BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor
BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor
BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Internationalt findes mange gode eksempler der kan læres <strong>af</strong> (Herzele et al. 2005; The Big <strong>Tree</strong> Plant Project<br />
2010; Vargas 2011; Keller & Konijnendjk 2012).<br />
9. Risikotræer<br />
Kommunerne bør ikke gå i panik over ”Risikotræer”, men starte steder hvor man har erfaring med, at der er<br />
store ældre træer op til befærdede områder. Opgaven med identificering <strong>og</strong> tilsyn er vigtig, men omvendt<br />
skal det nødig ende med en situation, hvor gamle træer fældes unødigt i stor stil <strong>af</strong> sparehensyn, fordi der<br />
ikke er ressourcer til den halv- eller helårlige kontrol, som vil være nødvendig med observationstræer.<br />
Det aktuelle fokus på ”Risikotræer”, bør samtidig få alle i gang med at overveje, hvordan vi undgår at unge<br />
træer bliver til fremtidens ”Risikotræer” <strong>og</strong> her vil mere lovgivning i forhold til beskyttelse <strong>af</strong> træerne som<br />
minimum indenfor dryplinjen være en hjælp. Træregistrering med mulig samkøring <strong>af</strong> data med andre for-<br />
valtninger vil ligeledes være en hjælp.<br />
10. ”Private sponsoring”<br />
Den største oplevede udfordring for samtlige kommunale træ- <strong>og</strong> parkforvaltere er de knappe ressourcer.<br />
En metode til at skabe bedre økonomiske vilkår for forvaltningen <strong>af</strong> den urbane træressource er ”sponso-<br />
ring”. Her inviteres private virksomheder <strong>og</strong> borgere til at sponsorere midler (produkter, penge <strong>og</strong> tid) til et<br />
givent formål. Konceptet er endnu ikke særligt udbredt herhjemme, men kendes fra Styrelsen for Slotte <strong>og</strong><br />
Kulturejendomme der forvalter de kongelige haver, i form <strong>af</strong> donationer fra fonde til større genskabelsespro-<br />
jekter (Balsby 2009). Et eksempel er bevillingen på 44,6 millioner kroner fra A.P. Møller <strong>og</strong> Hustru Chastine<br />
Mc-Kinney Møllers Fond til det igangværende Brede Allé Projekt (www.slke.dk 2012). Fra udlandet kan der<br />
imidlertid hentes eksempler på mere beskedne <strong>og</strong> i denne sammenhæng meget relevante bidrag; Royal Parks,<br />
London, hvor man eksempelvis kan støtte ét træ i en park med et engangsbeløb<br />
(www.supporttheroyalparks.org) eller Central Park, New York, hvor man kan blive medlem <strong>af</strong> ”Central Park<br />
Conservancy”, <strong>og</strong> støtte med et årligt beløb, eller adoptere træer <strong>af</strong> forskellige kategorier. ”Central Park Con-<br />
servancy” har siden grundlæggelsen i 1980 rejst mere end $ 480 millioner fra private kilder <strong>og</strong> bidrager med<br />
85% <strong>af</strong> det årlige driftsbudget for parken på $ 42,4 millioner (http://www.centralparknyc.org). Private spon-<br />
soring har formentlig et uudnyttet potentiale, som der kan forskes mere i. Det kan muligvis ikke give yderli-<br />
gere midler til vejtræer (grundet at borgere vil ønske at kunne komme tæt på det træ de sponsorerer), men er<br />
yderst relevant i forhold til parker, <strong>og</strong> vil dermed frigøre ressourcer fra forvaltningen <strong>af</strong> disse til gavn for<br />
vejtræerne.<br />
Skatteforholdene i Danmark er meget anderledes end i både USA <strong>og</strong> England, hvor dette praktiseres, så der<br />
vil være behov for mere forskning, i relation til mulighederne <strong>og</strong> modtagelse <strong>af</strong> idéen hos potentielle sponso-<br />
rer.<br />
140