BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

Det kan konkluderes at der er en lav diversitet af vejtræbestanden i alle de undersøgte kommuner, både på
slægtsniveau og på artsniveau. 11 slægter udgør 92% af den samlede vejtræbestand. 2-6 slægter udgør mel-
lem 40-80% af vejtræbestanden i de enkelte kommuner. Den største slægt er Tilia (26%), efterfulgt af Acer
(14,4%), Sorbus (13,5%), Quercus (9,6%), Fraxinus (7,3%) og Platanus (6,2%). Kun en enkelt kommune
overholder lige præcis en anbefaling om at ingen slægter bør udgøre mere end 20% af den samlede vejtræbe-
stand.
12 arter udgør 73% af den samlede vejtræbestand. De mest forekommende 6 arter udgør knap 50% af vej-
træbestanden. Tilia europaea (12%) er den art, der udgør den største andel, efterfulgt af , Acer platanoides
(10,9%), Platanus × acerifolia (7,2%), Tilia cordata (7,2%), Fraxinus excelsior (6,2%) og Sorbus interme-
dia (5,9%). Ingen af de 15 undersøgte kommuner overholder en anbefaling om, at ingen arter bør udgøre
mere end 10% af kommunens vejtræbestand, og flere kommuner har mellem 2-4 arter der ikke overholder
anbefalingen.
Alle de undersøgte kommuners vejtræbestande er derfor sårbare p.t., både i forhold til angreb af nye skade-
dyr og sygdomme, men også i forhold til de forventede klimaforandringer. En sårbarhed der kan blive dyr,
såfremt der kommer en alvorlig skadevolder på f.eks. Tilia, som er den mest udbredte slægt.
Der er ingen grund til panik, men undersøgelsens resultater bør tages til efterretning, og være et argument for
at begynde at fremtidssikre vejtræbestandene via et målrettet arbejde, for en øget artsdiversitet. Arbejdet mod
større artsdiversitet skal dog ske velovervejet, og det er vigtigt at fokusere på robuste testede arter, der klarer
sig godt i det urbane miljø, hvilket i relation til klimaforandringerne betyder arter med stor tørketolerance og
vinterhårdførhed (Richards 1982/83; Sæbø et al. 2003; Tello et al. 2005; Raupp et al. 2006; Bassuk et al.
2009; Roloff et al. 2009; Sjöman 2012).
De senere år er der sket mange ændringer i de kommunale forvaltninger, som følge af kommunesammen-
lægningerne i 2007, og der sker fortsat en del ændringer af organisationsstrukturer og udlicitering af drift.
De organisatoriske ændringer i retning af en mere helhedsorienteret drift og tættere samarbejde, frem for
adskillelse og kontrol, forventes at få en gavnlig effekt på træerne, idet et helhedsperspektiv, som der ligger i
de nye former, sikrer at alle der har med forvaltningen og driften af træerne at gøre arbejder efter en fælles
målsætning.
I dag er træerne i flere tilfælde spredt på forskellige forvaltninger og afdelinger i kommunerne. En centralise-
ring af forvaltningen af træerne i kommunerne, er et muligt skridt i forhold til bedre at udnytte mulige syner-
gier, for at opnå en større faglighed og få mere fokus på træerne. Det ville betyde at træer ville få deres eget
131