt de 29 kommuner omfattet af undersø-
gelsen forblev 1/3 selvstændige, mens 2/3 blev sammenlagt med én til flere andre kommuner (Tabel 2.1),
hvilket må have betydet store organisatoriske udfordringer for de sammenlagte kommuner, men har været en
hjælp i kampen om at finde besparelser. Presset på de offentlige forvaltninger er nemlig kun gået én vej de
seneste årtier, med krav om øget effektivitet, nedskæringer og udlicitering af driftsopgaver (Wandall & Ran-
drup 1999; Nuppenau 2004; Randup & Persson 2009).
3.1.1 Regler og lovgivning for kommuneplanlægningen
Kommuneplanlægningen skal sikre, at de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen forenes og med-
virker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i
respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og planteliv. Kommuneplanen skal afspejle lands-
planlægningen og skal være i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Ligeledes skal statslige
sektorplaner og handleplaner ligge til grund for den kommunale planlægning. Kommuneplanen er også bin-
deleddet til lokalplanens bestemmelser, om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delområder, og mellem
landsplanlægningen og den konkrete administration i det åbne land. Kommuneplanen har desuden rollen som
den bærende og oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig
om planerne for kommunens udvikling. Ifølge planlovens §2a, offentliggør Miljøministeren hvert 4. år en
oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, som skal tilgodeses. I oversigten for 2011-13
nævnes træer nævnes kun én gang i forbindelse med skov i det åbne land (Miljøministeriet 2011).
Der er noget der noget der tyder på at lovgivningen i Danmark er for svag, hvad angår beskyttelse af grønne
områder i byen (Nilson 2008). Der er to fredningsmuligheder for grønne områder: Naturbeskyttelsesloven,
der mest finder anvendelse uden for bygrænsen og Bygningsfredningsloven, der kun vedrører grønt i tilslut-
ning til bevaringsværdige bygninger. Derudover kan kommunerne bruge kommuneplanen til at sikre hoved-
trækkene i den grønne struktur, mens lokalplaner kan fastlægge bindende bestemmelser for udformning af
byens grønne rum, torve og pladser. Problemet er bare at kommunalbestyrelser til enhver tid kan gå ind og
ændre i bestemmelserne (Nilsson 2008).
3.2 Træregistrering som forvaltningsværktøj
Til at optimere forvaltningen og dermed det samlede udbytte af byens grønne arealer, kan en træregistrering
være et nyttigt værktøj, der udover at give et øjebliksbillede af træbestanden kan være et nyttigt styringsred-
38